RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIGHED I BYGGERI OG DRIFT

RETNINGSLINJER FOR BÆREDYGTIGHED I BYGGERI OG DRIFT

INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 3 1.1 Bæredygtighed i Kolding Kommune 3 1.2 Læservejledning 4 1.3 Lovgivning og forpligtende samarbejder 4 1.3.1 Love og regulativer 4 1.3.2 De forpligtende samarbejder 5 2 BYGGERI 6 2.1 Introduktion 6 2.2 Kolding Kommunes politik for byggeri 6 2.3 Krav til byggeri 7 2.3.1 Love og regulativer 7 2.3.2 Miljørigtig projektering i byggeriet 7 2.3.3 Forsyning, spildevand og regnvand 9 2.3.4 Vand og vandforsyning 10 2.3.5 Forsyning, varme 10 2.3.6 Energi 11 2.3.7 Støj 13 2.3.8 Affald 13 2.3.9 Arbejdsmiljø 13 2.3.10 Indeklima 14 2.3.11 Klimatilpasning 15 2.3.12 Materialer 16 2.3.13 Byggepladsen 17 2.3.14 Commissioning 18 3 DRIFT 20 3.1 Krav til drift af bygninger 20 3.1.1 Kurveknækkeraftale 20 3.1.2 Evaluering efter ibrugtagning 21 3.1.3 Materialer 22 3.1.4 Rengøring 23 3.2 Krav til drift af grøftekanter, parker, boldbaner, naturområder, grønne områder og regnvandsbassiner 23 4 BILAG 26 4.1 Tjekskema 26 4.2 Driftsforhold Kolding Kommune 29 4.2.1 Energistyring 29 4.2.2 Brugeradfærd 29 4.2.3 Drift og vedligeholdsstrategi (facility management) 30 4.3 IPCC s Klimascenarier 30 4.4 Links 31 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19. maj 2014

2 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

1 INTRODUKTION 1.1 Bæredygtighed i Kolding Kommune Bæredygtighed er et grundelement i Kolding Kommunes arbejde. Det indebærer bl.a. at alle sektorer i kommunen samarbejder om det fælles mål at give vore børn og børnebørn samme muligheder for vækst, livskvalitet og velstand, som vi har nu. Kommunen arbejder aktivt og målrettet på at løse de udfordringer, der ligger i en bæredygtig udvikling. Til dagligt arbejder vi for øget miljøhensyn i kommunen og i forhold til virksomheder, foreninger og borgerne i Kolding. Begrebet bæredygtighed skal forstås i den bredeste, mest rummelige forstand: Det er ikke enten CO2-balance eller lokalt miljø eller indeklima men både/og. Det er heller ikke enten miljø eller økonomi eller funktionalitet men både/og. Det bæredygtige byggeri og anlæg opstår ikke nødvendigvis af sig selv gennem en traditionel, fagopdelt proces. Kravene til bæredygtighed fordrer en tværgående, integreret designindsats og en systematisk opfølgning og dokumentation for at sikre, at de nye krav honoreres sammen med de øvrige kvalitetskrav til byggeriet og anlægget. Det giver både bygherre og rådgivere nye udfordringer at skulle forholde sig til et ekstra sæt målsætninger, og der er gjort adskillige indsatser for at skabe systematiske rammer og metoder til at understøtte denne proces. I Kolding Kommune stiller vi ikke krav om at følge en bestemt systematik vi fokuserer på resultaterne og erkender vores eget ansvar for at vores anlæg og byggerier bliver så bæredygtige, som vi ønsker. Krav og anbefalinger i denne pjece danner de overordnede rammer for den miljørigtige og bæredygtige projektering. Det forventes derfor, at projekter i Kolding Kommune favner både miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter i valg af løsninger og at disse fastholdes gennem systematisk bæredygtig projektering og udførelse, selvfølgelig med henblik på efterfølgende bæredygtig drift og brug af anlæg og bygninger. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014 3

Nedenfor er oplistet de fokusområder, som er særligt relevante for at fremme de miljømæssige og sundhedsmæssige aspekter af bæredygtighed i byggeri og anlæg: Energiforbrug og CO 2 emission Vandforbrug Materiale- og konstruktionsvalg med fokus på kemikalieforbrug og livscyklus vurdering. Klimatilpasning, med fokus på temperatur, regn og oversvømmelse Bæredygtige afløbssystemer Transport Økologi og biodiversitet Forurening Bynatur og uderum med fokus på sundhed og velvære Affald Indeklima, arbejdsmiljø og sikkerhed 1.2 Læservejledning Formålet med denne pjece er, at synliggøre og beskrive Kolding Kommunes krav og anbefalinger til rådgivere og entreprenører, som arbejder i og for Kolding Kommune vedrørende byggeri. Pjecen kan ligeledes, til vejledning og inspiration, udleveres til investorer, bygherrer og borgere med planer om udførelse af bygningsarbejder. Pjecen er opdelt i 2 hovedkapitler, henholdsvis byggeri og drift. I hvert af de 2 hovedafsnit er emnerne opdelt i underafsnittene "Basiskrav", "Udvidede tiltag" og "Anbefalinger", hvor: Basiskrav viser enkelte krav vedrørende arbejder byggeri og drift af bygninger udført i Kolding Kommune. Udvidede tiltag angiver krav til arbejder udført på Kolding Kommunes ejendom. De udvidede tiltag angiver samtidig anbefalinger til arbejder udført inden for Kolding Kommunes ansvarsområde. Anbefalinger angiver anbefalinger til alle arbejder udført inden for Kolding Kommune. 1.3 Lovgivning og forpligtende samarbejder 1.3.1 Love og regulativer Ved projektering, udførelse og drift af anlæg og byggerier i og for Kolding Kommune, skal krav i gældende lokalplan samt - de på udarbejdelsestidspunktet - gældende love og regulativer overholdes. Oversigt over planhierakiet i Kolding Kommune: 4 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

Nærværende pjece er supplement under Agenda 21. 1.3.2 De forpligtende samarbejder I arbejdet mod en bæredygtig fremtid har Kolding Kommune tilsluttet sig en række netværk og indgået bindende aftaler om rammerne for kommunens arbejde. Her kan nævnes: Agenda 21; den lokale plan for bæredygtighed i Kolding Kommune. Herunder Strategi Kolding og Energi Kolding. Aalborg Commitments, der er en række fælles forpligtelser i arbejdet med en lokal bæredygtig udvikling. Green Cities, som er et forpligtende miljøsamarbejde mellem 7 (i 2010) kommuner i Danmark. ICLEI, en verdensomspændende organisation af kommuner, der arbejder med bæredygtighed i miljøet. UBC, (Union of the Baltic Cities). Kommuner skal fremme borgernes trivsel og det frie selvstyre af egne anliggender. De agerer på denne måde samtidig med ansvar for de fremtidige generationer. (Herunder bæredygtighed). Kolding Grønne Råd. Kolding Grønne Råd er sammensat at en række centrale organisationer, der skal medvirke til opfyldelsen af kommunens natur- og miljømål samt Agenda 21-handlingsplanen. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014 5

2 BYGGERI 2.1 Introduktion Dette kapitel omfatter krav og vejledninger til bygherrer og professionelle samarbejdspartnere der ejer, projekterer, udfører eller driver byggerier. Bæredygtighed ud fra en byggeteknisk tilgangsvinkel dækker over en lang række miljømæssige og ressourcefokuserede aspekter. Der bør arbejdes ud fra den holistiske tankegang om, at udsætte naturen for den mindst mulige belastning, set over hele bygningens levetid. Belastning er i denne sammenhæng både energi, ressourcer, materialer, transport, affald og meget andet. 2.2 Kolding Kommunes politik for byggeri Kolding Kommunes overordnede politik er integreret i Agenda 21 Strategien. Denne skal blandt andet indeholde kommunens mål indenfor: Mindskelse af miljøbelastning Fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 6 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

Som underskriver af Aalborg Commitments skal Kolding Kommune gøre krav om bæredygtigt design og konstruktion gældende,. (fra Aalborg Commitment nr. 5.5). Derudover har Kolding Kommune allerede i 1999 med pjecen Økologi i planlægning og byggeri, som én af de første kommuner, krav til egne og retningsliner og inspiration for øvrige byggerier. Krav til egne byggerier er løbende udviklet og strammet op. Hvert projekt analyseres for hvilke bæredygtige tiltag, der er oplagte at indføre til det respektive byggeri. Det kan være særlige krav til natur, vedvarende energi, materialer, m.m. Dette ud over overordnede gældende krav til energibesparende byggeri. Det er desuden målet at byggerier skal danne en kreativ og inspirerende ramme om et sundt fysisk arbejdsmiljø for fremtidige brugere Projektering af nyt byggeri bør systematisk gennemgås med hensyn til bæredygtige løsninger. Både når der tales om opførelse, drift og brug af anlæg og bygninger. Projekterne forventes både at kunne favne miljømæssige og økonomiske aspekter. Byrådets mål er at reducere den samlede mængde affald fra private, institutioner og virksomheder. Mest mulig skrald skal genbruges, og Kommunen vil gøre en ekstra indsats for at indsamle og behandle miljøskadelige stoffer, så presset på naturen bliver mindst mulig. Målet er senest i 2015 at reducere mængden af affald til deponi til 5 % (i 2009 er det 20 %). 2.3 Krav til byggeri 2.3.1 Love og regulativer Udvidede krav: Alt nybyggeri for Kolding Kommune skal overholde Lavenergiklasse 2015 i hht. Bygningsreglement 10. Der skal gennemføres Miljørigtig projektering. Kolding Kommunes Standard Byggeprogram og Tekniske installationer Byggetekniske standarder for nybyggeri og om og -tilbygninger (nyeste udgaver) udarbejdet af Kommunale Ejendomme, skal anvendes. 2.3.2 Miljørigtig projektering i byggeriet Udvidede krav: Det bæredygtige byggeri opstår ikke nødvendigvis af sig selv gennem en traditionel, fagopdelt projekteringsproces. Kravene til bæredygtighed fordrer en tværgående, integreret designindsats og en systematisk opfølgning og dokumentation for at sikre, at de nye krav honoreres sammen med de øvrige kvalitetskrav til byggeriet. I udbudsmaterialer vil der yderligere blive præciseret krav til det konkrete byggeri, og i projektforløbet vil der blive taget aktivt del i opfyldning af kravene. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014 7

Vi forventer af vores rådgivere og entreprenører, at de tager bolden op og følger de overordnede principper i miljørigtig projektering. Det indebærer følgende aktiviteter: Miljøkortlægning og prioritering En livscyklusbaseret kortlægning af projektets miljøforhold fastlægger de samlede miljøpåvirkninger med prioritering af de miljøpåvirkninger, som skal være særlige fokusområder i projekteringen. Miljøprogram og miljømål Miljømålene defineres for miljøpåvirkningerne, så de er operationelle i projekteringsprocessen. Prioriteringen af miljøpåvirkninger og fastlæggelse af miljømål sker i samarbejde med kommunen og skal desuden tilpasses kommunens overordnede strategi og målsætninger for bæredygtigt byggeri. Miljømålene indskrives i miljøprogrammet, som samtidig konkretiserer, hvorledes rådgivere og entreprenører vil arbejde systematisk og dokumenteret med at opfylde målene. Systematikken i Miljørigtig Projektering blev fastlagt i et udviklingsprojekt 1998. Kolding Kommune ønsker at fastholde principperne og de overordnede tanker i miljørigtig projektering, men lægger op til de projekterende selv at fastlægge metoder og organisering i det konkrete projekt, dog skal Kolding Kommunes kvalitetssikringsanvisning følges, herunder digital tegningsmateriale. Kommunen skal godkende den valgte metode. Virkemidler Fra projektets start opstilles en liste over designmæssigt integrerede virkemidler, som i det konkrete tilfælde vil medvirke til at opfylde de opstillede miljømål. Ved valg af virkemidler skal inddrages totaløkonomiske vurderinger. Det skal løbende vurderes og dokumenteres, at virkemidlerne er tilstrækkelige til at nå målene hvis ikke dette er muligt, må nye virkemidler søges bragt i anvendelse. Jo højere et miljømål er prioriteret og jo bedre totaløkonomi, virkemidlet har, desto vigtigere er det at implementere det. Miljøstatus Ved faseafleveringer skal udarbejdes en status, der dokumenterer miljøarbejdet og giver overblik over de opnåede resultater i forhold til opstillede mål. Kommunen skal godkende miljøstatus, ligesom den godkender miljøprogram og mål samt virkemidler Anbefalinger: Begrebet bæredygtighed har efterhånden eksisteret længe, og inden for byggeriet lægger stort set alle virksomheder, udviklere og bygherrer nu stor vægt på en grøn profilering. Men hvad er bæredygtighed egentlig, hvilke parametre skal der fokuseres på og hvordan kan det afvejes? Her kan bæredygtighedscertificeringerne hjælpe. Som et designværktøj for bæredygtighed kan værktøjerne LEED (Leadership in Energy and Environmental Design) og BREEAM (Building Research Establishment Environmental Assessment Method) benyttes. LEED og BREEAM er internationale anerkendte systemer for certificering af bæredygtigt byggeri. Begge systemerne er opbygget sådan at byggeriets bæredygtighed eller kvalitet vurderes inden for en række kategorier som drift, indeklima, energi og materialer. For hver af disse kategorier scores der point i henhold til en guideline alt efter hvor bæredygtigt byggeriet vurderes. Scoren for de enkelte kategorier munder ud i én samlet score som afgør om byggeriet kan certificeres og i så fald på hvilket niveau. Tidlig BIM. Med en tidlig opstart af BIM kan der simuleres forskellige løsninger allerede i skitseringsfasen. Det er derved muligt at vurdere energi- og klimaeffekter af forskellige løsninger og dermed optimering af byggeriet fra starten. Det er muligt på et tidligt tidspunkt i processen at have tæt samarbejde mellem rådgiverne hvorved bæredygtighed og design optimeres mest muligt. 8 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

Vi anbefaler at disse værktøjer benyttes til inspiration, hvor de kan være med til at sikre, at bæredygtigheden betragtes i et bredt perspektiv og at der samtidig skabes overblik over de forskellige tiltags muligheder og eventuelle prioriteringer. Vælges det at arbejde med et af disse systemer, kan bæredygtigheden gøres kommunikérbar og let forståelig for alle byggeriets parter og udefrakommende interessenter. En certificering kan ligeledes være med til i national såvel som international sammenhæng, at fremstille byggeriet som et visionært, samfundsbevidst og grønt byggeri. Med disse systemer kan der sikres en bredere tilgang til bæredygtighed, hvor der ofte har været en tendens til udelukkende at fokusere på energibesparelser. Forsyning Klima tilpasning Energi Byggeplads Miljørigtig projektering Støj og Indeklima Materialer affald arbejdsmiljø 2.3.3 Forsyning, spildevand og regnvand Basiskrav: Alle nye kloakoplande kloakeres efter separatsystemet. Dette gøres for at mindske belastningen af renseanlæggene såvel som for at reducere udledning af fortyndet spildevand til recipienterne via overløbsbygværkerne. Anbefalinger: Separering på privat grund anbefales i fælleskloakerede områder, hvor hele afløbsinstallationen inkl. stikledningen fornyes, således at der bliver mulighed for senere at bortlede regnvandet separat ved nedsivning eller udledning til recipient. Regnvand skal så vidt muligt nedsives på egen grund, hvor jordbundsforhold tillader dette og gerne indgå i udemiljøet på en aktiv måde. Dette kan eksempelvis være grønne tage, regnvandsbede og andre metoder til afledning af vand. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014 9

2.3.4 Vand og vandforsyning Udvidede krav: Vandledninger i jord skal lægges med bund 1,50 m under terræn for, at sikre brugsvandstemperaturen. Byggeriet som helhed skal fremme vandbesparelser i driftsfasen. I såvel nye bygninger som renoverede områder i eksisterende bygninger, skal der installeres vandbesparende toiletter, armaturer, vaske- og opvaskemaskiner. Alle håndvaske ved toiletter skal have berøringsfri armaturer. Såfremt der etableres CTS-anlæg skal vandmålere tilsluttes dette. Der skal etableres lækagemåling for hurtig registrering af eventuelle utætheder eller løbende ventiler. Såfremt der etableres CTS-anlæg, udføres lækagealarm via dette til Kolding Kommunes kontrolcenter. Alternativt etableres selvstændig alarm via f.eks. SMS til Kolding Kommunes Kontrolcenter og driftsansvarlige. Anbefalinger: Grønne tage: Alle tage med en taghældning mindre end 30 grader skal begrønnes. Grønt tag etableres med et areal svarende til bebyggelsesareal. 2.3.5 Forsyning, varme Basiskrav : Ved opførelse af bygning i lavenergiklasse, kan der ansøges om tilladelse til frafald af krav om tilslutning til kollektiv varmeforsyning. Ved montage udenfor fjernvarmeområder skal alternative opvarmningsmetoder vurderes og forslag fremstilles. Kombinationsanlæg (supplerende energi fra solfangere, solceller, vindmøller m.m.) skal vurderes og godkendes af Kolding Kommune. 10 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

Anbefalinger: Ved udførelse af lavenergiprojekter, bør det tilstræbes at varmeforsyning udføres således, at anvendelse af ikkefossile, vedvarende energikilder fremmes. 2.3.6 Energi 40 % af det samlede danske energiforbrug går til bygninger. Kolding Kommune har derfor været og er en af de førende til at indføre reduktion af energiforbrug i egne bygninger og stille krav til lavere energiforbrug i nybyggeri. Det er ønsket at fremme energibesparende, innovative, bæredygtige initiativer i kommunens egne bygninger. Basiskrav: Bygningernes energimæssige ydeevne skal defineres i henhold til gældende lokalplan. Udvidede krav: Mekanisk ventilation med varmegenvinding med en tør temperaturvirkningsgrad på min. 90 %. Tæthed på 0,9 l/s. Etablering af behovs- og udetemperaturstyret varme og ventilation. Lysstyring (dagslys- og/eller tilstedeværelsesmeldere). Yderligere specificerede krav fremgår af Kolding Kommunes Standard Byggeprogram og Teknisk installationer. De skærpede energikrav kan opfyldtes ved en integreret designproces, hvor der er fokus på reduktion af energibehov ved udnyttelse af passive tiltag og optimering af tekniske løsninger før udnyttelse af vedvarende energiformer og effektiv udnyttelse af fossile brændstoffer. Af eksempler på passive tiltag, kan følgende nævnes: Placering af bygninger på grunden, herunder bevidst orientering af byggeri i forhold til solindfald både med henblik på reduktion af overtemperaturer og udnyttelse af passiv solvarme samt optimering af dagslys. Effektiv planløsning (minimering af areal). Færrest mulige bygningskroppe af hensyn til minimering af varmetab. Termoaktive konstruktioner. Beplantning i forhold til solindfald. Fleksibel afskærmning. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014 11

Af eksempler på optimerede tekniske løsninger, kan følgende nævnes: Optimeret lavenergibelysning. Zoneinddeling af varme- og lysanlæg i bygninger. Minimering af standby-forbrug og øvrigt elforbrug til diverse apparater - som ikke er omfattet af BE06 (Elsparefondens indkøbsvejledning følges). Radiatoranlæg dimensioneres for lavtemperatur af hensyn til mulig drift via alternative forsyninger og reduktion af varmetab. Valg af kombinerede ventilationsløsninger med både naturlig og mekanisk ventilation. Opdeling af el-system, gør brug af sluk alt - funktionen Af eksempler på udnyttelse af vedvarende energiformer, kan følgende nævnes: Vindmølle Jordvarme (afhængig af elleverence) Solfangere Solceller Valg af løsninger skal altid foretages under hensyntagen til både klima, miljø og økonomi. Anbefalinger: Der anbefales at lavenergi byggerier udføres som lavenergiklasse 0 eller bedre. Plads til solceller og solfangeranlæg - på terræn, tag eller mur integreret i arkitekturen. Specifikt krav til at solfangere leverer min. 50 % af varmeforbruget til varmt vand og at solceller leverer min. 10 % af elforbruget. 12 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

EMO - Tiltag med tilbagebetalingstid 75 % af levetid skal udføres, dog under hensyntagen til øvrig planlagt vedligehold/bygningsforbedringer. 2.3.7 Støj Basiskrav: Begrænsning af støj og vibrationer er en vigtig parameter når vi skal skabe områder, rekreative arealer og bygninger, hvor det er behageligt at opholde sig. For at begrænse generne er det vigtigt at støj inddrages i de tidlige planlægnings og projekteringsfaser. Det er af afgørende betydning, at der tidligt bliver overvejet blandt andet placering på grunden i forhold til trafikeret vej, placering af bygningers primære rum under hensyntagen til støjforhold og eventuel integration af støjafskærmning i designet 2.3.8 Affald Basiskrav: Affald der opstår under opførelse af byggeri, skal håndteres og sorteres efter anvisningerne i Kolding Kommunes Regulativ for erhvervsaffald, samt pjecen Bygge- og anlægsaffald. Såfremt at mængden af bygge- og anlægsaffald overstiger mere end 1 ton, skal der indsendes anmeldelsesskema senest 14 dage før aktiviteten påbegyndes. Så Kolding Kommune kan nå at reagere, hvis der er spørgsmål til håndtering af affaldet, eller det ikke håndteres i henhold til gældende regler. Der er mulighed for aflevering af erhvervsaffald på Kolding Kommunes containerpladser, hvis køretøjets størrelse er under 3500 kg totalvægt. 2.3.9 Arbejdsmiljø Basiskrav: Arbejdsmiljøloven med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.m. skal overholdes i både bygge-, drifts- og vedligeholdelsesfasen. Udvidede krav: Målsætningen er, at arbejdsmiljø og sikkerhed er optimalt i såvel byggefase som i efterfølgende driftsfase og ved senere ombygning/nedrivning. Konkret mål er: Byggerier som danner en kreativ og inspirerende ramme om et sundt fysisk arbejdsmiljø for fremtidige brugere Anbefalinger: Ved et nybyggeri eller en renovering er det afgørende for både brugere og medarbejdere at det "nye" hus fremstår med gode forhold omkring lys, lyd, luftkvalitet, temperatur og en hensigtsmæssig indretning. For at være i stand til at prioritere arbejdsmiljøindsatsen, kan det være hensigtsmæssigt at tilknytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i projekteringsfasen såvel som i udførelsesfasen, hvor arbejdsmiljørådgiveren vil foretage forundersøgelser og udarbejde anbefalinger og efterfølgende foretage målinger og registreringer. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014 13

2.3.10 Indeklima Basiskrav: Det er vigtigt at det sikres, at huset bliver et sundt og inspirerende sted at være med godt indeklima, og hvor brugere og besøgende føler velvære og komfort. Det gode indeklima er mere end fravalget af det dårlige. Det stiller krav til den traditionelle palet af indeklimaparametre termisk, visuelt, akustisk indeklima samt luftkvalitet) kombineret med æstetik, funktionalitet, fleksibilitet og brugervenlighed. Det er vigtigt at skabe et fælles udgangspunkt og definere fælles succeskriterier. Målsætninger og krav til indeklima, skal således beskrives ud fra krav i Bygningsreglementet samt krav i DS/EN. Udvidede krav: Indeklimaklassificering i hht. Indeklimastandarden til minimum klasse A. Indeklimaklasse PPD Maks. Δt₀ Vinter forhold termiske krav: DS/CEN/CR 1752 atmosfæriske. krav: EN 15251 Regulerings nøjagtighed Maks. Δt₀ i forventet utilfredshed med indeklimaet lokalet Max CO₂ niveau % ⁰C ⁰C ⁰C % ppm A < 6 ± 1,0 ± 0,5 ± 0,5 < 15 700 B < 10 ± 2,0 ± 1,0 ± 1,0 < 20 850 C < 15 ± 3,0 ± 2,0 ± 1,0 < 30 1150 Projekter skal dokumentere acceptable indeklimaforhold og energiforbrug gennem BSIM beregninger og f.eks. totaløkonomiske beregninger. Det færdige byggeri skal dokumentere den krævede tæthed via blower-door tests. Det anbefales at tage testen på et tidspunkt i byggefasen, hvor konstruktioner endnu kan optimeres. Anbefalinger: Der anvendes kun Indeklima- og miljømærkede produkter. Individuel, behovstyret ventilation (kontorer). Naturlig ventilation med passiv forvarmet hhv. afkølet frisk luft, der overholder myndighedskrav til luftskifte og hastighed. 14 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

2.3.11 Klimatilpasning Basiskrav: Det er en kendsgerning at klimaet undergår en forandring, som har medført ekstreme vejsituationer, der har givet sig udslag i længere hedebølger, voldsomme storme, ekstrem nedbør og oversvømmelser. Kolding Kommune er blandt de mere sårbare overfor de klimaændringer som forventes at ske i fremtiden. Ændringer i ekstreme vejrforhold anses for at være særligt væsentlige, herunder især kraftig nedbør og vandstandsstigninger i fjorden. Der er herunder bl.a. vedtaget tilladte befæstelsesgerader afhængig af område på mellem 40 og 100 %. Udvidede krav : I forbindelse med udarbejdelse af projekter, skal der redegøres for hvorledes klimaændringer i form af øget nedbør, stigende vandstand og stigende temperaturer vil påvirke f.eks. udenomsarealer, indeklima og afvandingssystemer. Der skal ligeledes søges forberedt kompenserende tiltag, som f.eks: Regnvandssystem dimensioneret for større regnskyl. Høj sokkel i områder med risiko for oversvømmelser. Højtvandsslukker for hindring af oversvømmelser som følge af overbelastning af regnvandssystemer. Forøget lægningsdybder for vandrør i jord for hindring af utilsigtet opvarmning og derved risiko for bakterievækst. Anbefalinger: Idet huse generelt bygges med lange levetider, anbefales det at bygningerne i dag allerede designes for IPCC's klimascenarie A2-2036 og at kompenserende tiltag belyses og forberedes for IPCC's klimascenarie A2-2071. (se bilag) Konstruktionsopbygninger forberedt for solafskærmning Pladsallokering for køleanlæg og kondensatorer Pladsallokering for etablering af solcelleanlæg og solvarmepaneler, evt. forberedelse af tage og/eller facader for montage. Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014 15

2.3.12 Materialer Udvidede krav : Kolding Kommune ønsker at materialer og konstruktioner anvendes og udformes, så de bidrager til et minimalt ressourceforbrug set i et livscyklusperspektiv samtidig med at de bidrager positivt til sundhed og miljø i byggeriets brugsfase. Det betyder, at forskellige krav stilles til forskellige grupper af materialer og konstruktioner i forhold til forskellige miljøindikatorer, herunder ressourceforbrug og genanvendelse, energiforbrug og CO 2 -bidrag til fremstilling, bidrag til minimalt energiforbrug i drift, emissioner til indeklimaet, sundhedsskadelige stoffer samt arbejdsmiljø. Følgende generelle og materialespecifikke krav skal desuden efterleves: Der skal søges tilgængelig miljøinformation i form af miljømærkning eller miljøvaredeklarationer og denne skal fremlægges for bygherren ved valg mellem alternativer. Miljøvenlig beton, herunder med energi- og ressourcebesparende bestanddele, skal tilstræbes anvendt. Materialer i indeklimaet skal være lavemitterende, indeklimamærkede eller tilsvarende dokumenteret. Materialer og konstruktioner skal være rengøringsvenlige og robuste. Der må ikke benyttes produkter og materialer, som indeholder stoffer på Miljøstyrelsens Listen over uønskede stoffer 2009, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2010 samt opdatering af listen på Miljøstyrelsens hjemmeside. Dette er dog med undtagelse af scenarier, hvor der kan dokumenteres at der ikke kan findes brugbare alternative produkter. PVC-fri byggematerialer skal anvendes, hvor det kan ske uden betydende ulemper. Træ skal være fra bæredygtige skove eller plantager, gerne nordeuropæiske træarter, dokumenteret af anerkendt certificeringsorgan, fx FSC, PEFC eller MFSC. Byggematerialer og konstruktioner samt arbejdsmetoder skal vælges, så det tilgodeser bygningsarbejdernes sikkerhed og arbejdsmiljø samt at arbejdet foregår i et fungerende by- og skolemiljø. Farlige stoffer og materialer skal så vidt muligt substitueres med mindre farlige produkter eller begrænses til et minimum. Kemiske stoffer, som anvendes i udførelsesfasen, skal dokumenteres og alle forskrifter ved brug skal overholdes. Præfabrikation og tør byggeproces foretrækkes af hensyn til arbejdsmiljø og indeklima. Anvendelse af spartel og fugemasse bør begrænses mest muligt, dels af hensyn til let udskiftning og øgede muligheder for genanvendelse, dels af hensyn til arbejdsmiljø og indeklima. Bygningsarbejdernes arbejdsmiljø, særligt sikkerhed, skal tilgodeses ved udformning af byggekomponenter og tilrettelæggelse af arbejdet. Dette gælder ligeledes i driftsfasen, hvor såvel daglig drift (intern transport, affaldshåndtering, rengøring mv.) som vedligehold og ombygning skal tilrettelægges med arbejdsmiljø for øje. Der skal tilstræbes optimerede løsninger for minimering af materialeforbruget. Ved materialevalg bør anvendelse af genbrugte eller oparbejdede materialer og materialer, som tegl, lersten, beton, træ, stål, glas, gipsplader og natursten, der kan genanvendes. Der bør ikke anvendes byggematerialer, der efter endt brug kun kan afhændes ved deponering, ligesom spild- og overskudsmateriale skal returneres til producenten. 16 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014

Materialemærkningsordninger, kan f.eks. være miljømærker som Svanen og Blomsten eller Dansk Indeklima Mærkning (DIM). Ref. Erhvervs og Byggestyrelsens liste over frivillige mærkningsordninger og energimærker som Energimærket eller Elsparemærket. Anbefalinger: Der skal ved renoveringer og ved nedbrydning for at gøre plads til nye byggerier tilstræbes at eksisterende materialer genbruges på stedet, enten som tilslag i beton eller for indbygning i anlæg. Der skal tilstræbes at lokalt fremstillede materialer anvendes af hensyn til reduktion af CO 2 belastningen i forbindelse med transport af materialer til byggepladsen. Alternative byggematerialer skal overvejes integreret i byggeriet. F.eks. bør alternative isoleringsmaterialer overvejes og prioriteres (ref. SBI anvisning 207). Der skal tilstræbes anvendt materialer med lavt CO 2 fodaftryk, hvilket skal eftervises ved udarbejdelse af CO 2 regnskaber for udvalgte dele af bygningen og udviklingsprocessen, så som materialer, byggekomponenter, fremstillingsprocesser, opførelsesprocesser, vedligehold etc., hvilket ligeledes bidrager til at holde et bredt fokus på miljø og bæredygtighed for byggeriet. Der prioriteres altid 100 % nedbrydelige materialer, med mindre der findes dokumentation på at nedbrydeligt alternativ ikke findes. Cradle to Cradle (C2C): Princippet anvendes i alle kommunale nybyggerier. I stedet for at fremstille produkter der ved slutningen af sin brugsperiode bliver til affald der forurener og fylder på vores lossepladser, fokuserer vi på at designe med hele livscyklussen for øje. Cradle to Cradle handler ikke om at lave ting der gør mindre skade eller gå tilbage til en livsstil, hvor vi forbruger mindre, men om at skabe produkter, huse, byer som aktivt bidrager til livscyklussen, samt forsyner fremtidige generationer med et produktionsgrundlag og sunde levende systemer. Ved brug af C2C behøver materialerne ikke at være 100 % nedbrydelige. 2.3.13 Byggepladsen Basiskrav: Byggepladsen er en kilde til mange gener for omkringliggende bebyggelser og arealer, ligesom en stor andel af bygninger og anlægs samlede energiforbrug forbruges i byggefasen. I planlægning af byggepladsen skal der indarbejdes tiltag for ressourceoptimering samt minimering af affaldsmængder og optimering af affaldshåndteringen. I planlægningen af byggepladsen og af udførelsesprocessen skal arbejdsmiljømæssige forhold sikres i henhold til gældende lovgivning. Ved planlægning af byggepladsen og arbejdsprocesser i forbindelse med udførelsen skal der sikres at gener til omgivelserne i form af støv, støj, lugt vibrationer, lys m.v. reduceres mest muligt. Det er forbudt at holde med biler og arbejdskøretøjer i tomgang længere end højst nødvendigt og maks. i et minut. Kolding Kommunens tomgangsregulativ skal sikre bedre luftkvalitet og begrænse trafikstøjen i byen til gavn for sundhed og miljø. Undtaget er køretøjer, der har brug for motorkraften, mens de holder stille: Skraldebiler, udrykningskøretøjer og enkelte andre arbejdskøretøjer. For etablering og drift af byggepladser i Kolding Kommune gælder endvidere følgende krav: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014 17

Drift af byggeplads må normalt kun være hverdage i tidsrummet 07.00-18.00. Entreprenøren skal ved risiko for vibrationsgener sikre, at vibrationsniveauet overholder gældende grænseværdier for naboområdet, såvel bygnings- som komfortmæssige. Entreprenørens arbejde må ikke give anledning til støvgener i omkringliggende områder. Entreprenøren skal ved risiko for støvgener foretage støvdæmpende foranstaltninger i og uden for arbejdstiden. Belysning af arbejdspladsen må ikke virke blændende/generende for omgivelserne og skal være etableret med automatisk lysslukning, således at energiforbruget udenfor arbejdstid minimeres. Der ud over skal skurvogne benytte luft/luft-varmepumper til opvarmningsforbrug med en årsvirkningsgrad på minimum 2,8. Der skal ligeledes ske automatisk lukning/sænkning af varmeapparater og belysning i skure om natten og på dage, hvor arbejdspladsen er lukket, således at energiforbruget minimeres. 2.3.14 Commissioning Udvidede krav De tekniske installationer i dagens byggeri bliver stadig mere komplekse og sætter store krav til idriftsætning og indkøring. Sammenholdes dette med bygherrens krav til et optimalt indeklima og en energieffektiv drift ved bygningens ibrugtagning, må vi konstatere at disse forhold sjældent efterkommes i Danmark. Ved commissioning arbejdes der med fem hovedfaser, som er illustreret i nedenstående model: Beslutning Udførelse Indkøring Projekt Projekt Idriftsætning 18 Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen 19.maj 2014