Indstik om DHL-stafetten Hav en elefantastisk sommer! God sommerferie til alle Personaleblad Århus Universitetshospital, Skejby 18. årgang nr. 3 juni 2009 Revyholdet gør klar til den kommende revysæson 4 Spareråd fra debatten 10 Årets forskningspriser uddelt 14 Inde bag døren: Her bliver telefonerne styret fra 18
Indhold 7 15 16 4 skarpe til tre ledende bioanalytikere 5 skarpe til administrationschefen Elefant på besøg 3 Leder: Tanker om omtanke 4 Skejbyrevyen sjovt og udviklende knokleartbejde 7 4 skarpe spørgsmål til tre nye ledende bioanalytikere 10 Spareråd 14 Årets forskningspriser uddelt 15 5 skarpe spørgsmål til administrationschef Henrik Bech Nielsen 16 Siden sidst 18 Inde bag døren: Telefoncentral-rummet 19 Annoncer 20 Kunstforeningen Forsidefoto: Tonny Foghmar. Kolofon InTryk udkommer seks gange årligt i et oplag på 2000 stk. Ansvarshavende redaktør Informationschef Lars Elgård Pedersen. Redaktion Informationschef Lars Elgård Pedersen tlf. 8949 5040, informations medarbejder Anne-Mette Siem tlf. 8949 5039, fotograf Tonny Foghmar Informa tions afdel ingen tlf. 8949 5045, mediegrafiker Jette Hallenberg Christensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5042, grafiker Gitte Skov gård Jensen Informationsafdelingen tlf. 8949 5041, ledende lægesekretær Lone Elbæk Berg Afdeling T, sygeplejerske Mette Kürstein Y-Observationsafsnit, AC-fuldmægtig /sekretær for afdelingsledelsen Birgit Nielsen Billeddiagnostisk Afdeling, organisationskonsulent Iben Sander Nielsen HR-afdelingen Layout og foto Informationsafdelingen, Skejby Tryk Grafisk Service Indlæg til InTryk skrives i Word og e-mailes til: sksinf@rm.dk (Informationsafdelingen). Ved eventuelle spørgsmål rettes hen vendelse til Informationsafdelingen. Indlæg må ikke være længere end 5000 anslag inklusiv mellemrum med mindre du har truffet forudgående aftale med redaktionen. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er den første i ulige måneder. Artikler må ikke gengives uden kildeangivelse.
Tak for jeres engagement Gentagne patienttilfredsundersøgelser har givet personalet på Skejby topkarakter, og i hospitalsledelsen får vi jævnligt tilbagemeldinger fra patienter og pårørende med tak for en god behandling. Det fortæller os, at vi har en meget professionel og dedikeret personalestab. Det kan også vise sig på andre måder: I denne udgave af InTryk kan du f.eks. læse om de mange gode ideer til en bedre økonomi og et sundere miljø, som ansatte på Skejby er kommet med. Vi er glade for alle bidragene. Det er ikke det hele, der kan lade sig gøre, men forslagene vidner om engagement og en vilje til at få tingene til at hænge sammen og få huset til at fungere selv under vanskelige vilkår. Tak for det. Og nu har vi fået en personalepolitik, der ikke er en facitliste, men snarere et sæt værdier og mål, der skal være grundlaget for vores arbejdsdag og samarbejde på Skejby. Personalepolitikken, som er udarbejdet af HMU lægger i allerhøjeste grad op til at understøtte det engagement og den ordentlighed hos os alle, der er afgørende nødvendig for at bevare Skejby som attraktiv arbejdsplads med et sundt og godt arbejdsklima. Hospitalsledelsen ønsker alle en god sommer. Per Askholm Madsen Hospitalsdirektør Kristjar Skajaa Cheflæge Vibeke Krøll Chefsygeplejerske
Skejbyrevyen sjovt og udviklende knoklearbejde! Der var noget jeg skulle. Hmm, hvad var det? Tandlæge?...Nej, der har jeg lige været. MUS..?? Nej, nej, nej. Det er sjovt og hyggeligt kan jeg huske, det jeg ikke kan komme i tanke om.. Hmm (tænke, tænke).. Nu ved jeg det! Det må da snart være tid for en Skejbyrevy. Ganske rigtigt, prøverne starter efter sommerferien bekræfter Henrik Halle fra It-afdelingen og medlem af revyens styregruppe. Jeg har talt med Signe Østerlund Christiansen og Henrik Halle om at være aktør på og bag scenen i revyen, som har brug for flere folk. Dette er derfor også et reklameindslag. Det er et slid, men også pisseskægt. Sådan er ordene fra Henrik, som har været med de seneste 5 år, når jeg spørger hvorfor han er med. Signe, sygeplejerske i Afdeling I, var med i revyen fra 1997 og nogle sæsoner frem. Dengang var revyholdet meget større end i dag. Signe vendte så tilbage i efteråret 2006, fordi hun ikke kunne lade være, og holdet manglede en hånd. Hun er med igen i år, når prøverne starter. Mens vi taler sammen, kan jeg mærke og se, og hun siger det også selv, at hun bliver tændt og glæder sig. En stikling Skejbyrevyen er en stikling, som stammer fra Afdeling N på Århus Kommunehospital. Personale fra Afdeling N blev til personale på Afdeling I, da Skejby åbnede i 1988. Den første revy var en farvelrevy med aktører fra både Afdeling N og Afdeling I. Siden har Skejbyrevyen slået rod på marken. De seneste Skejbyrevyer er blevet bredere. Idéen til et nummer opstår på hospitalet, men bliver bearbejdet så det stadig er genkendeligt for de ansatte og bliver sjovt for alle, mænd og koner, kærester og gamle venner. Målsætningen er at det skal være sjovt, om du arbejder på hospitalet eller i en døgnkiosk siger Henrik. På spørgsmålet om hvad revyen kan bidrage med på hospitalet svarer Signe: Det er den eneste personalefest for hele sygehuset. Men vi skal være nogle flere på holdet. I tiden efter en revy oplever hun at folk rundt på hospitalet griner af de samme ting eller citerer noget fra revyen. F.eks har folk moret sig med at sige ikke på randrussiansk. Det stammer fra det fantastiske nummer Skejbybussen, hvori der optræder to stewardesser i vakse Tekst Mette Kürstein, sygeplejerske, Y-observation Foto Tonny Foghmar
dress af patienttøj. Noget der sådan set er naturstridigt. Revyen har i alle årene nydt megen goodwill fra Hospitalsledelsen, som bakker os 100 % op og interesseret følger med i, hvad vi laver fortæller Henrik. Vi vil lave en fest for Skejby Først og fremmest skal det være sjovt. Vi er ikke professionelle understreger Henrik. Både Signe og Henrik er fascinerede af, hvordan en stor gruppe af mennesker kan få en forestilling over scenen, hvor alt bare SKAL klappe: musik, rekvisit, replik, gestik og komik uden panik. Målsætningen er at det skal være sjovt om du arbejder på sygehuset eller i en døgnkiosk Den største oplevelse for Signe er premieren, hvor det bare kører på og bag scenen, og publikum griner og er med. Henrik er ikke mindre grebet af spændingen, når revyen ruller henover scenen og alt går op i en højere enhed det er teamwork. Udover at lære en masse nye mennesker at kende, og få et fællesskab og sammenhold på tværs af faggrupper, så kan der ske noget ganske særligt i kontakten mellem os på scenen, et lille tegn før vi går på. Du lærer sider af dig selv at kende, som du ikke vidste, du havde i dig, fortæller han. Signes humør begynder at stige, og hospitalet bliver mindre ved de første prøver. Signe forklarer, at det bliver lettere at ringe til en anden afdeling eller kollega. Det giver en tværfaglig gevinst mener hun. I revygruppen tænker jeg ikke over, hvem vi er. Og ja, at være med i revyen udvikler ens personlighed. I 2008 kastede Signe sig ud i at skrive tekster og det gik godt. Det var så fedt at høre mine to sange blive opført og mærke at publikum tog godt imod dem. Man kan altså også leve sine drømme og fantasier ud i revyen, mener Signe, som har prøvet kræfter både på og bag scenen gennem årene. Instruktører har en mærkelig fantasi Alle er med fra første øveaften, både musikere og aktører på og bag scenen. Først skal der skrives, bearbejdes og udvælges tekster og det er et knokkelarbejde. Signe beskriver det som en stor samarbejdsøvelse, hvor man skal kunne acceptere hvis andre i gruppen ikke synes det er godt nok, det man har lavet. Det være sig en tekst eller en rekvisit. Teksten kan f.eks være for indforstået, og når derfor kun nogle få blandt publikum. Når teksten
er på plads, falder musikerne i med en melodi. Revyholdet modtager meget gerne tekster og idéer. Man behøver ikke deltage i revyen, fordi man kommer med en tekst. Instruktør Allan Jespersen kan ifølge Signe og Henrik få det bedste frem i folk. Selv fumlegængere kan lære nogle dansetrin af Allan og synes det er sjovt. Man behøver altså ikke kunne danse for at være med i revyen. Henrik er stadig noget overrasket over at instruktøren fandt på at han og hans sketchmakker(to idioter) skulle sidde i en sort kasse på scenen. Men det virkede og Henrik er overbevist. På scenen har man lov at udleve noget, skabe sig tosset og det har ikke noget med ens egen person at gøre Tidligere blev der holdt audition med kapelmesteren og et flygel. Det kom bag på Henrik, da han stillede op første gang. Først skulle tre piger synge for. De havde sunget i kirkekor og musical. Hvilken sang har du så forberedt til i dag? Øh, ingen Okay, du nynner bare og kapelmesteren lod tonerne af I skovens dybe stille ro strømme fra flyglet for få sekunder efter at se op på Henrik og erklære: Du kan sikkert noget andet. At være eller ikke være på eller bag scenen Back stagefolkene får for lidt opmærksomhed synes Henrik. Publikum skulle bare vide, hvor vigtige de er for at det hele klapper. Ved den sidste revy havde én person faktisk tre personers job Signe var sgu en tre-i-én. Hun skrev tekster, syede kostumer og sørgede for at sceneskift gled. Og det er et dilemma både at ville være på og bag scenen har Signe fundet ud af. Hun syr kostumer og laver rekvisitter. Hun har nu fået en makker. Det er lidt hyggeligere at være to, når man syr kjoler... om natten. Signe har revy i baghovedet altid. Når hun rydder op, tænker hun om det kan bruges i revyen og smider det ikke ud. Hun får idéer, når hun ser revy og lignende og tænker Aha, det var smart det der. Informationsafdelingen bidrager med omtale, plakater og rekvisitter og spiller derfor også en vigtig rolle, når det er revytid. Skejbybussen er f.eks afdelingens værk. Øveaftenerne foregår i kantinen i teknisk afdeling, hvor det kan være svært at folde sit dramatiske talent helt ud. Men når holdet den sidste uge op til premieren øver hver aften i Tivoli Teateret og ser Dirch på væggen, så lugter vi savsmuld og giver den gas. På scenen har man lov at udleve noget, skabe sig tosset, og det har ikke noget med ens egen person at gøre fortæller de to aktører. Men det kan publikum så af og til have svært ved at forstå, har Henrik erfaret. Han har bl.a. spillet Ole Kromann, pensioneret thoraxkirurg, Quasimodo og bøsse. Alle ved, at jeg ikke er Ole eller Quasimodo, men der var sgu en hel afdeling, der troede jeg var bøsse. Jeg har altid fået sådan nogle tåbelige roller. For jeg er god til at spille dum. siger Signe med et smil. Denne typecasting lader altså ikke til at tynge hende. Som det fremgår af artiklen, behøver du ikke kunne synge, danse eller sy på symaskine for at være med i revyen, for du kan sikkert noget andet. Eller også kan du danse, du ved det bare ikke endnu. Drop AOF og folkeuniversitetet, meld dig til revyen det er sjovt og det er gratis! Interesserede kan henvende sig til Henrik Halle HEHALL@rm.dk eller Signe Østerlund Christiansen SIGNCI@rm.dk PS. Jeg ved at revyholdene gennem årene har holdt nogle legendariske fester, når det hele er ovre. Det gør de stadig! Tekst Mette Kürstein, sygeplejerske, Y-observation Foto Tonny Foghmar
skarpe spørgsmål 4til tre nye ledende bioanalytikere Tre nye ledende bioanalytikere. Fra venstre ses Helle Danielsen, Kenneth Thykjær Hanfgarn og Kate Juul Strandgaard Siden februar har vi fået tre nye ledende bioanalytikere. 1. februar begyndte Kate Juul Strandgaard som ledende bioanalytiker på Klinisk Biokemisk Afdeling. Hun kommer fra et job som sundhedsfaglig konsulent i Logica. 1. april fulgte Kenneth Thykjær Hanfgarn efter i jobbet som ledende bioanalytiker i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling. Han kommer fra et job som ledende bioanalytiker på søsterafdelingen på Rigshospitalet. En måned senere begyndte Helle Danielsen så som ledende bioalanlytiker i Afdeling for Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin. Hun kommer fra en stilling på PET-centret ved Århus Sygehus. Alle tre ser det som en stor chance at være nye samtidigt, og regner med at bruge hinanden som netværk. Og så roser de huset for den modtagelse de har fået. Den har været helt fantastisk siger de samstemmende. Foto Tonny Foghmar
skarpe spørgsmål 4til tre nye ledende bioanalytikere Hvorfor søgte du jobbet som ledende bioanalytiker på Skejby? Hvilke udfordringer ser du for din afdeling i de kommende år? Helle Danielsen Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin Fordi jeg ikke kunne lade være! Jeg ser rigtig mange muligheder for mig i jobbet. Afdelingen står overfor nogle store udfordringer med en for afdelingen ny modalitet, som jeg har lyst til at være med til at løse. Desuden har jeg været i PET-centret, Århus Sygehus i godt 12 år, så tiden var også inde hvis jeg skulle rykke mig og samtidig blive indenfor specialet. Helt klart indkørslen af den nye skanningsmodalitet PET/CT, og de afledende effekter det giver med nye samarbejdspartnere, indførsel af pakkeforløb og alle de muligheder som det fører med sig. At få PET/CTskanneren i huset vil give Skejby et kvalitetsløft som passer til et universitetshospital. Vi vil nu kunne tilbyde et hurtigt og ikke-invasivt diagnostisk redskab, som vil komme mange patienter til gode. Desuden er det meningen, at vi skal lave en hel del forskning på skanneren. Med indførslen af pakkeforløb bliver der en del logistik omkring skannerne og til at afhjælpe dette, ønsker vi, at der indføres RIS på afdelingen. Kenneth Hanfgarn Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Jeg kommer fra en fantastisk arbejdsplads på Rigshospitalet. Det eneste andet hospital i landet jeg ville ønske at arbejde på var Skejby, og da muligheden bød sig, var det helt klart en mulighed jeg måtte gribe. Skejby er kendt hos andre bioanalytikere på især de klinisk mikrobiologiske afdelinger landet over, som værende et hospital i høj klasse og en attraktiv arbejdsplads med mulighed for at udvikle sig fagligt. Jeg har som ledende bioanalytiker større mulighed for at præge, fremme og udvikle mit speciale, et speciale i rivende udvikling og med en fremtid som byder på mange og spændende udfordringer både lokalt, nationalt og internationalt. De økonomiske udfordringer er en af de væsentligste udfordringer, der skal arbejdes med. Kompleksiteten og sværhedsgraden i selve løsningen af mange af de andre opgaver og udfordringer som ligger inden for de kommende år, afhænger netop af økonomien i afdelingen. Så er der den løbende udvikling af specialet i alle aspekter, det være sig analysemæssigt, personalefagligt, kvalitetsmæssigt og samarbejdsmæssigt. Udvikling er vigtigt, hvis man vil være med til at ride på bølgen, i stedet for at ligge i kølvandet på specialet og landets øvrige hospitaler. Kate Juul Strandgaard Klinisk Biokemisk Afdeling Jeg havde et spændende job som sundhedsfaglig konsulent hos Logica, men havde allermest lyst til ledelse. Jeg vil gerne være med til at føre en dagsorden ud i livet, og opleve kicket ved at medarbejderne udvikler sig. Den gode leder er for mig den som kan skabe mening, kommunikere, har overblik, udøver værdiledelse, kan definere mål, motiverer og hjælper med at skabe tilfredsstillende resultater i den enkelte medarbejders personlige udvikling. Disse egenskaber vil jeg gerne udfordres på. Inden for klinisk biokemi har jeg min faglighed med mig hvilket betyder, at jeg kan koncentrere mig om ledelsesopgaven. Skejbys ry og omdømme gør Skejby til en attraktiv arbejdsplads, også for en ledende bioanalytiker. I et spændingsfelt mellem knappe ressourcer og et tiltagende væld af nye behandlingsmuligheder og teknologier er det en enorm udfordring, at være med til at prioritere førstnævnte med henblik på at sikre den faglige udvikling/forskning, medarbejdernes og de sundhedsfaglige samarbejdspartners interesser med det overordnede mål at patienterne oplever en sammenhængende indsats præget af høj kvalitet, tidssvarende service og lydhørhed over for deres behov.
Hvilke udfordringer ser du for din faggruppe i de kommende år? Mit svar for alle bioanalytikere i Danmark vil være det store generationsskifte og rekruttering af nye studerende, som vi står overfor. Når en stor del af kollegerne forsvinder ud af faget, kan det være at nogle af vores arbejsområder følger med. Her er det vigtigt, at vi som faggruppe gør os klar, hvilke opgaver vi ikke ønsker at give slip på. Samtidig sker der så meget på det teknologiske område, at vi hele tiden må udvikle os og lære nyt, og det er jo bare fantastisk. På min egen afdeling vil det være PET/CT, som kommer til at fylde rigtig meget de næste år. Vi skal igennem først en stor indkørsel og herefter en oplæring af samtlige bioanalytikere i den nye teknik. Om få år har vi forhåbentlig også en SPECT/CT, og så kører det hele engang til. Det er utrolig spændende og hele afdelingen glæder sig til udfordringen Hvad ser du som din vigtigste opgave i dit nye job? At få alle til at gå på arbejde og synes det er lige så spændende og udfordrende, som jeg har gjort det de sidste mange år. Afdelingen har ikke haft en ledende bioanalytiker i 10 måneder, så der vil helt sikkert være nogle personalemæssige ting, der skal følges op på. Her ud over vil jeg skulle være med til at indføre PET/CT, da jeg de sidste tre år på Århus Sygehus har været superbruger på netop den modalitet. Så skal jeg have et indgående kendskab til afdelingen, og umiddelbart ligner det, at vi kommer til at hænge lidt på lægesiden, så der bliver noget at kæmpe for. Jeg glæder mig til at være på Skejby og følge med i og præge udviklingen, hvor vi alle skal samles om 10-15 år. Jeg opfatter min faggruppe som værende mere end bare bioanalytikere som jeg selv. Min faggruppe er i dag hele min afdeling fra højest til lavest. Min fremtidige udfordring vil helt klart være at bibeholde og udvikle det gode fællesskab og samarbejde som allerede er der, mellem og iblandt de forskellige faggrupper. Selv om jeg sidder som ledende bioanalytiker, er det stadig patienten der er i fokus. Der er overordnet flere ting, jeg kan arbejde for, for i sidste ende at skabe den bedste service til patienten: 1. at personerne på afdelingen bibeholder, nurser og viser den skejbyånd jeg har oplevet ved den fænomenale modtagelse jeg har fået på afdelingen. Skejbyånden på afdelingen har i alle henseende understøttet min lommefilosofi om at et fællesskab bygger på STÅLværdier (Samarbejde, Tillid, Åbenhed og Loyalitet). Ved at støtte op om dette og selv udvise det, skabes der et rigtig godt arbejdsmiljø, som skaber en god arbejdsplads, som i sidste ende kommer alle, incl. patienten, til gavn. 2. at sikre specialets og afdelingens udvikling og implementering af ny viden så Skejbys mikrobiologiske afdeling er blandt de bedste i landet. 3. at skabe en stabil økonomi så der er mulighed for at udføre nogle af de ønsker og krav afdelingen måtte have eller få, på bedst mulige måde. 4. at understøtte, fremme og udvikle den høje faglige kunnen og viden, den høje faglige stolthed og standard som allerede ses blandt faggrupperne i specialet på afdelingen. Sundhedsvæsenet er i en rivende udvikling, hvor bioanalytikerfaget udfordres af for eksempel nye organiseringsformer, nye typer medarbejdere, akkreditering, udviklingen indenfor den medicinske laboratorieteknologi og bioanalysen med dens nye analyser og metoder samt sammenfald af metoder specialerne imellem. Undersøgelser vedrørende bioanalytikere viser, at mange går på pension inden for de næste år, og at der ikke bliver uddannet nok til at fylde hullerne. Fakta er, at Århus er Danmarks næststørste by og samtidig uddannelsessted for bioanalytikere. Det tror jeg betyder, at vi p.t. ikke har problemer med at rekruttere kvalificerede bioanalytikere. Men også realia som Århus Universitetshospital, Skejby som Danmarks bedste hospital og afdeling med et omdømme som en attraktiv arbejdsplads, er vigtige at fastholde, hvis vi til stadighed skal kunne fastholde og rekruttere (de bedste) en meget vigtig ledelsesopgave! At udleve visionerne i Region Midt s og Skejbys ledelsesgrundlag smukke ord, på pænt papir som først får værdi og mening for den enkelte medarbejder, når de omsættes til praksis. Når det lykkes, har vi en attraktiv arbejdsplads med plads til både udvikling og forskning, hvor fastholdes og rekruttering ikke er et problem. Foto Tonny Foghmar
I sidste nummer af InTryk spurgte vi efter ideer og gode råd til, hvordan vi kan spare penge og ressourcer på hospitalet og måske samtidigt være med til at gøre Skejby mere grønt. Rigtigt mange er kommet med forslag, både pr. mail og på debatten på intranettet ( Giv din mening ). På de kommende sider bringer vi nogle af ideerne og kommentarerne og ser om de kan realiseres. spareråd
Energi Fakta Energi Installere rumsensor i alle skyllerum og renedepoter så lyset automatisk tændes når man går derind og slukkes efter 5 min. Kan bakke op om sensorer til lys. Hele kælderen er fuldt oplyst hele døgnet også inde i omklædningsrummene. Som sagt foroven men det kan ikke siges for tit: lyssensorer i ALLE birum. Jeg tror bestemt også at sensorer på sigt kunne være en rigtig god investering, både økonomisk, men også miljømæssigt, hvis vi lige regner ud på hvad det samlet set koster i kroner og CO 2 udslip på årsbasis. Det varme vand er meget varmt det er dyrt at varme det så meget op. I min afdeling har vi ikke opvaskemaskine. Det betyder at AL service fra personalets brug (kopper, glas, tallerkener og bestik) vaskes op med flere liter varmt rindende vand med brug af uanede mængder opvaskemiddel. Det har stået på i 20 år. Mon det foregår andre steder? Der må kunne indhentes besparelser både økonomisk og CO 2 -mæssigt hvis man anvendte opvaskemaskiner i energiklasse A? Der kan ikke lukkes for radiatorerne på stuerne. Når man lufter ud om vinteren tager de virkeligt fat og bliver varme. Det er nødvendigt at lufte ud, da der bliver meget tungt på en sengestue. Lyssensorer: Topscoren blandt de indkomne forlag er installering af lyssensorer. Der er lysstyring i de bygninger der er blevet bygget inden for de seneste 6 7 år på Skejby og i alt nybyggeri. Resten af huset er bygget uden lyssensorer, og de er heller ikke på vej, fortæller maskinmester Poul Hvid Nielsen. Økonomien i dem hænger nemlig ikke sammen. Installationen af lyssensorerne er dyr og tilbagebetalingstiden er for lang. (Tilbagebetalingstiden er den tid det tager før investeringen har tjent sig ind igen, blandt andet ved hjælp af de besparelser den giver). I bi-rum opfordrer han til, at man selv husker at slukke lyset. Miljø og energi ved investeringer: Vi tænker altid miljø og energibesparelser ind, når vi laver investeringer, siger Poul Hvid Nielsen. Det er et blandt flere vigtige parametre, men det er et vigtigt parameter. Det vigtigste parameter ved investeringer er kvalitet, men også ting som arbejdsmiljø, klima, rengøringsvenlighed, holdbarhed og vedligeholdelse bliver taget i betragtning. Vi går efter de mest miljørigtige produkter, der også lever op til de andre parametre, sige Poul Hvid Nielsen. Det handler om et helhedsperspektiv på god drift. Desværre sætter de økonomiske rammer grænsen for, hvor miljørigtigt vi kan tillade os at investere og renovere. Energirigtig projektering er det, der bedst kan betale sig, siger Poul Hvid Nielsen. Det er bedre at lave tingene ordentlig fra starten. Genopretning giver ikke nær så meget. Med over 20 år på bagen er Skejby ikke længere nyt, så armaturer, loftslys, ventilation med mere begynder at skulle udskiftes. Når vi skifter ud, tænker vi naturligvis så meget miljø ind som muligt, siger han. For eksempel er hele køleområdet lige nu under renovering. Her bruger vi den nyeste køleteknologi, fortæller Poul Hvid Nielsen. Vi bruger blandt andet frikølere, der kan udnytte, hvis det er koldt udenfor. Virkningsgraden er cirka dobbelt så stor, som i dag. Selvom der kan hentes ressourcer når man renoverer, skal man ikke forvente for meget: Der er tænkt mange energiløsninger ind i byggeriet af Skejby, så man kan ikke lave en energirevolution, siger Poul Hvid Nielsen.
papir Papir, journaler og elektronisk kommunikation Fakta Papirløse journaler!! I forlængelse af debatten om bunker af journaler i hele huset, ville det spare både tid og penge ikke at printe journalkontinuationer ud på hver eneste patient hver gang lægen har dikteret 1½ linje. Rigtig mange skraldespande i hele huset fyldes hver dag med unødvendige prints. Det koster både i papir, toner og printervedligeholdelse. (Mon nogen kender tallet for indkøb af papir, toner og printere for hele huset??) Der ville også spares tid for sekretærerne ved ikke at skulle lægge papir ind og tage papir ud af journalerne, ofte flere gange om dagen. Hvorfor printes der stadig journal ud? Vi har i 14 15 år kunnet læse den på skærmen. Incitamenter til at holde kommunikationen elektronisk i stedet for rutine-udprint. Elektronisk fremsendelse af meddelelsesbreve om land- og landsdelsfunktioner. Opfordre folk til at oprette en E-boks og få deres lønseddel der. Så fylder den heller ikke i rodet derhjemme. Obligatorisk brug af indscannet underskrift overalt i regionen, så man undgår at udprinte for at underskrive for igen at indscanne for journalisering. I perioden 2. september 2008 til 28. februar har Centraldepotet solgt 5.437.500 stykker kopipapir til huset. I samme periode blev der solgt 2.067.37 stykker kopipapir med huller. Hospitalet har ingen officiel politik at opfordre til mådehold med print og papir eller til at opfordre til at køre kommunikation elektronisk. Som ansat kan du selv vælge, om du ønsker at modtage din lønseddel gennem e-boks. Du kan tilmelde dig på www.e-boks.dk Som offentlig virksomhed er vi omfattet af strategien for digitalisering af den offentlige sektor. Strategien skal sikre at digitalisering gør den offentlige service lettere tilgængelig for borgerne, at digitalisering flytter ressourcer fra administration til borgernær service og omsorg, og et stærkere samarbejde på tværs af de forskellige instanser inden for det offentlige, der skal skabe sammenhæng i den digitale udvikling. Fokusområder på bedre arbejdsgange for journaler Rundt om i huset er en række tiltag i gang for at optimere arbejdsgangene omkring journalgangene og patientforløbene. Blandt andet på Afdeling T, hvor de vil sætte et forsøg i gang, hvor en lægesekretær går med under stuegangen, og skriver journalnotaterne direkte ind i journalerne, bestiller blodprøver, røntgenbilleder og ændrer medicinen i EPJ med videre. Ideen er at optimere arbejdsgangene tværfagligt, og sikre at patientdata er tilgængelige hurtigst muligt. Et andet fokuspunkt vil være it-udstyret omkring journalerne. I dag modtager sekretærerne lægernes diktat i en lang række. Hver gang de har lavet et notat om en patient, printer de ud og lægger ind i journalen. Desværre kan man ikke søge på cpr-numre i vores journalsystem, så hvis der er mange små notater om en enkelt patient, bliver det til mange udprintninger, fordi man ikke kan samle notaterne. Det betyder mange spildte arbejdsgange og rigtigt meget papir! En pakke pr. afsnit ryger der om dagen i afdelingen. Modelfoto Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar
intryk InTryk Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvor meget det koster at lave InTryk? dnu Bæredygtighed i fremtidens hospital Ved hver udgivelse af InTryk kommer der et blad pr. medarbejder. Vi ved ikke om planen er at hver person skal tage et eksemplar med hjem? Dette sker ikke på vores afdeling. Vi kigger i det på afdelingen, og resultatet er at der hver gang ligger en uberørt bunke af InTryk, som smides væk. Kunne man ikke nøjes med at sende 2 til 3 stykker ud pr afdeling? Jeg vil tilslutte mig ønsket om InTryk på nettet, samt rigtig gerne vide hvad det koster at producere i sin nuværende form. 25 stk i skraldespanden hver måned hvilket ressourcespild. I arbejdet med at skabe Det Nye Universitetshospital i Århus, bliver bæredygtigthed inddraget, også selvom projektet stadig er på et tidligt stadie. Fakta InTryk udkommer hver anden måned i et oplag på 2000 blade. Ideen er, at bladet ligger i kaffestuer og lignende, men man er også velkommen til at tage bladet med sig hjem. Når bladet er brugt vil der uvægerligt opstå bunker af gamle blade, der skal smides ud, præcis som med gratisaviser. Hvis I som afdeling oplever, at I får leveret alt for mange eksemplarer af InTryk, kan I henvende jer til posten, der så kan distribuere færre til jer. Bladet har et redaktionsudvalg, der består af folk fra hele huset, der er med til at lægge linjen for bladet. Vi modtager også mange og meget gerne indlæg fra ansatte. Informationsafdelingen leverer fotograf, grafiker og journalistik bistand til produktionen, mens posten står for distributionen. Selve trykningen foregår gennem Grafisk Service i Region Midtjylland. Prisen afhænger af, hvor mange sider bladet er på. Sidste nummer, der var på 24 sider, kostede knap 15.000 kr i tryk. Der er ingen planer om at lægge InTryk på nettet, blandt andet fordi mange ansatte har dårlig adgang til en computer. I den helhedsplan, der er på vej i regionsrådet, har bæredygtighed været ét af delprojekterne. Vi ønsker at sikre både social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed, siger projekt-koordinator Bettina Wolff, der er ansvarlig for arbejdet med bæredygtighed i projektsekretariatet for DNU. Der er blevet identificeret i alt 102 bæredygtighedsmål. Nogle af dem er let plukkelige frugter, der er billigere at gennemføre. Andre er dyre i etablering, men billiger på længere sigt. Og så er der de dyre drenge, der både er dyre at etablere og drive, men som giver mening i fremtiden. Økonomien for projektet kommer til at afgøre, hvilke dele der bliver gennemført, men både region, stat og kommune vægter bæredygtighed højt. Endnu er det de store linjer der bliver tegnet i DNU-projektet, så tanker om lyssensorer og papirløshed er detailspørgsmål, der ligger ude i fremtiden. Men bæredygtigheden er med gennem alle byggeprojektets faser. Vi forsøger at holde fast i at det ikke bare er en flot overordnet vision, men også noget der skal ses i det endelige byggeri, siger Bettina Wolff.
Martin Tolstrup, Lars Dyrskjøt, Jester Brink Askov, Rikke Olsen og Sussie Laustsen var årets modtager af forskningspriser, sammen med Mattias Zaccarin og Signe Holm Larsen, der begge er fraværende på billedet. Årets forskningspriser uddelt Torsdag 14. maj blev forskningspriserne for 2009 uddelt. I år har man valgt at tilgodese færre personer med større midler. Der er blevet oprettet fem kategorier, man kan blive indstillet i. Der blev ikke uddelt midler i kategorien Den vigtigste internationale samarbejdspartner, da der ingen indstillinger var. Forskningsrådets formand Michael Hasenkam stod for at overrække priserne. Modtagerne var: svaret. En enkelt viruskomponent med disse egenskaber er blevet isoleret og vist at besidde potente anti-inflammatoriske egenskaber, hvilket kan benyttes til eksempelvis psoriasisbehandling. Lektor ph.d. Lars Dyrskjøt, Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), der fik 100.000 kr. for at være den mest publicerede forsker under 40 år. Lars Dyrskjøts forskning har siden 2000 omhandlet identifikation og validering af molekylære markører til mere præcis sygdomsprognose for patienter med blærekræft og prostatakræft. Målet er ved hjælp af nye sygdomsmarkører at kunne tilbyde en mere individualiseret behandling til patienterne. Den kliniske anvendelighed af forskningsresultaterne bliver i øjeblikket valideret i et stort forskningsprojekt finansieret af EU. Koordinerende projektsygeplejerske Sussie Laustsen, der fik 100.000 for at være den mest publicerede forsker med Cand.scient Martin Tolstrup, Infektionsmedicinsk Afdeling Q, der fik 100.000 for den mest innovative forskningside. Martin Tolstrup fik prisen for sin forskning i syg domsegenskaber i virus, hvor forskergruppen på Afdeling Q i samarbejde med Dermatologisk Afdeling, har fundet en ny type af behandling til hudinflammation. Gennem evolution har virus udviklet en effektiv måde til at dæmpe immunforen mellemlang videregående uddannelse. Sussie Laustsens forskning har fokus på håndhygiejne. Hun har været med til at vise, at korrekt udført hånddesinfektion reducerer markant flere bakterier på hænderne sammenlignet med delvis korrekt udført. Hun er lige nu med til at undersøge en mulig sammenhæng mellem håndspritning og urinvejsinfektioner, der er den type infektion, man hyppigst får på hospitalerne. Desuden blev der uddelt 4 rejselegater på hver 20.000 til: Læge Rikke Olsen, Infektionsmedicinsk Afdeling Q Læge Mattias Zaccarin, Infektionsmedicinsk Afdeling Q Civilingeniør Jesper Brink Askov, Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T Læge Signe Holm Larsen, Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar
Henrik Bech Nielsen skarpe spørgsmål til administrationschef Henrik Bech Nielsen 1. maj tiltrådte Henrik Bech Nielsen i en nyoprettet stilling som administrationschef. Han kommer fra et job som sekretariatschef ved hospitalsenheden Vest. Vi har stillet den nye administrationschef fem skarpe spørgmål. Hvorfor søgte du jobbet som administrationschef på Skejby? Det tiltalte mig meget, at hospitalsledelsen efterspurgte en person med interesse for at arbejde med at udvikle organiseringen af administrationens opgaveløsning. Stillingen fremstår for mig som en enestående platform for at dyrke min interesse for organisation, ledelse, strategi og koordinering. Jeg syntes, at det passede godt på mig rent fagligt og i forhold til de erfaringer, som jeg har med mig fra mine hidtidige ansættelser. Funktionen som administrationschef er ny: Hvad skal du lave? Jeg skal medvirke til, at der sker en effektiv koordinering af administrationens arbejde. Dette skal bl.a. ske ved at sætte fokus på det tværgående samarbejde i administrationen på alle niveauer. Min ledelsesindsats skal derfor bl.a. bidrage til, at administrationens forskellige funktioner og kompetencer som helhed udnyttes bedst muligt i opgaveløsningen til gavn for vores forskellige interessenter og samarbejdspartnere. Jeg håber i den sammenhæng, at jeg kan medvirke til at udfordre eksisterende rutiner og kutymer på en konstruktiv og inspirerende måde. Udover Økonomi-, HR- og Informationsafdelingen består administrationen af et ledelsessekretariat samt tre tværgående teams (Planlægning, Klinisk It og Kvalitet). Medarbejderne i ledelsessekretariatet og de tre tværgående teams har reference til administrationschefen. Denne konstruktion er ny og under etablering. Jeg skal sammen med de involverede medarbejdere i gang med en spændende proces, der starter med at få stillet skarpt på opgaven samt få fastlagt, hvordan vi opnår de bedst mulige og mest effektive sagsgange, informationsstrømme, mødestrukturer med videre. Hvad ser du som din vigtigste opgave som administrationschef? Jeg skal medvirke til at vise vejen og skabe rammer for, at administrationen til stadighed leverer de rigtige ting på den rigtige måde og på det rigtige tidspunkt og vel og mærke med et ressourceforbrug, der står i et fornuftigt forhold til resultaterne. Samtidig ser jeg det som en central opgave ledelsesmæssigt at medvirke til, at administrationen er en attraktiv arbejdsplads både for dem, der er en del af den i dag og dem, der gerne skulle have lyst til at blive en del af den i fremtiden. Hvilke udfordringer ser du for hospitalet i de kommende år? Skejby står i lighed med det øvrige hospitalsvæsen over for betydelige økonomiske udfordringer. Det gælder både aktuelt og i de kommende år. Det er afgørende vigtigt ikke mindst for et universitetshospital som Skejby at vi sammen med fokuseringen på økonomistyring og produktivitetsudvikling holder fanen højt i forhold til kvalitet, patientsikkerhed, forskning, udvikling og uddannelse. På det organisatoriske plan bliver det i de kommende år en vigtig udfordring, at Skejby på den ene side skal videreføres som selvstændigt hospital, og på den anden side som organisation i stigende grad, skal være åben over for udviklingen i retning af Det Nye Universitetshospi tal, der skal vokse frem og på én og samme tid forene og forandre eksisterende en heder og kulturer. Hvordan skal administrationen udvikle sig? Skejby har en vision om at være et professionelt og veldrevet universitetshospital med høje mål og i fortsat ud vikling. Den vision giver god mening for mig. Administrationen skal i lighed med alle øvrige afdelinger og funktioner til stadighed arbejde i retning af professionalisme i den måde, vi agerer på. Vores måde at samarbejde med afdelingerne, hospitalsledelsen og vores eksterne samarbejdspartnere på og den måde vi indretter vores ydelser på, skal grundlæggende være kendetegnet ved et højt fagligt niveau og et stort engagement hos både medarbejdere og ledelse. Jeg er meget optaget af, at administrationen fungerer som et effektivt og loyalt apparat omkring Hospitalsledelsen og på samme tid af hospitalets afdelinger og afdelingsledelser opfattes som en troværdig og serviceminded partner, der har interesse og forståelse for de problemer, vilkår og udviklingsmuligheder, der præger hverdagen i klinikken. Den ambition kræver, at vi er gode til at organisere os dynamisk og netværksbaseret med opgaven i fokus samt, at vi både ledere og medarbejdere satser på målrettet udvikling af vores arbejdsformer og kompetencer. Foto Tonny Foghmar
siden sidst 2 1 3 4 1. Ny influenzatype førte til isolation på Afdeling Q I slutningen af april brød en ny influenzatype gennem mediebilledet. Svineinfluenzaen satte sig på sendefladen og gav travlhed på Infektionsmedicinsk Afdeling Q, der leverer slusestuer til hele Region Midtjylland. Flere personer blev indlagt i isolation på slusestuerne til observation for influenzaen. Ingen af dem var dog smittet med svineinfluenza. Sygdommen har siden ændret navn til Influenza A (H1N1) 2. Besøg fra sundhedsstyrelsen Fredag 27. marts gæstede vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Claus Munk Jensen Skejby. Hospitalsledelsen tog imod og gav ham en orientering om hospitalet. Under besøget hørte Claus Munk Jensen særligt om hjerteområdet, både for børn og voksne, og om børneurologien.der var også fokus på integrationen af universitetet og hospitalet undervejs, blandt andet eksemplificeret ved et besøg på Klinisk Institut. På billedet ses chefsygeplejerske Vibeke Krøll, Cheflæge Kristjar Skajaa, professor Jens Christian Djuurhus, hospitalsdirektør Per Askholm Madsen og vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Claus Munk Jensen på Klinisk Institut, hvor kommende ortopædkirurger opererede på rotter. 3. Elefant på besøg 23. april havde klovnen Angus fået elefanten Mambo til at besøge børnene på Børneafdelingen. Angus har fortalt børnene, at han kommer til Skejby ridende på en elefant om morgenen, og nu kunne de se, at han taler sandt! Mambo kom ad hospitalsvejen fra Vestereng, hvor Cirkus Arena i samme periode havde slået cirkusteltet op. Efter at Angus havde underholdt med sine evner som bereden klovn, gav elefanten eksempler på nogle af de numre, den kunne. 4. Fornem pris til Henning Rud Andersen Overlæge ved Hjertemedicinsk Afdeling B, Henning Rud Andersen er dette års modtager af Brdr. Hartmanns Fonds Mindepris. Prisen gives til personer, som gennem en længere karriere har markeret sig ekstraordinært indenfor de naturvidenskabelige, sociale, humanitære eller kulturelle områder. Henning Rud Andersen tildeles prisen for sin store indsats inden for dansk hjertemedicinsk forskning. Prismodtageren har udført banebrydende og internationalt anerkendt forskning indenfor flere felter, blandt andet pacemakerbehandling og akut ballonbehandling af blodprop i hjertet. I 1989 opfandt Henning Rud Andersen en helt ny hjerteklap, der kan indsættes uden hjerteoperation, og han var den første i verden til at bevise at teknikken fungerede. Prismodtageren er i dag medansvarlig for det kliniske udviklingsarbejde indenfor dette område på Skejby. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar, John Kristensen, Lars Bennedsen
5 5 7 9 6 8 10 5. Henrik Hasle professor Pr. 1. april er overlæge Henrik Hasle på Børneafdelingen udnævnt til klinisk professor i pædiatrisk onkologi. Henrik Hasle har særligt fokus på børneleukæmi. 6. Afskedsreception for Anne Birte Garde Cirka 300 mennesker sagde 30. april farvel til oversygeplejerske Anne Birte Garde fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y. Anne Birte Garde flyttede til Skejby sammen med resten af Afdeling Y i 1996, og har været her som oversygeplejerske lige siden. Hun har været en farverig og vellidt leder, der har overlevet 8 ledende overlæger og 5 chefjordemødre på posten! Anne Birte Garde har valgt at gå på pension. 7. Hygiejnedag 5. maj satte WHO fokus på håndhygiejne ved en international håndhygiejnedag. Dagen blev markeret på Skejby under sloganet: Rene hænder ren omsorg. Skejbys håndhygiejnefolk kørte i løbet af dagen rundt på hospitalet og uddelte klistermærker med sloganet samt små spritflasker. Kollegerne fik tilbudt at putte deres hænder i en lyskasse, hvor de kunne se, hvor gode de er til at spritte deres hænder. Håndhygiejnefolkene tog også en snak med de kolleger, der, trods instrukserne imod det, bærer ur og smykker. I dagens anledning fik de udleveret en smykkepose til tingene. 8. Kunstgave til Børnemodtagelsen Børnemodtagelsen har siden udvidelsen for nogle år siden ønsket sig kunst til væggene, og meget gerne af kunstneren Eva F. Madsen, der laver varme, glade og børnevenlige billeder. Ønsket er blevet opfyldt efter en pengegave fra Nykredit. På billedet ses Steen Sørensen fra Nykredit, sygeplejerske Merete Ørnekoll og afdelingssygeplejerske Hanne Gyldenløve. 9. Bloddonorkorpset fyldte 75 år 75 år-jubilæet for det århusianske bloddonorkorps blev fejret ved en fest for ansatte, tidligere ansatte og ikke mindst nogle af de frivillige donorer, der leverer blod til blodbanken. Donorkorpset tæller folk, der har givet blod op til 175 gange. På billedet ses Hanne Haahr, der er afdelingssygeplejerske i blodbanken, og bloddonor Martin M. Møller. 10. Indbrudsbølge på parkeringspladsen Natten mellem 9. maj og 10. maj smadrede ukendte gerningsmænd ruderne på 22 biler på parkeringspladsen. Vi har aldrig tidligere oplevet, at nogen er gået så voldsomt til værks ved indbrud i biler, fortalte EuroParks driftsleder på Skejby, Claus Buch, der samtidigt henstiller til, at man undlader at efterlade poser, kasser og tasker i sin bil.
inde bag døren Telefoncentral-rummet I kælderen under den gamle hovedindgang ligger det rum, der styrer stort set alle telefoner, diktafoner, personsøgere, kaldere og andet med tilknytning til telefonnettet på Skejby. Langs kanten øverst i rummet hænger et træstammetykt bundt af tynde kobberledninger, der to og to bliver ført ned til række efter række af klemmeplader med små stik. En rød og en blå ledning snor sig ned til hvert af stikkene, der hver især udgør en diktafon eller et telefonnummer på Skejby. Er den ene ledning hvid i stedet for blå er det en patienttelefon. På hver klemmeplade er der plads til otte lokalnumre, så der er plads til mange numre på væggene. Det er der også brug for; faktisk er vi er ved at løbe tør for firecifrede numre, og må snart tage hul på de femcifrede. Midt i rummet står nogle store grå kasser. Det er herfra vores telefoni bliver programmeret op. Gennem tykke kabler bliver de mange tynde ledninger ført fra kasserne og ud til rækkerne lang tre af væggene. Når en telefon et sted i huset skal flyttes, eller hvis en ansat får nyt kontor, skal der en mand ned i telefoncentralen og flytte stikkene, så ledningerne passer med den nye placering. Desuden skal han som regel forbi indtil flere underkrydsfelter, hvor ledningerne også skal skifte plads. IP-telefoni, der bliver styret via computere, er så småt ved at gøre sit indtog i huset, og vil på et tidspunkt gøre telefoncentralen overflødig, men der er lang tid til, at rummet har udspillet sin rolle. Tekst Anne-Mette Siem Foto Tonny Foghmar
Tænk hvis der var 560 kr. på vej til dig Fra GF Hospital og Sundhed deler årets overskud med bilkunderne. I marts måned får de fleste af vores kunder med bilforsikring penge tilbage, i alt 1,9 mio. kr. Vil du også have en billigere bilforsikring med overskudsdeling, så kontakt os. * 3734,-** * Prisen varierer efter bil, bopæl, antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. For 2008 får nybilister dog ikke overskudsdeling. Beregn din pris på gf-hospitalogsundhed.dk. Hovedsponsor for kvindelandsholdet i håndbold. Festsange Taler på vers samt sange har jeg forfattet en hel del gange. Pris: 275 kr. minus opsætning 1 uges leveringstid Jytte Halborg Tlf. privat 8746 0604 E-mail: jytte.halborg@stab.rm.dk Aerobic/callanetic, styrketræning, fodbold, solarium, bordtennis og dart Henvendelse: S.A.K. kontor, lokale C.1.132, (På hovedkorri doren i kælderen ved tværgang 6), tlf. lokal 6296 Onsdag kl. 14.30 15.25 (indmeldelse/udmeldelse/nøgler) Medlemsskab: Kun for ansatte på Skejby Tilmelding: Foregår ved personlig henvendelse Annoncer GF Hospital og Sundhed Vestre Strandallé 54 8240 Risskov Tlf. 86 17 43 44 Lad mig hjælpe dig med dine investeringer Jeg hjælper og vejleder dig gerne med dine investeringer, så vi sammen kan tage hånd om dem. Kig ind forbi i vores afdeling her på Skejby Sygehus og lav en aftale med mig. Husk! Det er gratis at skifte til Sparekassen Kronjylland. Espen Gaarde O Halloran Skejby Sygehus. Brendstrupgårdsvej. 8200 Århus N. 86 78 48 99. sparkron.dk
Udstilling i juni KUNSTFORENINGEN Sky by Art Mona Precht Udstilling i juli Pga. sommerferie er der ingen udstilling i juli www.skybyart.dk InTryk modtager meget gerne bidrag til bladet. Skriv om, hvad der rør sig i din afdeling, informer resten af huset om nye tiltag eller del ud af dine tanker. Skriv dit indlæg i word og mail det til redaktionen. Indlæg må højest være 5000 anslag inklusiv mellemrum. Debatindlæg dog højest 2500 anslag. Har du lyst til at være med i InTryks redaktion? Vi mødes en gang om måneden. Send en mail til redaktionen, hvis det er noget for dig. Mail til InTryks redaktion på sksinf@rm.dk