Polycystisk nyresygdom

Polycystisk nyresygdom

FORORD Polycystisk nyresygdom er en af de hyppigste arvelige sygdomme. Omkring en ud af 1.000 nyfødte bærer en mutation i generne, som de har arvet fra en af forældrene. De vil næsten alle udvikle polycystisk nyresygdom senere i livet. Denne pjece henvender sig til dig, der har en polycystisk nyresygdom, eller som er medlem af en familie, hvor sygdommen findes. Du kan læse mere om, hvordan sygdommen går i arv, og hvordan du og din familie kan blive undersøgt for sygdommen. Læs desuden om symptomer, sygdomme i andre organer ved polycystisk nyresygdom, behandling og hvordan du kan følge med i nyeste viden om sygdommen. Pjecen er udarbejdet for Nyreforeningen af: Lone Sunde, overlæge, PhD, Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Maria Rasmussen, læge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Morten Dunøe, molekylærbiolog, cand. scient., PhD, Klinisk Genetisk Afdeling, Rigshospitalet Bo Voldby, overlæge, dr. med., Neurokirurgisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Leif Hougaard Sørensen, overlæge, Neuroradiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Søren Rittig, Professor, overlæge, dr. med., Pædiatrisk afdeling, Aarhus Universitetshospital Jens Kristian Madsen, overlæge, PhD, Nyremedicinsk Afdeling C, Aarhus Universitetshospital Jens Schmidt Iversen, overlæge, Nefrologisk Afdeling P, Rigshospitalet Bjarne Ørskov, læge, PhD, Nefrologisk Afdeling P, Rigshospitalet Svend Strandgaard, overlæge, dr. med., Nefrologisk Afdeling B, Herlev Hospital Senest revideret november 2013. 2

INDHOLD ARV Cystenyre s. 4 Arv s. 5 n d polycystisk nyresygdom Behandling s. 13 4 Polycystisk nyresygdom 5 Hvad er årsagen? 5 Hvor hyppig er sygdommen? 6 Symptomer 7 Undersøgelse af nære slægtninge 8 Anlæg til cystenyrer 8 Genetisk undersøgelse og rådgivning 10 Tegn på nyresygdom 10 Andre metoder end ultralydskanning 11 Livsforsikring og pension 12 Andre sygdomme ved polycystisk nyresygdom 12 Cyster i leveren 12 Udposninger på hjernens pulsårer 13 Behandling af voksne 14 Fremtidens behandling 14 Polycystisk nyresygdom hos børn 15 Hvad kan jeg selv gøre? 15 Følg med i nyeste viden 3

Polycystisk nyresygdom En cyste er en væskefyldt blære i et af kroppens organer. Ved polycystisk nyresygdom erstattes det normale nyrevæv efterhånden af mange cyster. Cysterne udvikles fra de mange små rør, hvor nyrerne danner urinen. Mange midaldrende og ældre mennesker har en enkelt eller to cyster i nyrerne. Det er uden betydning og noget, der kommer med alderen. Den mest almindelige form for polycystisk nyresygdom er den, der arves fra den ene af forældrene. Dette kaldes dominant arv. Hvis en af forældrene har polycystisk nyresygdom, har hvert barn 50 % risiko for at få sygdommen. I små familier kan det dog ske, at alle børn får sygdommen eller at ingen gør det. Cysterne udvikler sig gradvist gennem barndom og ungdom, og man får som regel først symptomer i 30-40 års alderen eller senere. En anden og meget sjælden form for polycystisk nyresygdom nedarves med vigende arvegang, dvs. man skal have arveanlægget fra begge forældre for at få sygdommen. Forældrene er anlægsbærere og ikke selv syge, men barnet udvikler nyre- og leversvigt før puberteten, og en del overlever ikke til voksenalderen. Denne sygdom omtales kort i slutningen af brochuren under afsnittet om polycystisk nyresygdom hos børn. 4 Rask nyre Nyre med cyster

Hvad er årsagen? Den dominante form af sygdommen skyldes en nedarvet skade (en såkaldt mutation) i et af to gener (arveanlæg), der kaldes PKD1 og PKD2. Den vigende form skyldes mutationer i PKDH1-genet. Menneskets arvemasse DNA indeholder ca. 22.000 gener. Hvert gen koder for dannelsen af et protein, og PKD1 og PKD2 koder for proteiner, der kaldes polycystin 1 og 2. Disse proteiner er store molekyler, der sidder i overfladen af organismens celler. Polycystinernes struktur er klarlagt, men deres funktion er endnu ikke fuldstændig kendt. Man forstår heller ikke helt hvorfor, mutationer i PKD1- og PKD2- generne fører til polycystisk nyresygdom. I mange familier med polycystisk nyresygdom har man kendt sygdommen i flere generationer og ved hvilken gren af familien, den kommer fra. Det gør ingen forskel, om sygdommen forekommer i din mors eller fars familie. I andre familier kan man være den første, der bliver syg, og det kan skyldes, at der er opstået en ny mutation. Den nye mutation kan ens børn arve. Hvor hyppig er sygdommen? Polycystisk nyresygdom er en af de hyppigste arvelige sygdomme. Omkring en ud af 1.000 nyfødte bærer en mutation i generne, PKD1 eller PKD2, arvet fra en af forældrene. De vil næsten alle udvikle polycystisk nyresygdom senere i livet. Man mener, at 3-4.000 danskere bærer en mutation i PKD1 eller PKD2, men de fleste er unge mennesker uden symptomer. Ca. 400 mennesker i Danmark er i dialyse eller er nyretransplanterede på grund af polycystisk nyresygdom. Dette tal er langsomt stigende. Mange cystenyrepatienter går i nyreafdelingernes ambulatorier eller hos deres praktiserende læge med forhøjet blodtryk og normal eller let til moderat nedsat nyrefunktion. DOMINANT ARV Rask person Person med polycystisk nyresygdom 5

Symptomer Ved den hyppigste form for polycystisk nyresygdom udvikles forhøjet blodtryk hos mange, selv mens nyrefunktionen er normal, men det giver ikke symptomer de første mange år. Det mest almindelige er, at man får symptomer på svigtende nyrefunktion i 40-års alderen eller senere. Symptomerne kan være: Træthed Dårlig appetit Kvalme, måske opkastninger Tendens til vægttab Hudkløe Nogle få cystenyrepatienter har tilbagevendende urinvejsinfektion, dvs. blærebetændelse og/eller nyrebækkenbetændelse eller infektion i en cyste. Der kan komme svien ved vandladningen og eventuelt feber og smerter i den ene nyre. Det skal behandles hurtigst muligt med antibiotika. Nogle cystenyrepatienter undgår kronisk nyresvigt og lever med lettere nedsat nyrefunktion uden symptomer. Behandling kan lindre symptomerne. I få tilfælde kan unge cystenyrepatienter, hvor nyrefunktionen stadig er normal, opleve symptomer. Der kan komme blødning i en cyste, og det kan give anfald af stærke lændesmerter og eventuelt blodig urin. Det behandles med smertestillende medicin og hvile, og efterhånden går symptomerne over. 6

Undersøgelse af nære slægtninge Slægtninge til en person med polycystisk nyresygdom kan have anlægget til sygdommen uden at vide det. Sandsynligheden er størst for nære slægtninge (forældre, søskende og børn). Men også fjernere slægtninge, f. eks. fætre og kusiner eller forældres søskende, kan have anlægget til sygdommen. Om slægtninge skal undersøges er en personlig beslutning, som den enkelte selv må træffe. Nogle medlemmer af cystenyrefamilier vil gerne vide, om de har anlæg til sygdommen, andre vil ikke vide noget. Danske nyrelægers videnskabelige selskab anbefaler, at nære slægtninge til cystenyrepatienter undersøges for sygdommen i ung voksen alder, dvs. i 20-30 års alderen. Det er især vigtigt at få målt blodtrykket, og hvis det er forhøjet ved gentagne målinger, bør der startes behandling med blodtryksnedsættende lægemidler, der skal tages resten af livet. Hvis blodtrykket er normalt, og der ikke er cyster i nyrerne, bør undersøgelserne gentages efter et par år. I samråd med lægen i det nyremedicinske ambulatorium kan nære slægtninge til cystenyrepatienter vælge, om de vil henvises til genetisk undersøgelse eller få undersøgt nyrerne med ultralyd og blodprøver. Fordelen ved at vælge gentest som det første er, at de slægtninge, der ikke bærer familiens mutation, ikke behøver at få foretaget yderligere undersøgelser. Der er flere muligheder for at undersøge familiemedlemmer. Man kan foretage en undersøgelse for anlæg til sygdommen eller man kan undersøge direkte for tegn på nyresygdom. Disse to muligheder beskrives i de følgende afsnit. 7

Undersøgelse for anlæg til cystenyrer Der kan foretages en undersøgelse for anlæg til sygdommen på en klinisk genetisk afdeling. Afdelingerne findes på Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Vejle Sygehus, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Her kan patient og pårørende få en samtale med en speciallæge i arvelige sygdomme, en såkaldt klinisk genetiker, og raske og syge medlemmer af familien kan undersøges for mutation i cystenyregenerne. Genetisk undersøgelse og rådgivning Der kan være forskellige årsager til, at man får en konsultation i det genetiske ambulatorium. Den kliniske genetiker kan hjælpe med at finde årsagen til, at der forekommer cystenyrer i patientens familie. Dette arbejde kaldes genetisk udredning. Ved genetisk udredning tegnes der et stamtræ over familien, og der foretages genundersøgelser på blodprøver fra et familiemedlem med cystenyrer. Håbet er at finde den mutation, der er årsag til cystenyrer i netop ens egen familie. Dette arbejde kan være kompliceret, fordi det er forskellige mutationer, der medfører cystenyrer i forskellige familier. I de fleste familier vil det dog lykkes at finde den ansvarlige mutation. I en familie hvor den ansvarlige mutation er fundet, kan slægtninge uden tegn på cystenyresygdom vælge gentest. Det kan være aktuelt i forskellige situationer: Unge voksne Unge voksne vil typisk vælge gentest for at få at vide, om der er grund til at gå videre med kontrol af nyrefunktion og blodtryk. Man kan vælge gentesten uden, at man har fået foretaget nyreundersøgelse. Gentesten kan også bruges i tilfælde, hvor der er udført almindelig lægelig undersøgelse og ultralydskanning, og disse undersøgelser ikke afslørede tegn på sygdom, men hvor nyrelægerne ikke kan udelukke, at man senere vil udvikle sygdommen, fordi man er for ung (dvs. under 40 år). Hvis gentesten viser, at et medlem af en cystenyrefamilie ikke har det muterede gen, er der ikke behov for flere undersøgelser og kontroller. Hvis gentesten viser, at man har det muterede gen, bør man få målt sit blodtryk og nyretallene i blodet fra ung voksen alder, det vil sige fra 20-30 års alderen. Hvis blodtrykket stiger over det normale, skal man begynde at tage blodtryksnedsættende medicin. For de fleste skal denne behandling fortsætte resten af livet. 8

Nyredonorer Hvis et familiemedlem i en cystenyrefamilie melder sig som nyredonor, kan man udføre gentest, hvis familiens ansvarlige mutation er fundet. Hvis den, der tilbyder sig som donor, bærer den ansvarlige mutation, må transplantationen opgives, både for patientens og for donorens skyld. Man undgår at transplantere en nyre, der senere udvikler polycystisk nyresygdom. Og hvis en nyredonor senere udvikler polycystisk nyresygdom i den tilbageværende nyre, kan udviklingen af nyresvigt gå hurtigere, end hvis der var to nyrer. Graviditet Nogle personer med cystenyrer, eller med disposition (anlæg) til sygdommen, ønsker at undgå, at deres børn fødes med samme sygdomsanlæg. Hvis den ansvarlige mutation i ens familie er fundet, kan man vælge fosterdiagnostik. Fosterdiagnostik kan udføres på en moderkageprøve, der udtages i 10. graviditetsuge, og resultatet af analysen kan foreligge før udgangen af 11. graviditetsuge. Beregne risiko for cystenyrer I familier, hvor den ansvarlige mutation ikke kan findes, kan slægtninge få beregnet deres risiko for at udvikle cystenyrer ud fra deres slægtskab med personer, der har sygdommen, deres alder og resultatet af eventuelle nyreundersøgelser. Det samme gælder slægtninge, der ikke ønsker gentest. I det klinisk genetiske ambulatorium kan man også få mere generel information og hjælp i forhold til den arvelige disposition i familien. Man kan for eksempel få støtte til at få informeret sine slægtninge om, at der er en arvelig disposition til cystenyrer i familien. Fosterdiagnostik kan også udføres i forbindelse med reagensglasbefrugtning. Påvises mutationen i det befrugtede æg, kan man undlade at lægge det op i livmoderen. Dette kaldes præimplantationsdiagnostik. 9

Undersøgelse for tegn på nyresygdom En anden mulighed for de familiemedlemmer, der ikke ønsker genetisk undersøgelse, er, at den praktiserende læge eller lægen i det nyremedicinske ambulatorium måler ens blodtryk, tager blodprøver for at se om nyrefunktionen er normal og bestiller en ultralydskanning af nyrerne. Ultralydskanningen er velegnet til at påvise cyster, der er over ca. 1 cm i diameter, men den kan ikke finde de mindste cyster. Det har vist sig, at den der undersøges skal være 40 år eller derover for, at en ultralydsundersøgelse med fuldstændig sikkerhed kan udelukke den polycystiske nyresygdom. Før de 40 år kan cysterne stadig være så små, at de ikke kan ses på skanningen. Hvis der er større cyster i nyrerne hos børn og unge, kan ultralydsundersøgelse godt påvise sygdommen. Andre metoder end ultralydskanning MR-skanning, magnetisk resonansskanning, er en højteknologisk undersøgelsesmetode, der anvendes på mange danske sygehuse. Undersøgelsen magnetiserer kroppens væv, og det gør det muligt at lave billeder af organerne. Der er ingen risiko ved undersøgelsen. Skanningen foregår i et rør, hvor kroppen lige akkurat kan være, og det kan være ubehageligt for dem, der lider af klaustrofobi. MR-undersøgelse af cystenyrer kan udføres uden brug af kontrast. Om MR-skanning kommer til at afløse ultralydskanning i den tidlige vurdering af cystenyrer, ved vi endnu ikke. En anden nyere metode til at lave billeder af nyrerne er CT-skanning. Denne kræver brug af røntgenstråler og er derfor ikke egnet til gentagne undersøgelser af mennesker, der har udsigt til mange års sygdomsfrit liv. De allermindste cyster kan ikke ses ved hverken MR- eller CT-skanning. 10

Livsforsikring og pension Ifølge gældende lov må forsikrings- og pensionsselskaber ikke udbede sig oplysninger om undersøgelser, der kan belyse en persons arveanlæg og risiko for at udvikle sygdom, dvs. typisk gentest. Derimod tillader loven, at selskaberne udbeder sig oplysninger om sygdomme i familien. Det betyder, at selvom du har fået foretaget gentest, er du ikke forpligtet til at oplyse det til forsikrings- eller pensionsselskabet. Men hvis du bliver spurgt, om du har fået påvist sygdom, og du har fået påvist cystenyrer ved ultralydskanning, er du forpligtet til at oplyse det. Tilsvarende kan du være forpligtet til at svare på spørgsmål om sygdommen hos dine slægtninge, hvis du altså har kendskab til den. 11

Andre sygdomme ved polycystisk nyresygdom Udposninger på hjernens pulsårer Små udposninger på hjernens pulsårer kaldes aneurysmer. De findes i ca. 10 % af cystenyrefamilierne. De vokser ganske langsomt over mange år og kan i nogle tilfælde til sidst briste, så der kommer en hjerneblødning. Det er en alvorlig tilstand, som kan medføre lammelser, hjerneskade og død. Det er vigtigt at gøre sig klart, at det store flertal af cystenyrepatienter ikke har disse aneurysmer. Aneurysmer kan også opstå hos mennesker, der ikke har cystenyresygdom. Hvis der har været aneurysmebristning med hjerneblødning hos et medlem af en cystenyrefamilie, anbefales det, at der foretages MR-skanning af hjernens pulsårer hvert 5. år hos voksne familiemedlemmer, der bærer anlægget til cystenyresygdom. Ganske små aneurysmer skal ikke behandles, men vokser aneurysmet over en vis størrelse, anbefales behandling med et indgreb. I de fleste tilfælde foretages indgrebet på neuroradiologisk afdeling ved at man indfører små metalspiraler (coils) i aneurysmet gennem pulsårerne. De små coils får aneurysmet til at lukke sig. I andre tilfælde opereres aneurysmet på neurokirurgisk afdeling. Operation og coilbehandling af et aneurysme indebærer en vis risiko. I værste fald kan man få en hjerneskade af indgrebet, og dette må vejes op mod risikoen for, at et aneurysme brister. Det er derfor vigtigt, at MR-skanning forudgås af en grundig vejledende og orienterende samtale i et neurokirurgisk ambulatorium. Neurokirurgiske afdelinger og ambulatorier findes på Aalborg Universitetshospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Rigshospitalet. Cyster i leveren Cyster i leveren kan findes ved MR-skanning hos op til 85 % af cystenyrepatienter. Levercysterne vokser langsomt ligesom nyrecysterne, men giver ikke anledning til leversvigt. Leveren bliver efterhånden forstørret og kan hos nogle få patienter blive meget stor og trykke på mavesækken. Det kan betyde, at man ikke kan spise nok og efterhånden bliver underernæret. Hos nogle kan man ved en operation fjerne den store cystelever og udføre levertransplantation. 12

Behandling af voksne Den vigtigste behandling er effektiv blodtryksnedsættende behandling. Både danske og udenlandske registerundersøgelser viser, at mennesker med cystenyrer nu når behovet for dialyse eller nyretransplantation ca. 5 år senere end for 20 år siden. Der er ingen rimelig tvivl om, at dette skyldes den moderne blodtryksnedsættende behandling, hvor det i modsætning til tidligere er muligt at nedsætte næsten ethvert forhøjet blodtryk til det normale, uden lægemiddelbivirkninger. Når nyrefunktionen aftager til under ca. en tredjedel af det normale, bliver det ofte nødvendigt at starte med kostregulering og en række andre lægemidler, som Epo, der stimulerer blodprocenten og stoffer, der regulerer kroppens indhold af kalk og fosfat. I denne fase behandles cystenyrepatienterne som alle andre mennesker med en kronisk nyresygdom. Fremtidens behandling En række nye lægemidler, der måske kan bremse cystevæksten i nyrerne, er i disse år under afprøvning. Generelt ser det ud til, at disse lægemidler har for svære bivirkninger til, at mennesker, der føler sig raske, kan tage dem igennem mange år, sådan som man kan med de blodtryksnedsættende lægemidler. Der kommer dog til stadighed nye lægemidler, der hæmmer cystevæksten, og det er ikke urealistisk at forestille sig, at man ender med at kunne tilbyde en behandling, der både forsinker eller forhindrer nyresvigt og er uden generende bivirkninger. Når man udvikler nyresvigt, startes dialysebehandling, og man bliver vurderet med henblik på nyretransplantation. I nogle tilfælde er det nødvendigt at fjerne en af de store cystenyrer for at skaffe plads til transplantationsnyren. Udvikler du nyresvigt og skal du enten i dialyse eller transplanteres, så kan du få glæde af Nyreforeningens andre pjecer, bl.a. om dialyse og transplantation. Find alle vores pjecer på www.nyreforeningen.dk. 13

Polycystisk nyresygdom hos børn Polycystisk nyresygdom hos børn kan i nogle tilfælde opdages ved den ultralydskanning, der tilbydes alle gravide i 20. svangerskabsuge. I andre tilfælde er cysterne for små til at kunne ses på skanningen. Den polycystiske nyresygdom hos børn kan være den samme som hos voksne, altså den dominante form for polycystisk nyresygdom, der arves fra enten moderen eller faderen. Den dominante form giver dog kun meget sjældent symptomer i barndommen. En mere alvorlig polycystisk nyresygdom hos børn er den, der skyldes mutation i et arveanlæg (PKDH1) hos både moderen og faderen. Forældrene er ikke selv syge, men er det man kalder anlægsbærere. Denne form for arvegang kaldes vigende eller recessiv arv. Den vigende polycystiske nyresygdom hos børn er meget sjælden og rammer ca. en ud af 10.000-40.000 nyfødte. En del af børnene dør kort efter fødslen på grund af lungesvigt. De, der overlever op i barndommen, udvikler efterhånden både nyre- og leversvigt. Nogle af disse børn kan hjælpes med en kombineret nyre- og levertransplantation. Forældre, der har fået et barn med vigende polycystisk nyresygdom, har 25 % risiko for, at næste barn også vil få sygdommen. Før man overvejer en ny graviditet, bør man søge information på en af landets klinisk genetiske afdelinger.

Hvad kan jeg selv gøre? Man har anbefalet rigelig vandindtagelse, op til 3 liter vand daglig. Der er holdepunkter, men ikke sikre beviser for, at dette får cysterne til at vokse langsommere. Bivirkningen er forøget vandladning. Hvis man får vanddrivende medicin, skal stor vandindtagelse kun startes efter aftale med nyrelægen, da der er en vis risiko for udvikling af lavt saltindhold i blodet. I USA anbefaler man ikke at drikke for meget kaffe, højst to kopper daglig, da koffein måske stimulerer cystevæksten. Endelig anbefales det ikke at bruge for meget salt i maden. I praksis gør du det nemmest ved at fjerne saltet fra køkken og spisebord. Der er dog ikke streng videnskabelig dokumentation for effekten af at begrænse kaffe og salt. Har du cystenyrer, så bør du som alle andre sørge for at få daglig motion, tilpasset hvad du kan klare. Hård kontaktsport bør undgås. Et slag eller spark i nyreregionen kan udløse blødning i en cyste med mange dages kraftige smerter. Følg med i nyeste viden Nyreforeningen har taget initiativ til at få udarbejdet denne brochure, hvis første udgave udkom i 2005. Brochuren er baseret på en oversigtsartikel, som forfatterne i 2012 har publiceret på Dansk Nefrologisk Selskabs hjemmeside www.nephrology.dk. I mange lande findes der foreninger for patienter med polycystisk nyresygdom. Foreningerne har hjemmesider, som man kan orientere sig på. De vigtigste er: PKD International, der er paraplyorganisation for en række nationale foreninger for cystenyrepatienter (www.pkdinternational.org). Der er også den amerikanske patientforening PKD Foundation (www.pkdcure.org). Andre patientforeninger repræsenterer både cystenyrepatienter og andre arvelige nyresygdomme. En europæisk forening af denne type er FEDERG (Federation of European associations of patients affected by Renal Genetic disease, http://federg2012.worldpress.com). 15

Nyreforeningen Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Telefon: 43 52 42 52 E-mail: mail@nyreforeningen.dk www.nyreforeningen.dk