Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks



Relaterede dokumenter
Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Den nationale database

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

FOA-medlemmernes sundhed

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Anne Illemann Christensen Seniorrådgiver Region Syddanmark

Sundhedsprofilens resultater

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Social ulighed i sundhed og sundhedsadfærd

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Sundhedsprofil Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

TEMAMØDE OM ALKOHOL TIRSDAG DEN 4. DECEMBER 2012 KL Kristina Galsgaard Læge FBE Kirurgi Syd, Aalborg Sygehus

Udviklingen indenfor: Helbred og trivsel Sygelighed Sundhedsvaner Mental sundhed

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Social ulighed i indlæggelser

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Helbred og sygefravær

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Godt fire ud af ti privatansatte har intet sygefravær

Den Nationale Sundhedsprofil

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Præsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

Fælles udvalgsmøde om sundhed 13. juni Familie- og Socialudvalget Beskæftigelsesudvalget Sundheds- og Kulturudvalget

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

BILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

DANSKERNES SUNDHED DEN NATIONALE SUNDHEDSPROFIL 2017

Oplæg om ensomhed blandt ældre

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark /14

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sådan står det til med Sundheden i Nordjylland resultater. 12. september 2007 Niels Kr. Rasmussen

Sammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader

Evaluering af Uge 40-kampagnen November 2015

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Lillebælt

Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?

Ulighed i Sundhed skal der differentieres i sundhedstilbud? Torben Mogensen, Vicedirektør

Arbejdstempo og stress

Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

2.1 Helbredsrelateret livskvalitet

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Stressbehandlingskonferencen 8. januar 2016 Iben Holbæk Lundager, MSc. Public Health Projektleder Tjek dit helbred.

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sygehus Sønderjylland

Sundhedsprofilens resultater

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Spørgeskema til dig som vægtstopper

Høring om lov om røgfri miljøer

Hvordan har du det? 2010

Systematisk registrering af livstilsrisikofaktorer og intervention i almen praksis Anders Halling Professor i almen medicin, praktiserende læge

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

Mødesagsfremstilling

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

AL-SALAHIYAH SKOLEN 1/8

Monitorering af dødeligheden blandt mennesker med en sindslidelse i Region Syddanmark Resumé af rapport for

8 SOCIALE KONSEKVENSER VED ALKOHOLOVER- FORBRUG

MENTAL SUNDHED. På arbejdspladsen. Kommunalt Sundhedsforum Bygaden 2, Høje Taastrup. Den 26. november 2015

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

1. Vision for Sundhedsaftalen

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Ledighedsbekymring og jobsikkerhed

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Transkript:

Sundhedsprofil 2013

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks

Kilde: Danmarks Statistik Middellevetid i Danmark

Et paradoks Middellevetiden for kvinder (ca. 82 år) er væsentlig højere end for mænd (ca. 78 år) men. som vi skal se nu, har mænd færre sygdomme, funktionsindskrænkninger og helbredsproblemer end kvinder!!!

Helbred kvinder versus mænd

Helbred kvinder versus mænd

Andel, der har dårligt mentalt helbred, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper.

Andel, der føler sig meget ofte eller ofte nervøs eller stresset.

Andel, med meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage.

Specifikke sygdomme

Specifikke sygdomme

Specifikke sygdomme Sammenhængen mellem køn og sygdomshyppighed afhænger af den specifikke sygdomstilstand.

Hvorfor dette mønster? Har kvinder reelt flere problemer med helbredet eller rapporterer de bare flere problemer?..og hvorfor rammes mænd af de svære sygdomme

Hvorfor dette mønster? Flere forklaringsmuligheder Rapportering af symptomer Sociale og samfundsmæssige roller og vilkår Biologiske mekanismer Sundhedsadfærd

Kønsforskelle i rapportering af symptomer og sygdom

Overrapporterer(overdriver) kvinder om sygdom sammenlignet med mænd?

Kønsforskelle i sociale og samfundsmæssige roller

Arbejdsdeling i hjemmet Kilde: Socialforskningsinstituttet Hvad kvinder og mænd bruger tiden til, 2003

Sjældent indflydelse på arbejdsopgaver, Erhvervsaktive i alderen 16-64 år.

Sygefravær indenfor de seneste 14 dage opgjort efter psykisk arbejdsmiljø.

Kønsforskelle i Sundhedsadfærd

Sundhedsadfærd - kønsforskelle

Andel med længerevarende (3-4 uger) hoste eller hæshed inden for den seneste måned, der ikke har søgt læge. Procent

Biologiske forklaringsmekanismer Immunapparatet autoimmune systemiske sygdomme Testosteron virker immunreducerende hos kvinder sker det oftere at immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne væv og organer. Fører blandt andet til øget hyppighed af visse gigtformer. Hormonelle forskelle Østrogen sænker LDL-kolestorol og øger HDL-kolesterol. Kan sænke risikoen for hjertekar-sygdomme. Genetiske forskelle XY-kromosompar versus XX-kromosompar

Forklaringen på paradokset er uden tvivl multifaktoriel dvs. et mix af:

I et land som Danmark, hvor der er stor lighed, er det paradoksalt, at uligheden i sundhed er så udtalt. Det skal vi have rettet op på. Sundhedsminister Nick Hækkerup

Sundhedsprofil fra 2010 til 2013

Udvikling fra 2010 til 2013 Selvvurderet helbredsfaktorer Føler sig ofte eller meget ofte nervøs eller stresset. Procent Mænd Kvinder

Meget generende smerter eller ubehag inden for de seneste 14 dage Mænd Kvinder

Dårligt mentalt helbred, Procent Mænd Kvinder

Tempoet i samfundet er steget, tempoet på arbejdspladsen er steget og vores forventninger til os selv er eksploderet. Og det er ikke alle, der kan følge med. Unge kvinders forventninger til sig selv er eksploderet. Jagten på det perfekte liv driver alt og hvis det så ikke lykkes, giver det mentalt bagslag. Peter Qvortrup Geisling Læge og journalist

Vi har længe set en tendens til, at unge kvinder føler sig stressede og mere sårbare, men vi ved ikke helt præcist, hvad der ligger bag kvinder vil gerne være perfekte og ikke lave fejl, og hvis man ikke accepterer fejl, føler man sin værdi truet. Og kvinder føler i langt større grad end mænd deres værdi truet, hvis de løber ind i modgang Irene Oestrich, leder af Center for Kognitiv Terapi på psykiatrisk center i Roskilde.

Hele tiden eller det meste af tiden problemer med at acceptere sin krops udseende i de seneste 4 uger

Oplevelse af at være utilfreds med sig selv i de seneste 4 uger

Drøft: Det går den forkerte vej med den mentale sundhed særligt for unge kvinder Hvilke muligheder har kommunerne for at gøre noget ved det?

Rygning Alkohol Kost Fysisk aktivitet Overvægt Sundhedsadfærd

Sundhedsadfærd 2013

Andel der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse i forbindelse med alkoholindtag

Stillesiddende fritidsaktivitet

Sundhedsadfærd i forhold til uddannelsesniveau Alder 25 år eller derover. Køns- og aldersjusteret OR

Højrisikogrænsen for alkoholindtag og uddannelsesniveau

Andel, der overskrider højrisikogrænsen i kommunerne. Procent 6,3 % 4,6 % 14,5 % 13,5 %

Ønske om adfærdsændring

Andelen der ønsker at ændre sundhedsadfærd blandt udvalgte undergrupper

Andel der ønsker rygeophør blandt rygere

Andelen der ønsker at ændre sundhedsadfærd blandt udvalgte undergrupper

Andel, der gerne vil nedsætte alkoholforbruget, blandt borgere, der overskrider højrisikogrænsen % Mænd (32,8 %) Kvinder (26,5 %)

Er dit alkoholforbrug skadeligt for dit helbred? Blandt borgere der overskrider højrisikogrænsen

Sygdomme forbundet med alkoholindtag

Sundhedsstyrelsens 7 anbefalinger om alkohol - 2010 1) Intet alkoholforbrug er risikofrit for helbredet 2) Drik ikke alkohol for din sundheds skyld 3) Lav risiko for sygdom op til 7 genstande/ugen for kvinder og 14 for mænd 4) Høj risiko for sygdom 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd 5) Stop før 5 genstande ved samme lejlighed 6) Gravide skal undgå alkohol 7) Ældre skal være særlig forsigtige med alkohol

Aktiv transport og afstand til arbejde Vigtigste transportmiddel opdelt på afstand til arbejde/uddannelse Ca. 20000 borgere

Ændringer i sundhedsadfærd 2010 til 2013

Udviklingen i udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd.

Ændring i andel, der overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse 20,9 % (2010) - 19,1 % (2013)

Ændring i andelen af dagligrygere, procent 22,1 % (2010) - 19,0 % (2013)

Ændring i andelen af dagligrygere -4,9 % -5,0 %

Ændring i andel der overskrider højrisikogrænsen (gns -0,4 %) -3,7 % -3,3 %

Udviklingen i udvalgte indikatorer for sundhedsadfærd.

Ændring i andel der spiser frugt dagligt -10,8 % -9,3 %

Dødsfald i Danmark relateret til forskellige risikofaktorer. Årligt antal dødsfald for mænd og kvinder

Har af økonomiske grunde måttet undvære at købe frisk frugt eller grønt inden for de seneste seks måneder.

Et samlet billede på sundhedsadfærd Dagligrygning, alkohol, svær overvægt, usund kost og stillesiddende fritid. Rangsum - Justeret for køn og alder. 33 94 32 100

Tolkning af data fra sundhedsprofilen

Et par eksempler Andel, der ryger dagligt. 2010-2013. Procent, ændring i procentpoint og 95 % sikkerhedsgrænser

Stikprøve versus total-population

Et par eksempler Andel, der ryger dagligt. 2010-2013. Procent, ændring i procentpoint og 95 % sikkerhedsgrænser

95 % sikkerhedsgrænser Angiver størrelsen af måleusikkerheden Sikkerhedsgrænserne (95 % CI), angiver et område inden for hvilket, man kan være 95 % sikker på, at den sande værdi for hele populationen ligger. Beregningen af sikkerhedsintervallet er baseret på statistiske metoder.

Et eksempel sikkerhedsgrænser

Gode råd til tolkning af forskelle over tid indenfor de respektive kommuner I. Kig først efter om der er en betydelig ændring på regionsniveau (eventuelt nationalt niveau) for den pågældende parameter. II. Kig dernæst efter, om der er et mønster på tværs af kommuner (eller lignende indikatorer). III. Kig endeligt på den pågældende kommune, hvor der skeles til sikkerhedsgrænserne og størrelsen af forskellen.

Et par eksempler Andel, der ryger dagligt. 2010-2013. Procent, ændring i procentpoint og 95 % sikkerhedsgrænser Er der her et reelt fald, eller kunne der være en uændret andel rygere i Assens?

Andel, der ryger dagligt. 2010-2013. Ændring i procentpoint og 95 % sikkerhedsgrænser

Overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag, Procent Mænd Kvinder

Overskrider højrisikogrænsen for alkoholindtag nationale tal, Procent Mænd Kvinder

Med tiden kan vi blive klogere

Andel med langvarigt sygefravær inden for det seneste år blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tak for opmærksomheden

Ændring i andelen med stillesiddende fritidsaktivitet

Andel der har været hos egen læge indenfor de seneste 12 måneder.

Usundt kostmønster

Multiple testing In general, if we perform m hypothesis tests, what is the probability of at least 1 false positive? P(Making an error) = α P(Not making an error) = 1 -α P(Not making an error in m tests) = (1 -α) m P(Making at least 1 error in m tests) = 1 - (1 -α) m

Været ved egen læge inden for de seneste 12 måneder

Odds ratio

Sygefravær inden for de seneste 14 dage

Stikprøve versus total-population

Et eksempel sikkerhedsgrænser

Modsætningsforhold mellem hvor sikker konklusioner der kan træffes og mængden af spørgsmål der stilles.