De ældre borgere i Furesø Kommune og deres boliger

Faktaark De ældre borgere i Furesø Kommune og deres boliger Boligen er mere end blot et sted at bo, den er rammen omkring aktiviteter som giver mening og er identitetsskabende. Boligen er et sted, hvor man udfolder sig og hvor daglige aktiviteter finder sted. Kravene til boligen som ramme omkring vores liv skifter i de forskellige livsfaser. I ungdommen har man et mere flygtigt forhold til boligen, man er nomade og boligen er en midlertidig holdeplads. I familielivet er man i opbygningsfasen og søger med tiden at skabe og tilpasse rammerne til børnene og familielivets ønsker. Senere i livet, i alderdommen får boligen en anden betydning, som beholderen omkring det allerede levede liv, ens historie, identitet og måske nye interesser. Boligen spiller en rolle for alle menneskers oplevelse af livskvalitet, men boligens kvalitet har større betydning for ældre, fordi ældre ofte opholder sig mere i boligen end yngre mennesker. En uhensigtsmæssig bolig kan begrænse ældres bevægelses- og udfoldelsesmuligheder og reducere deres muligheder for at leve et aktivt og selvstændigt liv. Vi er forskellige og vurderingen af hvad der er en god bolig. En god bolig afhænger af livsværdier, boligkultur og handlemuligheder.generelt kan man dog karakterisere en god ældrebolig som: Centralt beliggende, boliger i trygge miljøer, tilgængelige og funktionelt indrettede boliger, der byder på daglige oplevelser, inspiration og kontakt til andre. 1 Er boligerne i Furesø Kommune gode ældreboliger? Dette kapitel beskriver boligerne i Furesø Kommune, samt hvad de ældre lægger vægt på i forhold til boligen i alderdommen. Boliger i Furesø Kommune Tabel 1 viser hvilke typer boliger der findes i Furesø Kommune, samt hvor store disse boliger er. 65% af alle boliger i Furesø Kommune har fire værelser eller derover. På landsplan er over halvdelen af ejerboligerne tilsvarende store boliger på fire værelser eller mere (jf note. 1). Flertallet af borgere i Furesø Kommune bor i lav bebyggelse med adgang til have i parcelhuse, rækkehuse eller lignende. Det er således 68% af alle boliger i Furesø Kommune, som har tilknyttet en have. Tabel 1: Boliger efter størrelse, art og byggeri 2005 1 2 3 4-5- Havebolig Etagebolig værelse værelse værelse værelser værelser Furesø 804 1612 2922 5045 5047 10598 5070 Kommune Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken m.v. region Skåne. Anm. Værelser uden køkken er ikke medtaget i oversigten I tabel 2 kan man se, hvornår boligerne i Furesø Kommune er opført. Tabellen viser, at langt de fleste boliger i Furesø Kommune er opført efter 1970. Det er således omkring 60% af alle boliger i Furesø Kommune, som er opført indenfor de sidste ca. 30 år. Det er kun et meget lille antal boliger, der er opført før 1940 i Furesø 1 Gerontologi Livet som gammel, kap 8, Munksgaard. 2004 1

Kommune. Således er boligerne i Furesø Kommune opført senere end gennemsnittet af boliger i Danmark, idet omkring halvdelen af alle boliger i Danmark er opført senere end 1960. Tabel 2: Boliger efter opførelsesår 2005 Før 1940 1940-1959 1960-1969 1970-1979 1980- Furesø 6, 6% 14,1% 27,6% 29,8% 21,8% Kommune Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken m.v. region Skåne. De ældre borgeres boliger i Furesø Kommune En brugerundersøgelse i Farum år 2000 viser, at hovedparten af de 55-65 årige bor i eget hus, nemlig 68% af de adspurgte ældre i undersøgelsen. 2 Boligen har typisk en størrelse på mellem 100-150 kvm. En tilsvarende brugerundersøgelse fra Værløse år 2005 viser, at hovedparten af de ældre borgere i kommunen bor i ejerbolig nemlig 75% af de ældre. 3 Således er det kun omkring 20% af de ældre i Furesø Kommune, der bor i en lejebolig eller andelsbolig. Spørgeskemaundersøgelsens resultater underbygges af den faktiske opgørelse af husstande med mindst en ældre. Tabel 2 viser, hvor mange boliger i Furesø Kommune, der har mindst en ældre beboer. I tabellen kan man se, at langt de fleste ældre bor i parcelhuse og rækkehuse. De bor i parcel- og rækkehuse til højt op i alderen. I grupperne af 80+ årige sker der en udjævning, sådan at flere ældre bor i etagebyggeri. Dette skyldes, at flere af kommunens ældreboliger er bygget i etagebyggeri. Tabel 2: Boliger som er beboede af ældre 2006 i Furesø Kommune Parcelhuse Og Etagebyggeri I alt I alt i aldersgruppen i Furesø Kommune rækkehuse 65-69 årige 1450 396 1846 2002 70-74 årige 1233 361 1594 1717 75-79 årige 779 270 1049 1089 80-84 årige 440 201 641 790 85-89 årige 134 132 266 411 90-94 årige 42 39 81 199 95+ årige 9 7 16 90 Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken 2007 2 Forventninger til fremtidens bolig- og ældreservice, marts 2000. Benævnes herefter Farum 2000 i teksten. 3 Spørgeskemaundersøgelse Værløse 2005. Benævnes herefter Værløse 2005 i teksten. 2

I undersøgelsen Farum 2000 opgøres, at 57% af boligerne bebos af 2 personer og 30% af en person. Det kan således konkludere, at langt hovedparten af de ældre bor i større parcelhuse enten som enlige eller med en ægtefælde. Boligerne er i langt overvejende grad af nyere dato og bebos af ejeren selv. De ældre bor i ejerboligen til langt op i alderen. Det er spørgsmålet om de ældres faktiske boligsituation harmonerer med deres ønsker til boligen i den tredje alder. Holdninger til boligen i den tredje alder De fleste ældre er afklarede omkring, at det kan blive nødvendigt at skifte bolig. De fleste ældre har endvidere overvejet et boligskifte som en positiv mulighed i deres fremtidsplanlægning. Således tyder undersøgelser fra Socialforskningsinstittuttet på, at der i aldersgruppen 60+ år er en større afklarethed med hensyn til at overveje at flytte end i de øvrige aldersgrupper. Denne afklarethed stiger med alderen. Det gælder også for ældre i Furesø Kommune, at de har overvejet, at skifte bolig i fremtiden. I undersøgelsen Farum 2000 angiver 66% af de ældre mellem 55-66 år, at de har overvejet at flytte i en anden bolig i fremtiden. Alligevel tilbringer langt de fleste ældre ældrelivet i den bolig, de har skabt igennem voksenlivet familienboligen. Det er således kun omkring 5% af de ældre, som er flyttet indenfor en periode på fem år. 4 Omkring flyttemotiver er de mest almindelige flyttemotiver for ældre ønsket om at få en mindre, mere overkommelig bolig, at slippe for havearbejde og at blive fri for besværlige trapper (jf. Gerontologi Livet som gammel s. 97). I brugerundersøgelsen Farum 2000 peger halvdelen af de ældre på, at helbredsmæssige ændringer, herunder at man bliver dårligere gående betyder, at man overvejer at flytte i en anden bolig. Næsten halvdelen svarer også, at det at blive alene betyder, at man ønsker at flytte i en anden bolig. Endelig betyder økonomiske ændringer ved pensionering noget for, om man ønsker at flytte i en anden bolig. En lignende undersøgelse fra Værløse Kommune i 2005 viser, at de ældre tillægger beliggenhed, afstand til familie, fysisk indretning som betydningsfuldt i forhold til at bo godt i den tredje alder. I undersøgelsen Farum 2000 gælder, at 75% af de ældre ønsker en bolig på under 100 kvm. Således kan 28% af de ældre forestille sig at bo i en lejebolig og 14% i en andelsbolig. 9% af de ældre forestiller sig at bo i en eller anden form for bofællesskab. Det er 21% af de ældre som forestiller sig at bo i en eller anden form for ejerbolig. Hvis man ser på de ældres ønsker til fremtidens boligform ønsker kun 12% af de ældre et parcelhus eller en villa. 27% ønsker et rækkehus. Således kan 20% forestille sig at bo i en lejlighed. Der er en relativt stor andel af de ældre, som ikke har taget stilling til hvilken type bolig de ønsker i fremtiden (34%). 4 Platz 2000 i Gerontologi- Livet som gammel, kap 8, Munksgaard, 2004. 3

89% af de ældre i undersøgelsen Farum 2000, der påregner at flytte indenfor de næste fem år anfører at de vil flytte til enten samme område i kommunen eller til et andet sted i kommunen. Der er altså en massiv interesse for at blive boende i kommunen. I undersøgelsen Værløse 2005 angiver 93% af de ældre, at de ønsker at blive boende i Værløse kommune. Der er ikke undersøgelser som har afdækket om borgerne i det nye Furesø Kommune kan forestille sig at flytte til et andet område i den større kommune, men man kan på baggrund af undersøgelserne fra de to tidligere kommuner konkludere, at de ældre i høj grad kan forestille sig at flytte i alderdommen, men at de helst ikke flytter udenfor kommunen. De ældre er fleksible når det gælder størelsen på boligen, type og ejerform. Den reele flyttefrekvens er lavere end den forestillede. De ælde kan altså godt forestille sig at flytte i fremtiden, men langt færre vil alligevel realisere tankerne. De ældre i Furesø Kommune og boligtilskud I tabel 3 kan man se, hvor mange ældre der modtager hjælp i form af boligydelse i Furesø Kommune. Når det gælder ældre i almindelige lejligheder er der lidt færre ældre i Furesø Kommune der modtager boligydelse end i hele landet. Således modtager 32,4% af de ældre 67+ årige i Furesø Kommune boligstøtte. Det gælder for 42% af de 67+ årige i hele landet, at de modtager boligydelse. Tabel 3: Andel af husstande, der har modtaget boligydelse (i pct. af antal af 67+ årige): Furesø Smnl. Region Hele Landet Kommune gruppen Hovedstaden Alm lejligheder 25,0 26,5 33,2 31,7 Ældreboliger 6,0 6,2 6,3 7,5 Samtlige modtagere husstande 32,4 35,7 42,7 42,7 Kommunalstatistiske meddelelser 2006 Kommunens boliger Når man bliver syg eller skrøbelig, hvis liv og bolig slet ikke hænger sammen længere kan kommunen tilbyde et boligtilbud med et varieret tilbud om hjælp og omsorg knyttet til. Det er vigtigt, at kommunens tilbud betragtes som et hele, hvor der er et samspil mellem en hensigtsmæssig bolig, pleje og omsorg fra personalet. Boligen understøtter og supplerer de tilbud, som kommunen på andre områder stiller til rådighed for ældre. Furesø kommunes tilbud på boligområdet omfatter primært plejeboliger samt almindelige ældreboliger. Endelig har boligsselskaberne en række boliger, som kan søges af alle +60 årige. Tabel 4 viser hvilke boliger kommunen råder over. Tabel 4: Oversigt over boligtyper og antal pladser i Furesø Kommune Almindelige ældreboliger 61 Plejeboliger for ældre 193 herunder 21 midlertidige pladser Seniorboliger 260 Ikke visiteret Kilde: Furesø Kommune 4

I undersøgelsen Værløse 2005 har man afdækket de ældres kendskab til kommunens boligtilbud. I tabel 5 kan man læse, at ganske mange ældre har et kendskab til kommunens forskellige boligtilbud. Således kender de fleste kommunens plejeboliger og ældreboliger. Lidt under halvdelen af de ældre har kendskab til kommunens ældreegnede boliger. Undersøglsen konkluderer, at de ældre har et rimeligt kendskab til kommunens boligtilbud. Der skal gøres en ekstra indsats omkring informationen vedr. kommunens boligtilbud, hvis de ældres viden om kommunens boligtilbud skal udbredes til ældre i hele Furesø Kommune. Tabel 5: Kendskab til boligtilbud til ældre i Værløse Kommune Plejebolig 69% Ældrebolig 62% Ældreegnet bolig 42% Andre 6% Kilde: Spørgeskemaundersøgelse Værløse 2005 Plejeprofiler for ældre på plejehjem Kendetegnene for ældre, der flytter i en plejebolig er, at de er så svage og afhængige af andres hjælp døgnet rundt. De ældre som bor i plejebolig er svage fysisk såvel som psykisk/kognitivt. De ældre på plejehjem er forskellige hvad angår interesser, holdninger og livsstil. Det som de ældre har til fælles er deres behov for tryghed, omsorg og pleje. Alle plejehjem skal således kunne rumme ældre som er forskellige og give mulighed for at de trives hver især og sammen. Tryghed er i den forbindelse essentielt for alle ældre. Noget tyder på at ældre flytter på plejehjem i en senere alder idag. Dette kan skyldes at middellevetiden øges både for kvinder og mænd generelt og at sundhedstilstanden samtidig øges i befolkningen også i gruppen af ældre. Endelig kan en god dækning mht. at kunne modtage hjemmepleje og sygepleje i aftentimerne være med til at udskyde behovet for at flytte i en plejebolig. Københavns Kommune har undersøgt 10.000 indflytninger på plejehjem i tiden mellem 1990-2001 og peger på, at middelindflytningstidspunktet er steget 2 år for mændt og 1 år for kvinder. Den er i gennemsnit 84,4 år for kvinder og 80 år for mænd. 5 Tabel 5. viser den aldersbetingede plejehjemshyppighed i Furesø Kommune sammenlignet med en række andre kommuner i landet. Således angiver hyppigheden antallet af ældre som kommer på plejehjem i forskellige aldersgrupper i de enkelte kommuner omregnet til et samlet indeks. Som man kan se i tabellen er der ca. 20% færre ældre, der samlet set har behov for at komme på plejehjem i Furesø Kommune forhold til resten af landet. Tabel 5: Aldersbetinget plejehjemshyppighed i Furesø Kommune Furesø Smnl. Region Hele landet * Kommune Gruppen Hovedstaden Aldersbetinget plejehjemshyppighed 82,9 76,5 95,5 100 5 Rapport Levetiden på plejehjem i Københavns Kommune, Daniæ, 2003. 5

Indeks, hele landet 100 * Hele landet er det samlede gennemsnit som holdes konstant i sammenligningen Kilde: ECO- analyse 2007 Smnl.gruppener:Ballerup,Brøndby,Hvidovre,H.Taastrup,Rødovre,Tårnby,Fredensborg,Hillerød,Egedal Fred.sund,Greve,Fr.værk-H,Gribskov. Udfordringerne i fremtiden Ser man 25 år tilbage i tiden er der sket meget omkring de ældres bolige. I midten af 1970erne blev der bygget mange nye plejehjem, som skulle være moderne plejehjem, med lys og tilgængelige gangarealer. Disse plejehjem blev ombygget allerede tyve år senere i løbet af 1990erne. Ældrekommissionen søsatte i 80erne begrebet om længst muligt i eget hjem. Man gjorde op med institutionstanken. Det blev videreført i ældreboligloven i 1987, der slog fast at normen for ældreboliger er selvstændige boliger med eget køkken, bad opholdsrum og soveværelse på i alt 67 kvm. I 1995 blev der i bygningsreglementet stillet krav om at at alt nybyggeri og ombygning skal være tilgængelighed for alle herunder i køkkener og baderum. I fremtiden vil den øgede ældrebefolkning og dens forskellige behov stille krav om fleksibilitet på boligområdet. 6