U d k a s t 16.01.2007 Forvaltningsplan for Nationalparken i Nordøstgrønland T U R I S M E Udarbejdet af arbejdsgruppen for udvikling af turisme i Nationalparken 1
Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 5 3. Den tredelte bæredygtighed... 7 4. Turisme i Nationalparken... 8 4.1 Krydstogtsturisme... 8 4.2 Ekspeditionsturisme... 10 5. Infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv... 12 5.1 Luftvejen... 12 5.2 Søvejen... 13 5.3 Over land... 13 6. Fremtidens infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv 14 6.1 Ittoqqortoormiit Porten til Nationalparken... 14 6.2 Netværk af STOL-baner... 15 6.3 Havneanlæg... 15 6.4 Sæson for turisme i Nationalparken/MAB-området... 16 6.5 Turismeformer... 17 6.6 Oprydningskampagne... 18 7. Anbefalinger for udvikling af turisme i Nationalparken... 19 8. Litteratur... 22 Bilag 1: Idékatalog over turistprodukter i Nationalparken... 23 Bilag 2: Attraktioner i Nationalparken... 26 Bilag 3: Særligt sårbare områder... 27 Bilag 4: Nationalparkens status, geografi og historie (skal ikke med her, men i den generelle beskrivelse af Nationalparken).... 28 Bilag 5: Nuværende aktiviteter i Nationalparken... 31 2
1. Indledning Denne delrapport om mulighederne for udvikling af kvalitetsturisme i Nationalparken er opfyldelse af delmål 3 i oplægget til Strategiplan for Nationalparken / Biosfære området i Nord- og Østgrønland. Arbejdet er udført i en arbejdsgruppe under ledelse af Erhvervsdirektoratet og med deltagelse fra Direktoratet for Miljø og Natur, Ittoqqortoormiit Kommunea og Greenland Tourism (i dag Grønlands Turist- og Erhvervsråd, herefter forkortet GTE). Gruppen gennemførte i august 2004 en besøgsrejse i Nationalparken og til Ittoqqortoormiit og afholdt herunder møder med kommunen og et borgermøde. Både hos kommunen og blandt borgerne var der stor interesse for udvikling af turisme i Nationalparken. I august 2006 blev der gennemført en kortere besøgsrejse for nye medlemmer af arbejdsgruppen og medlemmer af arbejdsgruppen for infrastruktur. Der blev ligeledes afholdt møde med kommunen, men et borgermøde måtte aflyses pga. lille fremmøde. Gruppen takker de mange personer i Ittoqqortoormiit Kommunea, Dansk Polarcenter og dets logistikafdeling i Nerlerit Inaat, Zackenberg, Daneborg og ikke mindst piloterne på den islandske TwinOtter og helikopteren fra [?], der har medvirket til at gøre de to rejser mulige. I afsnit 2 er der en sammenfatning af turismen i Nationalparken og de anbefalinger, arbejdsgruppen fremlægger. I afsnit 3 er de bæredygtighedsprincipper, der bør ligge til grund for udvikling af turisme i nationalparken, beskrevet. Der er endvidere et resume af GTE s strategi- og handlingsplan for udvikling af bæredygtig turisme. I afsnit 4 er der en beskrivelse og talmæssigt dokumentation for den hidtidige turisme u nationalparken frem til i dag. I afsnit 5 følger en beskrivelse af infrastrukturen i Nationalparken set ud fra et turismemæssigt synspunkt og i forlængelse heraf i afsnit 6 en beskrivelse af den fremtidige infrastruktur, arbejdsgruppen anbefaler ud fra et turismeperspektiv. 3
I afsnit 7 beskrives arbejdsgruppens forslag til den fremtidige turismeudvikling og endelig er de konkrete anbefalinger samlet i afsnit 8. I bilag 1 og 2 er der forslag til turistprodukter i Nationalparken henholdsvis relevante attraktioner. I bilag 3 er der en oversigt over særligt sårbare områder i forhold til turisme.. 4
2. Sammenfatning Der har gennem årene foregået bl.a. ekspeditionsturisme i Nationalparken, men også uofficiel og ureguleret turisme organiseret fra f.eks. Island eller Danmark. Der har endvidere være tale om stigende krydstogtturisme1, 2hvor myndighederne kun i et vist omfang har haft kendskab til, hvor krydstogtskibene satte passagerer i land, og om disse havde kendskab til f.eks. reglerne om kulturlandskaber ved gamle fangsthytter. Samfundsøkonomisk har Grønland og Ittoqqortoormiit tidligere kun i meget begrænset omfang haft gavn af denne form for turisme samtidig med, at det ikke er acceptabelt, at myndigheder i Grønland reelt ikke har haft overblik over de turismemæssige aktiviteter, der er foregået i Nationalparken. Formålet med udvikling af kvalitetsturisme i Nationalparken er naturligvis at udnytte det turismemæssige potentiale i den unikke nationalpark til gavn for Grønland og specielt Ittoqqortoormiit. Arbejdsgruppen har konkluderet, at der er betydeligt potentiale for at udvikle eksklusiv turisme i specielt Nationalparkens sydlige del op til 75 o N Danmarkshavn. Turisme i Nationalparken skal være bæredygtig også i forhold til det samfundsøkonomisk udbytte for Ittoqqortoormiit. Turismen skal udvikles, så den værner om de natur- og kulturværdier, der findes i Nationalparken. Der kan blive tale om mange former for turisme, der imidlertid alle vil have karakter af eksklusiv turisme i og med at mulighederne for antallet af turister er begrænset, når man ser bort fra krydstogtturisme. Der vil blive tale om relativ dyre turismeprodukter, hvilket i sig selv vil begrænse antallet, men til gengæld også skabe mulighed for national og lokal indtjening. Udviklingen af turisme i Nationalparken er naturligvis under lagt forvaltningsplanen. Udviklingsmulighederne hænger nøje sammen med bl.a. resultaterne af hyttearbejdsgruppen og udviklingen af infrastrukturen. Udover krydstogtturisme er der mulighed for mange andre former for turisme: Soft ekspeditionsturisme, bjergbestigning, hundeslæde-, ski og kajakture, besøg med TwinOtter på udvalgte steder, fotosafarier, eller ture med udgangspunkt i 1 Landsstyret forventer at forelægge lovforslag herom i på forårssamlingen i 2007. 5
Nationalparkområdets historie eller fauna eller geologi, besøg på Zackenberg, evt. Daneborg, og evt. fremtidige miner. De fleste problemer og udfordringer med turisme i Nationalparken gælder også for Kangertittivaq/Scoresbyfjorden. Den fremtidige turismeudvikling bør være til gavn for Ittoqqortoormiit Kommunea. Det vil være naturligt, at indfaldsporten til Nationalparken, Scorebysund Land og hele fjordområdet bliver en lufthavn ved Ittoqqortoormiit og ikke en isoleret lufthavn som Nerlerit Inaat/Constable Pynt. En flytning af lufthavnen til bynær placering vil give meget bedre muligheder for at inddrage lokalbefolkningen i turismeudviklingen og vil samtidig åbne mulighed for endagsturisme, som det kendes i Ammassalik Kommunea. Der er herunder peget på behov for indførelse af bestemmelse om lokale observatører på krydstogtskibene21. Det bør overvejes at skabe mulighed for at tildele koncessioner/eneret til bestemte aktiviteter i Nationalparken, hvilket kan være en betingelse for rentabel drift. Landsstyret vil foretage en generel vurdering af fordele og ulemper ved koncessionering2. 2 På Landsstingets efterårssamling 2007 vil der være 2. behandling af et medlemsforslag om at indføre mulighed for koncessionering/eneret til f.eks. fiskeelve eller landområder til turismeformål. 6
3. Den tredelte bæredygtighed I Greenland Tourisms strategiplan Tre vigtige år Oplæg til strategi og handling for turismen i Grønland 2003-2005 står der: Grønlands natur og kultur er enestående og udgør i sig selv landets vigtigste attraktion. Turismen skal udvikles i balance med naturen og kulturarven, så vores børn vil få mindst de samme muligheder, som vi fik af vores forældre. Kommentar [JAMA1]: GTE forelægger i løbet af foråret 2007 en ny flerårigt strategiplan, som bør anvendes til at opdatere dette afsnit. Vejen til en forsvarlig udvikling af turismen forudsætter stabil samfundsmæssig udvikling. Turisme skal forankres på alle niveauer nationalt, regionalt og lokalt for at være bæredygtig. Der er tre elementer i begrebet bæredygtig: Miljømæssig bæredygtighed, Økonomisk bæredygtighed og Social/kulturel bæredygtighed En bæredygtig turismeudvikling i Nationalparken vil derfor blive vurderet i forhold til hvor succesfuldt den formår at forholde sig til: Miljømæssig bæredygtighed vedrører den miljømæssige påvirkning af naturen i form af nedslidning, forurening, dyrelivet m.v. og påvirkningen af det visuelle miljø i form af nybygninger, etablering af anlæg, ændring af eksisterende bygninger og anlæg m.v. Økonomisk bæredygtighed drejer sig om, hvordan turismeudviklingen i området positivt indvirker på både lokaløkonomien og landsøkonomien og at sikre lokalsamfundet en reel alternativ indkomstkilde gennem turisme Social/kulturel bæredygtighed vedrører inddragelse af lokalbefolkningen - i dette tilfælde fra Ittoqqortoormiit Kommunea - i turismeudviklingen og hensyn og tilpasning til øvrige brugergrupper som forskere, fangere, Sirius o.a. 3 GTE forelægger i løbet af foråret 2007 forslag til ny flerårig strategi- og handlingsplan. 7
4. Turisme i Nationalparken Turisme i Nordøstgrønland er af nyere dato. Frem til slutningen af 1900-tallet er der kun få eksempler på egentlige turister, og disse har typisk besøgt området i forbindelse med sportsekspeditioner og i sjældnere tilfælde i eget skib eller sejlbåd. 4.1 Krydstogtsturisme Der har siden slutningen af 1990 erne været krydstogtsturisme i Nationalparken. I dag udgør krydstogtsturister den største enkeltgruppe af besøgende i Nationalparken (848 personer svarende til 69% af samtlige besøgende i 2005), fulgt af forskningsekspeditioner (26% i 2005) og sportsekspeditioner (5% i 2005). Krydstogtsskibe, der ønsker at besejle eller anløbe Nationalparken skal søge om tilladelse, og herunder beskrive den planlagte rute, evt. landgangssteder samt oplyse antallet af passagerer. I forbindelse med tilladelser gives der grundige, skriftlige instruktioner i forhold til særligt følsomme områder, og hvor det ikke er tilladt at sejle. Der findes desuden særlige skærpede regler for færdsel i bestemte situationer og på særlige steder, f.eks. nær hvalrossers landgangspladser, fuglefjelde, fældende gæs m.v. Kommentar [JAMA2]: Hele afsnittet skal opdateres med 2006- tal Alle skibe skal melde deres position hver 6. time til Grønlands Kommando (GLK). For skibe der ikke er udstyret med en automatisk satellitovervågning, betyder det at de manuelt skal melde position. GLK har noteret, at i tilfælde af dårlig radiodækning er der flere krydstogtsskibe, der vælger at springe en melding over, frem for at blive ved med at forsøge. Da GLK rutinemæssigt opstarter eftersøgningsprocedure allerede en time efter manglende positionsmelding, kan dette medføre et betydeligt og unødvendigt ressourceforbrug. Der sker ofte afvigelser fra de anmeldte ruter. Som oftest pga. is og vejr. Disse afvigelser kan ikke undgås, men de kan skabe problemer i forhold til landgang på steder, hvor der ikke er givet tilladelse. Det er et problem, at sådanne ændringer af sejlruter ikke meldes til skibspositionssystemet Greenpos. Der er normalt heller ingen kontakt til lokale myndigheder. Når skibene har gennemført årets togter skal de afrapportere til DPC/DMN. Denne afrapportering er i dag mangelfuld og kvalitetsmæssigt meget uensartet. Dette skyldes bl.a., at der ikke findes et standardiseret afrapporteringsskema, og at det ikke er fastlagt, hvilke informationer skibene skal afgive. De skibe, der sejler i Nationalparken er stort set alle ekspeditionskrydstogtsskibe eller private specialyachts. Krydstogtskibene er relativ små med typisk 50-150 passagerer. 8
Skibenes ruter starter oftest ved Danmarkshavn i nord og går gennem den sydligste del af parken til Ittoqqortoormiit. I figur 1 ses, at der efter 2002 har været en meget stor vækst i antallet af krydstogter i Nationalparken. Udviklingen hænger i et vist omfang sammen med udviklingen af krydstogtturismen ved Svalbard, idet der gennem de sidste ca. 10 år er sket det, at en del af operatørerne i Svalbard-turismen satser på transarktiske sejladser, hvor Svalbard kombineres med Nordøstgrønland og Island. Figur 1: Antal krydstogtskibe i Nationalparken 1999-2006. Kilde: DMN Figur 2 viser, at antallet af krydstogtspassagerer, der kommer i Nationalparken naturligt er forøget betydeligt med det stigende antal skibe. Det har også smittet af på det antal, der besøger Ittoqqortoormiit. Det har både betydet en væsentlig forbedret indtjening for lokale i Ittoqqortoormiit og for Landskassen i form af krydstogtpassagerafgifter 4 Passagerer på ekspeditionskrydstogter er normalt meget berejste. De vælger bevidst de destinationer og regioner, de besøger. De er typisk meget miljøbeviste og for de flestes vedkommende er det naturen, der er hovedattraktionen. Hovedparten er tyskere, englænderne, hollændere og amerikanere. De er oftest midaldrende og med en højere husstandsindkomst end gennemsnittet. Figur 2: Antal krydstogtpassager i Nationalparken 1999-2006. Kilde: DMN 4 Krydstogtpassagerafgiften afløste fra 2003 den normale havneafgift og blev fra 2006 hævet fra 300 kr./pax til 450 kr/pax. 9
Figur 2: Antal krydstogtpassager i Nationalparken 1999-2006 I dag køber stort set alle krydstogtskibene et pakkearrangement, når de kommer til Ittoqqortoormiit. Det betyder, at turistkontoret i praksis er med til at bestemme tidspunktet for anløb af byen og via pakkearrangementet kan styre krydstogtturisternes færdsel rundt i byen. Den direkte kontakt mellem turistkontoret og de forskellige operatører har lokalt vendt stemningen fra negativ til overvejende positiv samtidig med, at flere lokale i dag har direkte indtjening på krydstogtsturismen. Tidligere var der hos en del af borgerne en vis uvilje mod krydstogtturister, der ikke købte noget og dermed ikke bidrog til lokaløkonomien. Denne ændrede holdning må betegnes som en succeshistorie i forhold til muligheden for fortsat udvikling af turismen i byen, fjorden og Nationalparken. Den positive holdning gælder dog ikke alle steder i Nationalparken. Der er et problem med uautoriserede anløb ved de militære installationer som fx Daneborg. Dette er en uholdbar situation, der kræver bedre informationer om meldepligt til skibene, samt om regler for adgang til militære anlæg. Fremover bør restriktioner og regler i tilladelserne også omfatte de militære anlæg. På den anden side vil mulighed for besøg på fx Daneborg være et interessant turismeprodukt. Men det er naturligvis op til militæret at afgøre, hvorvidt dette kan tillades i praksis. Sammen med Zackenberg og hvalrosserne på Sandøen udgør Daneborg de mest interessante steder for turister i Nationalparken. 4.2 Ekspeditionsturisme Ekspeditionsturisme i Nationalparken består hovedsageligt af sportsekspeditioner, der enten kan have en bestemt lokalitet eller udførelse af en bestemt aktivitet som tema. Et eksempel er Nordøstgrønlands Kompagni Nanok s ekspeditioner, som har til formål at registrere og istandsætte gamle fangsthytter. Men ellers er der typisk tale om ekstremsport eller populærvidenskabelige ekspeditioner. Siden år 1990 har antallet af sportsekspeditioner ligget nogenlunde stabilt omkring ca. 10 ekspeditioner om året bortset fra 2000 med ikke mindre end 18 ekspeditioner se figur 3. 10
Antallet af personer har naturligt sammenhæng med antallet af ekspeditioner og har i perioden 1990-2004 ligget på 60-90 personer se figur 4, dog med 120 personer på de 18 ekspeditioner i 2000. Ekspeditionsturisterne har mange lighedstræk med krydstogtspassagererne. De har typisk rejst meget, er fra Europa eller Nordamerika, er typisk omkring 40 år og lidt flere end halvdelen er mænd. Figur 3: Antal sportsekspeditioner i Nationalparken i udvalgte år. Antallet af ekspeditioner i Nationalparken begrænses formentlig af det forhold, at der senest 3 måneder før ankomst skal ansøges om tilladelse til at besøge Nationalparken. Derfor er der stadig flest turister syd for parken. Problemet med ansøgningsfristen kan løses ved, at der indføres specielle, stående tilladelser til lokale turismeaktører til at medtage turister i Nationalparken. Der skal naturligvis indføres et regelsæt for sådanne tilladelser, herunder om evt. inddragelse af tilladelserne. (DPC er i færd med at undersøge de forsikringsmæssige aspekter ved sådanne tilladelser.) 11
5. Infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv Indfaldsvejene til Nationalparken kan opdeles i tre kategorier: luftvejen, søvejen og over land. 5.1 Luftvejen Det er i første omgang de bemandede stationer med tilhørende landingsbane der er af interesse, og sekundært de ubemandede baner til STOL-fly (Short Take-off and Landing) som TwinOtter en (TWO). De bemandede stationer med tilhørende landingsbane kan opdeles i helårsåbne og sommeråbne. Landingsbanerne er fra syd: Navn Bemanding Længde Operatør Nerlerit Inaat/ Helår 1000 m GLV Constable Pynt Mestersvig Helår 1800 m Forsvaret Ella Ø Sommer STOL Forsvaret Daneborg Helår STOL Forsvaret Zackenberg Sommer STOL DPC Danmarkshavn Helår STOL TeleGreenland Station Nord Helår 1700 m Forsvaret Tabel 1: Bemandede landingsbaner i Nordøstgrønland Øvrige baner Ved Brønlund Hus og Kap Harald Motke findes der ubemandede grusbaner der kan tage større fly. Derudover er der ved en række af SIRIUS depoter STOL-baner og om vinteren er det muligt for TWO at lande på isen med ski de fleste steder i Nationalparken og i Scoresbysund Fjordsystem.. Ligeledes er der fire STOL-baner i Scoresbysund fjordsystemet, på hhv. Milne Land, ved Ankervig, ved Myggbukta og ved Storesten. Muligheden for at anvende STOL-baner og lande på havisen kan vise sig særdeles vigtig i forbindelse med turisme, idet det åbner mulighed for sightseeingprægede rundture for pengestærke - turister, hvor en række lokaliteter besøges i løbet af kort tid. 12
5.2 Søvejen Med sin vidt forgrenede kyststrækning og de stadig mindre mængder af is er søvejen en oplagt måde at komme ind i Nationalparken. Der er mange gode naturhavne, ikke mindst i Nationalparkens sydlige del. Men der er ikke i Nationalparken nogen form for havneanlæg, der kan modtage større skibe, så al landgang må ske med mindre både. Lokale turismeaktører kan anvende mindre både til ture til eller i Nationalparken. Men en sådan trafik vil også kræve kontrol med landgangssteder. Kontrol med hvilke skibe og både, der anløber Nationalparken, er vanskelig. SIRIUS patruljerer kun en meget begrænset del af Nationalparken syd for Daneborg med skib og oftest i forbindelse med udlægning af depoter. U dover krydstogtskibene er der i dag ingen organiseret transport af turister via søvejen i nationalparken. Det reducerede islæg har været medvirkende til at gøre denne udvikling mulig. 5.3 Over land Adgang til Nationalparken over land sker i dag primært fra Parkens sydlige grænse. Ekspeditioner over indlandsisen vælger oftest at krydse med udgangspunkt i Isortoq i Ammassalik Kommunes og starter eller slutter derfor ikke i Nationalparken. Nationalparken grænser op mod Qaanaaq Kommunea så langt mod nord, at kun turisme af ekspeditionskarakter færdes i disse områder. Det er langt fra hvert år at sådanne ekspeditioner bliver gennemført. Fra syd er det derimod langt simplere at komme til Nationalparken over land. Ittoqqortoormiit Kommunea grænser op til den sydlige del af Parken, og byen ligger ikke mere end 1-2 dages slæderejse fra Nationalparken. Næsten årligt tager lokale fangere fra Ittoqqortoormiit på jagt i Nationalparken, hvorimod den stadig ekspanderende slædeturisme i kommunen endnu kun i begrænset omfang når op i Nationalparken. Om sommeren er det ligeledes muligt at vandre ind i Nationalparken. Alle turisme grupper har hidtil valgt at starte fra et udgangspunkt inde i Nationalparken, hvortil de er blevet transporteret primært med fly og sekundært med skib. En del vandre grupper vælger hvert år at vandre i området omkring Kangertittivaq/Scoresbyfjorden, hvor de i dag primært transporteres ind med skib eller starter fra Constable Pynt med fly. 13
6. Fremtidens infrastruktur i Nationalparken i turismeperspektiv Udviklingen af den fremtidige infrastruktur vil primært dreje sig om adgangsmulighederne via søvejen og luftvejen. 6.1 Ittoqqortoormiit Porten til Nationalparken Det vil være en fordel kun at have én indfaldsport til Ittoqqortoormiit og Nationalparken. Det bør være en bynær lufthavn ved Ittoqqortoormiit i stedet for den nuværende ved Nerlerit Nunaat/Constable Pynt. En bynær lufthavn vil give betydelig bedre muligheder for udvikling af turismen både i Kangertittivaq/Scoresbyfjorden og Nationalparken, og give mulighed for endagsturister fra Island, som det kendes fra Tasiilaq/Kulusuk. Det vil styrke den lokale forankring og beskæftigelsesmuligheder. En bynær lufthavn vil fjerne behovet for helikopterforbindelse mellem by og lufthavn og naturligvis billiggøre både turisters og lokalbefolkningens rejse r til og fra området. I forbindelse med en bynær lufthavn bør der etableres servicefunktioner, som turister, ekspeditioner og videnskabsfolk såvel som for logistisk personel har behov for før og efter deres ophold i Nationalparken og fjordsystemet. Det vil sige hotel og anden indkvartering, restaurant, butik med salg og udlejning af ekspeditionsgrej, souvenirbutik, informationscenter, udbud af kurser etc. Ud over det faste personel tilknyttet lufthavnen, vil der altså blive mulighed for en række funktioner og arbejdspladser med opgaver, der ikke direkte vedrører selve beflyvningen. Det drejer sig om personale ved lufthavnen, hvor der i dag kun er få lokale beskæftiget ved Nerlerit Nunaat/Constable Pynt) observatører på krydstogtskibe og turistguides, logistikpersonel, personale på hotel, restaurant, kiosk mv., formentlig 20 25 hel- og deltidsarbejdspladser, der kan vokse med stigende krydstogt- og anden turisme. Hvis Hjemmestyret overtager patruljering og overvågningen fra Sirius i den sydlige del af Nationalparken vil der blive tale om mulighed for yderligere lokal beskæftigelse på op mod 10 personer. Al flyvning5 til og fra Nationalparken - bortset fra forsvarets flyvninger til Station Nord - bør altså foregå via Ittoqqortoormiit og derfra videre ind i Nationalparken med STOL-fly eller helikoptere. 6 Her tænkes særligt på forskere på Zackenberg, telemandskab på Danmarkshavn og miltært personel på Daneborg, Ella Ø og Mestersvig. 14
6.2 Netværk af STOL-baner For at varetage såvel Nationalparkens status og i forhold til Biosfære zoneringen, vil det optimale være at udvælge et begrænset række landingsbaner i selve Nationalparken, hvortil turister og sportsekspeditioner kan blive transporteret. Videnskabelige ekspeditioner kan naturligvis have behov for transport til særlige lokaliteter. For den egentlige turisme og sportsekspeditioner kan der udpeges lokaliteter, der kan være udgangspunkter for henholdsvis sommer- og vinterturisme. Eksempelvis Krumme Langsø til sommervandringer, og Myggbukta på Hold With Hope som udgangspunkt for vinterturisme. I bilag 1 er der en nærmere opremsning af relevante steder. STOL-banerne på Ella Ø, Daneborg, Danmarkshavn og Zackenberg anbefales opretholdt og kan efter nærmere aftale med henholdsvis Grønlands Kommando, Tele og DPC muligvis i et vist omfang benyttes til specialturisme og forskergrupper. I forbindelse med kommende råstofefterforskning i området vil der sandsynligvis blive anlagt nye midlertidige baner. I forbindelse med disse anlæg, må STOL-netværket revideres, og der skal for hver enkelt bane laves en plan for enten overtagelse og fremtidig brug eller for fuld retablering af naturområdet. 6.3 Havneanlæg Som beskrevet foran er det overvejende krydstogtsskibe, der i dag benytter søvejen i forbindelse med turisme i Nationalparken. Det betyder, at søvejen er et område, hvor infrastrukturen bør udvikles. Udover den bynære lufthavn, bør der etableres et mindre havneanlæg i Ittoqqortoormiit. Ittoqqortoormiit Kommunea arbejder i dag for at få anlagt en lufthavn ved Storesten ganske få kilometer fra Ittoqqortoormiit by. Mellem Ittoqqortoormiit by og Storesten er der to naturhavne, Amdrup Havn og Fox Havn. For at etablere en vejforbindelse fra Ittoqqortoormiit til Storesten må der bygges en dæmning og en mindre bro over mundingen af Amdrup Havn. Bliver dette en realitet, er der samtidig skabt mulighed for en perfekt havn, der kan bruges i forbindelse med søværts adgang til Nationalparken. Søvejen til Nationalparken kan være et alternativ til luftvejen om sommeren. Mindre skibe eksempelvis 45 fods motorbåde - vil på få timer kunne nå op i Nationalparken. De vil kunne yde logistisk støtte til ekspeditioner i form af proviant og materiel transport, og de vil kunne arrangere krydstogter for mindre grupper af turister og transportere vandre- og klatregrupper. Det vil være nødvendigt at etablere brændstofdepoter, skibene 15
kan støtte sig til. Eksempelvis er Noret ved Mestersvig en god naturhavn og et oplagt sted at landsætte og hente turister. En lufthavn og et havneanlæg i Ittoqqortoormiit vil åbne mulighed for og er en betingelse for - udvikling af turisme i forøget målestok i Nationalparken og Ittoqqortoormiit samt i fjordsystemet. Mindre krydstogtsskibe vil kunne skifte passagerer i Ittoqqortoormiit. Der vil blive meget bedre muligheder for at involvere lokalbefolkningen i turisme og skabe mulighed for indtjening og beskæftigelse lokalt og dermed også skatteindtægter - ved overnatningsfaciliteter, salg af souvenirs, tur- og andre oplevelsesprodukter. De turismeprodukter og former, der udvikles i Nationalparken må naturligvis tage hensyn til den overordnede forvaltningsplan, derunder fredede områder, kulturlandskaber, dyrelivet, lokalbefolkningens jagt, forskningsaktiviteter, mineralefterforskning og virksomhed samt SIRIUS s aktiviteter. 6.4 Sæson for turisme i Nationalparken/MAB-området Højsæson for turisme vil være juli september om sommeren og marts maj om vinteren. Naturens sårbarhed afhænger i høj grad af årstiden. Fra december til maj er området dækket af sne, der i høj grad beskytter landområderne. I denne periode er der heller ikke fouragerings- og ynglepladser. I sommermånederne er jordoverfladen derimod ubeskyttet i langt højere grad. Jorden er sårbar efter frosten forsvinder, kulturskatte ligger blottet og en lang række dyr har etableret yngle- og fourageringspladser. Som udgangspunkt bør der om sommeren derfor ikke være turisme eller anden aktivitet ved unikke fourageringspladser, hvor attraktive disse end må forekomme for turister. Enkelte lokaliteter som eksempelvis Sandøen i Young Sund hvor der sommeren igennem er landgangsplads for 20 til 60 hvalrosser; Daneborg, hvor Østgrønlands største Edderfuglekoloni holder til; Myggbukta, hvor de kortnæbbede gæs taber svingfjerene bør efter biologernes nærmere anvisninger ikke besøges i dele eller hele året. Derimod er der en række mindre sårbare steder, der kan besøges flittigt, uden at dette i særlig grad vil have skadelig indvirkning på miljøet. På Svalbard har der været identificeret lokaliteter af sammenlignelig miljø- og kulturmæssig værdi, hvor en lokalitet er blevet lukket for offentligheden, mens den anden er blevet åbnet for en begrænset turisme. Sammenligning mellem status på sådanne to lokaliteter kan udover at give turisterne enestående oplevelser give forvalterne vigtige data til en fremtidig forvaltning. 16
6.5 Turismeformer På grund af den vanskelige tilgængelighed til Nationalparken og de særlige beskyttelseskrav, der er nødvendige, bør turismestrategien for området koncentreres om få turismeformer, der medfører mindst mulig påvirkning af natur og dyreliv og samtidig giver flest mulige indtægter til lokalsamfundet og landskassen. Der kan peges på følgende turismeformer, der umiddelbart vil kunne leve op til kravene, forudsat der er den nødvendige kontrol: Krydstogtsturisme Fotosafarier Ekspeditionsturisme Flyvninger med TWO eller helikopter Adventure-turisme (kajak, klatring mv.) Besøg på Zackenberg og Daneborg7 Besøg ved eventuelle miner 7 Udviklingen af turismen bør foregå sideløbende med en kompetenceudvikling af guider og lokale turismeoperatører i Ittoqqortoormiit. Bortset fra krydstogtsturismen fordrer de forskellige turismeformer indkvarteringsmulighederne af forskellig standard på udvalgte lokaliteter. Der bør som minimum skabes mulighed for at etablere 2-4 lodges/hytter af høj kvalitet, gerne med udgangspunkt i de eksisterende stationer. Sådanne lodges vil kunne danne basis for eksklusiv turisme med fokus på områdets natur- og kulturhistoriske værdier. Hvis private skal stå for opførelse af sådanne lodges kan det være nødvendigt med indførelse af den omtalte mulige lovgivning om koncessioner/eneret. I bilag 1 er der et idékatalog over turismeprodukter i Nationalparken. I bilag 2 er der en oversigt over turistattraktioner i Nationalparken opdelt på sommer og vinter. 7 I Nordsverige kendes eksempler på, at private firmaer er oprettet specielt til at vise turister rundt på forksningsstationer (Esrange rumforskningsinstitution).i Kiruna har malmminen 25.000 turister årligt uden at reklamere specielt for besøg af turister. 17
6.6 Oprydningskampagne Der er behov for en oprydning/fjernelse af affald fra den sydlige del af Kangertittivaq/Scoresbyfjorden til og med Danmarkshavn, hvor der flere steder findes uheldige spor efter nyere menneskelig aktivitet. Det er især ved de fangsthytter, by og tidligere bygder og bebyggelser, der er behov for oprydning. Oprydning bør varetages af Ittoqqortoormiit Kommunea og involvere lokalbefolkningen og kan tilrettelægges i samarbejde med Greenland Tourism og relevante instanser under hjemmestyret. Der kan gennemføres en oprydningskampagne med henblik på at skabe en mentalitetsændring mht. forurening af natur og by, så det så vidt muligt undgås at skulle gennemføre oprydninger igen om få år. 18
7. Anbefalinger for udvikling af turisme i Nationalparken Udviklingen af turisme i Nationalparken og i Kangertittivaq/Scoresbyfjorden skal som forudsætning ske på et bæredygtigt grundlag. Udviklingen bør være økonomisk og social/kulturel bæredygtig for lokalsamfundet. Det betyder, at lokalesamfundet skal have et positivt økonomisk udbytte af turismeudviklingen samtidig med at sociale og kulturelle forhold, herunder kulturlandskaberne i Nationalparken ikke ødelægges, men gerne forbedres/styrkes. Endvidere bør turismen være miljømæssig bæredygtig, det vil bl.a. sige, at turismen i Nationalparken ikke må give større nedslidning end naturen selv kan genoprette og der må ikke blive forureningesproblemer i form af affald eller udledning af f.eks. olie fra skibe. Hjemmestyrets bekendtgørelsen nr. 7 af 17. juni 1992 om Nationalparken i Nord- og Østgrønland bør ændres, så den tager højde for organiseret turisme i Nationalparken. En række overordnede forhold som logistikfunktionen og opsynet med i det mindste - den sydlige del af Nationalparken bør overvejes politisk. Nedenfor er der en oversigt, over de forhold, der bør iagttages og vurderes i forbindelse med de fremtidige bestemmelser om Nationalparken for så vidt angår turismen: Adgangskrav Betingelserne for og administrationen af adgang bør tilpasses til de forskellige brugergrupper, der kommer i Nationalparken. Det bør vurderes, om lokal organiseret turisme kan få hel- eller flerårige tilladelse(r) til at bringe turister ind i Nationalparken. Der bør udarbejdes særlige regler for henh. videnskabelige ekspeditioner, krydstogtsejlads (se nedenfor), privat turisme og lokales adgang til parken. Observatører Der bør indføres krav om observatører på krydstogtskibe. (Landsstyret forventes at fremsætte lovforslag herom på forårssamlingen i 2007.) Logistikfunktionen Logistikfunktionen, der i dag varetages af DPC (dog pt. udliciteret til??) bør overgå til Grønland og så vidt muligt varetages af private virksomheder i Ittoqqortoormiit. Parkbetjente/Rangers Det bør i lighed med nationalparker i andre lande overvejes at indføre en 19
grønlandsk rangerordning, der skal have ansvaret for tilsyn og kontorl med færdsel og naturen i nationalparken. En sådan ordning kunne i første omgang omfatte området op til 75 o N. Opgaven skal overgå fra Sirius-patruljen, men kan evt. udføres i et samarbejde med denne. Sirius s fremtidige opgaver i forhold til naturforvaltning Hvis en grønlandsk rangerordning ikke indføres, bør der optages forhandlinger med Staten/Forsvaret om de fremtidige opgaver for Sirius-patrulje, herunder naturforvaltning. Lodges/hytter (indkvarteringsmuligheder) Der bør skabes mulighed for anlæggelse af to til fire privatejede lodges af høj standard til turister. Disse kan evt. anlægges i tilknytning til eksisterende stationer. Koncessionering/eneret Hvis der indføres lovmæssigt grundlag for koncessionering/eneret til private turistoperatører I Grønland til visse områder, bør sådanne regler også gælde for Nationalparken. Områder som turister har adgang til Der skal udpeges områder, som turister har adgang til, herunder hvor krydstogtskibe må sætte passagerer i land. Det bør endvidere fastlægges, hvilke områder, der under ingen omstændigheder er adgang til no go areas af hensyn til natur og dyreliv. Sådanne bestemmelser kan være sæsonafhængige. Koncessionering/bBegrænsning af adgang Der bør indføres regler, der giver mulighed for at begrænse adgangen til Nationalparken ud fra en vurdering af, hvor mange turister, herunder krydstogtturister, Nationalparken naturen i Nationalparken kan klare. FinansieringAfgifter for besøg I Nationalparken Det bør overvejes at indføre særlige afgifter for adgang til Nationalparken. Dette kan gælde både for turister og videnskabelige ekspeditioner. Afgifterne kan være (med)finansieringsgrundlag for rangerordningen og vedligeholdelse. 20