WAVES November 2004 nr. 16

WAVES November 2004 nr. 16 herning shipping a.s.

INDHOLD Ny kaptajn på broen................ 02 Mødested højt til vejrs.............. 03 Ny kaptajn på broen Mødested højt til vejrs Danmarks nyeste fodboldarena danner rammen om firmamøder og socialt samvær To ude & en hjemme............... 04 herning-shipping på usædvanlig opgave 05 En international streg bag stor udvidelse & byggeri i Herning........ 06 Livet til søs Søværnets miljø-drenge påmønstrer Herning-flåden.......... 08 Portræt af en medarbejder Sikkerhedsofficer Lars Yde Sørensen.. 10 Stafetten Niels Ole Christensen........ 11 Nyt om navne..................... 12 Flåde liste........................ 12 WAVES TEAM Udgiver E-mail Website Forsidefoto Redaktion herning shipping a.s. Olufsvænget 29 DK-7400 Herning Phone +45 9626 6666 Fax +45 9626 6699 info@herning-shipping.dk www.herning-shipping.dk SAS Arena, Herning Vitta Lysgaard [ansv.] Gorm Albrechtsen Kurt H. Jørgensen Rikke Hornshøj Meddelelsen for nylig om et vagtskifte på broen af herning-shipping har vakt opsigt. Det var forudsigeligt af flere grunde. Naturligvis vækker det opmærksomhed blandt de 350 ansatte, som den samlede rederivirksomhed beskæftiger, når der skal ny kaptajn på broen. Men i rederibranchen er kontaktfladen stor, så efterdønningerne fra meddelelsen nåede længere end til vores egen kreds. Kaptajner og øvrige medarbejdere var naturligvis de første, der fik meddelelse om det forestående direktørskifte, og derefter gik meddelelsen ud til den bredere offentlighed. I medarbejderkredsen er den første reaktion det nærmest forudsigelige spørgsmål: Hvad vil der nu ske med den arbejdsplads, vi er fortrolige med? Og vores engagement i den forbindelse? Hvordan er fremtiden for vores arbejdsplads? I omverdenen, både den nære og den fjernere for skibsfart har stor berøringsflade i det internationale samhandelsbillede, lød spørgsmålet: Hvad er dét der sker i rederiet og hvordan vil det påvirke vores handelssamkvem med rederiet? Som nævnt forudsigeligt og forståelige spørgsmål. Hertil er blot at sige, at jeg efter mange spændende, udfordrende og dejlige men også travle år i spidsen for rederiet har følt, at tiden er inde til at finde en afløser. Derfor er stillingen som adm. direktør i rederiet blevet opslået ledig. Der stilles skrappe krav til den nye kaptajn på broen, men det er nødvendigt i en branche, der selv er krævende at virke i. Med en ny kaptajn af den kaliber er rederiets fremtid i gode hænder. Selv har jeg været utrolig glad for at være her i tiden efter min søn Knud, men firmaet har krav på at nye og yngre kræfter kommer til. Jeg vil lægge min kommende arbejdsindsats i bestyrelsen, men her og nu er kravet til mig og til virksomhedens øvrige ledelse at finde den rette arvtager. Vores kommende direktør vil kunne sætte sig til rette i stolen i bevidstheden om at lede en virksomhed, der er i vækst. Et foretagende under ekspansion på nye markeder, senest illustreret med åbning af et nyt kontor i Singapore, og som er karakteriseret ved at beskæftige dygtige og engagerede medarbejdere. Over for dem skal signalerne fra broen melde om fortsat tryghed og stabilitet. Over for vore handelspartnere og den øvrige branche skal signalerne fortælle, at rederiet ikke blot befinder sig i smult vande, men også er parat til at møde udfordringerne, hvor bølgerne går højt. I foråret fik Herning en ny stadion, en fodboldarena i national topklasse, der primært skal huse hjemmekampene for det lokale fodboldhold, FC Midtjylland, der spiller i Danmarks bedste række, SAS Ligaen. Og med navnet SAS Arena har det skandinaviske luftfartsselskab også sat sig på navnet af det nye stadion. Blandt de specielle faciliteter på den nye arena er sky box, der er et lokale løftet helt op under arenaens tag og med en fantastisk udsigt over fodboldbanen. En sådan sky box har herning shipping sikret sig brugsretten over i kraft af en sponsoraftale med fodboldklubben. herning shipping har i årevis haft en tæt tilknytning til fodboldsporten, og derfor er det helt naturligt, at dette engagement nu også omfatter den nye arena. Når vi har investeret i en sky box er det imidlertid ikke kun, fordi vi selv kan lide at se fodbold. Hensigten er mindst lige så meget, at vi ved at placere arrangementer i vores sky box kan skabe nye og spændende oplevelser sammen med vores kunder og øvrige forretningsforbindelser, fortæller befragtningsdirektør Jesper Haurum. Han henviser til, at firmaet gennem årene har haft stor glæde af at kombinere arbejdsmæssigt samvær med kultur- og sportsoplevelser. Således har man dystet i både golf og kørsel med go-cart. Jesper Haurum har siden arenaens etablering ved flere lejligheder placeret møder af forretningsmæssig art således, at man kan afslutte dagen med at se fodbold. Vores sky box er indrettet med mødefaciliteter og er i det hele taget lagt forretningsmæssigt an, således at møder kan gennemføres på samme professionelle måde som i hovedkontoret i Herning. I tilgift får vi så muligheden for at overvære fodbold på topplan, fortæller Jesper Haurum. Aflastning i byggeperioden I disse måneder, hvor rederiets hovedkontor er under kraftig ombygning, rykker medarbejderne sammen, ligesom mødelokalerne midlertidigt er inddraget, fordi de er omfattet af ombygningen. Det betyder, at flere af de faste møder, f.eks. bestyrelsesmøder, officersmøder o.l., må placeres uden for hovedkontoret. Normalt ville vi sikkert vælge et af de nærliggende hoteller, som også har gode mødelokaler. Men vi har faktisk med stor fordel kunnet placere disse møder i vores sky box. Fordelen er, at vi har følelsen af, at vi har beholdt mødet hos os selv, samtidig med, at vi også i forbindelse med disse møder har kunnet koble fodbold på ved afslutningen af en arbejdsdag, fortæller teknisk direktør Tom Bach Mortensen. Han mener, at man ikke skal undervurdere betydningen af at kombinere arbejde med socialt samvær, uanset om det gælder officersmøder eller kundemøder. Fodbolden tilfører samværet en afslappet dimension, og det er legalt at tale om noget andet ovenpå den egentlige arbejdsdag. Vi mødes med både forretningsforbindelser og medarbejdere, der ofte har rejst langt for at nå frem. Så skal der være tid til andet end arbejde, og så er det samtidig meget nyttigt, at man lærer hinanden at kende, siger Tom Bach Mortensen. Idet han henviser til, at det er almindelig kendt, at hvis man kan more sig sammen, så glider arbejdet også meget lettere fremover. Så hvorfor ikke udnytte det potentiale, der ligger heri? Grafisk Tryk www.vindum.dk Broløs Grafisk Form & Tryk waves 3

To ude og en hjemme Mange rejsedage og stor fleksibilitet præger dagligdagen på rederiets lager og værksted herning shipping på usædvanlig specialopgave På en kundes spørgsmål om, hvor mange medarbejdere rederiets lager og værksted omfatter, lød det korte svar: Der er i øjeblikket to ude på skibene og en hjemme. Og det er nok meget karakteristisk for dagligdagen, hvor mange rejsedage og tæt opfølgning til skibenes behov styrer kalenderen. Udgangspunktet er, at skibene skal være mest mulig i drift, og vores afdeling skal servicere skibene på den bedst mulige måde. Derfor står vi altid til rådighed og er klar til at rykke ud med kort varsel. Vi kan arbejde, mens skibet er i havn, eller vi kan tage turen med til næste havn for ikke at forsinke transporterne, fortæller Georg Joensen, der til foråret kan fejre ti år i rederiets tjeneste. Han assisteres på værkstedet af Torben Meyer og Erik Jensen. Værksted og lager er placeret på en gård lige udenfor Herning og er organisatorisk en del af teknisk afdeling. I serviceringen af skibene er der derfor en tæt kontakt med skibsinspektører og indkøbere. Også postkontor Som udgangspunkt samles indkøb og forsyninger til skibene i store gitterboxe på lageret, og indkøberne bliver bedt om at koordinere indkøb sammen til tre måneder af gangen, så det betyder, at der konstant er store mængder opstuvet i rederiets postkontor. Kommer et skib inden for tre måneders perioden i dansk eller nordtysk havn, rykker en af lagerets folk imidlertid hurtigt ud og fremskynder dermed leveringen. Vi sender forsyningerne med vognmand, men er skibene tæt på, er det en fordel at få leverancerne ud. Samtidig kan vi måske løse praktiske ting om bord, ligesom vi kan få maskindele eller andet med hjem til reparation. Og vi holder en tæt kontakt med skib og besætning, fortæller Erik Jensen, der typisk er manden, der sendes ud på disse ture. Skønt tiltrådt for mindre end et år siden har han besøgt alle skibe, undtagen dem i Stillehavet og i Grønland. Erik Jensen har med ansættelsen i rederiet foretaget et brancheskifte fra tekstilindustrien, hvor han også var teknisk medarbejder. Det har på hjemmefronten betydet, at han har måttet forklare, hvorfor det er vigtigt, at han også i en weekend må tage lastbilen og køre en tur til Rotterdam eller Kiel. Men jeg vil ikke bytte tilbage. Rederiet er en utrolig spændende virksomhed med alsidige arbejdsopgaver, og så kan jeg personligt godt lide at være et sted, hvor der straks sættes handling bag ordene, siger Erik Jensen. Kortere dokninger Selv om rederiet har udvidet flåden ganske betragteligt de seneste fem år, bestod værkstedet også dengang af tre medarbejdere. Når det alligevel hænger sammen, skyldes det især, at rederiet har fornyet sin tonnage. Nye skibe betyder kortere dokninger. Nyere skibe, heraf mange nybygninger, kombineret med et styret vedligeholdelsesprogram betyder, at den største del af alle reparations- og vedligeholdelsesopgaver foregår planmæssigt. Tilsvarende er uheld og utilsigtede driftsforstyrrelser minimeret. Dokningerne er i gennemsnit kortere, men til gengæld har vi så fået flere af dem i kraft af den større flåde, oplyser Georg Joensen. Når året er omme må han konstatere, at han som altid tilbringer omkring otte måneder på rejse. Har fragtet olie fra Falkland-øerne Falkland-øerne huskes af mange for de dramatiske begivenheder for nogle år siden, da denne stormomsuste lokalitet pludselig kom i verdens søgelys. To stormagter hævdede begge at have suverænitet over stedet, og det kom til væbnet konflikt. I længere tid skabte det overskrifter overalt i verden, og nu er navnet navnet Falkland pludselig dukket op hos herning shipping. Men denne gang i forbindelse med en noget mere fredelig opgave. Stormende i oktober Det drejer sig om transport af et parti olie fra Falkland-øerne til England, en opgave, som er udført af M/T Bralanta og formidlet af herning shipping france. I skrivende stund er Bralanta på vej fra Falkland-øerne via Las Palmas, hvorfra rejsen også startede. Transporten drejer sig om 2150 tons mdo/mgo, jetfuel og gasolie, som har været opbevaret på den britiske base og ikke skal bruges mere. Tilsyneladende er noget af det blandet sammen. Derfor skal det tilbage til en flådebase ved Liverpool i England, oplyser Hans Thorsen, leder af herning shippings afdeling i Frankrig. Det britiske forsvarsministerium har udpeget et engelsk firma til at løse opgaven, og her har man valgt herning shipping som den, der kunne tage Bralanta oliefragt fra Falkland-øerne til England. hånd om transporten. Den lange rejse med den militære olie varer et par måneder, for afstandene er store. Alene strækningen mellem Las Palmas og Falkland-øerne lægger beslag på næsten en måneds sejlads. Under lastningen af Falkland-olien levede vejret i øvrigt helt op til karakteristikken stormende i oktober. Bratanta tog olien om bord fra en særlig bøje til søs i noget, der nærmest kan karakteriseres som snestorm. Siden gik turen mod varmere og roligere himmelstrøg i forhold til den stormomsuste plet på landkortet. Bralanta startede sin rejse d. 30. august da hun sejlede fra Las Palmas efter at have fået bunkers ombord, og Hans Thorsen oplyser til Waves, at han forventer, at Bralanta vil være færdigudlosset i Eastham (nær Liverpool) d. 30-31. oktober, efter 2 måneders rejse. 4 waves waves 5

En international streg bag stor-udvidelse og byggeri i Herning Arkitekt Jan Utzon har hele verden som arbejdsplads, og er godt tilfreds med rederiets nybyggeri Lige så langt som der er fra rederiets hjemadresse i hedens hovedstad Herning til det åbne hav, er der fra dets markante hovedkvarter til den nyere tids mest berømte bygning, Operahuset i Sydney i Australien. Og dog er der forbindelser på flere niveauer. Først og fremmest fordi manden bag rederiets hovedkontor på adressen Olufsvænget 29 er den danske arkitekt Jan Utzon, ældste søn af den verdensberømte Jørn Utzon, arkitekten bag Sydney s vartegn Operahuset. Forleden var Jan Utzon på besøg i Herning for at tage temperaturen på den aktuelle stor-udvidelse af hovedkontoret. Vi kiggede ham over skulderen og fandt en tilfreds arkitekt. Byggeplads og arbejdsplads Jeg er meget godt tilfreds. Vi har haft en forsinkelse på grund af det ustadige sommervejr, men det er trods alt til at bære, siger en storsmilende Jan Utzon. Han har en helt særlig interesse i at følge den aktuelle 400 kvadratmeter udvidelse. Dels er han mester for udformningen af det oprindelige byggeri, og dels er han også manden bag den aktuelle udvidelse. Den skal sikre bedre plads til alle og tilføre en række nye faciliteter. Men nemt er det ikke og helt let har det ikke været. Et grundlæggende problem er naturligvis, at denne byggeplads også er arbejdsplads, og at arbejdspladsen dermed også bliver del af en byggeplads for de enkelte medarbejdere, siger Jan Utzon. Eksempelvis er håndværkerne i skrivende stund ved at forberede udgravning af en kanal tværs gennem flere travlt bemandede kontorer. Rederiets IT-manager Sonny Juhl og direktionssekretær Rikke Hornshøj er blandt dem, der må flytte skriveborde og installationer, fordi en udgravning skal passere netop der, hvor de sidder. Rederiets øverste ledelse bliver heller ikke sparet. Vitta Lysgaard må flytte skrivebord og stol igen. Også hun er hjemløs, mens der bliver bygget om. Det fungerer Arkitekt Jan Utzon har taget turen fra hjemadressen på det dejlige Fyn til Herning, og gør en anden konstatering. Det hidtidige hovedkvarter fungerer også på den måde, at det er nemt at tilføre et nybyggeri trods vejrligets besværligheder. De er mest af alt opstået, fordi der ikke i Olufsgade er plads til, at alle medarbejdere kan flytte ud, mens der bygges. Men princippet med at tilføje karakteristiske nybygninger til de hidtidige efter et byggeklodsprincip synes at fungere. Vi kan se på arkitektens hovedtegning, hvorledes der rundt om er føjet større og mindre bygninger til, og at man dermed kommer op på de 1100 kvadratmeter, der er udvidelsens mål. Det er næsten som efter gammel dansk byggetradition med bindingsværk, hvor man føjede nye elementer til efter behov, siger Jan Utzon. de sammen om. Eller Esbjerg Musikhus fra 1999, for blot at nævne ét dansk byggeri, som arkitekterne Jørn og Jan Utzon har æren for. For mange børn er det vanskeligt at have kendte forældre, ikke mindst hvis de ønsker at gå i forældrenes fodspor. Men Jan Utzon har for alvor slået sit eget navn fast, både herhjemme og i udlandet, som en nyskabende arkitekt, der ikke kun lever i folks bevidsthed i kraft af sin far. Samme behov Jan Utzon har ligesom sin far gjort hele verden til sin arbejdsplads. Han er verdensmand, og har valgt også at rette sit arbejde mod udviklingslandene. Han er stærkt engageret i opførelsen af skoler og seminarier i Afrika. Projekter i den del af verden er måske ikke så spektakulære som mange andre. Byggerierne bliver jo til på forskellige niveauer alt efter hvad man har råd til. Men når det kommer til stykket har alle de samme behov og krav, siger Jan Utzon. Det kan være lidt besværligt at skabe smukke omgivelser i Danmark, men Utzon-familien har for længst sat sine fingeraftryk på rederiets hjemby. I museums- og uddannelsesbydelen Birk ligger en pavillon, som er tegnet af Utzon og som nu rummer en privatbolig, og karakteristiske former fra rederiets bygninger med deres frie adgang for lys og luft fornemmes også kort derfra i en tidligere Uno-X benzinstation, der har sat nye normer for lette og luftige linjer. Slået eget navn fast Hans deltagelse i nyindretningen af det verdensberømte operahus medfører, at han ofte må være i Australien. Det er han vant til. Som ung studerende var han med i Sydney, da faderen skabte det spektakulære byggeri. Vi har altid arbejdet tæt sammen, siger Jan Utzon, og indrømmer, at der nok har været en tendens til, at Operahuset løber med al opmærksomheden. Slet så megen opmærksomhed har der ikke været om parlamentsbygningen i Kuwait, som de to arbejde- 6 waves waves 7

Livet til søs: Søværnets miljø-drenge påmønstrer Herning-flåden Et venskab og et interessefællesskab har været med til at udstikke kursen for Peter Juul Christensen og Caspar Lavall Et venskab grundlagt på navigationsskolen i Svendborg har efterfølgende fået karrieremæssige konsekvenser for Peter Juul Christensen og Caspar Lavall. Under militærtjenesten i Søværnet fik de det arrangeret således, at de kom på samme skib, og i dag har begge også valgt en fremtid i tankskibsrederiet herning. Casper Lavalls tilknytning til Herning går faktisk tilbage til 1998, hvor han startede som aspirant. I aspirantperioden sejlede han med m/t Sara Theresa og m/t Sofie Theresa (den tidligere udgave med dette navn), hvorunder han bl.a. var i Grønland tre gange. På navigationsskolen bevarede han kontakten med Herning, således arbejdede han bl.a. i sommerferierne for rederiet. Der forelå ingen egentlige aftaler, men alligevel lå det vel i luften, at vi måske skulle arbejde sammen, når jeg engang var færdiguddannet. For mit vedkommende har muligheden hele tiden eksisteret, men som ung vil man jo også gerne se, hvilke alternativer, der ellers byder sig til, fortæller Caspar Lavall. Under opholdet i Svendborg blev venskabet med Peter Juul Christensen grundlagt, men da militærtjenesten blev indledt, så det i første omgang ud til, at deres veje skulle skilles. Caspar Lavalls oplevelser i Grønland med m/t Sofie Theresa betød, at han oprindelig søgte om at gøre tjeneste på inspektionsskibene for igen at komme op i Nordatlanten. Men da det ikke kunne lade sig gøre, var jeg meget glad for at blive udtaget til et af miljøskibene. Samtidig var Peter imidlertid udtaget til et andet miljøskib, hvorefter jeg søgte om forflyttelse og fik det, oplyser Caspar Lavall. Et arbejde med mening Peter Juul Christensen gik derimod efter miljøskibene i første forsøg og blev udtaget til miljøskibet Gunnar Seidenfaden. Skibet med den 16 mands store besætning var oprindelig en del af den danske miljøstyrelses beredskab, men opgaverne og skibene blev i 1996 overflyttet til Søværnet. Uden på nogen måde at nedgøre de andre skibe i flåden, så var miljøskibene det absolut eneste, jeg brændte for. Her løses en opgave med stor mening, så der var tale om et meget aktivt valg fra min side, og jeg blev da også glad, da Caspar besluttede sig for at gøre mig følgeskab på Gunnar Seidenfaden. Prestige og Fu Shan Hai Peter Juul Christensen forlængede sit ophold på miljøskibet udover værnepligten og har indtil sin tiltrædelse i Herning i år nået at være med på flere spændende opgaver, om end nogle af dem er på en trist baggrund. Således var han med om bord, da Gunnar Seidenfaden for to år siden blev sendt til Spanien for at assistere med forureningsbekæmpelse efter tankskibet Prestige s forlis. Vi arbejdede i døgndrift med opsamling af den tyktflydende olie, og bagefter er det da tankevækkende, at forliset sikkert kunne være undgået, hvis blot man havde imødekommet anmodningen om at komme i havn, fortæller Peter Juul Christensen om forliset, der resulterede i et udslip på 40.000 tons olie, en forurening af 2800 km kyststrækning i Spanien samt en fire måneders afbrydelse i det lokale fiskerierhverv. Caspar Lavall var også om bord på Gunnar Seidenfaden sidste år, da det kinesiske skib Fu Shan Hai sank ved Bornholm efter at være kollideret med et cypriotisk containerskib. Der var tale om det største totalforlis i danske farvande i nyere tid, og Gunnar Seidenfaden var på stedet for at overvåge situationen og forureningsrisiko. Såvel Caspar Lavall som Peter Juul Christensen har derfor miljødimensionen tæt inde på livet, og de udtrykker begge stor tilfredshed med Hernings politik på dette område. Fra deres arbejde på miljøskibene har de haft mange oplevelser og gjort mange iagttagelser, og begge udtrykker stolthed ved at arbejde for rederiet. Begge er blevet 1. styrmand Caspar Lavall på m/t Marianne Theresa og Peter Juul Christensen på m/t Vitta Theresa. Afsløret på fersk gerning At miljøbevidstheden og det årvågne blik er intakt, blev konstateret ret hurtigt efter påmønstringen i foråret, hvor Caspar Lavall en tidlig morgen på sin vagt opdagede en oliestribe i havet. Intuitivt reagerede han ved at melde udslippet til Søværnets Operative Kommando, som straks sendte et miljøskib af sted for at udtage en prøve. Ved at kombinere sine iagttagelser med data i skibets AIS-system kunne Caspar Lavall tillige give myndighederne et fingerpeg om, hvor synderen befandt sig. Caspar Lavall kender ikke den præcise afslutning på historien, da oplysningerne ikke er offentligt tilgængelige, men han er sikker på, at skibet er fundet, og at der præsenteret et bødeforlæg. Og det har han det godt med, ligesom han er sikker på, at der kunne fanges flere miljøsyndere, såfremt søfolk selv ville være med til at påvise svineriet til havs. Det er blot ikke særlig almindeligt. Således fortalte den vagthavende hos SOK, at han ikke kunne erindre noget fortilfælde, hvor et besætningsmedlem på et olie- eller kemikalieskib melder en olieforurening. Det er jo tankevækkende men dækker sikkert over, at mange ikke ved, hvordan man melder disse udslip, ligesom mange skibe sikkert ikke ønsker at påkalde sig nogen form for opmærksomhed. Man skulle jo nødigt komme i kikkerten selv, gætter Caspar Lavall på motiverne for passiviteten. Fuld opbakning På hans eget skib var der ingen usikkerhed at spore, og hans kolleger har bakket ham op. Og Caspar Lavall er da også sikker på, at han vil gøre det en anden gang igen. Dels ligger det i opdragelsen, dels kan det kun være en fordel for de skibe, der overholder reglerne, at der sættes fokus på de skibe, der tilsviner vore have, mener Caspar Lavall. Både Caspar Lavall og Peter Juul Christensen udtrykker håb om, at rederiet aktivt vil drage nytte af deres tidligere erfaringer fra forsvarets miljøskib på samme måde, som de har haft rig lejlighed til at dele oplevelserne med deres besætningskolleger på henholdsvis m/t Marianne Theresa og m/t Vitta Theresa. Gåde Jon er Lorraines bror. Diana blev gift med Jon. Diana er Johns søster. Lorraine blev gift med John. Diana og Jon fik 7 børnebørn. Diana og Jon fik 3 børn. Lorraine og John fik 2 børn.lorraine og John fik 7 børnebørn. Ricardo, et af Diana og Jon s børn og en fætter til lorna-jane og Frazier, blev ikke gift og fik ingen børn. Diana og Jon fik 2 andre børn, Juan og Susi. Lorraine og John fik 2 børn, Lorna-Jane og Frazier. Lorna-Jane blev gift med Juan, og de fik 4 børn. Frazier blev gift med Sisu og fik 3 børn. Lorraine og John fik tvillinger. Frazier og Juan var fætre. Susi og Lorna-Jane var kusiner. Ricardo havde en søster. Lorna-Jane havde en bror. Frazier havde en søster. Susi havde to brødre. Hvormange bedsteforældre, forældre, børn, fætre, kusiner og søskende var der ialt i denne familie? Løsningsforslag sendes til redaktionen på e-mail: rh@herning-shipping.dk 8 waves waves 9

Portræt af en medarbejder: Han sprang ned i hovedet på en haj Stafetten: Hellere lille og vågen end stor og doven! En af tre nye inspektører i teknisk afdeling fortæller om spændende hobby Tager man den gamle danske vittighed for pålydende om at en dykker er en fin fyr han er nemlig god nok på bunden har Lars Yde Sørensen sikkert den egenskab. Han er én af tre nyansatte inspektører i herning shippings tekniske afdeling og han er dykker i fritiden. Nyansættelse af hele tre nye inspektører understreger den travle vækst, der karakteriserer rederiet i disse år. De tre skal medvirke til at løse tekniske problemer, til at finde tekniske nyskabelser, der kan lette tilværelsen for medarbejderne til søs og bidrage til at effektivisere arbejdet. De skal så at sige sørge for, at tingene går som i olie. På værft Allerede 1. august tiltrådte Brian Engel Larsen som skibsinspektør, og arbejdede i den første tid på Dearsan værftet i Istanbul med at få rederiets nybygning Sofie Theresa vel i søen. 1. oktober startede Lars Yde Sørensen i sit nye job, og midt i oktober tiltrådte Henrik Stege Ovesen som den tredje nye inspektør. Med en karriere til søs rejser man en hel del, og Lars Yde Sørensen, 39 år, har benyttet en del af sin fritid til at dykke rundt om i verden. Han fik interessen for en verden under havets overflade under et ophold på Filippinerne, tog dykkercertifikat og har siden dykket næsten overalt. Vi slog en klo i ham på en travl formiddag i rederiets hovedkontor i Herning og spurgte, hvad der har været den største oplevelse. Bermuda-vrag Jeg sprang engang direkte ned i hovedet på en hvidhaj, og aldrig er jeg kommet så hurtigt op af vandet igen, fortæller Lars Yde Sørensen. Han havde nok ventet at møde hajer, men ikke så store og på den måde. Han havde ellers prøvet ekstrem dykning i Stillehavet, vragdykning ved Bermuda, og er også fortrolig med at dykke i de kolde, mørke skandinaviske farvande. Kan man dykke i Skandinavien, kan man dykke overalt i verden, fastslår han. Hvorfor så en teknisk karriere til søs og ikke erhvervsdykning? - Klar nok, siger den nye inspektør i teknisk afdeling. Hvis man gør sin hobby til et erhverv, har man jo ikke nogen hobby mere, og det gør tilværelsen en smule mere kedelig. Førstesalen truer Kedelig har hans karriere ikke været, og den er 112 procent maritim. Først som sejlende maskinmester, blandt andet på Grønland, siden som maskininspektør, og senest som marine surveyor for Bureau Veritas. Lars Yde Sørensen har således prøvet begge sider af skrivebordet i arbejdet med at formidle og bistå i en hverdag fyldt med stadig flere krav og regler, at løse tekniske problemer og føre løsningerne ud i livet. Egenskaber han har god brug for sammen med sine to nye kolleger. I hjemmet med hustruen Gitte og børnene Jacob, Line og Mathias venter helt andre opgaver på at blive løst, og her er det nok mere fingersnilde og tålmodighed der er brug for end teknisk indsigt. Det aktuelle projekt lyder nemlig på total nyindretning af husets overetage og dér er det ikke nok at være god på bunden. Man skal også være fiks på fingrene. Lars Yde Sørensen sprang ned i hovedet på en hvidhaj. For nylig startede min 6-årige søn i skole; og én af de første ting, som skoleinspektøren fortalte de nye skolebørn og deres forældre var en lille underholdende historie, som gav anledning til eftertanke, og som jeg derfor gerne vil dele med jer alle. Historien, som den er blevet mig fortalt, er oprindelig skrevet af en fransk skribent ved navnet La Fontaine. Den er som følger: Engang for længe længe siden, samledes alle skovens fugle. De besluttede sig for at én af dem skulle udnævnes til fuglekonge. Men de fandt dog snart ud af, at det var en særdeles svær opgave at beslutte, hvilken fugl af dem alle, der skulle udpeges til kongen over alle fugle. Det må simpelthen være mig, der skal udpeges til fuglekonge, for jeg har den flotteste fjerdragt og de skønneste farver, sagde skovskaden, og i samme åndedrag viste skovskaden sin prægtige fjerdragt for de øvrige konkurrenter. Neeej det må altså være mig, der skal være fuglekonge, sagde nattergalen. For jeg har den smukkeste røst af os alle, og straks begyndte den lille fugl at kvidre, så alle de øvrige fugle kunne høre dens flotte fuglesang. Nej det må altså blive mig, der udpeges til fuglekonge, sagde falken, for jeg er den hurtigste fugl as os alle. Alle de andre fugle var lidt bange for falken, og de turde ikke gå I dispute med den, desuden måtte de alle medgive falken, at den skam var ekstremt hurtig. Et par andre fugle forsøgte også at overbevise, de andre fugle om, at de klart måtte udpeges til fuglekonge og snart blev det klart for alle skovens fugle, at de sikkert ikke ville kunne komme til enighed om, hvem af dem, der skulle udpeges til fuglekonge. De blev dog enige om, at dén fugl, der kunne flyve højest af dem alle skulle udpeges til fuglekonge. Kort tid efter fløj de alle afsted med kursen sat højt op i skyerne. De fløj alle sammen højere og højere op i luften, men efter et stykke tid måtte en del af dem give op og vende snuden ned på jorden igen. Til sidst var alle fugle landet på jorden igen, på nær én fugl, som de andre fugle kunne skimte som en sort prik, der stadig fløj igennem skyerne højt på himlen. Denne fugl fløj så højt oppe på himlen, at de andre fugle ikke kunne se, hvilken fugl, der var tale om. Det var ørnen. Alle de øvrige fugle sagde: det må simpelthen være ørnen, som vi skal udpege til fuglekonge; for den er dén af os, der kan flyve allerhøjest. Men da ørnen igen landede sikkert på jorden, hoppede en ganske lille ukendt fugl ned af ørnens ryg. Alle de andre fugle spurgte forundret den lille fugl; Har du siddet på ørnens ryg hele tiden?? Ja, svarede den lille fugl, kort tid efter vi var fløjet afsted, blev jeg simpelthen så træt og udmattet, fordi jeg er den mindste fugl af os alle, men ørnen var så venlig at tilbyde mig en plads på dens ryg. Jamen så må du jo udpeges til fuglekonge, for du var jo den af os alle, der fløj allerhøjest på himlen. Og sådan gik det til, at den mindste fugl af alle, blev udnævnt til fuglekonge. Jeg vil lade det være op til læsere af dette Wavesblad at afgøre, hvilken type fugl herning shipping må betegnes som. Personligt er jeg slet ikke i tvivl, og jeg må sige at vi nyder flyveturen, og selvom man af og til kan blive lidt svimmel, så er udsigten heroppe fra vidunderlig dejlig. Skulle du ønske at se lidt nærmere på denne vise og kloge fugl, foreslår jeg, at du ser nærmere på rederiets skorstens-logo, jeg tror faktisk stadig, at fuglen er derpå. Løsning på gåden i Waves 15 Et vægtproblem: Det korrekte svar på gåden er: faderen vejer 96 kg, moderen vejer 64 kg, sønnen vejer 80 kg og datteren vejer 60 kg. Totalt udgør familiens vægt 300 kg. Vinderen af konkurrencen blev: Hasse Grönqvist, der får tilsendt tre flasker god rødvin fra redaktionen i Herning. 10 waves waves 11

Nyt om navne Nyansættelser m.m. Nye ansatte Lars Yde Sørensen inspektør på Herning-kontoret Henrik Stege Ovesen inspektør på Herning-kontoret Joseph Toanco Arellano Jesus Hernandez Nunez Claus Ove Jensen Kim Østergaard Hansen Peter Juul Christensen Svend Jensen Jesper Hansen Armando Rex Michael Salvador Nicolas Sylvest Christensen Ulrik Arthur Benoni Nielsen Gent Christensen Steven Søndergaard Petersen Andrzej Dudzik Sergiy Gavrylyuk Oleksiy Gorbachov Adam Miroslaw Kuszyk Gerardo Ferrera Llobrera Bernabe Cosio Bernadino Vitalij Solomcuk Oleg Kuznecov Edgardo Plata Talabis Zbiegniew Swiac Wojciech Graczyk Pawel Krowicki Maciej Swiecicki Kurt Christian Jensen Jevgenij Didenko Dante Chavez Saplad Boguslaw Tomaszewski Marek Marciniak Roman Gminski Jimmy Hagen Knudsen Søren Vadstrup Nielsen Valdemar Lyberth Maria Leegaard Harhoff Lasse Roer Jensen Allan Broberg Rasmussen Forfremmelser Peter Valdemar Stokbro er forfremmet til teknisk chef pr. 01.10.04 Bjarne Rosenkvist Jensen udnævnt til overstyrmand pr. 29.07.2004 Fødselsdage Tomasz Rybkowski 50 år d.04.10.04 Jan Chmielewski 60 år d.14.10.04 Jerzy Szczepaniak 50 år d.17.10.04 Karl-Gynther Heuckendorff 60 år d.19.10.04 Oleg Lushov 40 år d.23.10.04 Steffen Clausen 40 år d.26.10.04 Jubilæum Lars Kieler 10 år d. 11.08.04 Ejede skibe: m/t Annelise Theresa m/t Anette Theresa m/t Aqipi Ittuk m/t Birthe Theresa m/t Bitten Theresa m/t Dagmar Theresa m/t Ditte Theresa m/t Ellen Theresa m/t Else Marie Theresa m/t Grete Theresa m/t Jette Theresa m/t Laila Theresa m/t Maria Theresa m/t Marianne Theresa m/t Pia Theresa m/t Sofie Theresa m/t Vitta Theresa T.C. skibe: m/t Annette J m/t Almar m/t Apache 1 m/t Aztek m/t Betty Theresa m/t Bralanta m/t Charlotte Theresa m/t Inzhener Lupichev m/t Mamry m/t Navitas Prelude m/t Navitas Quest m/t Sea Trust m/t Serra Theresa m/t Vityaz Management skibe: lpg/c Gas Pioneer Flåde-liste