Ændring af arbejdsmiljøarbejdet Den 1. oktober 2010 er der trådt en ændring af arbejdsmiljøloven i kraft. Det er reglerne omkring sikkerhedsorganisationen der ændres. Det har betydning for den måde arbejdsmiljøarbejdet foregår på. Dette notat har til formål at orientere om lovændringerne og gøre opmærksom på de overvejelser, det er relevant at gøre sig i forhold til ændringerne. På de første sider gennemgås lovændringerne og på de sidste sider er Uddannelsesforbundets kommentarer til lovændringerne. Hvad ændres i loven Terminologien Begrebet sikkerhed bliver byttet ud med arbejdsmiljø. Således at: Sikkerhedsorganisation (SIO) arbejdsmiljøorganisation (AMO) Sikkerhedsrepræsentant (SR) arbejdsmiljørepræsentant Sikkerhedsudvalg (SIU) arbejdsmiljøudvalg Sikkerhedsgruppe arbejdsmiljøgruppe Årlig drøftelse De nuværende regler om, at der skal afholdes 4 møder årligt i sikkerhedsorganisationen, bliver erstattet af en regel om, at der hvert år skal være en drøftelse i Den årlige drøftelse skal være planlæggende og fremadskuende. Den skal lægge rammerne for det kommende års arbejdsmiljøarbejde. Formålet er, at det ved den årlige drøftelse diskuteres hvilke arbejdsmiljøudfordringer arbejdspladsen står overfor og dermed, hvilke arbejdsmiljøemner der skal arbejdes med i det kommende år og der skal opstilles mål for arbejdet. Derudover skal drøftelsen også indeholde en evaluering af det forgangne års arbejde. Det skal også besluttes, hvordan samarbejdet omkring arbejdsmiljøet skal foregå så som, hvor mange møder der skal være i løbet af året. Det er arbejdsgiverens ansvar, at den årlige drøftelse finder sted. Deltagerne i drøftelsen er I forhold til den årlige drøftelse er det vigtigt at huske på, at den årlige drøftelse har til formål at gøre arbejdsmiljøarbejdet en del af de strategiske beslutninger på arbejdspladsen. Ved den årlige drøftelse er det vigtigt at have et klart fokus på de arbejdsmiljømæssige problemstillinger på arbejdspladsen ud fra de målinger, der er lavet f.eks. APV, trivselsundersøgelser etc.. På uddannelsesforbundets områder er arbejdsmiljøproblemerne hovedsagligt inden for det psykiske område, så sygefravær, psykisk arbejdsmiljø herunder stress og medarbejderomsætning vil typisk være emner, der bør behandles. Uddannelsesforbundet mener, at der bør ligge et skriftligt referat af den årlige drøftelse, selvom det ikke er et krav i lovgivningen. Af referatet bør det tydeligt fremgår, hvad der er Side 1
drøftet og hvilke mål der er blevet sat op, samt hvordan de forventes opnået. Herunder hvilke midler der er afsat til indsatsen og hvem der er ansvarlig for indsatsen. Endvidere skal det aftales, hvor ofte der skal holdes møder i løbet af året. Det skal aftales med udgangspunkt i de mål der stilles op, samt med udgangspunkt i erfaringerne omkring er passende antal møder. Endelig bør det på store arbejdspladser drøftes, hvordan de mål arbejdsmiljøudvalget opstiller på baggrund af den årlige drøftelse bliver kommunikeret ud til arbejdsmiljøgrupperne. Uddannelse af repræsentanter i arbejdsmiljøorganisationen Som medlem af arbejdsmiljøorganisationen har man ret og pligt til at tage 3 dages grunduddannelse inden for de første 3 måneder efter valget eller udpegningen. Herudover har man ret til 2 dages supplerende efteruddannelse i det første år af funktionsperioden. Derefter har man ret til 1½ dags efteruddannelse pr. år, så længe man er medlem af Der er i lovgivningen krav til, at der skal laves en kompetenceplan for Uddannelsesforbundet mener, at det er vigtigt at se efteruddannelsen af arbejdsmiljørepræsentanter som en integreret del af de arbejdsmiljømål, der bliver opstillet ved den årlige drøftelse. Skal der eksempelvis være fokus på vold og trusler på arbejdspladsen, er det relevant at et eller flere af medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen får uddannelse til at arbejde med forebyggelse af vold og trusler. Vi mener derfor, det er en god ide at vende emnet efteruddannelse i forbindelse med den årlige drøftelse. Så der bliver lagt en kompetenceplan for arbejdsmiljøorganisationen i forbindelse med den årlige drøftelse. Fleksibel organisering Der er kommet nye regler omkring organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet. Formålet med en ændret organisering er, at arbejdsmiljøets organisering skal tilpasses arbejdspladsen. Arbejdet kan organiseres på to måder, enten efter en basismodel som er beskrevet i lovgivningen eller en aftalemodel, hvor arbejdsmiljøarbejdet organiseres anderledes ved at sammenlægge SU og arbejdsmiljøarbejdet. Det vi kender som MED i kommunerne og MIO på det statslige område. Basismodellen Basismodellen varierer alt efter hvor mange ansatte der er på arbejdspladsen. I optællingen af ansatte er det vigtigt at huske på, at det er alle ansatte, der tæller med i forhold til arbejdsmiljøorganiseringen. Endvidere er det vigtigt at huske, at en kommune er én arbejdsplads og derfor kan der godt være krav til organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, selvom der ikke er 9 medarbejdere på den enkelte institution. Side 2
1-9 medarbejdere På arbejdspladser med til og med 9 ansatte skal arbejdsmiljøarbejdet systematiseres, men der er ikke krav om en arbejdsmiljøorganisation og medarbejderne har ikke ret til at vælge en arbejdsmiljørepræsentant. Der skal stadig afholdes en årlig drøftelse. Den kan finde sted med alle medarbejdere eller med en eller to talspersoner for medarbejderne. 10-34 medarbejdere På arbejdspladser med mellem 10 og 34 ansatte skal arbejdsmiljøarbejdet organiseres i et niveau. Arbejdsmiljøorganisationen består af en eller flere arbejdsledere og en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter valgt af og blandt medarbejderne. Det endelige antal medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen er ikke fastsat på forhånd, det skal fastsættes på den enkelte arbejdsplads ud fra et nærhedsprincip. Det er arbejdsgiveren der i samarbejde med medarbejderne og arbejdslederne træffer en beslutning om arbejdsmiljøorganisationens størrelse. Størrelsen fastsættes ud fra en konkret vurdering af en række forhold på arbejdspladsen: virksomhedens ledelsesstruktur, virksomhedens geografiske forhold, størrelse og beliggenhed, virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art, farlighed, risici og positive arbejdsmiljøfaktorer, arbejdets organisering f.eks. skiftehold, særlige ansættelsesformer og andre hensyn, som påvirker arbejdsmiljøopgaverne i Formandskabet for arbejdsmiljøorganisationen skal varetages af arbejdsgiveren eller af en, der kan handle på arbejdsgiverens vegne. Det er i arbejdsmiljøorganisationen, at den årlige drøftelse finder sted. 35 eller flere medarbejdere På arbejdspladser med 35 eller flere ansatte skal arbejdsmiljøarbejdet organiseres i mindst to niveauer med arbejdsmiljøudvalg og arbejdsmiljøgrupper. Det endelige antal arbejdsmiljøgrupper er ikke fastsat på forhånd, det skal fastsættes på den enkelte arbejdsplads ud fra et nærhedsprincip. Det er arbejdsgiveren der i samarbejde med medarbejderne og arbejdslederne træffer en beslutning om antallet at arbejdsmiljøgrupper. Antallet fastsættes ud fra en konkret vurdering af en række forhold på arbejdspladsen: virksomhedens ledelsesstruktur, virksomhedens geografiske forhold, størrelse og beliggenhed, virksomhedens arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art, farlighed, risici og positive arbejdsmiljøfaktorer, arbejdets organisering f.eks. skiftehold, særlige ansættelsesformer og andre hensyn, som påvirker arbejdsmiljøopgaverne i Side 3
En arbejdsmiljøgruppe består af en udpeget arbejdsleder og en valgt arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsmiljøudvalget består af repræsentanter fra arbejdsmiljøgrupperne og en formand. Formanden er arbejdsgiveren eller en udpeget repræsentant, der kan handle på arbejdsgiverens vegne. I virksomheder, hvor der kun er oprettet en arbejdsmiljøgruppe, består arbejdsmiljøudvalget af arbejdsmiljøgruppens medlemmer og en formand (arbejdsgiveren) - det vil sige tre personer. Hvis der er oprettet to arbejdsmiljøgrupper i virksomheden, består arbejdsmiljøudvalget af arbejdsmiljøgruppernes medlemmer og en formand - det vil sige fem personer. I virksomheder, hvor der er flere end to arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne to repræsentanter fra grupperne til arbejdsmiljøudvalget. Arbejdslederne i arbejdsmiljøgrupperne vælger ligeledes to repræsentanter mellem sig. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant er formand for arbejdsmiljøudvalget. Et arbejdsmiljøudvalg består således som udgangspunkt af fem medlemmer, uanset hvor mange arbejdsmiljøgrupper, der er i virksomheden. Det er i arbejdsmiljøudvalget, at den årlige drøftelse finder sted. Aftalemodellen Basismodellen for organisering af arbejdsmiljøarbejdet kan fraviges, hvis der bliver lavet andre aftaler omkring organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Det kræver, at der på forbundsniveau er indgået en central aftale med mulighed for at indgå lokale aftaler omkring en anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Det svarer til det, vi i dag kender som MED i kommunerne eller MIO i staten. Her har de centrale parter aftalt, at man lokalt kan lave en anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet, ved at lægge det sammen med samarbejdssystemet. Dette er stadig en mulighed med denne lovændring. Overvejelser i forhold til arbejdsmiljøorganisationens størrelse På arbejdspladser med 10 eller flere ansatte skal arbejdsmiljøarbejdet organiseres, men der er ikke længere faste regler om, hvornår der skal oprettes en arbejdsmiljøgruppe og dermed, hvornår der vælges en arbejdsmiljørepræsentant. Størrelsen på arbejdsmiljøorganisationen og dermed antallet af arbejdsmiljørepræsentanter skal nu fastsættes på den enkelte arbejdsplads efter et nærhedsprincip og en konkret vurdering ud fra ovennævnte faktorer. Uddannelsesforbundet mener, at det er vigtigt at søge indflydelse på arbejdsmiljøorganisationens størrelse og deltage aktivt i drøftelser med ledelsen om den fremtidige organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Side 4
Det er vigtigt at huske på nærhedsprincippet, da den lokale arbejdsmiljørepræsentant og arbejdsmiljøgruppe kender de lokale forhold og kollegerne kender repræsentanten og det er derfor let at påpege arbejdsmiljøproblematikker. Det ligger op af den model vi kender i dag. I forbindelse med drøftelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse kan det også være relevant at drøfte ressourcerne til arbejdet, da arbejdsmiljørepræsentanten/erne skal have tid til at løfte opgaven. I forhold til en sådan diskussion er det vigtigt, at tillidsrepræsentant og arbejdmsiljørepræsentant/er taler sammen. Dette kan være en anledning til at kigge på, om det kunne være formålstjenligt, at organisere arbejdet på en anden måde. Eksempler kunne være tværgående arbejdsmiljørepræsentanter med hver deres ekspertise område, færre repræsentanter med mere tid til opgaven, i sådanne modeller skal der tages højde for, hvordan princippet om nærhed opfyldes. Opgaverne for arbejdsmiljøorganisationen Arbejdsmiljøorganisation har opgaver på to niveauer både et strategisk og praktisk niveau. De strategiske opgaver er de overordnede, planlæggende, fremadrettede og koordinerende opgaver. De praktiske opgaver er de daglige opgaver. Er der mellem 10 og 34 ansatte varetager arbejdsmiljøorganisationen både de strategiske og de daglige opgaver. Er der over 35 ansatte og arbejdsmiljøarbejdet er organiseret i to niveauer er det arbejdsmiljøudvalget, der varetager de strategiske opgaver og arbejdsmiljøgrupperne varetager de daglige opgaver omkring arbejdsmiljøet på den del af arbejdspladsen gruppen dækker. Side 5