Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale

Transkript

1 Djøf Offentlig Formandens vedtægtstale Så er vi kommet til dagens højdepunkt, som jeg ved, alle har glædet sig til. Ja, jeg joker, og faktisk også lidt med urette. For jeg ser de vedtægtsændringer, som I skal tage stilling til, som meget centrale i bestyrelsens opfattelse af, hvad der skal til for at drive en faglig organisation. Sammen med jer, har vi formuleret en vision om, at vi som forening til hver en tid skal give værdi for medlemmerne. Det tolker vi som: at vi skal udbygge vores legitimitet at vi skal sikre transparens i alt det, vi gør at vi skal have fokus på demokratiske beslutningsprocesser og god foreningsledelse og endelig, at vi er en organisation, der er agil, en organisation der kan følge og som følger med tiden. Ja, kort sagt en organisation, der er, hvor medlemmerne er. Det er store ord. Men det, skal det også være, for udover noget teknik om rettelse af fejl og mindre justeringer, så er det et visionært projekt, som vi håber, I vil bakke op om. Men forhåbentlig er det også et projekt, som mange af jer allerede føler jer en del af. For som jeg nævnte i min beretning, var vi sidste år sammen om at formulere vores pejlemærker. Og sammen med de af jer, der deltager i sektorudvalgsmøder, har vi i efteråret drøftet indhold, bedt om input og søgt inspiration til, hvilken vej vi skal gå. Rigtige mange tak for det. Hvis vi som organisation skal udvikle os og sætte medlemmet i centrum, så er det netop gennem dialogen og viljen til at udfordre det bestående, at vi gør det. Der er mange ændringer, og jeg vil ikke komme ind på alle, men alene komme ind på de fire temaer, som også fremgår af forklædet til dette dagsordenspunkt. Resten går jeg ud fra, at I har sat jer ind i. Det vil sige: Vores navn og formål Vores struktur under bestyrelsen Repræsentantskabet og repræsentantskabsvalg, og Bestyrelsesvalg og formandsvalg En stor del af vores identitet ligger i vores navn. Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem det, vi gør, og det vi kalder os selv. Vores delforenings navn skal dække over, at et medlemskab af Djøf og vores delforening ikke længere alene relaterer sig til overenskomsten. Selvfølgelig er overenskomsten fundamentet, men medlemskabet rummer meget mere end det. Tag f.eks. hele arbejdsmiljødagsordenen, hvor det er lovgivning og lobbyvirksomhed, som vi bruger tiden på. Og så er der faktisk medlemmer af vores delforening, som er halv offentlige, og derfor kun har referencen til overenskomsten via en individuel kontrakt. 1

2 Ja, vores forening er blevet stor. Det nuværende navn er blevet for snævert. Derfor foreslår vi navnet Djøf Offentlig. Og da vi nu var i gang med at ændre på de indledende bestemmelser, ja, så ønskede bestyrelsen også at modernisere formålsbestemmelsen. I foreningen har vi en helt afklaret struktur. En struktur der består af 6 sektorer: Stat, kommune, region, universitet og forskning, undervisning samt Anklagemyndighed og Domstole. Sådan skal det blive ved med at være! Det ændrer vi ikke på. Repræsentantskabspladserne og pladser til bestyrelsen vil altså fortsat og helt uforandret blive fordelt forholdsmæssigt mellem vores 6 sektorer. Det, vi derimod ønsker, er, at det ikke skal være vedtægtsfæstet om, vi skal have sektorudvalg, netværksgruppe eller anden former for udvalg, hvor vi mødes og udveksler erfaring, viden og råd. Vi skal ikke have vedtægter, der begrænser vores mulighed for på sigt at lave andre strukturer, der skaber mere værdi for medlemmerne. Vi skal have vedtægter, der skaber muligheder. Og derfor når de offentlige arbejdsgivere i større grad koordinerer, hvor forskellene i arbejdsforhold og vilkår bliver mindre, og hvor de medlemspolitiske interesser, som f.eks. arbejdsmiljø, får et mere tværsektorielt og nationalt præg. Ja, så kan det ikke udelukkes, at vi også på et tidspunkt må se på, hvordan vi skaber erfaringsudvekling og viden på tværs af sektorer og/eller inden for temaer. Eller måske ligefrem går over til eller kombinerer det med en geografisk opdeling, da forholdene måske mere afhænger af, om man sidder i København eller befinder sig i f.eks. Nordjylland end om man lige er ansat i en given kommune, region eller styrelse. Det er ikke hensigten at ændre på den nuværende struktur på den korte bane, men vi ønsker, at vi på sigt kan udvikle vores organisering, så vi kan blive endnu bedre til at sikre erfaringsudveksling og viden mellem arbejdspladser, tillidsrepræsentanter og bestyrelse. Ja, det afhænger alt sammen af, hvad medlemmerne efterspørger. For det er dem, vi er til for. Tilbage i 2011 ændrede Djøf hele den politiske struktur, og der blev sat et fast antal på størrelsen af vores repræsentantskab. Vi gik ned til 70 repræsentantskabsmedlemmer inklusiv bestyrelsens 12 medlemmer. Det var dengang en svær beslutning at sluge, og vi aftalte derfor et kompromis, hvor vi også og som den eneste delforening valgte at have 35 suppleanter til vores repræsentantskab. Det har vist sig, at tallet på 35 er svært at have med at gøre i forhold til de forskellige valgprocedurer, som hver sektor har. 2

3 Vi foreslår derfor, at de 35 suppleanter bliver til 58 suppleanter, så der bliver en personlig suppleant til alle vores repræsentanter, der ikke er medlem af bestyrelsen. På den måde gør vi det lettere at administrere, og samtidig opnår vi større medlemsinddragelse. Og så må jeg bare sige, vi tænkte os ikke om, da vi besluttede at lade repræsentantskabsvalget ske på en TR konference. Hvad er problemet vil nogen af jer, måske spørge? Jo, et valg på en konference: Er en udfordring, da nogle af repræsentantskabsmedlemmerne ikke er tillidsrepræsentanter, og derfor ikke deltager i konferencen på nær under valghandlingen. Men væsentligst af alt, så er det en ikke demokratisk proces, da man afskærer tillidsrepræsentanter, der desværre ikke kan deltage i konferencen, for at afgive stemme, hvis der viser sig at være kampvalg. Det vil vi gerne ændre. Vi foreslår, at et evt. kampvalg sker elektronisk, så alle kan deltage i valget, og så vi benytter os af den fremgangsmåde, som vi også har ved bestyrelsesvalg. Mere demokratisk kan jeg ikke forestille mig det. Nu til bestyrelsesvalg og formandsvalg. Alle taler om Governance. Og det gør vi også. For vi ønsker, og her taler jeg om både valgreglerne til formandsposten og bestyrelsesposter, at vi lever op til principperne for god foreningsledelse. Det indebærer, at der kommer genvalgsbegrænsninger på formanden og på bestyrelsesmedlemmerne. Bestemmelser, der gerne skulle give dynamik og flow i en bestyrelse. Lad mig lige starte med at sige. Der er ikke nogen, der vil af med mig. I hvert fald ikke, hvad jeg ved. Det er altså mit eget forslag, som bestyrelsen bakker op om, når vi foreslår, at hverken jeg eller andre kommende formænd skal kunne sidde på bagerste række som bestyrelsesmedlem efter at være gået af som formand. Vores forslag går derfor på, at en afgående formand ikke skal kunne stille op til bestyrelsesvalget i den første valgperiode efter, at vedkommende er gået af som formand. Den nye formand skal med sin bestyrelse kunne arbejde frit og uden en eks formands indblanding. Og så foreslår vi også helt i tråd med Djøf s vedtægter, at der bliver sat en åremålsbestemmelse ind i vedtægterne, så bestyrelsesmedlemmerne kun kan genvælges maksimalt 3 gange. Nu er det med at holde tungen lige i munden, når jeg kort vil introducere jer for vores forslag om at lave om på valgreglerne ved bestyrelsesvalg. Helt overordnet handler også dette om mere legitimitet og mere demokrati. Lad mig starte med den lette part. 3

4 I vores nuværende vedtægter står, at ekstraordinære bestyrelsesvalg kan udskrives, når 1/10 af medlemmerne ønsker det. Det er en fin ventil til medlemsdemokratiet. Men i takt med at vores delforening vokser, er det bestyrelsens ønske, at andelen skal være betydeligt mindre, hvis det i det hele taget skal give mening at have en sådan ventil. Det opnår vi med 1/20 af medlemmerne. Men da nogle af vores arbejdspladser dækker 1/20 af medlemmerne, bliver vi samtidig nødt til at supplere bestemmelsen med et krav om, at medlemmerne skal komme fra mindst to sektorer. På den måde opfylder vi fortsat det demokratiske grundprincip i vedtægterne. Så til den svære part om valgregler til bestyrelsen og formandsposten. Og her har jeg så sørget for lidt grafisk hjælp. Tidligere og før 2007 var det sådan, at At bestyrelsen stillede en samlet liste med en formandskandidat Alle medlemmer stemte på alle 12 kandidater til bestyrelsen, og Alle medlemmer dermed stemte på formandskandidaten, som jo i alle sammenhænge skal repræsenterer alle medlemmer og foreningen som helhed. I dag er det sådan, at Bestyrelsen stiller fortsat en samlet liste med en formandskandidat Alle medlemmer stemmer på kandidater i egen sektor, og Alle medlemmer derfor ikke stemmer på formandskandidaten. Helheden er ikke en del af valghandlingen. Vores forslag går på, at hvis der er kampvalg til formandsposten, så vil valget i sektorer uden en formandskandidat ske som hidtil i egen sektor, og i de eller den sektor med en formandskandidat ske med deltagelse af alle medlemmer af delforeningen Når vi foreslår denne ændring, så er det fordi, som I lige har set, at vores valgregler til formandsposten i dag ikke skaber legitimitet til formanden i hele delforeningen. For i dag vælges formandskandidaten alene inden for egen sektor. Det er et problem, når formanden skal favne alle delforeningens medlemmer, have fokus på helheden og det fælles grundlag. Ja, være hele delforeningens formand. Vores forslag går derfor ud på, at vi fastholder valgproceduren i forbindelse med bestyrelsesvalg, helt som vi kender den i dag, men med den tilføjelse, at vi nu sikrer, at formandskandidater vælges til bestyrelsen blandt alle delforeningens medlemmer. Det betyder, at hvis der bliver kampvalg i den sektor, hvor enten bestyrelsen opstiller en formandskandidat, eller hvis der er mere end én kandidat, der tilkendegiver at være formandskandidat, afholdes valget blandt samtlige medlemmer i delforeningen. Og i de øvrige sektorer sker valget inden for egen sektor. 4

5 Ved at lave disse ændringer i vedtægterne fastholder vi udgangspunktet om, at sektorens medlemmer stemmer på sektorens kandidater, og samtidig at formanden får legitimitet. Det var mine indledende ord om bestyrelsens samlede forslag til vedtægtspakke. Vores mål har som sagt været at styrke legitimitet, transparens og demokrati til gavn for medlemmerne. 5