Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om Danmark efter genopretningen, Nyt Nordisk Forlag, 1986, s.48ff. Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. 10 Hvem sagde: Pengene ligger bedst i borgernes lommer? Det er aldrig rigtig gået op for mig det (er) ikke et udtryk, som er dækkende for konservativ politik. Det ligger i konservatismen, at borgerne skal kunne disponere over så meget som muligt selv, men det er ikke ensbetydende med, at man som princip kan sige: jo mindre det 15 offentlige disponerer over, des bedre. Det er balancen i konservatismen, der her slår igennem i forholdet til den offentlige sektor det vil sige at trække grænsen mellem den offentlige service, borgerne ønsker og derfor skal betale for over skatten og resten, som borgerne selv skal administrere. 20 Hvor mange borgere tror du er tilfredse med at skulle betale den højeste skat nogensinde i Danmarkshistorien? Jeg synes først og fremmest, at borgerne skal glæde sig over, at den økonomiske genopretning, vi har gennemført indtil nu, har kostet dem så uendeligt lidt på skattetrykket, at det næsten ikke kan mærkes! Det er punkt nummer 1. Punkt nummer 2 er, at så længe den 25 økonomiske genopretning ikke er fuldt tilendebragt og dermed tænker jeg på ligevægten på betalingsbalancen så er det en illusion at give borgerne indtryk af, at der er skattelettelser lige om hjørnet.
Mener du, at der er forståelse for det hos vælgerne? 30 Ja, det gør jeg, og det hænger sammen med mine erfaringer, og hvad jeg opfatter som specielt dansk i vor samfundsmodel. Jeg opfatter det som meget dansk at have en afslappet holdning til tingene. Ikke mindst sammenlignet med svenskerne. Men i situationer, hvor der opstår problemer, så har vi pludselig et kolossalt fællesskab. Set udefra kan man være tilbøjelig til at vurdere danskerne som nogle laissez-faire mennesker, som ta'r det hele let, men jeg 35 synes, at det har manifesteret sig gennem tiderne, at når der virkelig er problemer, så er danskerne meget hurtigt på pletten. Hvis man skal nævne noget markant, så er det Anden Verdenskrig. Men der er også andelsbevægelsen, højskolebevægelsen som reaktion på tabet i 1864, der er den lynhurtige omlægning af Danmark fra landbrugsland til en industrination i de første ti-år efter krigen. Og 40 jeg kunne også nævne noget så aktuelt, som da denne regering tiltrådte i 1982. Der var en oplagt vilje i befolkningen til at bære byrder ellers var det aldrig lykkedes at komme igennem med de mange, i virkeligheden ganske barske forslag, vi fik gennemført i 1982. Det havde ikke været muligt, hvis det ikke havde været i pagt med dansk mentalitet, som erkendte, at nu måtte der gøres noget. 45 Accepterer De Konservative egentlig ikke et meget stort element af styring i samfundet af såvel produktionsforhold som økonomien generelt som ikke er særlig liberalistisk? Planøkonomi slet og ret? Nej, ikke på den måde det her formuleres. Vi gennemfører en økonomisk politik, som prøver 50 at bidrage til en sund og dynamisk økonomisk udvikling. Det er ikke en fundamental liberal økonomi. Det er en økonomisk model, hvor vi prøver at opfange, hvad der sker, og prøver at formidle de muligheder, der er, prøver at være katalysatorer for nye udviklingstendenser, uden at der er tale om planøkonomi, central styring eller den slags. Det er en mellemting mellem liberalisme og socialisme. Menneskesynet, ja det er måske tættere på liberalismen end 55 på socialismen, men når det drejer sig om pragmatismen, så mener jeg nok, at Det
Konservative Folkeparti ligger tæt på Socialdemokratiet. Kan konservatismen ikke blive så rummelig, at det ikke ligner en politisk bevægelse? Hvis man ser på for eksempel den økonomiske politik, og hvad der knytter sig til den, så 60 mener jeg de sidste fire års udvikling er en klar markering af, hvad Det Konservative Folkeparti står for. Hvis nogle konservative er i tvivl, må det tilskrives en utilstrækkelig information om, hvad der egentlig er sket. Det er lykkedes os at få partiet placeret der, hvor vi i mange år har ønsket at være: et parti for alle grupper i samfundet. Statsministeren sagde det tydeligt på landsrådet i 1986: I må ikke 65 tvinge os til at gå til højre, for så sejrer venstrefløjen. Jeg mener, det er afgørende: den største forhindring for en borgerlig regerings overlevelse i dette samfund er højrefløjen i dansk politik. Hvis Det konservative Folkeparti skal tilgodese en speciel højrefløj, så kan det aldrig være et rigtig regeringsbærende parti og slet ikke sidde med regeringsansvaret. Og den gruppe af konservative vælgere, der kunne ønske en reaktionær politik, bliver nødt til at erkende, at 70 sådan er det! Jeg mener, at vi har været nøjagtig lige så konservative når det drejer sig om økonomi, og hvad dertil hører som vi bør være. Og heller ikke mere. Der ligger partiet! Og hvis vi skal være regeringsbærende i de næste 15-20 år, så skal det blive liggende der. 75 Konservative politikere har bemærket ude i vælgerforeningerne, at det ikke mindst er de unge, som kræver markante holdninger og kræver privatisering. Det er de unge, der vil have partiet til at markere sig som højreparti, på samme måde som Venstre. Det har jeg naturligvis hæftet mig ved. Det vil i givet fald være dét stik modsatte af, hvad jeg arbejdede for som KU'er. Men jeg nægter at tro, at det skulle være tendensen blandt de 80 unge I En fremtid i frihed, det konservative partiprogram, står der, at stadig flere skal eje mere, og at I så vidt muligt vil bidrage til en spredning af ejendomsretten. Er ideen om overskudsdeling
ikke helt oplagt for den konservative tankegang? 85 Joe, men på frivillighedens basis. Ejendomsretten er et væsentligt fundament for den enkelte borgers følelse af tryghed og sikkerhed. Og det er jo ikke bare et spørgsmål om ejendomsret til egen bolig. Når vi eksempelvis gennem tiden har interesseret os så meget for, at folk skulle eje deres egen bolig, så har det ikke bare været for at tækkes parcelhusejerne. Så er det, fordi det er en væsentlig del af den konservative idé om, hvordan man beskytter den enkelte. Det giver 90 frihed og tryghed at kunne eje sin egen bolig og at kunne købe en andel i en virksomhed gennem aktier og naturligvis gerne den virksomhed, man selv arbejder i. Men her skilles vejene mellem Det Konservative Folkeparti og Socialdemokratiet. Vi kæmper for den individuelle ejendomsret, medens Socialdemokratiet vil fremme den kollektive. Så er det ikke selve tanken, vi afviser, det er den socialdemokratiske model. 95 Du har været med til at kvæle privatiseringsdebatten. Vil du også kvæle debatten om gratisprincippet? 100 Nej, jeg er generelt tilhænger af, at en række offentlige ydelser kræver en betaling, og det skyldes, at det er den bedste måde at regulere behovet for offentlige ydelser på. Men jeg er modstander af at indføre betaling i sundhedssektoren, fordi det er et område, som den enkelte ikke kan styre sit behov for. Når det handler om områder, som den enkelte ikke har indflydelse på, for eksempel sygdom, 105 så skal man ikke indføre nogen form for betalingssystem. Det er et farligt område at bevæge sig ind på, og gratisprincippet i sundhedssektoren er hævdvundet her i landet. Så kan det være nok så anderledes i Sverige og i andre lande, som betragter sig som socialt avancerede. Enhver er sin egen lykkes smed har aldrig dækket den konservative grundholdning. Enhver har ansvaret for sig selv, ja. Men man kan komme ud for en række situationer, som man ikke 110 selv har indflydelse på, og uanset om man har været skyld i dem selv, så skal det offentlige være parat til at gå ind og hjælpe. Uden beregning.