Demensenheden Yderligere oplysninger om demens: www.videnscenterfordemens.dk www.alzheimer.dk/roskilde www.aeldresagen.dk Demenslinien 58 50 58 50 om samtale og samvær med mennesker med en demenssygdom Greve Kommune Demensenheden Rådhusholmen 8 2670 Greve demensenheden@greve.dk Telefon 43 97 88 31 Telefon 43 97 88 33
Mod stranden ved Mosede om samtale og samvær er udgivet af Demensenheden Demensenhedens adresse og telefonnummer Nældebjerg Plejecenter Demensenheden Rådhusholmen 8 2670 Greve Telefon 43 97 88 31 Telefon 43 97 88 33 11 2 11
Det er vigtigt, at du hele tiden husker på, at Indhold Få gode råd om samtale og samvær med mennesker med en demenssygdom En historie Historien om den lille mus og den store skade Forestil dig, at en af dine gode venner en dag ringer til dig og inviterer dig til at komme og se hans nye hus. Han fortæller dig, at du bare kan tage hjem til ham, så vil han komme lidt senere nøglen ligger under måtten. Du tager forventningsfuldt af sted og lukker dig ind, tænder lys i entreen og videre ind i stuen, så sætter du dig sofaen og venter på din ven. Men i huset bor der også en lille mus, og netop som du har fået dig sat i sofaen, gnaver den sig igennem en ledning i husets kælder med det resultat, at strømmen forsvinder fra hele huset. toilettet? Det kan du ikke huske at have set i stedet kan du huske, at du lagde mærke til skarpkantede møbler i stål og glas og var der ikke også et trin et sted? Du tør ikke at rejse dig af skræk for at komme til skade. Hvad skal du nu gøre, og hvor længe skal du vente? Du sidder alene i mørket i et hus, du ikke kender, med uindfriede behov! Sådan er konsekvensen af diagnosen for mennesker med demens. Frit efter Berit Bødker, Pædagogisk konsulent, I begyndelsen er du lidt forskrækket; trøster dig med, at din ven snart vil dukke op og løse problemet. Der sker bare det, at din ven ikke dukker op! Tiden går og mørket tager til. Efter et stykke tid begynder du at føle dig sulten, og du trænger egentlig også til at komme på toilettet men hvor er 10 3
Det er vigtigt, at du hele tiden husker på, at Tur på Hundige Havn en kold og smuk vinterdag Når du er sammen med et menneske med en demenssygdom tænk over; At der kan være problemer med at genkende velkendte ting og personer: At der kan være problemer med at huske: Det betyder i praksis, at det kan være et problem at genkende dig, til trods for, at du er kommet i hjemmet over et længere tidsforløb eller er en nær slægtning. Du skal tænke over, at du kan opleves som en fremmed person, hver gang du træder indenfor døren. Det betyder i praksis, at det kan være svært ved at huske navne og forbinde dit navn med, hvem du er og dermed din hensigt med besøget. At der kan være problemer med sproget som: Forståelsesproblemer: Ord kan genkendes, men betydningen kan nødvendigvis ikke forstås. Undgå derfor lange sætninger, hvori der indgår mange beskeder. Hjælp med at vælge: Mange mister evnen til at tage initiativ og dømme. Undgå for mange valgmuligheder, støt ved at give en eller to muligheder.. Eks. Jeg vil invitere dig på kaffe og kage og aldrig Har du lyst til? Ofte er det sådan, at du ved din optræden, duft, stemme, påklædning eller andre karakteristika, kan skabe tryghed i samværet. Jo flere sanseindtryk,jo større genkendelighed. Udtryksproblemer: Det kan være vanskeligt at finde ordene, og derfor kan det være svært for pårørende at spørge ind til, hvilken hjælp der ønskes. 4 9 9
Det er vigtigt, at du hele tiden husker på, at Frisk brygget kaffe og kage Disse reaktioner viser, at vi ofte har overskredet en grænse. Vi er ikke altid i stand til at forstå eller tolke årsagen til reaktionen, men vi må prøve os frem. Undgå at give nederlag dem har hun/han haft nok af i sin forvirrede verden, efterhånden som sygdommen er skredet frem: Gang på gang opleves situationer, hvor det kan være svært at svare for sig, ikke kunne finde ud af at gøre ting, bedes om, i den almindelige dagligdag. Vis forståelse for handlemåden. Det kan være at tingene gøres anderledes, hvis han/hun evnede det. Efterstræb og arbejd for succeser. Indhent kendskab til tilværelsen før sygdommen. Evt. ved at lave mit live, som en fortælling. Brug tidligere succesfulde oplevelser i samtalen/samværet. Forsøg at anerkende og forstå tanker og følelser det styrker selvværd og viser respekt. Prøv at le sammen: Det er befriende for begge parter, og det er en god måde at få kontakt Prøv at genkalde den humoristiske sans. Vis kærlighed: Kniber det med at holde en samtale i gang, så sid også engang imellem bare og hold hinanden i hånden. Det er ofte den følelsesmæssige side af tilværelsen, som spiller den største rolle, jo mere kærlighed og tryghed, du kan give, jo bedre. Knus eller kram kan være rigtig godt, og vær opmærksom på hvor grænserne er, den kan ændre sig fra situation til situation, og fra person til person., når du er sammen med et menneske med en demenssygdom Præsenter dig altid ved navn, og hvem du er: Eks. 1: Goddag fru Jensen, mit navn er Birthe, Jeg er hjemmehjælper Eks. 2: Hej mor, det er Jytte, din datter Smil - det viser venlighed! Giv tid, så personen får mulighed for at sanse dig: Afvent opmærksomhed og ha øjenkontakt inden en samtale kan begynde. Stå foran, kom ikke bagfra. Tal altid direkte til den, du vil i kontakt med. Brug korte og præcise sætninger, når du skal give én besked. Tal langsomt, klart, enkelt og tydeligt: Brug få og enkle ord. Tal aldrig i barnesprog. Undgå lange sætninger, hvori der indgår mange beskeder. Brug direkte tale - har du ikke set - vil du ikke - synes du ikke også - er ikke direkte tale og kan sende dobbeltsignaler, hvis man har problemer med sproget. Skal du gentage et spørgsmål, - så gentag det, lad være med at omformulere det i første omgang. Du kan komme til at bryde en tankeproces, der måske er i gang. Ved manglende forståelse/opfattelse af ordet, gentag det første og afvent, - forsøg derefter med et andet ord for samme emne. Husk på at der kan være brug for god tid fra beskeden gives til den opfattes og besvares: 8 5 5
Det er vigtigt, at du hele tiden husker på, at Fri som fugle Tal om én ting af gangen. Spørg om én ting af gangen, undgå at opfordre til valg mellem flere ting. Brug ikke indskudte sætninger. Undgå overflødige ord, fyldord og slang. Vær opmærksom på, at det kan være det sidste ord, der opfattes og giver mening. Ord som op/ned, frem/tilbage, ud/ind kan være svært at forholde sig til. Undgå spørgsmål vedr. hukommelsen, kan du huske prøv nu at husk har du glemt osv Stil ledende spørgsmål: Spørg ikke Hvad hedder dine børnebørn? Brug dit kropssprog flittigt: Brug kropssprog og vær opmærksom på, at det passer til hvad du siger. Udstrål venlighed og imødekommenhed og skab tillid. Husk dit kropssprog lyver aldrig Vis med dine bevægelser, hvad du vil have den demensramte til at gøre: Brug rolige bevægelser, fortæl gerne, men roligt hvad du foretager dig lige nu men ikke hvad du har tænkt dig at gøre om en halv time eller i morgen. Peg f.eks. på stolen, så du viser, at man kan sætte sig. Prøv at aflæse kropssproget det udtrykker ofte mere end ord. Gør eventuelt brug af små ritualer: Eks.: Efter at have hilst, sætter I jer sammen og får en kop kaffe, mens han får lov at fortælle. Eks.: Når du skal gå, sørger du for, at virker rolig, sætter evt. musik på, serverer drikkevarer. En demensramte gør det, du gør - spejler sig i dig: F.eks. ser den demensramte på dig, når han skal huske, hvordan man bruger kniv og gaffel. Det gælder derfor om at være et godt spejl. på bare det er lagt i rigtig rækkefølge, andre skal guides ned i mindste detalje som f.eks. Løft højre ben, tag bukserne på højre ben, løft venstre ben osv. Undgå at stresse: Stress opstås, når vi presser os selv eller bliver presset af omgivelserne. Når man er stresset, oplever man sig selv som anspændt, rastløs, irritabel, utålmodig og mister overblikket. Når du er stresset, udsender du signaler. Dit kropssprog lyver aldrig, og det kan skaber forvirring og utryghed, der kan udløse reaktioner som vrede, uro, vandren, indesluttethed, råben etc. Spørg i stedet: Dine børnebørn, er det ikke Tommy og Louise, de hedder? 6 Det kan være svært at finde navneord og har derfor svært ved at udtrykke sig: I stedet for at sige kop, kan en demensramte sige det man drikker kaffe af! Forklar med få ord og vis hvad du vil gøre - guidning. Husk kun én ting ad gangen: Nogle demensramte kan selv tage tøj 7 7