Kvalitetsstandard for aflastning 1
Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje, som ikke kan løses i eget hjem. Lovgrundlag: Servicelovens 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2: Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje Målgruppe: Målgruppen er nære pårørende, der har behov for aflastning for at kunne håndtere den daglige plejeopgave på andre tidspunkter eller for at kunne forlade hjemmet en periode. Målgruppen for den aflastende akutbolig er voksne borgere med en svær psykisk lidelse samt udviklingsforstyrrede med behov for akut aflastning i en kortere periode. Inden for det psykiatriske felt kan der være tale om personer med angst og selvmordstanker, som akut har behov for støtte uden for normal åbningstid. Tilbuddet henvender sig ikke til personer med en egentlig misbrugsproblematik, idet der oprettes andre tilbud til denne målgruppe. Aflastningsfunktionen er aldersopdelt og vil være tillnyttet døgntilbud for henholdsvis voksne over 35 år og unge mellem 18 og 35. Formål med indsatsen: Formålet med aflastning til nære pårørende er at sikre, at disse fortsat kan passe en plejekrævende borger i eget hjem eller sikre borgeren trygge rammer i forbindelse med den plejegivende borgers fravær. Formålet med at etablere aflastende akutboliger i forbindelse med døgndækkede botilbud er at sikre borgerens situation på en sådan måde, at vedkommende undgår forværring af sin situation. Indsatsen under opholdet i den akutte bolig er rettet mod borgerens tilbagevenden til egen bolig. Indhold: Borgeren tilbydes for en kort periode en akutbolig, som er fuldt møbleret og klar til indflytning. 2
Borgeren bevarer sin egen bolig under det midlertidige ophold i aflastningsboligen, idet hensigten med opholdet er, at borgeren skal opretholde en tilværelse i egen bolig. Planlagt aflastning kan som udgangspunkt maksimalt gives i sammenlagt 90 døgn pr. år, dog altid efter individuel og konkret vurdering. Et midlertidigt ophold i en akutbolig kan vare op til 14 dage. Aflastende ophold: For at imødekomme behov for aflastning i indsatsen med at passe en psykisk eller fysisk syg tilbydes pårørende aflastning. Borgeren tilbydes for en kort periode en bolig, som er fuldt møbleret og klar til indflytning. Indsatsen i den midlertidige bolig stiles mod at sikre borgeren trygge rammer og passende pleje indtil det atter er muligt at flytte tilbage til egen bolig. Akutpladser: For at imødekomme akutbehov og for at hindre unødige indlæggelser eller genindlæggelser etableres der - i forbindelse med et døgndækket botilbud - aflastende akutbolig. Tiltaget er en imødekommelse af et akut behov for midlertidig bolig, støtte og omsorgshjælp. Der sigtes mod stabilisering af borgerens situation via støtte fra personalet på det døgndækkede tilbud. Indsatsen er individuel og udspringer af det midlertidige problem, der skal løses. I en del af tilfældene indenfor den psykiatriske del af målgruppen vil der være et samarbejde med hospitalspsykiatrien om løsning af det problem, der er opstået. Arbejdet i forbindelse med opholdet i den akutte bolig er rettet mod tilbagevenden til egen bolig Der vil således være tale om hjælp i en kort periode med henblik på, at genskabe strukturen i borgerens hverdag, og forebygge en forværring af situationen for derved at undgå en mere indgribende (eventuelt behandlingsmæssig) indsats. Visitation: I forbindelse med henvendelse om behov for aflastning, skal det aktuelle støttebehov vurderes. Støttebehovet afdækkes via voksenudredningsmetoden, hvori der blandt andet indgår samtaler og funktionsevnevurderinger samt handleplan efter servicelovens 141. Handleplanen skal sikre målopfyldelse ved indsatsen og at der er sammenhæng i indsatsen. Af handleplanen skal det fremgå, hvilke skridt, der skal tages indenfor hvilke tidsrammer, for at imødekomme formålet med aflastningen i den konkrete sag. Den 3
samlede udredning foretages af en myndighedsrådgiver fra Socialafdelingen. Når grundlaget for vurderingen er på plads, vil det blive besluttet, om der er grundlag for at visitere til aflastning. Såfremt udredningen fører til afslag, fremsendes afgørelsen til ansøger inklusiv klagevejledning. Fører udredningen til bevilling af tilbud om aflastning, skal døgn pr. år eller andre angivelser om det nøjagtige indhold af tilbuddet fremgå. Afgørelsen skal desuden indeholde en klagevejledning. Myndighedsrådgiveren skal tale med ansøger om formålet med indsatsen og om, at opholdet er midlertidigt eller tidsafgrænset (med mulighed for forlængelse). Ved akut opstået behov for aflastning træffes beslutning om aflastning på det foreliggende grundlag og indenfor 5 arbejdsdage. Igangsætning, opfølgning og afslutning Afgørelse om at tilbyde planlagt aflastning sendes sammen med handleplan til aflastningsstedet, som kontakter borgeren og aftaler konkrete aflastningstidspunkter. Akutaflastning igangsættes ved at myndighedsrådgiveren retter henvendelse til aflastningsstedet. Myndighedsrådgiveren overleverer de væsentligste informationer, idet afgørelse og handleplan fremsendes snarest muligt derefter. Aflastningsstedet sikrer gennemførelse af handleplanens elementer med henblik på at stabilisere borgeren og sikre dennes tilbagevenden til egen bolig. Opfølgning sker i overensstemmelse med de tider og indsatsmål, som myndighedsrådgiveren har fastsat i handleplanen. Opfølgning på aflastning efter servicelovens 84, stk. 1 sker overfor den pårørende. Særligt om akutaflastning: Myndighedsrådgiveren følger tæt op på akutsagen, idet der tages hensyn til, at opholdets varighed er kort og behovet akut opstået. Opfølgning kan desuden ske ved, at akut-aflastningsstedet konstaterer ændringer i borgerens udvikling. I disse situationer har aflastningsstedet pligt til at kontakte Socialafdelingen med henblik på en opfølgning. I alle opfølgningstilfælde skal aflastningsstedet på sagsbehandlerens anmodning bidrage med en statusbeskrivelse. Status skal i sager om 4
planlagt aflastning foreligge senest 14 dage efter myndighedsrådgiveren har anmodet herom. Fristen er 3 dage for akutaflastningen. Opfølgninger fører til ophør af aflastningstilbud (dette vil i akutsager betyde tilbagevenden til egen bolig), eller visitering til andre muligheder, som bedre tilgodeser borgerens behov for støtte. Når det i forbindelse med opfølgning vurderes, at målet er opnået, afsluttes støtten. Der sendes en afgørelse til den pårørende/borgeren, som indeholder de konkrete grunde til afgørelse om ophør samt klagevejledning. Hvis målene ikke er nået, skal der udarbejdes ny handleplan på baggrund af opfølgningen. Denne skal i akutaflastningssager tydeligt beskrive, hvordan der i næste periode arbejdes hen imod stabilisering af borgerens situation samt tilbagevenden til egen bolig. Ansøger skal inddrages i opfølgningen, som skal ske ud fra dennes individuelle forudsætninger. Støttens omfang Antallet af aflastningsdage fastsættes individuelt og konkret, ligesom det også vurderes individuelt og konkret, hvilken type støtte, der skal ydes, for at stabilisere borgeren og sikre tilbagevenden til egen bolig. Ydelsen tildeles ud fra mindsteindgrebsprincippet, dvs. at når flere metoder vurderes at kunne tilgodese borgerens konkrete behov, vælges den mindst indgribende først. Denne metode anvendes i en realistisk periode inden det ud fra en måling af effekten vurderes, om en mere indgribende i stedet vil være nødvendig. Kvalitetsmål Indholdet af støtten og målene hermed fastlægges ved handleplan baseret på borgerens behov og funktionsniveau og på baggrund af status fra aflastningsstedets og myndighedsrådgiverens vurdering. Se mere herom i afsnittet om visitation. I forbindelse med opfølgning måler myndighedsrådgiveren ved hjælp af handleplanen på aflastningsstedets indsats for at sikre kvalitet i udførelsen. 5