PRÆCISION PÅ PRØVE STORTEST AF AFSTANDSMÅLERE:

Relaterede dokumenter
Der findes efterhånden et utal af afstandsmålere,

Baneguide. - til Odsherreds smukkeste golfbane

Kære medlem. Dan Berthelin Formand Golfafdelingen

10 tips til panorering og motiver i bevægelse

- tage kærlig hånd om nye golfspillere og introducere dem for golfspillets facetter.

Golf-kørekort. Asserbo Golf Club

Generelt indtryk. Carl Zeiss Jena 135mm, f/3,5

Interview med chefgreenkeeper Adam Evans

Men det er da et nydeligt objektiv, ik?

Tredje kapitel i serien om, hvad man kan få ud af sin håndflash, hvis bare man bruger fantasien

Golf-kørekort. Asserbo Golf Club

Søndag d.24.jan Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl (skr.10.15).

BEGYNDERUDVALGET BEGYNDERMAPPE. Din guide til golfkørekortet

I AM YOUR 1 NIKKOR FINDER

Modul 8: Clouds (Lagring af filer)

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

DIG OG DIT GOLFSPIL. Lad PGA-Pro en komme pa banen og hjælpe dig videre

Fangst- og redskabsovervågning

Det er hul i hovedet ikke at bruge. Cykelhjelm. Hjelmen sidder ofte forkert. Køb den rigtige hjelm. Hvorfor køre med hjelm?

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

BaneGuide. Silkeborg Golf Club

Fyn Open den 29. april 2016

Helios er en fællesbetegnelse for en lang række objektiver, der blev produceret på forskellige fabrikker både i Rusland og Japan.

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

HURLUMHEJHUS. med masser af muligheder LEGEHUS I LUKSUSUDGAVE. Klatreribbe

2016 Sebastian Trabjerg Tenniskonsulenten.dk. All rights reserved. Denne E- bog må kun benyttes til personligt brug.

Fingerslagskast og baggerslagskast

flyt fødderne og løb let!

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

FAQ om FGK's golfbane

AGV Kursus August 1999

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Interview med drengene

Trivsel og Bevægelse i Skolen. Idrætsundervisning Disc Golf

Cross-Country & Adventure baneguiden

plæneklip Kraftige maskiner til

ANIMATIONSFILM LEG MED I BØRNEHAVEN VEJLEDNING TIL PÆDAGOGER I FILM-X ANIMATION APP

- en manual fra Skolekonsulenterne.dk. Versionsdato: Oktober 2009

Power til hjernen POWER HØRETEKNOLOGI. Få flere detaljer med - mere power til at deltage

Det hele ligger i billedet

KOMMANDOER Formål Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

Objektivet er i øvrigt næsten identisk med 55mm f/1,8 eneste forskel er, at f/2 eren er fysisk begrænset imod at åbne blænden til 1,8.

Ta de gode vaner med i sommerhuset

På uglejagt i Sønderjylland

Bilag 5: Meningskondensering af transskribering af interview med Jonas, 15 år

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Afsluttende spørgeskema

Forord. Ordforklaring. Kære kunde,

Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject

BILAGSRAPPORT. Vester Mariendal Skole og Undervisningscenter Aalborg Kommune. Termometeret

kapsaven TEST Skær lige og på skrå med

For det første skal man bruge udstyr. Tripod + kamera + fjernudløser, monteret med velcro på stativben

De 5 klassiske fotofejl. Fejl 1 Du er for langt væk. Fejl 2 Du er for doven. Fejl 3 Du tager altid dit foto horisontalt

Fører dig hen, hvor dine ører ikke kan!

Golf. Matematik trin 2. avu

Skitur med Klubben Søborg på Hovfjället i vinterferien

En journalistisk beretning fra de meniges talsmand.

Sådan vælger du den rette bil

CONTENT MARKETING. video facebook sociale medier artikler linkedin mål pinterest animation content strategi instagram hjemmeside WEMAKEGRAPHICS

SOFT-RUGBY er en tilpasset form for rugby, som kan spilles og nydes af alle. I dette hæfte vil vi gennemgå reglerne for spillet, samt komme med

Værd at vide om solbriller

Kaninfører i Brøndby Golfklub 2016

Nr. Hvornår Hvor mange år siden: 1 Du startede i skole 2 Du blev født Statsministerens fødselsår. (1966)

BILAGSRAPPORT. Kildemarkskolen Næstved Kommune. Termometeret

Lynvejledning Produktvilkårene kan findes på

Erfaringer fra en gruppe børn med skilte forældre Vinteren

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Vurdering af digitalt læringsmiddel:

FYSSISK TRÆNING I SOMMERFERIEN 2011

Regler. Dansk Arbejder Idrætsforbund. En verden af gode oplevelser Dansk Arbejder Idrætsforbund

CANASTAKLUBBEN. stiftet 20. januar For at fremme kammeratlig sammenvær og hygge, for klubbens medlemmer og ikke mindst deres børn.

Danske politimesterskaber i Golf 2013 Torsdag den 22. august

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Design Generelt. Udformningen. Inden man fremstiller et design skal man finde ud af 4 ting: Målgruppen.

DISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev

DISTRIKT 4 NORDSJÆLLAND OG BORNHOLM

Websitet handler om websitet i sin helhed, dvs. hvor mange besøgende du har i alt osv.

Jeg siger det der står på næste side. (Sideskift er angivet ved større linjeafstand og opgaveskift er angivet ved at de første ord er understreget)

Anamorphic Widescreen

FÅ ET BARN DER STRUTTER AF SELVVÆRD NYHED! KLIK HER OG LÆS MERE OM BOGEN

Løbetræning for begyndere 1

Aage, Ejner og Elna. Søren Ryge Petersen og Marlene S. Antonius

Fredensborg Golf Club. Kaninfolderen. 2. Udgave

Materiale fra U-8 Inspirationskurset i Hobro d september 2013 Udviklingskonsulent Anna Heide, JHF Kreds 4

Generelt indtryk. Det er ikke nogen fjer. Vægten er på små 400 gr. Balancen i objektivet er fin.

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

På de følgende sider kan du læse om nogle af de overvejelser du bør gøre dig, hvis du påtænker at skifte din bolig ud.

Energizere bruges til at: Ryste folk sammen Få os til at grine Hæve energiniveauet Skærpe koncentrationen Få dialogen sat i gang

Collegetable.dk præsenterer. College Table regler blå

Generelt indtryk. Sigma 8-16mm f/4,5-5,6 DC HSM

Sådan bruger du bedst e-mærket

Jeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.

Teknik. Zuiko 135mm f/3,5 er produceret i et meget højt antal. Her er nøgletallene for objektivet: Sådan er linserne placeret:

HVORFOR PROFILER? TELEFONI TILPASSET DIN HVERDAG

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Interview af Niclas R. Larsen Længde: 32 minutter

11.s.e.trin. I 2015, Bejsnap 9.00, Ølgod /

Transkript:

UDSTYR STORTEST AF AFSTANDSMÅLERE: PRÆCISION PÅ PRØVE Du kan købe dig til at finde den præcise afstand til forkanten, flaget og 15 andre ting. Men hvilke kikkerter og GPS er er pengene værd, når de presses til det yderste ude på banen? Vi har gennemtestet 12 modeller plus én, hvis stemme fortæller dig længden. På norsk AF JAN ROSENTHAL 58 GOLFmagasinet NR. 10 2014

H vor langt er der til green? den hører man ofte ude på banen. Så kan man se sig om efter farvede pæle langs fairway eller ditto plader i samme. Og på den måde sjusse sig frem til en afstand. For mange golfspillere er det tilstrækkeligt. De mere ivrige traver frem og tilbage imellem bolden og de farvede markeringer for at skridte længden af. Det kan der gå megen tid med. Men vil du slippe for besværet og undgå, at usikkerhed om længde sniger sig ind i underbevidstheden, mens du står over bolden så er det værd at investere i en rangefinder, på dansk en afstandsmåler. Der er groft sagt to slags afstandsmålere: kikkerter eller GPSudstyr. Kikkerter er til den bedre golfspiller, som vil have en helt præcis måling til flaget, mens GPS erne er til spillere, som blot har brug for en afstand til greenens forkant, bagkant og midte. Hvilken type man foretrækker, er en smagssag. Det er ligesom med køkkenknive og kokke: Nogle vil have dem skarpe, andre foretrækker dem lidt sløvere for ikke at skære sig til blods. Og husk: Selv golfspil leren, der vælger den dyreste kikkert, kommer galt af sted, hvis han eller hun altid går knivskarpt efter flaget. BUSKE FORSTYR- RER KIKKERTER Kikkerterne benytter laserteknologi. Tidligere kunne der være stor forskel på, hvor præcis hver enkelt kikkert var. Det er ikke længere tilfældet. Alle kikkerter i denne test var helt præcise i samtlige målinger. Til gengæld er der betydelig forskel på, hvor god laseren er til at ramme rigtigt uden at blive forstyrret af træer og buske rundt om green hvilket selvsagt har betydning for, hvor let det er at bruge kikkerten. Det er således kikkertens evne til at tage de data, den modtager fra laseren, og hurtigt omsætte dem til forståelige fakta, der gør forskellen. Her skiller modellerne fra producenterne Leupold, Pargate og Bushnell sig klart ud. De markedsfører teknologien bag denne evne under navnene Pinhunter, Target Seek og Pinseeker. Tre af kikkerterne Leica, Nikon og Leupold er udstyret med en såkaldt scannerfunktion, der viser afstande til alle de ting, man scanner hen over. Visse kikkerter og GPS er har ekstra funktioner, der kan vise højdeforskelle eller ligefrem hjælpe dig med at vælge det rigtige jern. Det er helt i orden at bruge dem under hyggerunder, men i klubturneringer er de ulovlige. I denne test er det kun de to håndholdte GPS er, der har de ekstra funktioner. I HÅNDEN ELLER OM HÅNDLEDDET GPS er fås i hovedsageligt to udformninger: som håndholdte, der ligner mobiltelefoner, eller som armbåndsure. De håndholdte viser et kort over det hul, du spiller, og her kan du se afstande til greenens forkant, midte og bagkant samt afstande til og fra en lang række forhindringer. Armbåndsurene viser ligeledes afstandene til greenens forkant, midte og bagkant, men typisk ikke til så mange forhindringer. GPS erne er ikke nær så præcise som kikkerterne. Det skyldes, at de bruger satellitter tusinder af kilometer ude i rummet til at beregne afstandene. Dertil kommer, at de kort, som er lagt ind i GPS en, ikke altid er helt nye. I de håndholdte GPS er, vi testede, var kortene flere år gamle og havde derfor ikke de nyeste bunkers aftegnet. SÅDAN TESTEDE VI De syv kikkerter, vi testede, er et prismæssigt bredt udvalg fra alle de store producenter på markedet. Det samme gælder testens fem GPS er. Vi testede på en håndfuld danske og udenlandske baner. Som reference fik vi en landmåler til at opmåle en række afstande på Hillerød-banens 1. og 18. hul. Målingerne gik fra teestederne og fra forskellige steder på fairways til greenens forkant og bagkant, til flaget og til forskellige bunkers. Alle kikkerternes målinger viste stor præcision sammenlignet med landmålingerne. GPS ernes målinger til forkant og bagkant samt til bunkers var derimod ikke helt præcise. NR. 10 2014 GOLFmagasinet 59

KIKKERTER BUSHNELL Pro X7 4.499 kr. Bushnell har produceret mange forskellige golfkikkerter gennem årene, og der ligger adskillige i danske golfspilleres bags. Nyeste skud på stammen er Pro X7, og i testen var denne store kikkert den hurtigste til at fange flaget på green. Der skal som regel kun ét forsøg til at få flaget i sigtekornet, og i samme øjeblik summer kikkerten i hånden for at signalere, at afstanden er til et flag og ikke til et træ. Eller til en bunker. Smart og nemt. Tallene vises med rødt, og lysstyrken kan justeres, så tallene er behagelige at se på både i kraftig sol og i tusmørke. Med sine 343 gram er det testens tungeste kikkert, så den er svær at holde stille med kun én hånd. Pro X7 ligger i den dyre ende, men søger du en utrolig præcis og hurtig kikkert, er den et fremragende valg. Forstørrelse: 7 gange Vægt: 343 gram Mål: 43 x 129 x 94 mm Særligt: Pinseeker, vandtæt, lysende tal, decimaltal LEICA Pinmaster II 4.295 kr. Leica er kendt for at lave kram dyrt kram. Kameraer, kikkerter, ja selv vores landmålers opmålingsudstyr til flere hundrede tusinde kroner, var produceret af Leica. Leica Pinmaster II er en lille kikkert, som føles let i hånden. Umiddelbart syner den ikke af meget, men holder du den op for øjet, mærker du med det samme, at her er tale om kvalitet. Farverne på træer og græs er klare og virkelighedstro, og af samtlige kikkerter samler den lyset så fantastisk, at det er den absolut bedste kikkert ved skumringstid og i dystert vejr. Til gengæld er det ikke altid lige nemt at ramme flaget i første forsøg. Søgeren i kikkerten er lille, og vi havde ofte svært ved at ramme plet. Der er dog en løsning på problemet: Leica ens scannerfunktion. Holder du power-knappen nede i tre sekunder, viser kikkerten løbende meterangivelser på alt, hvad du scanner hen over, selv på flere hundrede meters afstand. Imponerende. Har man tålmodighed til at gå i scanner-mode, så er den lækre Pinmaster II en fornøjelse at bruge. Hvis man derimod har brug for en lynhurtig længde til flaget og er ligeglad med lysfølsomhed, billedkvalitet og design, bør man se sig om efter en anden kikkert. Forstørrelse: 7 gange Vægt: 220 gram Mål: 113 x 75 x 34 mm Særligt: Vandtæt. Nærmeste mål vises, når flere er i nærheden NIKON Coolshot 2.495 kr. Nikon er ligesom Leica kendt for at lave kameraer og kikkerter af høj kvalitet, og det mærker man tydeligt, når man får Nikon Coolshot i hånden. Kigger du ind i Coolshot, så er det et meget lyst og skarpt billede, der møder øjet. Farverne er klare og varme, og det kan kun optik af høj klasse præstere. Kikkerten er lille og kompakt, og gummimaterialet, man holder på, giver et sikkert greb, selv med kun én hånd. Coolshot er i modsætning til på Leica- og Leupoldkikkerten født med scannerfunktion. Det kan ikke ændres. Den kan måle afstanden til et flag på flere hundrede meters afstand men kun så længe der ikke er buske og træer i nærheden af flaget, for så bliver kikkerten forvirret og viser mange forskellige tal. Samlet set er Nikon Coolshot en kikkert af høj kvalitet til prisen, men du skal være forberedt på, at den kan drille, når der er andre mål nær flaget. Forstørrelse: 6 gange Vægt: 180 gram Mål: 111 x 70 x 40 mm Særligt: Vandtæt. Nærmeste mål vises, når flere er i nærheden. 60 GOLFmagasinet NR. 10 2014

LEUPOLD GX-3i 3.850 kr. Leupolds nye GX-3i er testens mindste kikkert, men størrelse er som bekendt ikke altid det vigtigste. Den ligger godt og skridsikkert i hånden, er solidt designet, fremstår som testens lækreste og et blik ind i den bekræfter, at GX-3i også indvendig er af høj kvalitet. Øjet har nemt ved at finde flag og bunkers, og afstandene vises med lysende røde tal. Testen viste, at kikkerten måler præcist ned til 10 centimeter, og det var tilmed i første forsøg på alle målinger. Vi har svært ved at sætte en finger på GX-3i. Den kan let bruges med kun én hånd og er hurtig til at ramme et enkelt mål eller hvis man vælger dén funktion at scanne hele områder. En lille svaghed er dog lysfølsomheden, hvor både Leica og Nikon er klart bedre. Og så er prisen i den dyre ende af skalaen. Forstørrelse: 6 gange Vægt: 221 gram Mål: 96 x 74 x 34 mm Særligt: Pinhunter, vandtæt, lysende tal, decimaltal OERTS 400 M 1.099 kr. PARGATE PG 2000 TPX 2.395 kr. Oerts 400 M er en jagtkikkert, men er taget med i testen for at se, om golfspillere også kan have glæde af en almindelig laserkikkert. Den koster fire gange så lidt som testens dyreste kikkert, men klarer golfkikkertens vigtigste opgave at måle afstanden til et flag med præcision. Den er nem at holde på, og designet er robust. Så længe der er frit udsyn til flagstangen, kan du få en længdeafstand ud af Oerts. Det kan dog kræve flere forsøg, før du får den helt præcise afstand. Oerts ens største svaghed er, at den let bliver generet af træer og buske. Selv om vi gav os god tid, drillede kikkerten os en hel del, og vi måtte af og til opgive at få en længde til flaget. Er dit behov ikke så stort, og har du en sikker hånd, er der måske ingen grund til at give flere tusinde kroner for de bedste kikkerter i testen. Men vil du være sikker på at få en afstand, hver gang du har brug for det, skal du overveje en af de øvrige kikkerter. Forstørrelse: 6 gange Vægt: 180 gram Mål: 110 x 65 x 40 mm Særligt: Nærmeste mål vises, når flere er i nærheden Pargate er en svensk kikkert, som er meget nem at bruge under selv vanskelige forhold. Kikkerten forstørrer ligesom de langt dyrere Leica og Bushnell Pro X7 syv gange, hvilket får alle mål til at virke ekstra store. Det gør flaget lettere at ramme med sigtekornet. Pargate er en glimrende kikkert til prisen. Bevares, lysfølsomheden er ikke lige så god som de bedste i testen, og selve designet er lidt klodset og føles plastikagtigt. Men kan man leve med et simpelt design og nogle hidsige farver, så er Pargate et godt køb. Forstørrelse: 7 gange Vægt: 180 gram Mål: 124 x 43 x 80 mm Særligt: Target Seek Plus BUSHNELL Tour V3 2.999 kr. Tour V3 er betydelig mindre end storebror Pro X7. Den har testens mindste forstørrelse, kun fem gange, og det burde gøre det vanskeligere at ramme flaget med kikkertsigtet, men det er på ingen måde tilfældet. Tour V3 er blandt de hurtigste til at finde afstanden, og ligesom storebror summer den svagt for at signalere mål i sigte. Kikkerten er lille og ligger rimelig godt i hånden, men plastmaterialet føles billigt og en smule skrøbeligt. Der er ikke ofret meget på at gøre Tour V3 lækker at holde på. Men indvendig fejler kvaliteten ikke noget. Tour V3 klarer mørke dage og aftener uden ret meget lys, og kun de virkelig kræsne spillere vil savne en scannerfunktion. Samlet set er Tour V3 et sikkert valg, hvis du vil have en kikkert, som i en håndevending kan give dig en afstand til pinden. Forstørrelse: 5 gange Vægt: 187 gram Mål: 107 x 40 x 71 mm Særligt: Pinseeker NR. 10 2014 GOLFmagasinet 61

GARMIN Approach G8 3.499 kr. Approach G8 er på størrelse med en halvstor mobiltelefon og kan ligge i lommen eller hænge på din bag. Touchskærmen er kun på tre tommer, en del mindre end Golfbuddy PT4. Ligesom på Golfbuddy kan du trykke på skærmen for at få vist afstanden ud til et bestemt punkt på banen. Bunkere og søer er også aftegnet på kortet, men det er ikke altid klart, om det er hen til bunkeren eller lige midt i den! Ønsker du at vide, om der er out-of-bounds, må du stadig ty til en printet baneguide. Hverken Garmin eller Golfbuddy har indtegnet OB-pæle. Og G8 erens kort er som regel mindst to-tre år gamle, så heller ikke her kan du regne med, at alle nye bunkere er tegnet med. G8 eren havde heller ikke søen på Mølleåens 8. hul med. Approach G8 er let at bruge og reagerer kvikt på tryk og valg i menuer. Den har mange ekstra funktioner, og det er tydeligt, at Garmin har masser erfaring i at producere let anvendeligt GPS-udstyr. Det kunne Golfbuddy lære noget af, men til gengæld savner man Golfbuddys længder hen OVER forhindringer. Type: Håndholdt Skærm: 3 tommer Vægt: 113 gram Mål: 58 112 14 mm Præcision: 92 meter i stedet for 90,2 190 meter i stedet for 189,6 Særligt: Scorekort, ikke vandtæt, mulighed for at justere flagplaceringen, gratis opdatering GPS ER GOLFBUDDY PT4 Pris: 3.499 kr. Ud over afstanden til greenens forkant, bagkant og midte viser Golfbuddy PT4 alle bunkers og søer. Du får oplyst afstanden hen til søen, så du kan undgå at slå i den, men PT4 fortæller også, hvor langt du skal slå for at komme hen over søen. Det er der ikke ret mange GPS er, der tilbyder, hverken håndholdte eller armbåndsure. PT4 kan vise afstanden til et hvilket som helst punkt på banen. Du sætter bare fingeren på kortet, og så viser PT4 dig afstanden hen til punktet samtidig får du også afstanden fra det punkt og videre op mod green. Smart at vide, hvis du har en favoritlængde til indspil mod green. Skærmen er ret stor, omtrent som en moderne mobiltelefon, og den er rimelig let at kigge på, selv i kraftigt solskin. Man bliver hurtigt buddy med PT4 eren, men som i alle venskaber er man nødt til at bære over med hinandens fejl. Spørgsmålet er, om du kan leve med Golfbuddys. Umiddelbart er Golfbuddy enkel at tage i brug, men nyeste kort i din elektroniske kammerat kræver både computer og lidt teknisk snilde. Og selv da kan du ikke være sikker på, at alle nye bunkers er aftegnet. Danske baner er kun opdateret indtil 2010 eller 2011. Bunkers, der er kommet til på Hillerød og Mølleåen efter 2011, er således ikke med. Helt slemt er det, at Golfbuddy ikke vidste, at der på Mølleåens 8. hul ligger en sø midt på fairway og dér har den i øvrigt ligget siden 1980! Det er desværre ikke kun kortene, som virker lidt gammeldags. Golfbuddy reagerer, ud fra nutidens standard, sløvt, når man trykker på touchskærmen. Og selv om Golfbuddy skriver, at PT4 er vandafvisende, fik kraftig regn under en af testrunderne PT4 eren til at dugge på indersiden. Alt i alt er Golfbuddy dog en særdeles hjælpsom ven, som kan få dig til at undgå de værste forhindringer. Målingerne hen over hazards er et stort plus. Men halvgamle kort og langsom brugerflade trækker ned i den samlede vurdering. Type: Håndholdt Antal baner: 40.000 Skærm: 4 tommer Vægt: 153 gram Mål: 69 128 15 mm Præcision: 87 meter i stedet for 90,2 186 meter i stedet for 189,6 Særligt: Scorekort, ikke vandtæt, mulighed for at justere flagplaceringen, gratis opdatering LÆSERSERVICE Bushnell Nærmeste forhandler: Tlf. 8747 6900 bushnellgolf.eu Leica Nærmeste forhandler: Tlf. 3677 1977 leica-camera.dk Nikon Nærmeste forhandler: Tlf. 3245 2000 nikon.dk Leupold Nærmeste forhandler: Tlf. 2015 9734 golf.leupold.com Pargate Nærmeste forhandler: Tlf. 0046 8559 23352 pargate.dk Oerts Nærmeste forhandler: Tlf. 2511 2810 jagtkiosken.dk Golfbuddy Nærmeste forhandler: Tlf. 8747 6900 golfbuddyglobal.com Garmin Nærmeste forhandler: Tlf. 48 10 50 50 garmin.dk 62 GOLFmagasinet NR. 10 2014

UDSTYR VOICE CADDIE VC 200 1.095 kr. Er den et GPS-ur? En kikkert? En håndholdt? Næh, den er uden for kategori, for Voice Caddie har en stemme, der giver dig afstanden, mens du spiller. Den lille GPS klipses fast på kasketten, så den er nem at komme til. Når du vil have længden til midten af green det er den eneste, VC 200 kender trykker du midt på den. Så fortæller den dig, hvilket hul du er på (knap så nyttigt), og hvad afstanden er (meget nyttigt). VC 200 s batteri har luft til to runder. Den taler engelsk, men hvis du kobler den til en computer, kan du ændre stemmen til at tale norsk eller svensk, men endnu ikke dansk. Via computeren kan du også opdatere dens 30.000 baner. I løbet af runden risikerer du, at dine medspillere bliver temmelig trætte af at høre på din talende caddie. Derfor kan du indstille, hvor kraftig stemmen skal være (særdeles nyttigt). Type: Til kasket Vægt: 24 gram Mål: 37 x 47 x 12 mm Præcision: Målte 148 meter i stedet for 151 50 meter ved 50 Særligt: Ikke vandtæt, gratis opdatering Kontakt os gerne for et gratis og uforpligtende tilbud Ved fremvisning af GOLFmagasinet gives 10% på din næste flytning

GARMIN S4 2.399 kr. Med et GPS-ur på armen har du altid en afstand til greenen lige ved hånden. Garmin S4 viser konstant længden til greenens forkant, bagkant og midte, men du kan også få den til at vise dig længderne ud til alle afstandsmarkeringerne i banen, f.eks. det røde 100 meter-mærke. Så har du nemt ved at finde din favoritlængde til andetslaget. Derudover kan du blandt andet holde statistik på runderne. Der er fire knapper på uret plus en trykfølsom glasskive. Og her er det, at du skal holde tungen lige i munden. For i begyndelsen kan det være temmelig svært at finde rundt i knapper og pile. S4 drillede en del i starten, både med at komme i gang med en runde og med at opdatere dens kort via computeren. Men når du først er i gang, er S4 hurtig til at give dig en rimelig præcis afstand til greenen. Type: Armbåndsur Skærm: 1,8 tommer Vægt: 58 gram Mål: 46 61 14 mm Præcision: Målte 93 meter i stedet for 90,2 191 meter i stedet for 189,6 Særligt: Vandtæt, scorekort, mulighed for at justere flagplaceringen BUSHNELL NEO-XS golf 1.995 kr. Kikkertproducenten Bushnell har kastet sig ud i et golfur, og det er de sluppet ganske godt fra. NEO- XS har letlæselige tal, og menuerne er nemme at finde rundt i. Opdatering af baner gik smertefrit fra computeren, og vi var ret hurtigt i gang med at bruge NEO-XS på banen. Som udgangspunkt viser uret afstanden til greenens forkant, midte og bagkant. Men ved et tryk på den midterste af urets i alt fem knapper får du også længder til bunkers og søer tilmed længder hen over søerne. Eneste ulempe er, at du skal sætte dig ind i Bushnells forkortelser. LFB er f.eks. engelsk for left fairway bunker, og FGWC betyder front green water carry. Der er i alt 21 forkortelser at huske! Alt i alt et præcist ur med mange muligheder og så har NEO-XS et batteri, som holder i mindst to runder på trods af mange tryk. Type: Armbåndsur Antal baner: 33.000 Skærm: 1,6 tommer Vægt: 53 gram Mål: 45 63 14 mm Præcision: Målte 94 meter i stedet for 90,2 193 meter i stedet for 189,6 Særligt: Vandtæt SKYCADDIE Aire 1.299 kr. SkyCaddies håndholdte GPS er har været kendt i mange år, men inden deadline for denne test var det kun muligt at få fingre i denne lille og meget enkle GPS, som er til at have i lommen eller fastgøre på bag en. Ligesom armbånds-gps erne viser SkyCaddie Aire konstant afstanden til greenens forkant, midte og bagkant. Mere simpelt kan det ikke gøres, og Aire klarer opgaven fint og ganske præcist. Aire har også andre små funktioner, f.eks. kan den holde styr på din score og måle længden på dit slag. Aire har batteri til cirka to runder. Den fungerer lige så godt som armbånds-gps erne. Spillere, som kun efterspørger længder til greenområdet, men ikke kan lide at spille med ur på, vil have stor glæde af SkyCaddie Aire. Type: Til lomme eller bag Skærm: 1,8 tommer Vægt: 153 gram Mål: 50 75 25 mm Præcision: Målte 187 meter i stedet for 189,6 88 meter i stedet for 90,2 Særligt: Vandtæt 64 GOLFmagasinet NR. 10 2014