Temaplan for vindmøller - 2016 Tillæg nr 05 til Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune 1
Temaplan for vindmøller Tillæg nr. 05 til Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune Første udkast af denne miljørapport er udarbejdet af Planenergi, i juni 2015, og den endelige reviderede udgave er udarbejdet af Bornholms Regionskommune med bistand fra Orbicon A/S i april 2016. Referencer Bornholms Regionskommune (2014): Kommuneplan 2013. Bornholms Regionskommune (2008): Vejen til et MERE bæredygtigt Bornholm. Bornholms Energistrategi 2025. Aftale om den danske energipolitik 2012-2020. Vækstpakke 2014. EUB-sekretariatet (2015). Strategisk Energiplan Bornholm 2
Indledning... 4 Baggrund og resumé... 4 Planlægningsprocessen... 6 Eksisterende forhold... 8 Fremtidige forhold... 9 Forhold til anden planlægning... 14 Nye generelle retningslinjer... 15 Rammer for lokalplanlægning... 17 Vedtagelse... 25 Klagevejledning... 26 Miljøvurdering... 26 Ikke teknisk resumé af Miljørapport... 28 3
Indledning Formål Formålet med indeværende kommuneplantillæg er at udlægge rammeområder til opstilling af store nye vindmøller med totalhøjder på under 150 meter. Et kommuneplantillæg er en ændring af gældende kommuneplan. Kommuneplanen bliver revideret løbende, dels ved en ordinær revision hvert fjerde år, og dels ved enkelte tillæg til den gældende kommuneplan. Kommuneplantillægget er desuden et supplement til den eksisterende kommuneplan, og det kan justere og ændre bestemmelser i kommuneplanen. Vindmølleplanen udstikker rammerne for planlægning og retningslinjer for opstilling af nye vindmøller i kommunen. Baggrund og resumé Resumé Kommunalbestyrelsen vedtog 25. april 2013, at der skulle igangsættes kommuneplanlægning for nye vindmølleområder på Bornholm. Planlægningsarbejdet blev dog efterfølgende sat i bero, da dette var en forudsætning for at kunne opretholde Bornholms placering i statens udbud for arealer til kystnære havmølleparker. I februar 2016 forelå der imidlertid dokumentation for, at der ikke vil blive opstillet havvindmøller ved Bornholm som led i statens udbud. På denne baggrund besluttede kommunalbestyrelsen 25. februar 2016, at planlægningen for arealer til vindmøller på Bornholm skulle genoptages. Temaplanen udpeger seks områder til opstilling af vindmøller med tilhørende retningslinjer. De seks områder kan rumme op til 19 vindmøller i alt med en totalhøjde på under 150 meter, en samlet kapacitet på knap 60 MW installeret effekt, og en årlig produktion på ml. 106 185 GWh, afhængig af vindudnyttelsen på den enkelte placering, se tabel 1. Herved øges den samlede installerede effekt inklusive de eksisterende vindmøllers bidrag til ca. 93 MW i 2025. Område Antal vindmøller* Effekt, MW* Samlet effekt, MW* Årlig produktion, GWh** V.14 Buskebro 3 3,45 10,35 18 32 V.15 Egeby 2 rækker á 3 2,0 og 3,45 16,35 29 50 V.16 Elleby Gårde 3 3,45 10,35 18 32 V.17 Ved Svartingedal 2 3,45 6,9 12 21 V.18 Sæderegård 3 2,0 6,0 11 18 V.19 Skarpeskade 3 3,45 10,35 18 32 I alt 19 59,1 106 185 GWh * Ved fuld udnyttelse af områdets kapacitet ** Årlig produktion ved 20 35 % udnyttelse af vindressourcen Tabel 1: Områdernes kapacitet ved fuld udnyttelse For at opfylde Bornholms Energistrategi 2008 om, at øen er CO 2 -neutral i år 2025, anslås det at der på Bornholm er behov for en samlet installeret vindmølleeffekt på 90 MW. Vindmøller vil i den samlede energistrategi være et nødvendigt supplement i kombination med andre energikilder, fx solenergi og flis. Der er senest beskrevet en række scenarier for omstillingen til vedvarende energi i Strategisk Energiplan Bornholm (2015). Vindmøllernes bidrag og andel afhænger af, hvilket energiscenarie man vælger at satse på, men i alle scenarierne udgør vindmøller et væsentligt og højt bidrag med en samlet installeret effekt på ml. 86 og 121 MW. Vindmøller udgør således et nødvendigt supplement i omstillingen til vedvarende energi, og lader sig meget vanskeligt erstatte af andre energikilder. Ved at udpege nye vindmølleområder, er det midlertidigt muligt at nå Energistrategiens mål fra 2008 på de i alt 90 MW i 2025. Det vurderes at kapaciteten i de nye vindmølleområder vil kunne fastholdes, idet vindmøllerne her vil kunne udskiftes og genopstilles. De eksisterende vindmøller er dog for de flestes vedkommende af ældre dato, og kan derfor forventes nedtaget inden for en kortere årrække, hvorved op til 30 MW installeret effekt atter vil forsvinde inden for 10 15 år. Det vurderes således, at de eksisterende vindmøllers kapacitet ikke vil kunne fastholdes, da de ikke vil kunne udskiftes med nye og større vindmøller, og de mindre vindmøller ikke længere produceres. Selv hvis temaplanens vindmølleområder udnyttes fuldt ud, vil målsætningen på 90 MW i 2025 4
2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030 2031 2032 2033 2034 2035 2036 2037 2038 2039 2040 2041 Temaplan for vindmøller 2016. Tillæg nr. 05 til Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune MW Opstillet kapacitet, installeret MW 120 100 80 90 MW Energistrategiens målsætning for installeret kapacitet fra vindenergi i 2025 60 40 20 0 0-alternativet Max udnyttelse, 6 omr Min udnyttelse, 6 omr Figur 1, Samlet installeret MW for vindmøller på Bornholm i hhv. 0-alternativet (ingen udnyttelse) og ved min og max udnyttelse af de 6 nye vindmølleområder (hvis alle områderne udnyttes). derfor kun kunne nås midlertidigt, og vil allerede i 2031 være faldet til ca. 67 MW. Hvis de nye vindmølleområders kapacitet ikke udnyttes fuldt ud, vil målet på de 90 MW blive endnu sværere at nå og fastholde, og hvis temaplanens vindmølleområder ikke udnyttes (0-alternativet) risikerer vindmøllernes bidrag til el produktionen at falde drastisk, for i 2031 at kunne være reduceret til knapt 7 MW, og fra 2040 at være forsvundet helt, se figur 1. Der vil derfor fortsat være behov for at undersøge og planlægge for yderligere placeringsmuligheder for vindmøller på og omkring Bornholm. De seks vindmølleområder er miljøvurderet og fundet egnede til opstilling af vindmøller med en totalhøjde på under 150 meters højde. I det følgende gennemgås forudsætninger og retningslinjer for opstilling af vindmøller i Bornholms Regionskommune. Energistrategi 2025 og kommunens målsætning Det er kommunens målsætning gennem sin planlægning at støtte en udbygning af den bornholmske vindkraft. Bornholms Regionskommune har i 2008 med Energistrategi 2025 formuleret en vision om at øen er CO 2 -neutral i år 2025. Mere strøm fra vindmøller er ét af handlingsforslagene i energistrategien. Landvindmøller er nødvendige for at realisere visionen, som i 2008 blev anslået til at være opfyldt ved en samlet bornholmsk mølleeffekt på 90 MW. Planlægningen skal ske under størst mulig hensyntagen til natur- og miljøinteresser. Hvis der ikke planlægges for opstilling af nye vindmøller, og da de fleste eksisterende vindmøller kan forventes udtjente inden for de næste 10 15 år uden at kunne udskiftes, vil den samlede bornholmske mølleeffekt blive reduceret til hhv. 18 MW i 2027 og knapt 7 MW i 2031 mod 36 MW i dag. Energiaftalen I samklang med den bornholmske vision om mere strøm fra vindmøller har alle Folketingets partier (undtagen Liberal Alliance) i marts 2012 indgået en aftale om den danske energipolitik. Aftalen gælder for perioden 2012-2020. Forligsparterne har blandt andet aftalt, at der skal ske en udbygning af vindkraften i Danmark fordelt med 1.000 MW installeret effekt fra storskala havmølleparker, 500 MW fra mindre kystnære havmølleprojekter samt 1.800 MW fra nye landmøller. I samme periode forventes 1.300 MW fra eksisterende ældre landmøller at blive udfaset. Den nationale kapacitet af vindmøller forventes således øget fra år 2012 til år 2022 med en samlet installeret effekt på i alt 2.000 MW. Efterfølgende er omfanget af kystnære havmøller reduceret til 400 MW, hvoraf de 50 MW skal være forsøgsmøller, i forbindelse med Vækstpakken fra 2014. 5
Vindkraft vil kunne udnyttes bedre Vindkraft har hidtil været problematisk i forhold til elforsyningssikkerhed, fordi produktionen af strøm varierer alt efter hvordan vinden blæser, og det ikke nødvendigvis passer til forbruget. Situationen er imidlertid på vej til at ændre sig. Det skyldes blandt andet indførelsen af ny teknologi i el-systemet (SmartGrid), så en større del af vindmøllernes el-produktion fremover vil kunne anvendes til forbrug. Samtidig forventes der, at elforbruget vil stige, fordi forskellige processer skal omlægges til elektricitet for at øge effektiviteten, fx ved anvendelse af varmepumper. Disse anlæg vil kunne bruge elektriciteten, når vindkraftandelen er høj, og lagre energien lokalt som varme. På tilsvarende vis kan der i fjernvarmesystemerne installeres elkedler, som kan aftage elektriciteten og lagre energien som varmt vand. Det forventes også, at der vil ske en gradvis konvertering af den bornholmske bilpark, så brændstofbiler til en vis grad bliver erstattet af el- og hybridbiler, der kan være med til at aftage el-produktionen fra vindmøllerne. Kystnære havvindmøller Staten har udbudt et område ud for Bornholms vestkyst til mulig opstilling af kystnære havmøller med en samlet installeret effekt på 50 MW. Kommunen har afventet hvorvidt området til kystnære havvindmøller ville kunne udnyttes, da kabelkapaciteten til Sverige er utilstrækkelig til at kunne bære en samtidig udbygning af både landvindmøller og kystnære havvindmøller. Denne afklaring forelå i foråret 2016, og indebærer, at en udbygning med kystnære havvindmøller ikke vil kunne realiseres under de nuværende rammevilkår. Da det fortsat er betydeligt billigere at producere strøm fra landbaserede møller end fra møller på havet, og potentialet for at opstille kystnære havvindmøller har vist sig ikke at kunne udnyttes, er kommunalbestyrelsen indstillet på, at opgaven skal løftes ved at planlægge for landbaserede vindmøller. Planlægning for vindmøller på havet er en statslig opgave, da kommunerne ikke har beføjelser på søterritoriet. Yderligere information kan hentes på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets hjemmeside www.efkm.dk. Planlægningsprocessen Planlægningen forud for udarbejdelsen af denne temaplan, har været igennem en række processer. Debatfase I 2012 indkaldtes idéer og forslag i debatoplægget Hvor på Bornholm skal de nye vindmøller stå? Debatoplægget var i offentlig høring i perioden 2. juli til 3. september 2012. Under høringsperioden blev afholdt et offentligt møde om emnet. Resumé af indkomne høringssvar Teknik & Miljø modtog 18 høringssvar fra enkeltpersoner og fra grupper af varierende størrelser samt fra mølleopstillere. Endvidere foreligger referat fra det offentlige møde. I hovedparten af høringssvarene bliver kommunen anbefalet at undlade at planlægge for flere møller på land. De pågældende ønsker i stedet, at kommunen arbejder for etableringen af den kystnære havmøllepark. Andre borgeres høringssvar forholder sig til nogle af de konkrete lokaliteter, som var nævnt i debatoplægget som potentielle vindmølleområder. Disse høringssvar peger på særlige lokale forhold, herunder kulturhistorie, landskab og natur, som gør, at netop det område, som de pågældende borgere har en særlig viden om, ikke bør udlægges til vindmøller. En lodsejer i ét af de områder, der er nævnt i debatoplægget, er positivt stemt over for muligheden for, at det område, som vedkommende ejer, måske vil blive planlagt til møller. Et politisk parti har sendt et høringssvar, hvor man anbefaler, at kommunen går aktivt ind i bestræbelser på at få den kystnære havmøllepark opført og først efterfølgende supplerer med planlægning for eventuelle landmøller. Yderligere er der indkommet høringssvar, som nævner, at Bornholms generelle landskabelige kvaliteter vil lide under de møllestørrelser og det mølleantal, der er lagt op til i kommunens debatoplæg. Hverken turister eller tilflyttere vil tiltrækkes af en sådan udbygning af Bornholms møllebestand. 6
Herudover har Østkraft sendt et høringssvar, hvori man opfordrer kommunen til at se konstruktivt på selskabets ønsker om at opstille møller på Bornholm. Østkraft har fremlagt en prioriteret liste over navngivne lokaliteter, hvor selskabet har undersøgt muligheden for at få lodsejernes tilladelse til at opstille møller. Listen omhandler både områder, hvor selskabet allerede har indgået aftale med lodsejere, områder hvor lodsejerne har udvist positiv interesse for et muligt samarbejde med Østkraft samt områder, hvor lodsejerne ikke har ønsket samarbejde med Østkraft. Endelig har et privat vindmøllefirma efter aftale med en lodsejer sendt kommunen et ønske om opstilling af møller på vedkommendes arealer. Undersøgelsesfase På baggrund af debatfasen blev der i 2012 udarbejdet et arbejdsnotat Vindmøller på Bornholm. Udvælgelse af områder til store vindmøller på Bornholm. Op mod 40 lokaliteter på Bornholm blev vurderet i større eller mindre grad. I første omgang blev Bornholm screenet for potentielt nye vindmølleområder. Der blev fundet en del områder, hvoraf flere blev valgt fra med det samme. Yderligere områder blev sorteret fra ved nærmere undersøgelser. Notatet vurderede nye potentielle vindmølleområder samt eksisterende vindmølleområder, hvor der ville være mulighed for at udskifte eksisterende vindmøller, når disse engang er udtjente. Konklusionen blev, at der var i alt 15 potentielle vindmølleområder, med et samlet installeret effektpotentiale i underkanten af 80 MW. Igangsætning Ved kommunalbestyrelsens møde i april 2013 blev det besluttet at igangsætte planlægning for otte potentielle vindmølleområder. I det planlægningsarbejde, som efterfølgende har fundet sted, har det dog vist sig, at fire af de otte områder er for små til nutidens store møller. I dette kommuneplantillæg er der i stedet medtaget to nye potentielle områder, som er opstået som følge af, at mølleopstillere har indgået aftaler med relevante lodsejere. Første udkast forelå i 2015, men afventede den endelige afklaring om de kystnære havvindmøller og den endelige revision af områderne og planforslaget er derfor først udarbejdet i marts-april 2016. I forbindelse med udarbejdelse af kommuneplantillægget er berørte myndigheder blevet hørt i perioden 9.-25. juni 2015. Høringen har betydet, at der til rammerne for lokalplanlægning for relevante områder er tilknyttet retningslinjer om særlige krav til VVM-redegørelsen. Politisk behandling og offentlig høring Forslaget til Kommuneplantillægget er forelagt kommunalbestyrelsen til foreløbig vedtagelse. Efterfølgende er plandokumenterne udsendt i offentlig høring. Kommunalbestyrelsen har fastsat en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget. Kommunalbestyrelsen finder varetagelse af befolkningens interesser sikret i rimeligt omfang ved offentlig fremlæggelse af nærværende kommuneplantillæg. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udpege færre vindmølleområder end i det offentliggjorte forslag. Både forslag til kommuneplantillæg med miljørapport samt indkomne høringssvar fra den offentlige høring vil indgå i kommunalbestyrelsens endelige beslutningsgrundlag. Vedtagelse Når høringsperioden for dette forslag til kommuneplantillæg er overstået, vil kommunalbestyrelsen kunne vedtage kommuneplantillægget endeligt. Tillægget vil herefter blive indarbejdet i Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune og offentliggjort sammen med en tilhørende redegørelse. Herefter vil der være muligheder for at konkrete vindmølleprojekter kan realiseres på baggrund af en længere planlægningsprocedure, som blandt andet omfatter borgerinddragelse samt miljøvurdering og eventuelt også VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). 7
Eksisterende forhold Eksisterende vindmøller og vindmølleområder I dag står der i alt 32 vindmøller på Bornholm (husstandsmøller ikke medregnet), fordelt på 12 lokaliteter, hvor af de 10 er udlagt som vindmølleområder i kommuneplanen. Herudover er der udlagt 3 vindmølleområder, Krashave, Vest for Svaneke og Vest for Nexø, som er lokalplanlagte, men uudnyttede. Senest er der rejst tre vindmøller ved Tornbygård i sommeren 2015, se tabel 2. På kort 1 kan man se, at langt de fleste vindmøller er opstillet på øens syd- og vestkyst, mens nord- og østkysten er stort set friholdt for vindmøller. Desuden er der ikke opstillet vindmøller på midten af øen, da der er en del skovbevoksning, og den gennemsnitlige middelvindhastighed er lav. Samlet set har øens vindmøller i øjeblikket en installeret effekt på cirka 36 MW. Møllerne producerer årligt cirka 108 GWh/år (2015), hvilket svarer til cirka 42 % af Bornholms årlige elforbrug, med en forøgelse på ca. 30 GWh/år efter Tornbygårdmøllerne er kommet til. En betydelig del af de eksisterende møller er imidlertid mere end 10 år gamle og vil blive nedtaget inden for de næste 10-15 år. Således kan ca. halvdelen af den installerede effekt på 18 MW forventes nedtaget i 2027, og efter 2031 vil det kun være Tårnbygårdmøllerne med en installeret effekt på knapt 7 MW, som vil være tilbage, se figur 1. Ingen af de eksisterende vindmøller forventes at kunne udskiftes med nye vindmøller, med mindre man udvider områderne ved at nedlægge boliger. Mølletyper og -størrelse Vindmøllerne på det danske marked er generelt vokset i dimensioner, og godkendte vindmøller kan fremadrettet forventes at være mellem ca. 125 og 150 meter høje. Områder, hvor der ikke er plads til vindmøller på under 150 meters totalhøjde er derfor fravalgt, for at sikre at områderne også fremadrettet vil kunne udnyttes ved genopstilling, når vindmøllerne engang er udtjente. Omr. nr. Navn Lokalplannr. Opstillet år Totalhøjde (m) Antal og effekt (kw) Årlig produktion i MWh (2015) V.01 Vindmøller ved Sose 00-34 2002 90 5 x 1.300 14.200 V.02 Vindmøller ved Kalby 013 2006 100 3 x 2.000 17.400 V.03 Vindmøller ved Stenseby 00-41 1996 46 3 x 225 1.600 V.04 Vindmøller ved 00-41 2002 75 3 x 900 6.000 Gadebyvejen V.05 Vindmølleområde vest 00-41 Uudnyttet for Nexø V.06 Vindmølleområde vest 09-06 Uudnyttet for Svaneke V.07 Vindmøller på 00-97 2002 70 3 x 800 5.400 Snorrebakken V.08 Vindmøller nord for 07-07 2002 90 3 x 1.300 12.000 Hasle V.09 Vindmølleområde ved 014 2006 93 3 x 1.750 16.600 Sandemandsgård V.10 Vindmølle ved 07-06 1999 64 660 1.500 Knarregård V.11 Vindmølle ved St. 05-12 2002 63,5 660 1.900 Vedbygård V.12 Vindmøller ved 00-48 2015 126,3 3 x 2.300 29.900 Tornbygård V.13 Vindmøller ved Krashave 00-49 Uudnyttet Vindmøller opstillet uden for udpegede vindmølleområder Ypperne Uden lokalplan 1988 40,5 130 300 Møllebjerg, Rutsker Uden lokalplan 1992 45 3 x 225 1.300 Tabel 2: Oversigt over eksisterende vindmølleområder og vindmøller 8
I takt med at de mindre vindmøller vil være udtjente og nedtages, saneres landskabet for disse. De store vindmøller har en roligere fremtræden i landskabet, idet deres rotor drejer langsommere rundt. De er mere energieffektive og placeres forholdsvist længere væk fra naboer. I kraft af deres størrelse vil de være mere markante i landskabet. I henhold til eksisterende retningslinjer for vindmøller på Bornholm udelukkes vindmølleområder, hvor der ikke kan opstilles vindmøller i en gruppe på mindst 2 vindmøller og en totalhøjde på under 150 meter. Det vil sige, at enkeltmøller efterhånden vil forsvinde. Placering inden for kystnærhedszonen Ser man på placeringsmulighederne for nye vindmøller i kommunen sammenholdt med vindenergien, er der en klar forskel på produktionsmulighederne. Mål for vindenergi bør forholde sig til vindressourcen ved at se på, hvor meget konventionelt produceret elektricitet, der kan erstattes af el produceret af vindmøller. Installeret MW fortæller ikke noget om produktionsmulighederne. Hvis man vælger at opstille vindmøller, hvor det blæser mest, kan man med færre vindmøller nå et givet mål for vedvarende energi. Dette er den primære funktionelle begrundelse for at acceptere og prioritere vindmøller med en placering inden for kystnærhedszonen. Samtidig er udpegning af samtlige områder med maksimal udnyttelse en forudsætning for midlertidigt at kunne nå kommunens målsætning på opstilling af 90 MW vindmøller i 2025, hvilket udgør den krævede planlægningsmæssige begrundelse. Kommunal planlægning 2010-2013 Bornholms Regionskommune har siden sidste kommuneplanrevision 2009 udarbejdet og vedtaget en række kommuneplantillæg og lokalplaner, herunder plandokumenter for vindmøller ved Tornbygård og Krashave. De kommuneplantillæg, der er vedtaget siden sidste kommuneplanrevision, er alle erstattet af Kommuneplan 2013. Kommuneplanstrategien omfattede forventning om revision af en række temaer i Kommuneplan 2009, herunder vindmøller. Fremtidige forhold Kriterier for udpegning af vindmølleområder Forud for udarbejdelsen af temaplanen for vindmøller blev der i 2012 udarbejdet et arbejdsnotat: Udvælgelse af områder til store vindmøller på Bornholm. Arbejdsnotatet redegjorde for og vurderede 22 eksisterende og potentielle områder for nye vindmøller i kommunen. Områderne blev fastlagt på basis af vindmølleafstandskort, Danmarks Miljøportal og Bornholms Regionskommunes kortmateriale under hensyntagen til gældende arealrestriktioner. Efter igangsætning af planlægningen i 2013 er yderligere områder undersøgt og vurderet på baggrund af bl.a. ansøgninger. Det er vurderet, at eksisterende vindmølleområder ikke vil kunne fastholdes i Temaplanen, da der ikke vil være mulighed for at udskifte eksisterende vindmøller til større. Kun de områder, hvor der kan rejses nye, store vindmøller på under 150 meters totalhøjde er behandlet i temaplanen. Eksisterende vindmøller i områder, som ikke indgår i denne plan, vil derfor fremadrettet ikke kunne udskiftes inden for de eksisterende rammer. 9
Kommuneplanrammernes afgrænsning De nye vindmølleområder er udlagt som større områder med en sådan udstrækning, at det forventes, at alle tilkørselsveje vil kunne rummes inden for afgrænsningen. Desuden vil vindmølleområderne kunne rumme projekter, som udelukkende kan realiseres ved nedlæggelser af boliger. Hvis det i den endelige planlægning for et vindmølleområde viser sig, at et område kan udnyttes bedre ved en ændret afgrænsning, fx ved nedlæggelse af boliger, vil det kræve en ændring af kommuneplanrammerne med et nyt kommuneplantillæg. Kort 1: Eksisterende vindmøller og forslag til fremtidige vindmølleområder 10
Vindmølleprojekter skal overholde den til enhver tid gældende lovgivning om afstandskrav og grænseværdier for støj, samt respektere byggelinjer eller andre arealinteresser, der skal tages hensyn til i forbindelse med udarbejdelse af opstillingsmønster for vindmøllerne i området. Nye vindmølleområder V.14.Buskebro V.15.Egeby V.16.Elleby Gårde V.17.Ved Svartingedal V.18 Sæderegård V.19 Skarpeskade Flere af områderne og de eksisterende vindmøller ligger indbyrdes så tæt, at det landskabelige samspil mellem vindmøllerne vil skulle vurderes for de konkret ansøgte projekter, med krav om at det skal være acceptabelt (ubetænkeligt). Hvis vindmøllerne i naboområder opstilles i rækker med samme retning, forventes det, at det landskabelige samspil vil kunne være acceptabelt. Det udpegede antal områder er en forudsætning for, at målsætningen om at opstille 90 MW vindmøller i 2025 midlertidigt vil kunne nås. Fravalgte områder Eksisterende vindmølleområder der tages ud Kommuneplanrammerne aflyses for en række vindmølleområder, med vedtagelsen af dette kommuneplantillæg. Det drejer sig om vindmølleområder, hvor vindmøllerne ikke vil kunne udskiftes eller udnyttes med nye vindmøller inden for de eksisterende rammer. Følgende kommuneplanrammer aflyses. V.01.Sose V.02.Kalby V.03.Vindmøller ved Stenseby V.04.Vindmøller ved Gadebyvejen V.05.Vindmøller vest for Nexø (uudnyttet) V.06.Vest for Svaneke (uudnyttet) V.07.Vindmøller på Snorrebakken V.08.Vindmøller nord for Hasle V.09 Sandemandsgård V.10.Vindmøller ved Knarregård V.11.Vindmøller ved St. Vedbygård V.12.Tornbygård V.13.Krashave (uudnyttet) Eksisterende vindmøller i nævnte områder vil fortsat være lovlige med mulighed for almindelig drift og vedligehold, herunder reparationer, men vindmøllerne vil ikke kunne ombygges væsentligt eller udskiftes. De for vindmøllerne fastlagte støjgrænser og krav om nedtagning af vindmøller efter endt drift vil fortsat være gældende. 11
Eksisterende møller uden for fravalgte vindmølleområder Der står flere eksisterende vindmøller uden for de fravalgte vindmølleområder. Heraf er de fleste husstandsmøller på maksimalt 25 meter, som vil kunne udskiftes ved ansøgning om ny landzonetilladelse til husstandsmøller på op til 25 meters totalhøjde, jævnfør retningslinjerne for disse. Vindmøller med en totalhøjde på over 25 meter, som er opstillet uden for de fravalgte vindmølleområder vil ikke kunne genopstilles. Eksisterende vindmøller ved Snorrebakken 12
Områder som er undersøgt og fravalgt I forbindelse med udarbejdelse af Arbejdsnotat - Udvælgelse af områder til store vindmøller på Bornholm (2012), er en række potentielle vindmølleområder vurderet uegnede for opstilling af store vindmøller. Det drejer sig om følgende områder: Vest for Poulsker Rosendale Bådsted Lensgård Pærehøj / Brændesgårde Grødby Sose Blemmelyng Splitsgårde Borre Bavnevig Desuden er en række områder som blev foreslået i debatfasen, ligeledes valgt fra. Det drejer sig om: Sandegård Pedersker Gøngeherred Jomfruskov vest for Balka Bolby Klemensker Vallensgårdsmosen Bavnebakken ved Østermarie Endelig er en række områder fravalgt i den endelige planlægning og miljøvurdering af områderne: Kannikegærdet Bavnebanke Pæregård Grammegårde Myregård 0-alternativ I tilfældet af, at indeværende temaplan for vindmøller ikke vedtages, fortsætter de eksisterende forhold, og de eksisterende vindmøller vil med tiden udtages af drift. Ved endelig vedtagelse, kan nogle områder dog udgå ud fra en samlet vurdering af områdets egnethed. Hvis temaplanen helt forkastes vil der ikke være grundlag for at samle vindmøllerne på Bornholm i færre områder med mere effektive møller, og grundlaget for forøgelse af vedvarende energi fra vindkraft vil ikke kunne udbygges i overensstemmelse med energipolitiske mål i Bornholms Regionskommune. Vindkraftens bidrag til el-produktionen vil således reduceres med ca. 18 MW i 2027 og med yderligere 11 MW i 2031, se figur 1. Herefter vil der kun være Tornbygård vindmøllernes bidrag på knap 7 MW tilbage indtil de forventes at være udtjente i 2040. 13
Forhold til anden planlægning Kommuneplan 2013 Kommuneplantillæg nr. 05 er en revison af temaet om vindmøller i Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune. Hidtidige kommuneplanlagte vindmølleområder, som ikke er medtaget i denne plan, vil ikke længere være udpegede. Gældende lokalplaner for eksisterende vindmøller vil blive aflyst, når vindmøllerne nedtages. Gældende lokalplaner for vindmølleområder, som i dag ikke udnyttes til vindmøller, aflyses med vedtagelse af denne plan. Ændring af retningslinjer Bornholms Regionskommune har i kommuneplanen fra 2013 udstukket retningslinjer for vindmøller. Disse retningslinjer ophæves ved vedtagelse af denne plan og erstattes af nye retningslinjer. I Tabel 3 gennemgås forskellen mellem de nye og de hidtil gældende retningslinjer. Hidtil gældende retningslinje Der er udlagt områder til vindmøller til opstilling af vindmøller som vist på kortbilag til kommuneplanen Planlægning for større vindmøller skal ske i overensstemmelse med reglerne i vindmøllecirkulæret (Cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller, nr. 9295 af 22. maj 2009). Vindmøllecirkulæret indeholder en række bestemmelser, som skal varetages af den kommunale planlægning. Dette gælder bl.a. varetagelse af hensynet til naboer samt landskabelige hensyn. Møller skal af landskabelige hensyn opføres i grupper på 2-5 møller. Møllegrupper med mere end 5 møller tillades ikke. For at sikre et harmonisk udseende af nye møller må vingediameter ikke afvige fra tårnhøjden med mere end 25 %. Møller i en gruppe skal have ens udseende, størrelse og omdrejningsretning og være opstillet på en ret linje. Det skal desuden tilstræbes, at møllerne også højdemæssigt står på ret linje gennem vindmøllenav. Afstanden mellem møller i en gruppe skal principielt være ens, men kan af hensyn til vejanlæg, el-anlæg mm. afvige nogle få meter. Disse retningslinjer gælder også ved udskiftning af eksisterende vindmøller. Retningslinjerne gælder dog ikke for enkeltstående husstandsmøller med totalhøjde under 25 meter. Sådanne møller kan, baseret på landzonetilladelse i henhold til planlovens 35, stk. 1, opstilles på ejerens jord i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. Tabel 3: Ændring af retningslinjer i kommuneplan 2013 Ændring / forskel Store vindmøller defineres fremadrettet som vindmøller med totalhøjder på under 150 meter. Definitionen medtages i den nye retningslinje Der er kommet en ny bekendtgørelse (Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, nr. 1590 af 10. december 2014), og retningslinjen er tilpasset som følge heraf. For ikke at begrænse mulighederne mere end højst nødvendigt, forkortes ordlyden af retningslinjen, så der ikke længere står, at gruppe på mere end fem møller ikke tillades. Mølletyperne ændrer sig konstant, og den gængse opfattelse af et harmonisk udseende flytter sig ligeledes. Derfor er der i overensstemmelse med den nye vejledning for vindmølleplanlægning ikke længere en angivelse af krav til harmoniforholdet. I den nye retningslinje tilføjes, at mindre forskelle kan accepteres, hvis visualiseringer kan påvise, at det er uden væsentlig betydning. Desuden tilføjes, at vindmølleplaceringen skal afspejle de overordnede linjer i terrænet, og at begrænset terrænregulering kan tillades i omfanget +/- 1 meter, forudsat at totalhøjden på maksimalt 150 meter ikke derved overskrides. Lokale forhold kan betyde, at det kan være nødvendigt med små justeringer, som erfaringsmæssigt ikke kan ses, når projektet realiseres. Da mølletyper ændrer sig konstant, og rammeområderne er store, kan der være behov for justeringer ud over nogle få meter. I den nye retningslinje tillades udsving op til 5 %. Der opstilles en ny retningslinje for husstandsmøller, som indebærer, at husstandsmøller fortrinsvist bør opstilles enkeltvis. 14
Gældende lokalplaner Flere af rammeområderne for opstilling af vindmøller, er omfattet af gældende lokalplanlægning. Se tabel 2. Lokalplaner for vindmølleområder, hvor der ikke vil kunne udskiftes vindmøller, vil blive aflyst, når de pågældende vindmøller er udtjente. Det drejer sig om lokalplan nr.: Lokalplan 00-41 - Vindmøller i kommunens sydlige del Lokalplan 00-49 - Vindmøller ved Krashave Lokalplan 00-97 - Vindmøller på Snorrebakken Lokalplan 07-07 - Vindmøller nord for Hasle Lokalplan 09-06 - Vindmøllepark ved Tuevej, Østermarie Lokalplan 05-12 - Vindmøller- St. Vedbygård Lokalplan 07-06 - Vindmølle ved Knarregårdsvej Nye generelle retningslinjer De generelle retningslinjer for opstilling af vindmøller er fastsat i medfør af: Planlovens 11 a, stk. 1 nr. 5 og 3 stk. 1. Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23/11/2015 Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Bekendtgørelse nr. 1590 af 10/12/2014 Planlægning for større vindmøller skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, nr. 1590 af 10. december 2014. Retningslinjerne gælder også ved udskiftning af eksisterende vindmøller. 1 Generelt Alle vindmøller skal opstilles og drives i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Stk. 1 - Alle vindmøller skal anmeldes til kommunen i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse for støj fra vindmøller. Stk. 2 - Alle vindmøller skal overholde den på tidspunktet for anmeldelsen gældende bekendtgørelse for støj fra vindmøller. Opstilling, udskiftning og nedtagning 2 Vindmølleområder Opstilling af store vindmøller (defineret som vindmøller med totalhøjde på under 150 m) kan kun ske i de kommuneplanlagte områder, som fremgår af rammekortene. 3 Nyopførelse af vindmøller Der kan ansøges om opstilling af nye vindmøller inden for følgende udlagte vindmølleområder vist i kommuneplantillæggets kortbilag: V.14 Buskebro V.15 Egeby V.16 Elleby Gårde V.17 Ved Svartingedal V.18 Sæderegård V.19 Skarpeskade Ved ansøgning om opstilling af vindmøller i de udlagte vindmølleområder skal tages stilling til VVM-pligt og indkaldes til idéfase (foroffentlighedsfase) ved opstart af lokalplanlægningen for det ansøgte projekt. 15
4 Udskiftning af vindmøller Eksisterende vindmøller, med totalhøjder over 25 meter, som står uden for de udpegede områder til vindmøller, kan ikke udskiftes eller genopføres. Stk. 2 - Udskiftning af tårnet anses for nedtagning af vindmøllen, og genopførelse kræver ansøgning om opstilling af nye vindmøller. Der vil kun kunne ansøges om opstilling af nye vindmøller i de udpegede vindmølleområder. Stk. 3 Ved udskiftning af vindmøller inden for de udpegede områder skal der på ny tages stilling til VVM-pligt, samt om der skal udarbejdes ny lokalplan. Opstillingsmønster og udseende 5 Vindmøllernes udseende Møller i en gruppe skal have ens udseende, størrelse og omdrejningsretning. Mindre forskelle kan accepteres, hvis visualiseringer kan påvise, at det er uden væsentlig betydning. Stk. 2 Det tilstræbes, at forholdet mellem rotordiameter og navhøjden i et vindmølleprojekt virker harmonisk, hvilket skal vurderes i det enkelte projekt set i forhold til landskabet. Stk. 3 - Nye vindmøller skal have totalhøjder på under 150 meter. 6 Opstillingsmønster Vindmøllerne i den enkelte gruppe skal være opstillet i et letopfatteligt geometrisk mønster, så de opleves harmonisk i landskabet. 7 Placeringshensyn Afstanden mellem møller i en gruppe skal principielt være ens, men kan af hensyn til vejanlæg, el-anlæg m.m. afvige op til 5%. 8 Placering ved veje Vindmøller skal som udgangspunkt holde en afstand på minimum 1 gange vindmøllens totalhøjde til de overordnede statsveje. Placeres der vindmøller i en afstand af 1,0 1,7 x totalhøjden til en overordnet statsvej skal det i VVM-redegørelsen undersøges, om det har betydning for trafiksikkerheden for trafikanterne. For de øvrige veje må der ikke være vingeoverslag på vejene. Hvis der opstilles vindmøller i en afstand af mindre end 1 x totalhøjden, skal der redegøres for om det har betydning for trafiksikkerheden i form af en visuel forstyrrelse for trafikanterne Undtaget fra dette er mindre bolig- og adgangsveje. 9 Placering i terrænet Det skal tilstræbes, at vindmøllerne højdemæssigt står på en ret linje gennem møllenavet, og ellers afspejler de overordnede linjer i terrænet. 10 Gruppestørrelser Møller skal af landskabelige hensyn opføres i grupper på mindst 2 møller. Miljø 11 Skyggekast Ved driften af vindmøllerne skal det sikres, at ingen nabobeboelser får over 10 timer skyggekast fra vindmøllerne om året, beregnet som reel tid. 12 Flagermustællinger For at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til flagermus, skal der som udgangspunkt foretages mindst to flagermustællinger i området i perioder hvor flagermusene yngler, og hvor de er på træk, som grundlag for vurderinger af den mulige påvirkning af flagermus i et projekt. 16
Planlægning 13 Lokalplanlægning Vindmølleområder skal lokalplanlægges, inden den første vindmølle rejses. Stk. 2 - Lokalplaner for områderne vil blive tillagt bonusvirkning for landzonetilladelse under forudsætning af, at der tinglyses en bestemmelse for vindmølleprojektet om, at vindmøllerne nedtages inden for 1 år, efter de er ophørt med at producere. 14 Konsekvensområder For at sikre grundlaget for etablering af vindmøller udlægges der konsekvensområder omkring arealreservationerne til vindmøller. Konsekvensområdets udstrækning bestemmes af vindmøllernes beregnede støjbidrag. Konsekvensområdet fastlægges i forbindelse med lokalplanlægningen og eventuel udarbejdelse af kommuneplantillæg for det enkelte område, når det endelige opstillingsmønster og vindmøllernes støj er afklaret. Inden for konsekvensområdet vil der ikke kunne etableres nye boliger i det åbne land eller anden ny støjfølsom arealanvendelse. Husstandsmøller Temaplanen udpeger områder for store vindmøller på under 150 meters totalhøjde og udlægger ikke områder til husstandsmøller. Retningslinjerne ovenfor gælder ikke for enkeltstående husstandsmøller med totalhøjde under 25 m. Sådanne møller kan, baseret på landzonetilladelse i henhold til planlovens 35, stk. 1, opstilles på ejerens jord i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg. For husstandsmøller gælder følgende retningslinjer: 15 Husstandsmøller Husstandsmøller bør fortrinsvis opstilles enkeltvis. Stk. 2 - Placering skal ske i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg på egen grund. Stk. 3 - Husstandsmøller skal overholde Bekendtgørelse om støj fra vindmøller. Rammer for lokalplanlægning I det følgende beskrives rammer for lokalplanlægning for hvert af de vindmølleområder, hvor der vil kunne udskiftes og opstilles nye vindmøller. Rammer for lokalplaner i eksisterende vindmølleområder, som aflyses når de eksisterende vindmøller er udtjente, beskrives ikke. Rammerne for lokalplanlægningen omfatter beskrivelser af: Status og forudsætninger Lokalplanlægning Anvendelse Højde på møller Zoneforhold Krav til særlig redegørelse i VVM Dertil kommer et områdenummer og et kort, der viser områdets afgrænsning af rammerne for opstilling af vindmøller. Rammerne er udlagt således, at det skal være muligt at inkludere tilkørselsveje inden for rammerne, ligesom det skal være muligt at opstille flere vindmøller ved at nedlægge boliger i og i nærheden af rammen. Under krav til særlig redegørelse er listet en række emner som skal belyses særligt. Flagermusundersøgelser er ikke nævnt specifikt under hvert område, idet de er omfattet af temaplanens generelle retningslinjer. 17
Kort 2: Udpegede vindmølleområder i Bornholms Regionskommune Rammenummer 000.V.14 000.V.15 000.V.16 000.V.17 000.V.18 000.V.19 Navn Buskebro Egeby Elleby Gårde Ved Svartingedal Sæderegård Skarpeskade 18
000.V.14 Vindmøller ved Buskebro Status og beregnet kapacitet: Nyt vindmølleområde, beregnet kapacitet på 3x3,45 MW Lokalplanlægning: Ingen. Højde på møller: Totalhøjde under 150 meter. Zoneforhold: Landzone Anvendelse: Området kan anvendes til opstilling af vindmøller. Krav til særlig redegørelse i VVM: Vindmøllerne skal opstilles på en ret linje, og det tilstræbes at opstille vindmøllerne på langs af højdekurverne. Der må ikke være vingeoverslag til Randkløvevej, og trafiksikkerheden skal vurderes, hvis afstanden er mindre end 1 gange vindmøllens totalhøjde. Der sættes særligt fokus på visuel påvirkning af terrænbevægelserne, kystlandskabet og de rekreative interesser i tilknytning hertil, lokale skovbryn, de nærliggende kulturmiljøer samt indsigt til og udsigt fra Østermarie Kirke. Ved eventuel midlertidig grundvandssænkning, skal der være særlig fokus på nedsivning af oppumpet vand for at undgå erosion. Den visuelle påvirkning af bebyggelsen i Østermarie belyses. 19
000.V.15 Vindmøller ved Egeby Status og beregnet kapacitet: Nyt vindmølleområde, beregnet kapacitet på 3x3,3 + 3x2 MW Lokalplanlægning: Ingen Højde på møller: Totalhøjde under 150 meter. Zoneforhold: Landzone Anvendelse: Området kan anvendes til opstilling af vindmøller. Krav til særlig redegørelse i VVM: Der skal holdes påkrævet respektafstand til luftledningen, og den samlede visuelle påvirkning skal vurderes. Der er mulighed for at opstille to parallelle rækker af tre vindmøller, forudsat at vindmøllerrækkerne opstilles i samlet gruppe med samme retning, og at det samlede visuelle indtryk er acceptabelt. Samspil med vindmøller ved Gadebyvejen (V.04) skal vurderes og findes ubetænkeligt. Der skal holdes minimumsafstand til Hovedvej 38, Rønnevej på minimum 1 gange vindmøllens totalhøjde og trafiksikkerheden vurderes. Ved en afstand mindre end 1,7 gange vindmøllens totalhøjde skal Vejdirektoratet høres og godkende placeringen. Der sættes særligt fokus på visuel påvirkning af: Oplevelsen af terrænet i det udpegede geologiske interesseområde, fredskovområder, oplevelsen af de mange skovbryn samt indsigt til og udsigt fra Skt. Peder, Skt. Povls og Skt. Bodils Kirker. Fokus på overlappende kulturmiljøudpegninger i området, med særlig risiko for fund og fortidsminder. Vurdering af mulig påvirkning af Natura 2000 udpegning nord for vindmølleområdet. 20
000.V.16 Vindmøller ved Elleby Gårde Status og forudsætninger: Nyt vindmølleområde, beregnet kapacitet på 3x3,3 MW Lokalplanlægning: Ingen Højde på møller: Totalhøjde under 150 meter. Zoneforhold: Landzone Anvendelse: Området kan anvendes til opstilling af vindmøller. Krav til særlig redegørelse i VVM: Opstilling af vindmøller i dette område skal respektere højdebegrænsningerne omkring Rønne Lufthavn. Samspil med vindmøller ved Tornbygård (V.12) og Snorrebakken (V.07) skal vurderes og findes ubetænkeligt. Hvis vindmøller ved Skarpeskade (V.19) er lokalplanlagt skal samspillet til disse tilsvarende vurderes og findes ubetænkeligt. Der må ikke være vingeoverslag til Rømeregårdsvej og Hallebakken/Vestermarievej, og trafiksikkerheden skal vurderes, hvis afstanden er mindre end 1 gange vindmøllens totalhøjde. Der sættes særligt fokus på visuel påvirkning af: Oplevelsen af de mange skovbryn, de nærliggende kulturmiljøer samt indsigt til og udsigt fra Ny, Vestermarie og Skt. Knuds kirker. Ved eventuel midlertidig grundvandssænkning, skal der være særlig fokus på nedsivning af oppumpet vand for at undgå erosion. Området er en god fuglelokalitet, og dette forhold skal belyses særligt. 21
000.V.17 Vindmøller ved Svartingedal Status og forudsætninger: Nyt vindmølleområde, beregnet kapacitet på 2x3,3 MW Lokalplanlægning: Ingen Højde på møller: Totalhøjde under 150 meter. Zoneforhold: Landzone Anvendelse: Området kan anvendes til opstilling af vindmøller. Krav til særlig redegørelse i VVM: Møller på linje, opstillet parallelt med Svartingedalen foretrækkes. Møllerrækken etableres enten på øst eller på vestsiden af Rosendalevej. Samspil med vindmøller ved Nord for Hasle (V.08), Sandemandsgård (V.09), Knarregårdsvej (V.10), St. Vedbygård (V.11) og Tornbygård (V.12) skal vurderes og findes ubetænkeligt. Ved placering af vindmøller i områdets vestlige del, sættes særligt fokus på påvirkning af kystlandskabet. Herudover skal der være fokus på den visuelle påvirkning af oplevelsen af terræn og skovbryn, rekreative interesser i og omkring sprækkedalen samt omfanget af synlighed nede fra Svartingedalen. Det visuelle samspil med de nærliggende kirker i Hasle, Klemensker og Rutsker, skal vurderes. Området er en god fuglelokalitet, og dette forhold skal belyses særligt. 22
000.V.18 Vindmøller ved Sæderegård Status og forudsætninger: Nyt vindmølleområde, beregnet kapacitet på 3x2 MW Lokalplanlægning: Ingen Højde på møller: Totalhøjde under 150 meter. Zoneforhold: Landzone Anvendelse: Området kan anvendes til opstilling af vindmøller. Krav til særlig redegørelse i VVM: Møller på linje, opstillet parallelt med Blykobbe Å og terrænkurverne, foretrækkes. Hvis vindmøller ved Elleby Gårde (V.16) og Skarpeskade (V.19) er lokalplanlagt, skal samspil hertil vurderes og findes ubetænkeligt. Samspillet til vindmøllerne ved Ellebygårde skal dog kun vurderes, hvis den endelige afstand er mindre end 28 x totalhøjden. Der må ikke være vingeoverslag til Aarsballevej, og trafiksikkerheden skal vurderes, hvis afstanden er mindre end 1 gange vindmøllens totalhøjde. Den visuelle påvirkning af dalterrænet omkring Blykobbe Å samt visuel påvirkning af den nærliggende kirke i Klemensker, skal vurderes. Ved eventuel midlertidig grundvandssænkning, skal der være særlig fokus på nedsivning af oppumpet vand for at undgå erosion. Den visuelle påvirkning af boligområder i Årsballe skal vurderes. 23
000.V.19 Vindmøller ved Skarpeskade Status og forudsætninger: Nyt vindmølleområde, beregnet kapacitet på 3x3,45 MW Lokalplanlægning: Ingen Højde på møller: Totalhøjde under 150 meter. Zoneforhold: Landzone Anvendelse: Området kan anvendes til opstilling af vindmøller. Krav til særlig redegørelse i VVM: Møller på linje, opstillet parallelt med Blykobbe Å foretrækkes. Hvis vindmøller ved Elleby Gårde (V.16) og Sæderegård (V.18) er lokalplanlagt, skal samspil hertil vurderes og findes ubetænkeligt. Hvis afstanden fra de planlagte vindmøller til nærmeste vindmølle ved Tornbygård er under 28 x totalhøjden, skal samspillet hertil ligeledes vurderes. Den visuelle påvirkning af dalterrænet omkring Blykobbe Å samt visuel påvirkning af de nærliggende kirker i Nyker, Klemensker og Vestermarie, skal vurderes. Ved eventuel midlertidig grundvandssænkning, skal der være særlig fokus på nedsivning af oppumpet vand for at undgå erosion. Den visuelle påvirkning af boligområder i Årsballe skal vurderes. 24
Vedtagelse Vedtagelsespåtegning Forslag til Kommuneplantillæg nr. 05 til Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune Foreløbigt vedtaget af Bornholms Regionskommunes Kommunalbestyrelse i henhold til 24 i Lov om Planlægning, dato: Borgmester Winni Grosbøll Kommunaldirektør Laila Kildesgaard Kommuneplantillæg nr. 05 til Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune Endeligt vedtaget af Bornholms Regionskommunes Kommunalbestyrelse i henhold til 24 i Lov om Planlægning, dato: Borgmester Winni Grosbøll Kommunaldirektør Laila Kildesgaard Offentliggørelse Proceduren om offentliggørelse af kommuneplantillæg er angivet i Lov om Planlægning (Lovbekendtgørelse nr. 1529 af 23. november 2015 med senere ændringer). Forslaget til Temaplan for vindmøller, Kommuneplantillæg nr. 05 til Kommuneplan 2013, er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 28. april 2016. Kommuneplantillægget er i offentlig høring i perioden 2. maj til 27. juni 2016 og kan ses på kommunens hjemmeside www.brk.dk samt læses følgende steder: Bornholms Regionskommune, Ullasvej 23, 3700 Rønne Borgerservicecentrene Synspunkter eller ændringsforslag til kommuneplantillægget skal være forsynet med tydeligt navn og adresse og sendes til: Center for Teknik og Miljø, Skovløkken 4, 3770 Allinge Mail: teknikogmiljoe@brk.dk Synspunkter eller ændringsforslag til kommuneplantillægget skal være Teknik og Miljø i hænde senest 27. juni 2016 kl. 1600. 25
Klagevejledning Hvad kan der klages over? Efter planlovens 58 stk. 1 nr. 4, kan der udelukkende klages over retlige spørgsmål. Det vil sige, at du f.eks. kan klage, hvis du mener at kommunalbestyrelsen ikke har haft hjemmel til at træffe afgørelsen. Du kan derimod ikke klage over, at kommunalbestyrelsen efter din opfattelse burde have truffet en anden afgørelse. Hvordan kan der klages? Hvis du ønsker at klage over vedtagelsen af denne temaplan, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Regionskommunen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Klagen skal være modtaget inden 4 uger fra offentliggørelsesdatoen. Kommuneplantillægget er offentliggjort 2. maj 2016. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk. Natur- og Miljøklagenævnet kan beslutte at tilbagebetale gebyret, hvis klagen trækkes tilbage eller afgørelsen påtænkes ændret af kommunalbestyrelsen. Gebyret tilbagebetales desuden, hvis den der indbringer klagen får helt eller delvist medhold. Klage ved domstolene Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, jf. lovens 62, skal det ske inden 6 måneder fra offentliggørelsesdatoen. Miljøvurdering Miljøscreening I forbindelse med udarbejdelsen af Temaplan for vindmøller, Kommuneplantillæg nr. 05 til Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune, er der udarbejdet en screening i henhold til Lovbekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 1533 af 10/12/2015). Screeningen giver anledning til, at der skal udarbejdes en egentlig miljøvurdering inklusiv Miljørapport. Miljørapporten foreligger som et særskilt dokument, og det ikke-tekniske resumé af Miljørapporten er indsat bagest i dette kommuneplantillæg. Høring af berørte myndigheder Ifølge miljøvurderingslovens 7, stk. 4, skal kommunen høre andre myndigheder, hvis områder berøres af planforslaget, inden der tages stilling til, hvor omfattende og detaljerede oplysninger, der skal indgå i miljørapporten. Berørte myndigheder er blevet hørt i perioden 9. juni til 26. juni 2015. Der er kommet svar fra følgende myndigheder og organisationer: Danmarks Naturfredningsforening Erhvervsstyrelsen Københavns Stift Henvendelserne omhandlede et potentielt naturgenopretningsprojekt ved Myregård (fravalgt da en del af det er et potentielt vådområde), høring af radiokæder samt fokus på relevante kirker. Resultatet af høringen har ikke ændret på antallet af undersøgte områder eller deres afgrænsninger. Derimod er der indskrevet krav til særlige undersøgelser i VVM-fasen i rammerne for lokalplanlægningen for de relevante områder. 26
Miljørapport Miljørapport beskriver landskab og kulturmiljøer, naturtyper og arter, vandmiljø, menneskers sundhed, tekniske anlæg og trafik samt socioøkonomiske forhold overordnet for hele Bornholm og mere detaljeret for de enkelte vindmølleområder. På baggrund af Miljørapporten er der fastsat generelle retningslinjer for vindmølleplanlægning på Bornholm, og desuden fastsat specifikke retningslinjer for de enkelte områder. Resultater af offentlig høring Udfyldes når man har hørt offentligheden. Temaplanen bliver sendt i høring i mindst 8 uger. På baggrund af høringen kan der blive behov for justeringer af Temaplanen. Der vil blive gjort rede for ændringerne i forbindelse med den endelige vedtagelse af planen. Underretning om vedtagelse / forkastning af Temaplanen 27
Ikke teknisk resumé af Miljørapport Formål Formålet med miljørapporten er at vurdere såvel de positive som de negative miljøkonsekvenser, hvis Temaplan for vindmøller, Kommuneplantillæg nr. 05 til Kommuneplan 2013 for Bornholms Regionskommune gennemføres. Miljørapporten skal give et velbegrundet beslutningsgrundlag for kommunalbestyrelsen. Formålet med temaplanen er, at udlægge rammeområder til opstilling af store nye vindmøller med totalhøjder på under 150 meter, og at fastsætte retningslinjer for lokalplanlægningen i de enkelte vindmølleområder. Metode Miljøvurderingens indhold er afgrænset gennem en intern proces, idéfasen for kommuneplantillægget og en høring af berørte myndigheder. Ud over den lovpligtige høring er udvalgte organisationer hørt, som dermed har haft lejlighed til at give input til miljøvurderingens indhold. Høringen har medført, at Københavns Stift har tilkendegivet, for hvilke kirker man særligt skal vurdere påvirkningen, og Danmarks Naturfredningsforening har tilkendegivet, at de ikke mener, der bør stilles vindmøller op ved Myregård på grund af, at en del af området er potentielt vådområde. Temaplanen for vindmøller fastsætter på overordnet niveau retningslinjer og rammer for vindmølleområderne. Planforslaget er derfor også miljøvurderet på overordnet niveau og giver inputs til, hvad der særligt skal undersøges i VVM-fasen for konkrete vindmølleprojekter i de udpegede områder. Landskab og kulturhistorie Størstedelen af Bornholms landskab har en mellemstor eller lille skala, opdelt af hegn og småskove og bakker. Langs kysterne tilfører havet imidlertid flere steder landskabet en stor skala. Landskabets relativt lille skala, gør det sårbart overfor meget høje elementer. Samtidig har øen meget store landskabelige værdier langs kysterne - specielt fra nord for Hasle ved Helligpeder via Hammerknuden til Dueodde. De mest robuste landskaber i forhold til høje elementer findes inde på øen syd og vest for Almindingen. For de enkelte vindmølleområder er landskabets skala og sårbarhed vurderet. Landskabet er rigt på kulturhistorie og fortidsminder, som kan være visuelt sårbare over påvirkningen fra store tekniske anlæg som vindmøller. I flere af de udpegede vindmølleområder er der udlagt kulturmiljøer, hvor der under anlægsarbejder er stor risiko for at støde på skjulte jordfaste fortidsminder. De arkæologiske interesser skal sikres forud for opstilling af vindmøller. De udpegede vindmølleområder er screenet for udpegede kulturmiljøer og fortidsminder. I nærheden af alle de udpegede vindmølleområder er der kirker, hvoraf flere er markante i landskabet. Kirker i de enkelte vindmølleområders nærzone er registreret og det er vurderet, om der er udsyn mod vindmølleområderne fra kirken, og om der er indsigtskiler til kirkerne, hvor vindmøllerne i de udpegede områder kan forventes at blive synlige i sammenhæng med kirkerne. Herunder gennemgås landskabets sårbarhed og de kulturhistoriske interesser i hvert enkelt nyudpegede vindmølleområde. V.14 Buskebro Landskabets skala er middel, og derfor er det vurderet, at det kan rumme store vindmøller. Det er dog vurderet, at vindmøllerne vil påvirke oplevelsen af terrænformerne, de markante skovbryn og oplevelsen af kystlandskabet. Der er enkelte fortidsminder, kulturhistoriske spor og beskyttede diger i området. Det er vurderet, at der kan opstilles vindmøller og etableres vejanlæg uden at beskadige disse, da der er tale om få og små elementer, som der nemt kan tages hensyn til i planlægningsfasen for et konkret projekt. Kirken i Østermarie ligger inden for vindmølleområdets nærzone. VVM-fasen for et konkret projekt skal redegøre for den visuelle påvirkning og vurdere, om vindmøllerne vil forstyrre oplevelsen af kirken som kulturhistorisk element i landskabet. 28
V.15 Egeby Det er vurderet, at områdets skala kan bære opsætning af vindmøller, og landskabeligt er det en fordel at møllegruppen vil ligge med skovbevoksning som ryg set fra syd, og at samme bevoksning afskærmer området fra Rønnevej, som er den mest befærdede vej i området. Området overlappes af et kulturmiljø, som primært har sin baggrund i arkæologiske interesser. Ved opstart af konkret planlægning for vindmøller i området skal Bornholms Museum kontaktes, så omfanget af eventuelle udgravninger og konflikter med de arkæologiske interesser afklares. Der er desuden fortidsminder og beskyttede diger i området, men det er vurderet, at der kan opstilles vindmøller og etableres vejanlæg uden at beskadige disse, da der er tale om få og små elementer, som der nemt kan tages hensyn til i planlægningsfasen for et konkret projekt. I vindmølleområdets nærzone ligger kirkerne i Pedersker, Bodilsker og Povlsker. VVM-fasen for et konkret projekt skal redegøre for den visuelle påvirkning og vurdere, om vindmøllerne vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet. V.16 Elleby Gårde Det er vurderet, at områdets skala kan bære opsætning af vindmøller, og landskabeligt er det en fordel at møllegruppen vil ligge med skovbevoksning som ryg set fra syd. Der er ingen fredede fortidsminder eller kulturmiljøer inden for rammeområdet. Kirkerne i Nyker, Vestermarie og Skt. Knuds Kirke ligger inden for vindmølleområdets nærzone. I VVM-fasen for et konkret projekt skal der redegøres for den visuelle påvirkning og vurderes om vindmøllerne vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet. V.17 Ved Svartingedal Landskabets skala er middel, og det er vurderet, at det kan rumme store vindmøller. Det er vurderet, at vindmøllerne vil fremstå dominerende og påvirke oplevelsen af terrænformerne og de markante skovbryn. Fra den fredede Svartingedal er det vurderet, at bevoksningen de fleste steder vil skærme for udsyn til vindmøllerne. Af beskyttede kulturhistoriske spor inden for vindmølleområdets afgrænsning er der enkelte beskyttede diger. Det er vurderet, at der kan opstilles vindmøller og etableres vejanlæg uden at beskadige disse, da der er tale om få og små elementer, som der nemt kan tages hensyn til i planlægningsfasen for et konkret projekt. Herudover er der ikke registreret kulturhistoriske interesser inden for vindmølleområdet, og der er stor afstand til udpegede kulturmiljøer. Kirkerne i Klemensker og Rutsker ligger inden for vindmølleområdets nærzone. I VVM-fasen for et konkret projekt skal der redegøres for den visuelle påvirkning og vurderes om vindmøllerne vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet. V.18 Sæderegård Landskabet har en mellem skala, og det er vurderet, at det overordnet set er robust over for den visuelle påvirkning fra store vindmøller. Det er vurderet, at oplevelsen af det lokale terræn i dalstrøget omkring Blykobbe Å i nogen grad kan blive påvirket af vindmøllerne. Dette skal nærmere vurderes i en VVM-redegørelse for et konkret projekt i området. Der ligger en fortidsmindebeskyttelseslinje inden for vindmølleområdet, men det vurderes at vindmøller kan opstilles uden påvirke denn, og der er stor afstand til de nærmeste udpegede kulturmiljøer. Kirken i Klemensker ligger inden for vindmølleområdets nærzone. VVM-fasen for et konkret projekt skal redegøre for den visuelle påvirkning og vurdere om vindmøllerne vil forstyrre oplevelsen af kirken som kulturhistorisk element i landskabet. V.19 Skarpeskade Landskabet har en stor skala, og det er vurderet, at det overordnet set er robust over for den visuelle påvirkning fra store vindmøller. Det er vurderet, at oplevelsen af det lokale terræn i dalstrøget omkring Blykobbe Å i nogen grad kan blive påvirket af 29
vindmøllerne. Dette skal nærmere vurderes i en VVM-redegørelse for et konkret projekt i området. Landskabeligt er det vurderet, at vindmøllerne så vidt muligt bør opstilles parallelt med Blykobbe Å. Der ligger en fortidsmindebeskyttelseslinje inden for vindmølleområdet, men det vurderes at vindmøller kan opstilles uden påvirke denne, og der er stor afstand til de nærmeste udpegede kulturmiljøer. Kirkerne i Nyker, Klemensker og Vestermarie ligger inden for vindmølleområdets nærzone. VVM-fasen for et konkret projekt skal redegøre for den visuelle påvirkning og vurdere om vindmøllerne vil forstyrre oplevelsen af kirkerne som kulturhistoriske elementer i landskabet. Naturtyper og arter Herunder gennemgås væsentlige emner i forhold til naturtyper og arter. Påvirkningen fra vindmøller beskrives overordnet og det anføres i, hvilke af vindmølleområdet emnet er særligt relevant. 3 beskyttet natur Der er 3 beskyttet natur inden for samtlige vindmølleområder, og bortset fra et enkelt lidt større engområde er der er tale om få og små naturområder. I alle tilfælde vil det være muligt at placere møllerne uden at beskadige de nærliggende naturområder. Økologiske forbindelser Der er udpeget økologiske forbindelser mange steder i det åbne land. Herunder også i alle vindmølleområderne med undtagelse af V.19 Skarpeskade. Kun i få tilfælde er der markante og vigtige økologiske forbindelser (spredningskorridorer eller ledelinjer), i landskabet som potentielle møllerækker eventuelt vil bryde. Dette vil ikke have nogen negativ effekt på korridorernes økologiske funktionalitet i forhold til de fleste dyr og planter, men kan dog i mindre grad eventuelt have det i forhold til flagermus og i endnu mindre grad fugle i forbindelse med fourageringstræk mellem områdets småskove Skovrejsning Dele af vindmølleområderne V.14 Buskebro, V.15 Egeby, V.16 Elleby Gårde og V.17 Ved Svartingedal er udpegede som skovrejsningsområder. Der er dog ikke nødvendigvis konkrete planer om at plante skov i områderne. Der er ikke noget til hinder for at plante skov omkring vindmøller. Hvis der plantes skov nogenlunde samtidig med at vindmøllerne opstilles, vil skoven typisk først have nået en højde der påvirker produktionen, samtidig med at vindmøllerne er udtjente efter omkring 25 år. Skovrejsning vil dog kunne forhindre genopstilling af vindmøller i områderne eller begrænse deres udnyttelsesgrad. Natura-2000 I intet tilfælde ligger vindmølleområderne inde i et Natura-2000 område. Beskyttede habitater og naturtyper påvirkes derfor ikke. Afstanden er i alle vindmølleområderne vurderet at være så stor, at ingen beskyttede arter, for eksempel fugle, påvirkes væsentligt. Forholdet bør dog vurderes lidt nærmere i flere tilfælde i forhold til konkrete arter på udpegningsgrundlaget. Habitatdirektivets bilag IV-arter - flagermus Generelt findes der mange bilag IV-arter på Bornholm. Kun flagermus er dog relevante i denne sammenhæng. Mange arter, såvel almindelige som mere sjældne findes. Flagermus kan træffes overalt, men tæt på større skove eller mosaik landskab med mange småskove er problematikken mest aktuel. Generelt er tabet af flagermus på grund af vindmøller begrænset. Men der er stor forskel på risikoen i skovrige områder og åbent land. I åbent landskab er risikoen minimal. Der er mulighed for at etablere afværgeforanstaltninger med standsning af møllen i de mest kritiske perioder med svag vind. I de fleste tilfælde vil der derfor kunne placeres vindmøller i vindmølleområderne uden væsentlig risiko for flagermus. Flagermusundersøgelser anbefales generelt i planlægningen på Bornholm, da der er mange arter på øen. Fugle Generelt påvirkes fugle kun lidt af vindmøller, og den største effekt er en fortrængning, det vil sige, at mange arter holder afstand og eventuelt mister et potentielt fourageringsområde. Mortalitetsraten er generelt så lille, at man ikke behøver at frygte negative 30
konsekvenser for nogen arter på populationsniveau. Alligevel skal planlægningen tage hensyn til fugle, og i den forbindelse bør opstilling i vådområder med mange fugle undlades, fordi risikoen her er størst. Som for flagermus gælder det, at opstilling bør ske med størst mulig afstand til potentielle levesteder, i videst muligt omfang i åbent land og på afstand af tydelige ledelinjer i landskabet. Særligt i områderne V.16 Elleby Gårde og V.17 Ved Svartingedalen skal der i VVM-undersøgelserne være fokus på fugle. Andre dyr Pattedyr og andre dyr er ikke følsomme over for forstyrrelser fra vindmøller ud over i etableringsfasen. Bliver der ikke ødelagt levesteder, har vindmøllerne ingen negative effekter på for eksempel hjortevildt eller padder. Mennesker og sundhed Herunder gennemgås væsentlige emner i forhold til mennesker og sundhed. Påvirkningen fra vindmøller beskrives overordnet og det anføres, i hvilke af vindmølleområderne emnet er særligt relevant. Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte af en række grunde. Blandt de umiddelbart indlysende finder man reduktion af emissioner fra kulkraftværker. Udledningerne fra kulkraftværkerne belaster både klima, natur, bygninger og folkesundhed. Elektricitet fra vindkraft sparer befolkningen for denne påvirkning i den grad, som el fra vindkraft erstatter el fra kulkraftværker. På den anden side kan vindmøllerne lokalt give gener i form af støjpåvirkning og skyggekast ved naboboliger og påvirkningen af rekreative interesser. Påvirkning af naboboliger Inden for temaplanens rammeområder ligger der flere boliger. Vindmøllerne skal opstilles i områderne, så de overholder de gældende afstandskrav til naboboligerne på fire gange totalhøjden af vindmøllen. En optimal udnyttelse af områderne forudsætter derfor opkøb og nedlæggelse af en eller flere boliger i hvert område. I forbindelse med denne miljøvurdering er der ikke foretaget støj- eller skyggekastberegninger for vindmøller i de udpegede områder. Præcise støj- og skyggekastberegninger kan kun udføres, når vindmøllernes endelige placering og størrelse er kendt i forbindelse med et konkret projekt. Støjberegninger vil blive udført i forbindelse med planlægningsprocessen for konkrete projekter i de udpegede områder. Vindmøllerne kan kun opstilles i vindmølleområderne, hvis de overholder de gældende støjgrænser ved samtlige naboboliger og Temaplanens retningslinje om maksimalt 10 timer skyggekast årligt beregnet som reel eller gennemsnitlig tid. Turisme, sommerhuse og anden rekreativ interesse V.14 Buskebro ligger tæt på kysten og et sommerhusområde, hvor der er stor koncentration af rekreative og turistmæssige interesser. Sommerhusområdet og øvrige rekreative interesser ligger overvejende helt ud til kysten og hovedudsigten er over havet væk fra vindmølleområdet. I retning af vindmølleområdet er der mange steder bevoksning, som helt eller delvist skærmer for den visuelle påvirkning. De øvrige vindmølleområder vurderes at være på god afstand af væsentlige rekreative interesser. Vandmiljø Herunder er væsentlige emner i forhold til vandmiljøet gennemgået. Påvirkningen fra vindmøller beskrives overordnet, og det er anført, i hvilke af vindmølleområderne emnet er særligt relevant. Potentielle vådområder Der findes ingen potentielle vådområder i nogen af vindmølleområderne. Drikkevandsinteresser I fem af de seks vindmølleområder (undtagen V.14 Buskebro) er der særlige drikkevandsinteresser, OSD. Etablering og drift af vindmøller kan dog ske uden at påvirke drikkevandsressourcen negativt. 31
Grundvand og grundvandssænkning I nogle tilfælde kan der blive behov for at sænke grundvandspejlet midlertidigt (3-4 uger), når fundamentet støbes. Det er vurderet, at det er mest sandsynligt i vindmølleområderne V.14 Buskebro og V.17 Ved Svartingedalen, men det kan eventuelt også blive nødvendigt i andre af områderne. Det er vurderet, at de vandmængder, der skal bortpumpes bliver beskedne, og de vil kunne bortledes ved nedsivning på dyrket landbrugsjord. I de enkelte tilfælde bør det sikres, at vandet ikke løber af direkte på overfladen og forårsager erosion. Det er vurderet, at fundamenter i alle tilfælde kan etableres uden risiko for grundvandet, idet der kun arbejdes i de allerøverste lag (max 6 m s dybde), forstyrrelsen kun er af begrænset varighed og vandet nedsives lokalt. Klima og luftforurening Temaplanens største effekt på miljøet vurderes at være positiv i form af en stor reduktion af CO -udledningen fra konventionelle kraftværker. Temaplanens rammer for lokalplanlægning fast lægger ikke hvor mange vindmøller, der kan opstilles. Antallet er i høj grad afhængigt af i hvor høj grad de udpegede områder udnyttes. Det er derfor meget usikkert, hvor mange vindmøller og hvor stor effekt, der vil blive opstillet. Derfor er også de sparede emissioner behæftet med stor usikkerhed. Groft anslået vil opstilling af ca. 50 MW vindmøller resultere i en reduceret emission på ca. 100.000 tons CO 2 pr. år. Det svarer til cirka 7 af den mængde, Danmark ifølge Kyotoaftalen havde forpligtet sig til at spare inden udgangen af 2012. Effekten er dog i denne sammenhæng ikke lokal, men nærmere af global karakter. Lokalt svarer reduktionen til cirka 30 % af Bornholms Regionskommune emission målt på indbyggertal. Den energimæssige tilbagebetalingstid for en moderne vindmølle er 6 8 måneder, og energibalancen er dermed bedre end næsten alle andre energiteknologier. Tekniske anlæg og trafik Herunder er gennemgået væsentlige emner i forhold til tekniske anlæg og trafik. De enkelte emners betydning i forhold til vindmølleplanlægningen beskrives overordnet. Afstand mellem møllegrupper Efter 2, stk. 5 i bekendtgørelse om planlægning for vindmøller skal den landskabelige påvirkning af et vindmølleprojekt belyses særligt, hvis den indbyrdes afstand mellem nye vindmøller og eksisterende eller planlagte vindmøller er mindre end 28 gange totalhøjden. For at kunne acceptere en placering af en nye vindmøllegruppe inden for denne afstand fra andre vindmøller, skal det godtgøres, at den landskabelige påvirkning af anlæggene under ét anses for ubetænkelig. De eksisterende vindmøller kan ikke kræves nedtaget, før de er udtjente, men hvis det visuelle samspil mellem eksisterende og planlagte vindmøller i en VVM-undersøgelse findes betænkeligt, kan der stilles betingelse om, at de planlagte møller ikke kan opstilles før de eksisterende nedtages. Man kan dog se bort fra ældre vindmøller, såfremt møllerne forventes taget ud af drift inden for en kortere årrække, og det vurderes, at de ikke vil kunne udskiftes. Normalt betragter man mindre end 5 år som en kortere årrække. Der skal kun vurderes for det visuelle samspil med øvrige planlagte vindmølleområder, såfremt de til den tid er omfattet af en vedtaget lokalplan. Af de i temaplanen udlagte vindmølleområder ligger flere med kortere indbyrdes afstand end de 28 gange totalhøjden til både eksisterende vindmøller, og de øvrige planlagte vindmølleområder. Afstandskrav til veje Et enkelt af vindmølleområderne støder op til en overordnet vejforbindelse (Hovedvej 38 ved Egeby). Vindmøller skal som udgangspunkt holde en afstand på minimum 1 gange vindmøllens totalhøjde til de overordnede statsveje. Placeres der vindmøller i en afstand af 1,0 1,7 x totalhøjden til en overordnet statsvej skal det i VVM-redegørelsen undersøges, om det har betydning for trafiksikkerheden for trafikanterne. For de øvrige veje må der ikke være vingeoverslag på vejene. Hvis der opstilles vindmøller i en afstand af mindre end 1 x totalhøjden, skal der redegøres for om det har betydning for trafiksikkerheden i form af en visuel forstyrrelse for trafikanterne. Undtaget fra dette er mindre bolig- og adgangsveje. 32
Radiokæder (telekommunikation) Vindmøller kan, hvis de er placeret i en radiokædes sigtelinje, forringe signalet væsentligt. Ud over Erhvervs- og Vækstministeriet har de enkelte operatører af radiokæder, i relation til lokalplaner, selvstændig indsigelsesret over for planmyndighederne, hvorfor materiale angående planlægning og opstilling af vindmøller og vindmølleparker i sådanne sager bør sendes direkte til de relevante operatører, så der kan findes en løsning, hvis der er konflikter mellem vindmølleprojekter og radiokæder. Lufthavn Omkring Bornholms Lufthavn ved Rønne har Trafikstyrelsen udlagt horisontale og koniske indflyvningszoner. Indflyvningszonerne består af en række hindringsbegrænsende flader i op til 8,5 kilometer fra landingsbanen. Den sydvestlige del af vindmølleområdet V.16 Elleby Gårde overlappes lidt af højdebegrænsningen. I en afstand af cirka 15 kilometer fra Bornholms Lufthavn er der en radarnavigeringszone. Konsekvensen ved opstilling af vindmøller inden for denne zone kan være forstyrrelse af signaler, som vil kræve investering i nyt udstyr. Det drejer sig om alle vindmølleområderne undtagen V.14 Buskebro og V.15 Egeby. De præcise muligheder for mølleplaceringer, højde på møllerne og krav til lysafmærkning skal afklares med Trafikstyrelsen i planlægningsfasen for et konkret projekt. Byudvikling og øvrig kommuneplanlægning Der er i kommuneplanramme 203.B.05 udlagt et boligområde i den østlige udkant af Hasle, godt 1,2 kilometer fra vindmølleområdet ved Svartingedalen, hvorfra de planlagte vindmøller vil kunne blive synlige. Området betragtes i temaplanen som støjfølsom arealanvendelse, selvom det ikke er bebygget endnu. Støjfølsom arealanvendelse, der ligger tæt på vindmølleområderne, kan have betydning for, hvor i områderne møllerne kan placeres og for omfanget af energiproduktionen fra møllerne, idet der stilles skærpede krav til, hvor meget vindmøllerne må støje, hvilket kan medføre et mindre produktionstab. Herudover er der ikke registreret anden planlægning i nærheden af vindmølleområderne, som kan komme i konflikt med vindmøllerne. Socioøkonomiske forhold Herunder gennemgås væsentlige socioøkonomiske forhold. De enkelte emner beskrives overordnet. Beskæftigelse Temaplanen udlægger rammer til opstilling af et betydeligt antal vindmøller. Realiseres planen vil det medføre et ikke ubetydeligt antal arbejdspladser. Det anslås, at produktion og installation af ca. 50 MW vindmøller vil kræve cirka 900-1300 årsværk, mens den efterfølgende drift og service vil resultere i 30-45 fuldtidsjobs, når alle afledte effekter medregnes, for eksempel også regnskabsfører, revisorer og banker med flere. Lokalt medejerskab Mindst 20 % af anparterne i vindmølleprojekter skal udbydes til lokale borgere, og salg af vindmølleanparter vil give lokalsamfundet en ekstra-indtjening fra el salget, som vil have en positiv effekt på den lokale økonomi. Beregninger foretaget af Aalborg Universitet for en enkelt 2 MW mølle, hvor der er lokalt ejerskab af 20 %, giver et lokalt udbytte på i alt cirka 225.000 kr./år fra anparterne. Det medfører en øget skatteindtægt for kommunen på cirka 85.000 kr./år plus afledte effekter af øget lokal omsætning. Er det lokale ejerskab større, øges udbyttet og skatteindtægten ligeledes. Opstilling af cirka 50 MW ny effekt på Bornholm giver således et lokalt udbytte på 11.250.000 kr./år og dermed en øget skatteindtægt på 4.250.000 kr./år. Grøn ordning Med Grøn ordning afsættes 88.000 kr. pr. installeret MW til en projektpulje i Bornholms Regionskommune, som et direkte engangstilskud, som kan bruges på miljøprojekter. Puljen administreres af Energinet.dk. Midlerne kan bruges til styrkelse af landskabelige eller rekreative værdier i Regionskommunen og kulturelle og informative aktiviteter med henblik på at fremme accepten af udnyttelsen af vedvarende energi i Regionskommunen. Ved opstilling af 60 MW vil der blive indsat 5.280.000 kr. 33
Værditabsordningen Vindmølleopstilleren skal betale for et eventuelt værditab på lokale boliger forårsaget af opførelse af vindmøllerne. Værditabet vurderes af en taksationskommission nedsat af Energinet.dk. Eventuelle værditab på ejendomme vedrører privatøkonomi og ikke VVM-redegørelsen og Miljørapport, men er en efterfølgende separat proces der administreres af Energinet.dk. Øvrige forhold Kun et meget lille areal til adgangsveje og arbejdsarealer udtages af landbrugsdrift i forbindelse med realiseringen af vindmølleprojekter. Det vil typisk være omkring 2.500 m 2 arbejdsareal per mølle samt anlæggelse af 5,5 meter brede adgangsveje. Dette er uden betydning i landbrugsmæssig sammenhæng. I øvrigt skønnes vindmølleprojekterne ikke at få negative konsekvenser for arealanvendelsen, herunder mulighederne for at dyrke rekreative aktiviteter som for eksempel jagt. Sluttelig kan nævnes at produktionen af vedvarende energi har en positiv virkning i forhold til folkesundheden. Gevinsten for hele landet er anslået til et sted mellem 5 til 80 milliarder kr. årligt. Samlet vurdering af vindmølleområderne V.14 Buskebro Samlet set er det vurderet, at området er egnet til opstilling af vindmøller, men lidt kompliceret i forhold til terræn, fredskov og flagermus, idet der er gode betingelser for flagermus i området. En forudsætning for en fornuftig udnyttelse af området er dog opkøb og nedlæggelse af naboboliger. V.15 Egeby Samlet set er det vurderet, at området er egnet til opstilling af vindmøller, men lidt kompliceret i forhold til fredskov og flagermus, idet der er gode betingelser for flagermus i området. En forudsætning for en fornuftig udnyttelse af området er dog opkøb og nedlæggelse af naboboliger. V.16 Elleby Gårde Samlet set er det vurderet, at området er egnet til opstilling af vindmøller, og relativt ukompliceret, når der tages de nødvendige hensyn til højdebegrænsningerne omkring Bornholms Lufthavn. En forudsætning for en fornuftig udnyttelse af området er dog opkøb og nedlæggelse af naboboliger. V.17 Ved Svartingedal Samlet set er det vurderet, at området er egnet til opstilling af vindmøller, men der skal være fokus på flagermus og behovet for eventuelle afværgeforanstaltninger skal vurderes. En forudsætning for en fornuftig udnyttelse af området er dog opkøb og nedlæggelse af naboboliger. V.18 Sæderegård Samlet set er det vurderet, at området er egnet til opstilling af vindmøller. En forudsætning for en fornuftig udnyttelse af området er dog opkøb og nedlæggelse af naboboliger. V.19 Skarpeskade Samlet set er det vurderet, at området er egnet til opstilling af vindmøller. En forudsætning for en fornuftig udnyttelse af området er dog opkøb og nedlæggelse af naboboliger. Sammenfattende vurdering På baggrund af arealinteresserne i og karakteren af de enkelte vindmølleområder vurderes det, at der kan opstilles vindmøller i alle områderne, men at de mest velegnede områder ud fra en landskabs- og naturmæssige betragtning er V.16 Elleby Gårde og V.19 Skarpeskade. Til gengæld er der i disse områder mange naboer og samlede bebyggelser i nærheden, som komplicerer opstilling af 34
vindmøller og kræver opkøb og nedlæggelse af boliger. V.19 Skarpeskade er det tyndest befolkede område, men alligevel skal der også her nedlægges boliger for at kunne udnytte vindmølleområdet. De mest landskabeligt sårbare områder og områderne med flest turistmæssige og rekreative interesser vurderes at være V.14 Buskebro og V.17 Ved Svartingedal. 35