Geo-Nyt 78. april 2013. Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF



Relaterede dokumenter
Naturvidenskabelig faggruppe

Aktuelt om naturgeografi

Gennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.

Problemorienteret undervisning med Geodetektiven

Skabelon for læreplan

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Naturvidenskabelig grundforløb

NYHEDER FRA MINISTERIET

Naturvidenskab, niveau G

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Sukkertoppen og Vibenhus 2013/14

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Højere Forberedelseseksamen

Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

HTX. Tættere på virkeligheden

Orienteringsaften mandag den 22. januar kl PÅ Gribskov Gymnasium 2018

Naturvidenskab, niveau G

FOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

GEOLOGISK PROFILTEGNING

Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på hf

Nyhedsbrev om idéhistorie B på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Invitation til Faglig udvikling I Praksis (FIP) i engelsk på stx

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Københavns åbne Gymnasium

NYT FRA FAGKONSULENTEN I PSYKOLO- GI (SEPTEMBER 2013)

PORTFOLIO. til Det internationale område. Roskilde Handelsgymnasium

Årligt antal der ved optag ikke opfylder krav Stx Hf Stx Hf 8% 4%

Avnø udeskole og science

Udviklingsprojekter 2009/2010

Deltagelse i undervisning, bedømmelse og eksamen i Grundfaget dansk

Nyt i faget Dansk som andetsprog

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse

Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1

Elev 2010 HF på Solrød Gymnasium

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

STUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Københavns åbne Gymnasium

ODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING

Nyt fra fagkonsulenten

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Fysik C-niveau. FYSIK C-NIVEAU EUX Velfærd. Indhold

Naturvidenskabeligt grundforløb

Til kommende elever 2013

Almen studieforberedelse til nu (Studierapporten ultrakort): Emne Kompetence Produkt. Kildekritik, informationssøgning, Skrivning

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

FAQ Eksamen i engelsk stx/hf Maj 2013

Hvor er kemi i gymnasiet på vej hen? Nogle konklusioner

Afrapportering projekt Regn og Design

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Progressionsplan for det skriftlige

MARTS 2020 ODENSE CONGRESS CENTER DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE

Samfundsfag, niveau G

Eksamensprojekt

Guide til lektielæsning

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

Store skriftlige opgaver

Gymnasieskolernes Lærerforening JOB I GYMNASIET. Tlf gl@gl.org

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Naturvidenskabelig faggruppe toårigt hf, august 2017

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

2011 1½ år Studieordning. STUDIEORDNING for det halvandetårige Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS eksamen 2015

Kort nyt Skriftlig eksamen sommer 2016 (htx og stx) Bioteknologi A Lidt om gymnasieforliget

PRØVEVEJLEDNING. Naturfag Niveau F, E og C

Kære lærerstuderende!

Lærervejledning til OPFINDELSER

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Faglig udvikling i praksis (FIP) Psykologi Februar 2018

Rammer AT-eksamen 2019

Retorik FIP Fagkonsulent Sune Weile

Erfaringer med den ny læreplan

Teenagere & Et undervisningskoncept for folkeskolens ældste klasser. elforbrug

PÅ GRIBSKOV GYMNASIUM 2019

Klima, kold krig og iskerner

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Nyhedsbrev om studieområdet på htx. Tema: Prøven i studieområdet

Transkript:

Geo-Nyt 78 april 2013 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Niels Vinther formand Lønstrupvej 100 2720 Vanløse tlf. 24 88 10 94 niels.vinther@greve-gym.dk Birgit Sandermann Justesen næstformand Kollelevbakken 4 2830 Virum tlf. 86 65 90 36 birgitjustesen@gmail.com Dennis Noe kasserer Kabbelejevej 5 7500 Holstebro tlf. 97 34 62 44 dn@hogym.dk Marie-Louise Søndberg Brudesøvej 17 6040 Egtved tlf. 21 70 96 06 mlsondberg@gmail.com Morten Ravn sekretær Klintevej 6 3600 Frederikssund tlf. 23 29 49 10 mortenravns@hotmail.com Dorte Nørregaard Madsen Rugmarksvej 14 5800 Nyborg tlf. 62 61 52 14 dnm@vucfyn.dk Jette Selvig Juel Egelundsvej 15 4600 Køge tlf. 56 26 03 31 kgju@kggym.dk Tine Marie Foldrup Gartnergade 9 5800 Nyborg tlf. 20 27 90 28 tf@sctknud-gym.dk Formand: Niels Vinther Næstformand: Birgit Sandermann Justesen Kasserer: Dennis Noe Sekretær: Morten Ravn Fagligt forum for geografi: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Morten Ravn Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Geo-kurser: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K, tlf. 2074 5839, email: lars.andersen@uvm.dk Foreningens websider: http://www.emu.dk/gym/fag/ge/index.html Forsidefoto: Gletcheris i Alperne. Foto: Niels Vinther 2

Nyt fra formanden I tirsdags var jeg med til at udpege de sidste 4 elever, der skal til den internationale Geografiolympiade i Kyoto til sommer. Det er meget inspirerende at være med at arbejde sammen med elever, der alle er meget højt begavede og som har et fagligt vinderinstinkt ud over det sædvanlige. Selve finalen er beskrevet andet sted i dette blad, men jeg vil fokusere på at GeoOL-konkurrencen er et afsæt for både lærere og elever til at lære mere om geografi og de muligheder faget rummer. Jeg håber at endnu flere vil deltage næste år. Fagets bredde blev synliggjort i årets AT-emne, der jo ikke var lige så oplagt for naturgeografi som sidste år, men som trods alt har fået mange til at skrive om spændende problemstillinger. Mine elever har skrevet om alt fra Arktis over Samsø til Sahel med vidt forskellige problemstillinger. Man sidder tilbage med fornemmelsen, at det først er når eleverne har skrevet AT i faget, at de forstår faget til bunds. Regionalmøderne, der formentlig lige er afholdt når du modtager bladet, men i skrivende stund ikke er afholdt, har haft stor søgning. Noget af det der har fået mange til at melde sig, er det indlagte Laboratoriekursus med udgangspunkt i hæftet: Den danske jordbund passer vi på den? Dette praksisorienterede minikursus er væsentligt for at vi på en nem måde kan opgradere vores faglige viden og ageren, indenfor et felt hvor jeg i hvert fald ikke er klædt særlig godt på. 3

Nyt fra formanden (fortsat) Nyt Nyt På generalforsamlingskurset til efteråret har været så heldige at vi har fået Martin Breum, vært på deadline og forfatter til bogen Når isen forsvinder (se anmeldelse i denne udgave af GeoNyt) til at fortælle om Arktis. Det bliver et spændende indslag i kurset, der har fokus på tematisk geografi, hvor der bliver præsenteret eksempler på undervisningsforløb om bla. Arktis. Derudover præsenteres en stærk model, geo-detektiven, til opbygning af casebaserede og målrettede forløb. Geodetektiven er en analogi til en kriminalsag, hvor man arbejder med indsamling og bearbejdning af beviser, fra mordet er begået til der kan fremlægges veldokumenterede beviser i retten. Vi glæder os til at præsentere modellen. Biologer, Svend Erik Nielsen, forgæves skrevet et brev til undervisningsministeren, som har svaret. Både brev og svar kan læses her i bladet. I øvrigt tak til de mange der bruger foreningens facebookside (Geografilærerforeningen), hvor jeg blev gjort opmærksom på sagen første gang. Alle er meget velkomne til at skrive på siden. Jeg ønsker alle et godt forår - hvis det altså kommer? Med venlig hilsen Niels Vinther, formand. niels.vinther@greve-gym.dk Slutteligt kan jeg ikke lade være med at nævne den bekymring, der følger i kølvandet på lovforslag 171, der sidestiller matematik på B-niveau med andre naturvidenskabelige fag. Det kan få stor betydning for søgningen og derfor er det ekstra vigtigt, at der forberedes ekstra spændende undervisning i grundforløbet, så eleverne kan se at naturgeografi er noget andet end geografi i grundskolen. Der er brug for naturgeografi som perspektiverende naturvidenskabeligt fag i gymnasiet. For at bremse forslaget har jeg, sammen med formanden for Foreningen af Danske 4

Nyt fra fagkonsulenten Udviklingsprogrammet Hele 72 % af en årgangen elever i folkeskolen sørger ind på de gymnasiale uddannelser; uddannelser, der er i løbende udvikling. Udviklingsprogrammets 2. fase har ansøgningsfrist 15. april, og som I har set, har Geografilærerforeningen været aktiv og sendt hele udviklingsplanen ud til alle medlemmer, ligesom de har opfordret til at få ressourcepersoner ind i arbejdet med udviklingskurser. Fint at en række personer har meldt sig, men der er fortsat plads til interesserede, der ønsker at deltage i arbejdet med udvikle vores fag. Det kunne være pragtfuldt hvis mange lærere fra mange skoler blandede sig i udviklingen af ungdomsuddannelserne og af vores fag. Nogle af tankerne bag udviklingsprogrammet er mere udfoldet i et lille materiale fra MBU: Endnu bedre uddannelser for unge og voksne fra december 2012. Det kan findes på den lange adresse: http:// www.uvm.dk/~/uvm-dk/content/news/ Udd/Erhvervs/2012/Dec/~/media/UVM/ Filer/Udd/Erhverv/PDF12/121217%20 Endnu%20bedre%20uddannelser%20%20 for%20unge%20og%20voksne_2.ashx I de kommende uger holdes der tre regionalmøder, hvor jeg håber, at vi blandt andet kan få debat om eksamensspørgsmålenes sværhedsgrad på B-niveauet, og om hvad der kendetegner et godt niveau i SRP. Den faglige forening kombinerer regionalmøderne med inspiration til og debat om undervisningstilrettelæggelse i naturvidenskabelig faggruppe i hf: ikke kun relevant for hf-lærere, men for alle, da rigtig mange kommer ud som censor i faggruppen. Der er også inspiration af hente til NV-undervisningen i stx. Endvidere bliver dagens tema jordbundsøvelser. GeoCase arbejder på en ny kuffert til jordbundsbrug, og i den forbindelse søger GeoCase lærere, der vil være med i udviklingsarbejdet omkring SRP er med jordbund som tema. Se omtale andet steds i GeoNyt. Til efteråret afholdes kursus i kemi for geografer, og der bliver forhåbentlig sat gang i udviklingen af et laboratoriekursus, som har været efterlyst af især mange nye lærere; og ved skiftet mellem september og oktober afholder foreningen kursus med fokus på de arktiske egne i tilknytning til generalforsamlingen. Kursets andet fokus vil være didaktisk: Hvordan underviser man kompetenceorienteret i naturgeografi?! Mange gode initiativer at bakke op om. Ministeriet afholder konference om geo videnskab torsdag den 21. november 2013 på Rosborg Gymnasium, hvor 5

Nyt fra fagkonsulenten (fortsat) Fagkonsulent Lars Andersen ved regionalmødet i Kolding der bliver debat om fagets udvikling, de skriftlige opgaver (vejledende opgaver forventes på gaden i løbet af foråret), efteruddannelsesinitiativer, oplevelser og udfordringer som lærer i geovidenskab m.v., samtidig med en faglig inspiration. Det endelige program udsendes i oktober, men sæt kryds i kalenderen allerede nu. Der er syv hold i gang, men vi forventer lidt flere hold næste år. NTScenteret har ansat Niels Vinther, Greve Gymnasium, (foreningens formand), i en to-årig stilling med formål at hjælpe skolerne i gang, understøtte rekruttering, sætte fokus på geovidenskaben allerede i folkeskolens ældste klasser m.v. Det er snart eksamenstid, hvorfor jeg vil gentage en række opfordringer og fakta vedr. undervisningsbeskrivelser og prøver. Det er tid til at få pudset undervisningsbeskrivelserne af, således at elever og censor har mulighed for at sætte sig ind i, hvad der er arbejdet med på det enkelte hold. Angiv hvilke faglige mål, der er forfulgt i de enkelte forløb. Sørg for at feltarbejde, eksperimenter, skriftlige opgaver, film m.v. indgår i beskrivelsen. Angiv hvilken litteratur, der er anvendt ved de enkelte forløb, og angiv det så tydeligt, at ingen kan være i tvivl; spørg eventuelt dine elever om de helt tydeligt forstår, hvad I har lavet! Vi bruger jo nogle gange andre ord og vendinger end eleverne om de samme fagområder. Nedenfor et link til UVMs side om undervisningsbeskrivelser: http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/gymnasiale-uddannelser/proeverog-eksamen/undervisningsbeskrivelserfor-gymnasiale-uddannelser http://www.uvm.dk/uddannelser-og-dagtilbud/gymnasiale-uddannelser/studieretninger-og-fag/~/media/uvm/filer/udd/ Gym/PDF07/Eksamen/071001_undervisningsbeskrivelse_skabelon.ashx 6

Annemette Witt fortæller om NF på regionalmødet i Kolding Eksamen/censur en kort opsummering Geografi C på hf-e/vuc: Eksaminator laver spørgsmål med (opdaterede, og også helt aktuelle) bilag. Tænk spørgsmål og bilag, så kursisterne kan inddrage egne arbejder. Forberedelse og prøve varer hver ca. 24 minutter. Naturvidenskabelig faggruppe på hf: flerfaglig prøve. På nogle kurser møder man med alle kompetencer (fag) fra skolens side: dvs en eksaminator i biologi, geografi og kemi (nogle eksaminatorer har måske to af fagene); andre steder er eksamensskolen kun repræsenteret ved biologi/kemi, når der kommer en geograficensor. Censor i geografi får derfor i denne situation også tildelt rollen som eksaminator. Underviser du ikke selv på nf så læs læreplan og vejledning til naturvidenskabelig faggruppe grundigt. Som censor vil du fra kurset modtage kursisternes evalueringsopgaver. Du modtager den originale version; kursisterne har fået kommentarer til opgaverne, men skal ikke lave en ny version. Endvidere vil du som censor modtage en oversigt over gennemførte feltarbejder, eksperimenter, andet empirisk arbejde m.v. Prøven er to-delt, og varer ca. 40 minutter inkl. votering; der foretages en samlet vurdering. Naturgeografi C: Opgaven er udformet af eksaminator. Opgaven skal indeholde en naturgeografisk problemstilling med almen relevans. Der er dernæst nævnt tre underpunkter, som opgaven skal indeholde. Der er ca. 24 minutters forberedelse/ca. 24 minutters prøve. Som eksaminator skal du altså formulere den overordnede naturgeografiske problemstilling og den specificerede delproblemstilling, som krævet i 3. pind i opgaveformuleringsmodellen i læreplanen. Eksaminanden kan vælge at besvare opgaven i egen rækkefølge, men du skal formulere spørgsmålet, som angivet i 7

Nyt fra fagkonsulenten (fortsat) læreplanen. Sørg gerne for at eleven kan anvende sine egne opgaver m.v. i opgavebesvarelsen. Naturgeografi B: Eksaminator udarbejder en opgavetitel, en uddybende opgavetekst samt vedlægger kendte og ukendte bilag/materialer i et omfang svarende til 10-15 sider i tilknytning til et eller flere af de behandlede emner. Opgaverne uden bilag skal offentliggøres 5 (hverdage) dage før prøven. Cirka 24 timers forberedelsestid, dog ikke mindre. I forberedelsestiden udarbejder eksaminanden en disposition for besvarelsen af den stillede opgave inkl. det materiale, der tænkes inddraget i opgavens besvarelse. Det er en god idé at bede eleven medbringe 3 eksemplarer af dispositionen til prøven: en til sig selv, en til eksaminator og en til censor. Prøven varer 30 minutter. Sørg for at opgaven bliver en reel arbejdsopgave, hvor eleven i forberedelsestiden besvarer den stillede opgave, for det er ikke meningen af prøven skal være reproduktion eleven skal vise sine kompetencer ved at analysere og fortolke f.eks. kort, satellitbilleder, sten, dataserier eller tilsvarende, og gerne problematisere med baggrund i en kort artikel. Husk at en opgave ikke nødvendigvis kun inddrager et kernestofområde (+ supplerende stof), men gerne flere. Vurder selv hvor lang tid det tager at studere et kort eller en sten eller.. og sæt det i relation til de 10-15 siders tekst: eleven skal have materiale i et omfang som ækvivalerer den tid eleven skulle bruge ved at læse og arbejde grundigt med 10-15 siders tekst. Det er vigtig at pointere, at vi skal have et ordentlig (højt) fagligt niveau i bilagene. Find artikler fra f.eks. Aktuel Naturvidenskab, Videnskab.dk, videnskabelige tidsskrifter m.v. og lad det afspejle det niveau, som undervisningen har været på. Hvis du bliver udtrukket som censor/eksaminator, vil jeg anbefale, at du sætter dig grundigt ind i de justerede læreplaner og vejledninger ligesom det kan være en god ide, at se på eksamensbekendtgørelsen (nyeste version er fra august 2012). Find det hele via www.uvm.dk eller via www.emu.dk I de enkelte læreplaner er angivet hvor mange gange en opgave/øvelse/feltarbejde m.v. må indgå i de forskellige prøveformer. For alle prøver gælder eksamensbekendtgørelsen. Et kort uddrag fra 12, Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne. 8

Antallet af trækningsmuligheder skal overstige antallet af eksaminander med mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start.... (Dvs: Ingen tilbagelægning ved prøve over flere dage. Har man 30 elever skal der altså ligge 34 numre/spørgsmål klar, når første elev trækker.) Opgaverne og eventuelt andet materiale sendes til censor mindst 5 hverdage før prøvens afholdelse, medmindre særlige forhold er til hinder herfor. Find og læs den fulde tekst via www.uvm.dk En god ide: Eksaminator kontakter censor, når eksamensplanen er offentliggjort. Aftal med det samme hvordan spørgsmål m.v. skal fremsendes og hvortil; nogle træffes måske ikke på skolen i de 5 dage inden prøven pga andre arbejdsopgaver med prøver og eksamen. Vedrørende AT: Husk at vi følger læreplanen fra august 2010 (justerede faglige mål og dermed justeret bedømmelsesgrundlag i forhold til læreplanen fra 2005). Studieretningsprojektet Måske er det i rigtig god tid at debattere SRP, men alligevel! Fagene i studieretningsprojekterne indgår ligeværdigt, og det betyder, at der skal laves analyser og vurderinger, findes yderligere materialer og arbejdes i dybden med begge fag; det går ikke at lave en redegørelse i naturgeografi og en analyse i samfundsfag! Eleverne skal have vejledning, og de skal også have vejledning til at finde gode materialer, hvis de ikke selv kan finde noget relevant eller finde noget på et relevant fagligt niveau: Det er ikke i orden, at eleverne citerer bøger om f.eks. jordskælv, som er skrevet til elever i 7.-9. klasse. Der findes materialer på gymnasialt niveau eller højere. Det faglige niveau sikres. Nogle gange kunne det også være fint, hvis eleverne havde taget udgangspunkt i faglig viden fra deres lærebog og et atlas i det for blindt at have skrevet af fra Wikipedia. På emnesiden er det ikke i orden at skrive en opgave, hvor det eneste (natur)geografiske element er demografi, og ej heller en opgave, hvor man laver en analyse af Bush tale i forbindelse med Katrina-orkanen i faget engelsk samtidig med, at man i naturgeografi fortæller om klassifikation af orkaner; det er en opgave, der stritter i alle retninger, og hvor eleverne får en opgave, der nærmeste er uløselig. Hvor er sammenhængen mellem et klassifikationssystem og en tale af en amerikansk præsident. Det eneste der kæder historien 9

Nyt fra fagkonsulenten (fortsat) sammen er begivenheden en særlig stor orkan, men et fagligt samspil ses næppe. Nogle opgaver bliver så fagligt tynde, at de bør afvises på et tidligt tidspunkt. En god vejledning kan nok hjælpe eleven videre, så fagkombinationen og emnekredsen kan bibeholdes. Eleverne har krav på en sammenhængende opgave, hvor de behandler et emne, hvor deres faglighed i begge fag kommer i spil, og hvor de kan arbejde videre og dybere end hvad den daglige undervisning giver mulighed for. I studieretningsprojektet skal man både opfylde de særlige faglige mål for opgaven og udvalgte faglige mål i fagene. Det er vigtig at tænke, at der skal være en kant til det andet fag. Det går ikke man i samfundsfag og naturgeografi skriver det samme om udviklingspolitik i begge fag samfundsfag kan i denne sammenhæng belyse udviklingspolitikken og naturgeografi tage sig af det kontekstuelle. Det kan også være en rigtig god ide at få eleven til at arbejde med et konkret forsøg/feltarbejde/datasæt. Stil i opgaveformuleringen krav om at eleven skal inddrage en kortere tekst (vedlagt opgaven), hvor man som lærer har sikret sig, at det faglige niveau er højt nok. Det kan hjælpe eleven med at lægge niveauet i selve opgavebesvarelsen. Lad os sammen hæve det faglige niveau i naturgeografi i SRP-sammenhæng. Med venlig hilsen Lars Andersen Lars.andersen@uvm.dk Telefon 20 74 58 39 hvis jeg ikke lige svarer så send en sms eller en mail. 10

Brev til Christine Antorini Kære undervisningsminister og uddannelsesordførere Angående lovforlag L171 om ændring af reglerne for Matematik B Vil I som uddannelsesordførere lægge stemmer til at skære ned på naturvidenskaben i gymnasiet for at spare 4 millioner kroner? I Foreningen af Danske Biologer og i Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF er vi bekymrede for at L171 vil få den uønskede effekt, at færre elever vil søge ind på de videregående naturvidenskabelige uddannelser. Vi, formændene for de faglige foreninger, Svend Erik Nielsen (Foreningen af Danske Biologer) og Niels Vinther (Geografilærerforeningen), mener at lovforslaget samlet set vil gå ud over naturvidenskaben i gymnasiet, og give færre unge smag for at arbejde med naturvidenskaben senere i livet. Med gymnasiereformen fra 2005 var det intentionen, at der skulle mere naturvidenskab ind i gymnasiet. Med det nye lovforslag er der stor risiko for, at antallet af elever som vælger biologi eller naturgeografi på B niveau vil falde. Naturvidenskab er mange ting ikke kun teoretiske beregninger af planeters baner omkring sole eller beregninger af parablers toppunkter. Indenfor andre dele af naturvidenskaben er der rivende udvikling, med mange muligheder for job, både indenfor sundhedsvidenskab, biologisk produktion, energiløsninger og klimatilpasninger. Kendskabet til disse fagområder bliver begrænset med lovforslag L171. Hvis en student vil læse biologi eller geografi på universitetet, bliver der stillet optagelseskrav om blandt andet matematik A derimod er det ikke et krav, at de har haft biologi eller naturgeografi. Vi foreslår at universiteterne stiller mere nuancerede optagelseskrav. Hvis formålet med det nye lovforslag er at færre skal supplere, så foreslår vi at universiteterne og de videregående uddannelser ændrer på optagelseskravene og gør biologi og naturgeografi adgangsgivende. En anden mulighed kunne være at lægge noget mere matematik ind i naturgeografi, som 11

man allerede har gjort i biologi. Hvis det er nødvendigt med yderligere ændringer i biologi og naturgeografi for at gøre de to fag adgangsgivende, kunne man gøre dette ved mindre læreplansændringer. Dermed gøres de studerende mere parate til naturvidenskabelige studier. Man kan også tillade at de studerende tager supplerende matematik på en videregående uddannelse. Vi mener man skal se positivt på den store søgning til at supplere Matematik på GSK. Den store søgning til GSK tyder på at eleverne har skiftet holdning til naturvidenskab undervejs i gymnasiet. Med lovforslag L 171 vil mange gå gennem STX uden at få den inspiration, der ligger i de to naturvidenskabelige fag, således at de ikke vil få den spændende oplevelse af naturvidenskab og færre vil derfor få lyst til at søge ind på et naturvidenskabeligt studium. Vi er bange for at lovforslaget kan få betydning for samfundet, hvor færre bliver klædt på til at varetage de mange problemstillinger indenfor sundhed, miljø, klima og energi i fremtiden. Med venlig hilsen Svend Erik Nielsen og Niels Vinther L171 12

Svar fra ministeren Kære Niels Vinther og Svend Erik Nielsen Tak for jeres henvendelse af 13. marts 2013 om biologi- og geografilærerforeningernes bekymringer over lovforslaget L171 om muligheden for at lade valg af matematik B erstatte valget af et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Baggrunden for lovforslaget er, at en alt for stor del af stx-studenterne har behov for at supplere studentereksamen med matematik B, inden de kan optages på videregående uddannelse. Det forsinker studenternes start på videregående uddannelse, og det er dyrt. Derfor fremsættes lovforslaget om, at eleverne kan vælge matematik B i stedet for et naturvidenskabeligt B-niveau. Det er bestemt ikke ønsket, at der skal skæres ned på naturvidenskaben i de gymnasiale uddannelser. Ønsket er derimod netop at sikre, at flest mulige elever har adgangsgivende kompetencer til at begynde på en videregående uddannelse også inden for naturvidenskab. Effekten af forslaget afhænger helt af, hvordan de enkelte elever vælger at agere. Vi vil følge udviklingen nøje. Ingen tvinges til noget i kraft af de nye muligheder. Omvendt kan forslaget måske åbne muligheder for, at der oprettes nye studieretninger med et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, da elevernes behov for matematik på B-niveau i nogle tilfælde kan dækkes som et valgfag. Dette vil igen give flere variationsmuligheder i forhold til studieretningsprojekter. Jeg vil desuden opfordre til, at vi alle sætter et større fokus på hvordan vi får de unge mennesker til frivilligt at vælge naturvidenskab. Den ideelle situation er vel den, at eleverne efter eget ønske, og fordi det er spændende, vælger et naturvidenskabeligt fag på et højere niveau. 13

... Svar fra ministeren Det er en udfordring som både skolerne og de faglige foreninger kan bidrage til at løse, om end jeg godt ved, at løsningen nok ikke er helt enkel. Når erfaringerne fra udviklingsplanen skal opsummeres, vil vi også vurdere effekten af lovændringen. Herefter kan der tages stilling til, om en eventuel negativ effekt på antallet af elever med et naturvidenskabeligt fag på B-niveau har et omfang, der giver grundlag for enten at vende tilbage til nuværende regler eller at iværksætte andre kompenserende tiltag. Jeres henvendelse drejer sig også om optagelseskravene til de videregående uddannelser, hvor hverken biologi eller geografi er adgangsgivende. Beslutninger om, hvilke fag og niveauer der giver adgang til hvilke studier, hører hjemme hos uddannelsesminister Morten Østergaard. Jeg følger selvfølgelig udviklingen af søgningen til fagene på B-niveau, og jeg drøfter adgangskrav til videregående uddannelser med uddannelsesministeren, men eventuelle beslutninger herom ligger i hans ministerium. Med venlig hilsen Christine Antorini L171 14

Glæd jer til ny udstilling Annonce 24. Maj Oplev hvordan idéer, opfindelser og forskellige teknologier er blevet udviklet, tilpasset, forfinet og igen og igen anvendes i nye sammenhænge og koblinger.

RÅSTOFFER I Råstofudnyttelse i byggesektoren Kursus for undervisere i Fysik Geovidenskab A Naturgeografi 3-dages kursus, 19.-21. august 2013 på DTU, hvor råstofudnyttelsen er i centrum. Kurset danner faglig basis for kurset Råstoffer II, der afholdes næste år, august 2014, i Sisimiut, Grønland. Arrangør Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i samarbejde med Fysiklærerforeningen og Geografilærerforeningen. Indhold Af temaer og emner der berøres kan nævnes: Geologiske dannelsesprocesser, sediment geologi, Danmarks geologi, materialelære, beton, støbning, styrketests, hydrometeranalyser, densitet, konsistensgrænser, lejringstæthed. Arbejdsform Faglige oplæg, øvelse med ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse, ekskursion (dag 2), laboratorieanalyser og databehandling, didaktiske diskussioner. Tidspunkt Mandag den 19. august 2013 kl. 11 til onsdag den 21. august kl. 15 Sted DTU, Kgs. Lyngby Kursusform Eksternat overnatning kan arrangeres Pris 3.800,- kr. Tilmelding LMFK sekretariatet, Slotsgade 2, 3. sal, 2200 København N senest 22. juni 2013 Oplysninger Birgitjustesen@gmail.com 16

Materialer fra grusgrave og andre glaciale former indsamles og analyseres. Fotos: Thomas Ingeman-Nielsen 17

KEMI for geografer Inspirations- og laboratoriekursus case-baseret Kursusudbyder Geografilærerforeningen for Gymnasiet og HF Formål Gennem foredrag og små forsøg i laboratoriet at give naturgeografi- og geografilærere indblik i og forståelse af de for geologi og geografi vigtigste kemiske processer. Indhold Få svar på spørgsmål som: Hvad sker der kemisk, når der dannes en guldåre? Atmosfærekemi hvorfor dannes der syreregn? Ozonlaget; hvordan dannes det? og nedbrydes det? Påvirker vulkanudbrud klimaet? Hvorfor er methan en stærk drivhusgas? Hvorfor frigives der meget methan, når permafrosten tør? Hvordan er C0 2 -forholdene i de øverste jordlag? ph i geofaglige sammenhænge. Arbejdsform Foredrag, oplæg, artikler, laboratorieforsøg Målgruppe Undervisere i naturgeografi, naturvidenskabelig fagpakke, geovidenskab og geografi Undervisere Fastlægges endeligt senere følg med på Emu en Tid og sted Mandag d. 4. november 2013 kl. 10.00 til tirsdag d. 5. november 2013 kl. 15.00 Mærsk Mc-kinney Møller Videncenter Akademigrunden 18, 4180 Sorø Pris 2.800,- kr. Tilmelding Senest 22. oktober 2013 til Birgitjustesen@gmail.com. Oplys venligst navn, skole og skolens EAN-nummer 18

Generalforsamling Generalforsamling 2013 Mandag den 30. september 2013 kl 16.00-17.30 Rosborg Gymnasium Dagsorden A. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. e. Opstilling af kandidater. f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Fastsættelse af kontingent. i. Eventuelt. B. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Følgende er på valg: Morten Ravn, Dennis Noe og Marie-Louise Søndberg alle er villige til genvalg Husk betaling af kontingent Kontingentet for medlemskab af Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF er i 2013 400 kr. Kontingentet dækker perioden maj 2013-maj 2014. Beløbet skal indsættes på foreningens konto i Danske Bank reg. nr: 3106, konto nr.: 4655534563 senest d. 10. juni 2013. Anfør navn og CPR-nummer på indbetalingen. Kontingentet er fradragsberettiget, og indberettes af foreningen såfremt CPRnummer oplyses ved indbetalingen. Kontingentet for studerende, pædagogikumkandidater og pensionister er 100 kr. 19

Ny skriftlighed GEO-detektiven det' fandme uhyggeligt! Forestil dig, at du er geografilæreren, som skal til at planlægge et undervisningsforløb. Hvilke overvejelser gør du dig? Udfordringer Ifølge bekendtgørelsen skal undervisning tage udgangspunkt i aktuelle problemstillinger, som giver mening for eleverne. Altså autentiske problematikker, som er relevante at forstå og mulige at finde løsninger på. Ifølge skolens indsatsområder skal alle lærere arbejde med ny skriftlighed i den daglige undervisning. Eleverne skal være bevidste om, at hvert fag repræsenterer et selvstændigt fagsprog og de skal lære at mestre fagets sprog ved relevante skriveøvelser, for derigennem at lære, mens de skriver. Dvs. at de ikke blot skal skrive det, de har lært de skal lære, mens de skriver! I studieretningen har flere kollegaer lagt op til samarbejde i både SRP og i AT. Derfor skal du i dit forløb huske at tænke fagets metoder ind, så de står knivskarp for eleverne. Metoderne kan trænes i samspil med kompetencerne fra bekendtgørelsen. Samtidig skal eleverne for at kunne skrive SRP i naturgeografi, kunne argumentere korrekt fagligt og arbejde med problemstillinger i den brede forståelsesramme. De skal kunne gå meta. Dertil kommer kravet om kernestof, som skal nås inden året er omme, og en vis mængde eksperimentelt arbejde skal også indgå. Let, synes nogle lærere, mens andre synes, at det er noget af en udfordring. Ofte falder man i den fælde, at man blot giver de næste fem sider i grundbogen for som lektie. Den gennemgår jo på glimrende vis, hvad fx et jordskælv er. Men med det antal timer, der er på et c-niveau hold, er der ikke tid til slavisk at gennemgå kernestoffet ud fra grundbogen. Derudover kræver eleverne (og bekendtgørelsen) en undervisning med relevante problemstillinger. Undersøgelser viser, at eleverne ønsker at lære og dygtiggøre sig, men meget motivation slukkes ved for meget klassisk tavleundervisning, hvor lektien gennemgås. (Jf. Gymnasieskolen 3/2013 og GeoNyt76). Tænk hvis du som lærer havde et enkelt didaktisk redskab til at planlægge og gennemføre en undervisning, som tager hånd om alle de ovennævnte parametre. Det var den udfordring, som lå til grund for vores udviklingsprojekt (under MBU); Fra faglig rapport til akademisk opgave. 20

Foto: istockphoto Transformationsskrivning Vi startede projektet med at have fokus på transformationsskrivning i geografi. Transformationsskrivning er, når man bevidst arbejder med at omskrive en tekst fra én genre til en anden, mens emnet forbliver det samme. Det kunne være en DMI-rapport over vandstandsvariationer i Hornbæk Havn, der omskrives til en populærvidenskabelig artikel med samme genstandsfelt. Eller omvendt en populærvidenskabelige artikel, som omskrives til en naturvidenskabelige rapport. Eller en journal over et forsøg, der omskrives til en naturvidenskabelig rapport. Men undervejs i projektet opstod Geodetektiven. Geo-detektiven Geo-detektiven er en analogi til en kriminalsag. Fra mordet er begået til der kan fremlægges veldokumenterede beviser i retten skal man gennem mange små trin. I klassen indkredser eleverne og læreren den aktuelle mordgåde ; Hvad sker der når polarisen smelter? Hvorfor sulter man på Afrikas Horn? Hvordan sikrer vi os mod monsterregn? osv. Spørgsmål der findes meningsfulde svar på - om end de ikke nødvendigvis er entydige. Ud fra den viden, der eksisterer i klassen kan man så opstille en række hypoteser om den skyldige. Disse hypoteser undersøges så i de efterfølgende timer, hvor der løbende skrives dokumentation/ argumentation til sagsmappen. Den største forberedelsesbyrde ligger inden timerne, hvor hypoteserne efterprøves. Læreren sørger for relevant materiale/lektie, som indkredser emnet/hypotesen. Det skal være tydeligt for eleverne, hvilket delprodukt de skal producere til sagmappen. På dette tidspunkt har eleverne normalt ikke forståelse for hele problematikken. Det er netop tanken, at 21