Praktikpladsområdet 2013

Praktikpladsområdet 2013 Årsstatistik UNI C, Statistik & Analyse

Praktikpladsområdet 2013 Årsstatistik Forfatter: Laura Girotti og Zuzanna Tilewska Styrelsen for IT og Læring, august 2014

Indhold Forord... 5 1 Resumé af udvalgte resultater... 7 2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013... 9 2.1 De seneste tendenser på praktikpladsområdet... 9 2.2 Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden 2003-2013... 12 2.3 Erhvervsuddannelsernes indgange... 14 2.4 De faglige udvalg... 17 2.5 Aftaletyper... 21 2.6 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor... 26 2.7 Skolepraktik... 29 2.8 Søgekøen... 36 2.9 Uddannelser uden praktik... 39 3 Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen... 41 3.1 Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale... 41 3.2 Kompetencegivende uddannelse inden uddannelsesaftale... 49 Bilag 1: Anvendte metoder... 55 Månedsstatistikken... 55 Årsstatistikken... 56 Datakilder... 57 Bilag 2: Nøglebegreber... 59 Bilag 3: Supplerende tabeller... 61 Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 3

Forord Årsstatistikken beskriver udviklingen og de seneste tendenser inden for praktikpladsområdet i 2013. Statistikken skal ses som et supplement til de praktikpladsstatistikker, der udgives månedligt. I årsstatistikken er der blandt andet fokus på den langsigtede udvikling på praktikpladsområdet, mens det centrale i månedsstatistikkerne er den kortsigtede udvikling. Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser. Det betyder, at uddannelserne veksler mellem ophold på skole og i virksomhed. Hovedparten af uddannelsen foregår typisk i en praktikvirksomhed, hvor eleven søger og indgår en uddannelsesaftale det vil sige en praktikplads. Elever, der ikke kan finde en praktikplads eller uforskyldt mister sin praktikplads, har mulighed for at blive optaget i skolepraktik på en af de uddannelser, der bliver udbudt med skolepraktik. Praktikpladsstatistikken medvirker til at belyse, hvordan vekseluddannelses-princippet fungerer set ud fra forskellige parametre. Social- og sundhedsuddannelsen og den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på social- og sundhedsskolerne, indgår i statistikken fra 2010. Aftalerne på den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på professionshøjskolerne, indgår endnu ikke i praktikpladsstatistikken i fuldt omfang. Erfaringsmæssigt foregår cirka 25 procent af aktiviteten på denne uddannelse på professionshøjskolerne. På baggrund af det skelnes der i nogle opgørelser mellem SOSU og PAU, der omfatter socialog sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse og Uddannelser ekskl. SOSU og PAU, der omfatter alle øvrige erhvervsuddanneler. I årsstatistikken omfatter begrebet praktikpladssøgende elever, der ikke er i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse, dvs. elever, der er praktikpladssøgende og ikke er i gang med skolepraktik. Det er en ændring i forhold til årsstatistikkerne fra før 2012, hvor praktikpladssøgende omfattede alle, der var registreret som praktikpladssøgende, herunder elever, der var i gang med at færdiggøre deres uddannelse i skolepraktik. Desuden skal det bemærkes, at karensperioden blev afskaffet fra januar 2013. Dermed fik eleverne mulighed for at starte direkte i skolepraktik, hvor de tidligere skulle søge praktikplads i to måneder inden optag i skolepraktik. Rapporten er opbygget på følgende måde: Kapitel 1 indeholder resumé af udvalgte resultater fra de efterfølgende kapitler. Tendenser på praktikpladsområdet i perioden 2003-2013 beskrives i kapitel 2 med udgangspunkt i de tre centrale nøgletal: Elever i gang med et hovedforløb, praktikpladssøgende og indgåede uddannelsesaftaler. I kapitel 3 tegnes profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse, for eksempel ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb. Kapitlet beskriver også hvor stor en andel af eleverne, der har anden erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse inden start på en uddannelsesaftale. Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 5

Forord De anvendte analyser og metoder beskrives i bilag 1. Begreber og definitioner er gengivet i bilag 2. 6 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.1 De seneste tendenser på praktikpladsområdet 1 Resumé af udvalgte resultater Denne årsstatistik beskriver udviklingen og de seneste tendenser inden for praktikpladsområdet. I dette resumé opsummeres alene udvalgte resultater. De seneste tendenser på praktikpladsområdet er følgende: Ved udgangen af 2013 var 79.233 elever i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse. Af dem var hovedparten (72.121) i gang med en uddannelsesaftale, mens 5.960 var i skolepraktik. Antallet af elever, der var i gang med et hovedforløb steg 4 procent fra 2010 til 2012, men faldt knap 2 procent i 2013 i forhold til året før, jf. figur 1.1. Figur 1.1 Elever i gang med et hovedforløb på EUD, ultimo 2010-2013 80.000 75.000 77.260 3.674 1.039 78.552 3.783 1.225 80.601 4.712 1.172 79.233 5.960 1.152 70.000 65.000 72.547 73.544 74.717 72.121 60.000 2010 2011 2012 2013 Igangværende elever i skolepraktik Igangværende elever i uddannelser uden virksomhedspraktik Iganværende aftaler I 2013 blev der indgået 44.430 uddannelsesaftaler. 14.291 blev indgået på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse, mens 30.139 blev indgået på de øvrige erhvervsuddannelser. Det er et fald på 9 procent i forhold til 2012. I løbet af 2013 blev 7.729 elever optaget i skolepraktik. Det er 26 procent flere end året før. Der var 9 elever i uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik i 2013. Skolepraktik blev hyppigst benyttet inden for indgangene Bil, fly og andre transportmidler samt Medieproduktion. Flest gennemfører deres erhvervsuddannelse i en virksomhed. 89 procent af de 29.348, der fuldførte i 2013, var ikke i skolepraktik under deres uddannelse, men udelukkende i uddannelsesaftale i en virksomhed. 2 procent var i skolepraktik Styrelsen for It og Læring, 2014 7

1 Resumé af udvalgte resultater under hele forløbet, mens 9 procent gennemførte uddannelsen ved en kombination af skolepraktik og uddannelsesaftaler. 4.918 elever var praktikpladssøgende 1 ved udgangen af 2013, hvilket er et fald på 8 procent i forhold til året før. 17 procent af de elever, der var praktikpladssøgende i juni 2013, havde fået en uddannelsesaftale efter seks måneder, mens 15 procent var kommet i skolepraktik. 12 procent var stadig søgende og 55 procent var trådt ud af søgekøen. 57 procent af eleverne fulgte uddannelser inden for tre ud af de 12 indgange til erhvervsuddannelserne. Det var Sundhed, omsorg og pædagogik (23 procent), Merkantil (21 procent) samt Bygge og anlæg (13 procent). Hovedparten af alle uddannelsesaftaler var ordinære aftaler i 2013, men inden for indgangen Bygge og anlæg var hver tredje aftale en kort uddannelsesaftale. Den gennemsnitslige varighed af en ordinær uddannelsesaftale var 27 måneder mod 11 måneder for en kort aftale. Udviklingen i perioden 2003-2013 viser: Fra 2003 til 2007 steg antallet af indgåede aftaler afløst af fald i 2008 og 2009. Derefter steg antallet af indgåede aftaler igen i både 2010 og 2012, men i 2013 vendte tendensen og antallet af indgåede aftaler faldt i forhold til året før. Antallet af igangværende aftaler har i perioden fulgt samme mønster som antallet af indgåede aftaler med en forsinkelse på et til to år. Profiler af elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse viser: I overgangen fra grund- til hovedforløb fortsætter færrest elever indenfor merkantil med en uddannelsesaftale. 53 procent af dem, der afsluttede dette grundforløb, havde ikke en uddannelsesaftale efter seks måneder. Over en tredjedel af de elever, som indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2012, havde fuldført en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse forinden. På finansuddannelsen havde hovedparten (81 procent) af eleverne gået i gymnasiet, før de begyndte på erhvervsuddannelsen. På kontor- og handelsuddannelser med specialer samt redderuddannelsen var det tilfældet for omkring halvdelen. En del af de opgørelser, der indgår i årsstatistikken, er tilgængelige i detailstatistikkerne i databanken på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/databanken. Her er der mulighed for at danne mere detaljerede statistikker fordelt på for eksempel uddannelser, faglige udvalg, skoler, geografi, brancher, køn, alder og herkomst. 1 Social- og sundhedsuddannelsen indgår ikke i opgørelsen, da der ikke registreres praktikpladssøgende på uddannelsen. 8 Styrelsen for It og Læring, 2014

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden 2003-2013 bliver beskrevet i det følgende på baggrund af de tre centrale nøgletal: Elever i gang med et hovedforløb, praktikpladssøgende og indgåede uddannelsesaftaler. Elever i gang med et hovedforløb er elever med uddannelsesaftaler, elever på uddannelser uden virksomhedspraktik og elever i skolepraktik. Elever i gang med hovedforløb og praktikpladssøgende er bestandsopgørelser ultimo året, mens indgåede aftaler er opgjort som alle aftaler indgået i valgte år. 2 Fra 2010 omfatter praktikpladsstatistikken aftaler på social- og sundhedsuddannelsen (SOSU) samt den pædagogiske assistentuddannelse (PAU). Aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse udgør med lidt over 20 procent en væsentlig del af det samlede antal uddannelsesaftaler. Derfor skelnes der i nogle af de følgende opgørelser mellem alle uddannelser, SOSU og PAU og uddannelser ekskl. SOSU og PAU, der omfatter alle andre erhvervsuddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Der udbydes ikke skolepraktik på SOSU og PAU, og der registreres ikke praktikpladssøgende på disse to uddannelser. Derfor skelnes der ikke mellem SOSU og PAU og de øvrige uddannelser i opgørelser af skolepraktik og praktikpladssøgende. 2.1 De seneste tendenser på praktikpladsområdet 2.1.1 Elever i hovedforløb Ultimo 2013 var 79.233 elever i gang med et hovedforløb på erhvervsuddannelserne. Det er et fald på to procent i forhold til 2012, hvor 80.601 elever var i gang med et hovedforløb, jf. tabel 2.1. Tabel 2.1 Uddannelsesaftaler, erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik samt skolepraktik (bestand), ultimo året 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Antal Antal Antal Antal Elever med uddannelsesaftale 72.547 73.544 74.717 72.121 Elever i EUD uden virksomhedspraktik 1.039 1.225 1.172 1.152 Elever i skolepraktik 3.674 3.783 4.712 5.960 Elever i gang med hovedforløb 77.260 78.552 80.601 79.233 2 Ved flere korte aftaler tælles alene den første aftale for én elev på én uddannelse. Det samme princip anvendes for kombinationsaftaler. Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 9

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 1.152 elever var i gang med en uddannelse, der gennemføres uden virksomhedspraktik ved udgangen af 2013. Det er et fald på to procent i forhold til året før. Antallet af elever i skolepraktik steg med 26 procent fra 2012 til 2013. Ultimo 2013 var 5.960 elever i skolepraktik, mens det var tilfældet for 4.712 elever i 2012. Ved udgangen af 2013 var 72.121 elever i gang med en uddannelsesaftale, hvilket er et fald på tre procent i forhold til året før. Af de 72.121 elever, der var i gang med en uddannelsesaftale i 2013, var omkring hver femte svarende til 15.667 elever i gang med en uddannelse på SOSU eller PAU. Det er på niveau med året før. På de øvrige erhvervsuddannelser ses et fald på 5 procent i samme periode. Der var 56.454 elever på erhvervsuddannelser ekskl. SOSU og PAU i 2013, mod 59.251 i 2012, jf. figur 2.1. Figur 2.1 Igangværende uddannelsesaftaler på SOSU og PAU samt øvrige erhvervsuddanne ser, antal ultimo 2010-2013 70.000 60.000 57.134 57.566 59.251 56.454 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 15.413 15.978 15.693 15.667 2010 2011 2012 2013 Uddannelser ekskl. SOSU og PAU SOSU og PAU 2.1.2 Tilgang af elever til erhvervsuddannelserne I 2013 blev der indgået 44.430 nye uddannelsesaftaler mellem elever på erhvervsuddannelserne og virksomheder. 14.291 blev indgået på SOSU og PAU, mens 30.139 blev indgået på de øvrige erhvervsuddannelser. Det er et fald på 9 procent i forhold til 2012, hvor 48.766 uddannelsesaftaler blev indgået, jf. tabel 2.2. 7.729 elever blev optaget i skolepraktik i løbet af 2013. Det er 26 procent flere end året før, hvor 6.145 kom i skolepraktik. Karensperioden blev afskaffet 1. januar 2013, hvilket betød at eleverne kunne starte direkte i skolepraktik efter endt grundforløb. Tidligere skulle eleverne søge praktikplads i to måneder før skolepraktikken kunne påbegyndes. 1.316 elever blev optaget i uddannelser, der gennemføres uden virksomhedspraktik. 10 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.1 De seneste tendenser på praktikpladsområdet Tabel 2.2 Indgåede uddannelsesaftaler, tilgang til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik samt skolepraktik, ultimo året 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Antal Antal Antal Antal Indgåede uddannelsesaftaler 48.145 47.265 48.766 44.430 - heraf SOSU og PAU 15.293 14.817 14.123 14.291 - heraf uddannelser ekskl. SOSU og PAU 32.852 32.448 34.643 30.139 Elever optaget i EUD uden virksomhedspraktik 1.398 1.458 1.379 1.316 Elever optaget i skolepraktik 4.771 4.613 6.145 7.729 2.1.3 Praktikpladssøgende 4.918 elever var praktikpladssøgende ved udgangen af 2013 (4. kvartal 2013). Det er et fald på 8 procent i forhold til året før, jf. figur 2.2. Efter tre år med stigning i alle kvartaler er udviklingen vendt. Både i 1. og 4. kvartal 2013 ses et fald i antallet af praktikpladssøgende i forhold til året før, men i 2. kvartal, hvor der i alle fire år er flest praktikpladssøgende, ses en stigning på 5 procent i 2013 i forhold til året før. Figur 2.2 Praktikpladssøgende, antal ultimo kvartalerne 2010-2013 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 6.778 6.470 5.666 5.938 5.308 4.911 5.190 4.653 5.359 4.723 4.841 4.918 4.497 4.214 3.853 3.433 0 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 2010 2011 2012 2013 Note: 1. januar 2013 blev karensperioden afskaffet. Dermed fik eleverne mulighed for at starte direkte i skolepraktik, hvor de tidligere skulle søge praktikplads i to måneder inden optag i skolepraktik. Styrelsen for It og Læring, 2014 11

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 2.2 Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden 2003-2013 I perioden 2003-2013 var 2003 det år, hvor der blev indgået færrest uddannelsesaftaler (54.849), jf. figur 2.3 og tabel 1, bilag 3. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler har effekt på bestanden af igangværende aftaler, der typisk reagerer med en forsinkelse på 1-2 år. Som en konsekvens af det lave antal indgåede uddannelsesaftaler i 2003, ses det laveste niveau for antal igangværende aftaler i 2004. Figur 2.3 Indgåede aftaler, praktikpladssøgende, igangværende elever i skolepraktik og uddannelsesaftaler. Alle uddannelser og uddannelser ekskl. SOSU og PAU, 2003 2013 80000 70000 60000 50000 40000 30000 20000 10000 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Igangværende aftaler, i alt Igangværende aftaler, ekskl. SOSU og PAU Indgåede aftaler, i alt Indgåede aftaler, ekskl. SOSU og PAU Praktikpladssøgende Note: Tallene bag figuren kan ses i bilagstabel 1. Fra 2003 til 2007 var udviklingen på praktikpladsområdet positiv. Antallet af indgåede og igangværende aftaler voksede, mens antallet af praktikpladssøgende faldt. Antallet af indgåede uddannelsesaftaler steg med 37 procent fra knap 27.000 aftaler i 2003 til knap 37.000 i 2007. Tilsvarende steg antallet af elever, der var i gang med en erhvervsuddannelse med 20 procent, fra 55.000 i 2003 til lidt over 66.000 i 2007. Herefter vendte den positive udvikling. Fra 2007-2009 faldt antallet af indgåede aftaler med 27 procent, og i 2009 var antallet af indgåede uddannelsesaftaler på niveau med 12 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.2 Udviklingen på praktikpladsområdet i perioden 2003-2013 2003, dvs. omkring 27.000 indgåede aftaler. Tendensen var dog kortvarig. Fra 2009 til 2010 steg antallet af indgåede uddannelsesaftaler med 22 procent, men fladede herefter ud. Fra 2012 til 2013 ses igen en nedadgående tendens, med et fald i antal indgåede aftaler på 13 procent. Antallet af igangværende aftaler steg med 21 procent fra knap 55.000 aftaler ultimo 2003 til over 66.000 ultimo 2007, men faldt herefter med henholdsvis 11 procent i 2009 og 3 procent i 2010. I 2011 var antallet af igangværende aftaler på niveau med 2010 (57.000), hvorefter der ses en stigning på 3 procent i 2012 til 59.000 aftaler. I 2013 er antallet af igangværende aftaler (56.500) lige under niveauet for perioden 2010-2011. Den positive udvikling i antallet af indgåede uddannelsesaftaler i perioden 2003-2007 havde en afsmittende effekt på antallet af praktikpladssøgende og antallet af elever i skolepraktik, jf. figur 2.4. Figur 2.4 Praktikpladssøgende og elever i skolepraktik, 2003 2013 9.000 8.000 7.000 6.000 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 0 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Igangværende elever i skolepraktik Praktikpladssøgende 7.657 elever var i gang med skolepraktik i 2003. Frem til 2007 faldt antallet med 79 procent, til 1.622 elever i 2007. Samtidig mere end halveres antallet af praktikpladssøgende til det laveste niveau i perioden. 1.712 var praktikpladssøgende i 2007 mod 3.888 i 2003. En del af faldet i antallet af søgende skyldes, at eleverne fra 2005 skal bekræfte, at de er søgende hver tredje måned. Før dette tidspunkt skulle det bekræftes hver 6. måned. Praktikpladssøgende steg med knap 120 procent fra 2007 til 2009. Antallet af igangværende elever i skolepraktik var konstant fra 2007 til 2008, men steg med 120 procent fra 2008-2009. Niveauet for igangværende elever i skolepraktik var nogenlunde konstant de to efterfølgende år for derfor at stige med omkring 25 procent både fra 2011 til 2012 og igen fra 2012 til 2013. For de praktikpladssøgende knækkede kurven et år tidligere end for de igangværende elever i skolepraktik. Fra 2010 til 2012 ses en stigning i praktik- Styrelsen for It og Læring, 2014 13

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 pladssøgende på knap 40 procent, men i 2013 vender udviklingen. Med et fald på 8 procent fra 2012 til 2013 falder antallet af praktikpladssøgende for første gang siden 2006. 2.3 Erhvervsuddannelsernes indgange Der er 12 fællesindgange til erhvervsuddannelserne. 57 procent af de 72.121 elever, der var i aftale ultimo 2013, gik på en uddannelse inden for tre af indgangene. Der er tale om følgende indgange: Sundhed, omsorg og pædagogik (23 procent), Merkantil (21 procent) og Bygge og anlæg (13 procent), jf. figur 2.5. Indgangene Bil, fly og andre transportmidler, Dyr, planter og natur, Mad til mennesker, Produktion og udvikling samt Strøm, styring og it tegnede sig hver for 6-8 procent af eleverne i aftale. Figur 2.5 Igangværende aftaler ultimo 2013 fordelt på indgange, procent 3% 7% Bil, fly og andre transportmidler Bygge og anlæg 23% 13% 1% Bygnings- og brugerservice Dyr, planter og natur Krop og stil 7% 6% 2% Mad til mennesker Medieproduktion Merkantil 7% 8% Produktion og udvikling Strøm, styring og it 21% 1% Sundhed, omsorg og pædagogik Transport og logistik 2.3.1 Kønsfordeling på indgangene I 2013 var der stor forskel på kønsfordelingen inden for de forskellige indgange. På uddannelserne under Bil, fly og andre transportmidler, Strøm, styring og It, Bygge og anlæg, Transport og logistik samt Produktion og udvikling var omkring 90 procent eller derover mænd. I modsætning til det var omkring 90 procent af eleverne kvinder på indgangene Krop og stil samt Sundhed, omsorg og pædagogik, jf. figur 2.6. 14 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.3 Erhvervsuddannelsernes indgange Figur 2.6 Igangværende aftaler ultimo 2013 fordelt på indgange og køn, procent Bil, fly og andre transportmidler Strøm, styring og it Bygge og anlæg Transport og logistik Produktion og udvikling Dyr, planter og natur Medieproduktion Bygnings- og brugerservice Mad til mennesker Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil 0% 20% 40% 60% 80% 100% Mænd Kvinder 2.3.2 Igangværende aftaler fordelt efter indgang og herkomst 9 procent af de elever, der var i gang med en uddannelsesaftale i 2013 var af udenlandsk herkomst. Sundhed, omsorg og pædagogik var den indgang, hvor den største andel af eleverne var af anden herkomst end dansk. Hver femte elev inden for denne indgang var af udenlandsk herkomst. Inden for indgangen Bygnings- og brugerservice var 12 procent af udenlandsk herkomst, jf. figur 2.7. Styrelsen for It og Læring, 2014 15

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 Figur 2.7 Igangværende aftaler ultimo 2013 fordelt på indgange og herkomst, procent 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Udenlandsk herkomst Dansk herkomst 2.3.3 Forholdet mellem aftaler og skolepraktik fordelt på indgange I 2013 var 9 elever i gang med en uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik, mens 13 elever var i aftale, når én var i skolepraktik i 2012, jf. tabel 2.3. Skolepraktikken udgør en varierende andel af de forskellige indganges praktikaktivitet. I 2013 var ni elever eller derunder i uddannelsesaftale, for hver elev i skolepraktik på Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Medieproduktion, Produktion og udvikling og Sundhed, omsorg og pædagogik (uden SOSU og PAU), hvilket indikerer hyppig benyttelse af skolepraktik. Inden for indgangen Bygnings- og brugerservice blev skolepraktik benyttet langt sjældnere. I 2013 var 18 elever i uddannelsesaftaler for hver elev i skolepraktik, mens niveauet i 2012 var markant højere, med 83 elever i uddannelsesaftale for hver elev i skolepraktik. 16 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.4 De faglige udvalg Tabel 2.3 Forholdet mellem igangværende aftaler og aktivitet i skolepraktik fordelt på indgange, 2012-2013 Igangværende elever i skolepraktik Igangværende aftaler Forholdet ml. igangv. aftaler og skp 2012 2013 2012 2013 2012 2013 Bil, fly og andre transportmidler 753 847 4.909 4.723 7 6 Bygge og anlæg 1.098 1.442 10.255 9.651 9 7 Bygnings- og brugerservice 13 56 1.079 1.013 83 18 Dyr, planter og natur 290 330 4.958 4.607 17 14 Krop og stil 77 95 1.694 1.529 22 16 Mad til mennesker 235 396 5.610 5.587 24 14 Medieproduktion 186 268 1.016 975 5 4 Merkantil 864 1.065 15.729 15.333 18 14 Produktion og udvikling 551 695 4.903 4.817 9 7 Strøm, styring og it 418 527 5.119 5.176 12 10 Sundhed, omsorg og pædagogik (uden SOSU og PAU) 117 118 1.050 1.020 9 9 Sundhed, omsorg og pædagogik (SOSU og PAU) - - 15.656 15.667 - - Transport og logistik 110 121 2.739 2.023 25 17 I alt, uddannelser ekskl. SOSU og PAU 4.712 5.960 59.061 56.454 13 9 I alt 4.712 5.960 74.717 72.121 16 12 2.4 De faglige udvalg De faglige udvalg er et samarbejde mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. De fastlægger mål for erhvervsuddannelserne og rammerne for undervisningens indhold og har ansvaret for, at de danske erhvervsuddannelser lever op til erhvervslivets og samfundets behov. Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social-og sundhedsuddannelsen (PAU og SOSU) dækker 22 procent af eleverne på erhvervsuddannelserne 3, mens Metalindustriens uddannelsesudvalg repræsenterer omkring 14 procent. For hvert faglige udvalg viser figur 2.8 andelen af elever, som ved udgangen af 2013 var i gang med en uddannelsesaftale, i skolepraktik eller var praktikpladssøgende. 3 Kun en meget lille andel af eleverne var i skolepraktik og ingen var praktikpladssøgende på uddannelser under SOSU og PAU. Årsagen til det er, at der ikke registreres praktikpladssøgende på SOSU og PAU, og at de to uddannelser ikke udbydes med skolepraktik. Styrelsen for It og Læring, 2014 17

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 Figur 2.8 Andel i uddannelsesaftale, skolepraktik og praktikpladssøgende ultimo 2013 fordelt på fagligt udvalg Anlægsgartneri Bager og Konditor Beklædning og detind. Billedmedier Bolig og Ortopædi Detailhandelsuddannelser Digital Media Ejendomsservice El- og VVS-branchen Ernæringsnass.udd. Finanssektoren Frisørfaget Gastronomuddannelsen Glarmesterfaget Grafisk Uddannelsesudvalg Handelsuddannelsen Hospitalsteknisk assistentuddannelsen Industriens Fællesudvalg Isoleringsfaget Jordbrug Kontoruddannelserne Landbrugsuddannelser Malerfaget Mejerifaget Metalindustriens Uddannelsesudvalg Murer- og Stenhugger- og Stukkatørfaget Oplevelsesområdet PAU og SOSU Receptionistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skorstensfejerfaget Slagterfaget Snedkerfaget Struktør, Brolægger og Tagdækker Tandklinikassistent Tandteknikerfaget Teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen Teknisk designer Tjeneruddannelsen Transporterhvervet Træets Uddannelser Træfagenes Byggeuddannelse Urmagerne Vagt- og Sikkerhedsservice Veterinærsygeplejeuddannelsen 12 54 21 763 677 288 32 7.133 64 491 4.636 686 303 1.456 2.471 87 517 1.333 50 943 54 394 6.435 3.265 1.418 170 9.738 1.171 181 15.659 132 460 82 965 341 931 970 145 137 228 486 2.023 177 4.301 28 183 127 139 659 91 60 30 37 105 9 32 85 427 512 64 304 472 141 85 9532 248 180 161 46 91 7 179 13 592 572 46 44 328 1375 1088 223 88 39 11 8 56 19 711 126 3234 118 97 21 13 61 21 121 207 10 583 251 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Igangv. aftaler Igangv. elever i skolepraktik Praktikpladssøgende 18 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.4 De faglige udvalg Over 20 procent af eleverne var i skolepraktik på uddannelser under De faglige udvalg for Beklædning, Tandtekniker og Urmager. Fællesudvalget for landbrugsuddannelser, Træfagenes Byggeuddannelse og Murer-, Stenhugger og Stukkatørfaget repræsenterer uddannelser, hvor omkring halvdelen af de elever, der var i gang med en uddannelsesaftale ved udgangen af 2013, var mellem 15 og 19 år, jf. figur 2.9. Styrelsen for It og Læring, 2014 19

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 Figur 2.9 Igangværende aftaler ultimo 2013 fordelt på faglige udvalg og alder, procent Anlægsgartneri Bager og Konditor Beklædning og detind. Billedmedier Bolig og Ortopædi Detailhandelsuddannelser Digital Media Ejendomsservice El- og VVS-branchen Ernæringsnass.udd. Finanssektoren Frisørfaget Gastronomuddannelsen Glarmesterfaget Grafisk Uddannelsesudvalg Handelsuddannelsen Hospitalsteknisk assistentuddannelsen Industriens Fællesudvalg Isoleringsfaget Jordbrug Kontoruddannelserne Landbrugsuddannelser Malerfaget Mejerifaget Metalindustriens Uddannelsesudvalg Murer- og Stenhugger- og Stukkatørfaget Oplevelsesområdet PAU og SOSU Receptionistuddannelsen Serviceassistentuddannelsen Skorstensfejerfaget Slagterfaget Snedkerfaget Struktør, Brolægger og Tagdækker Tandklinikassistent Teater-, udstillings- og eventteknikeruddannelsen Teknisk designer Tjeneruddannelsen Transporterhvervet Træets Uddannelser Træfagenes Byggeuddannelse Urmagerne Vagt- og Sikkerhedsservice Veterinærsygeplejeuddannelsen 20 35 18 28 33 52 10 5 11 64 24 2 40 45 14 52 48 18 69 9 4 23 60 17 6 23 14 56 32 40 13 15 12 34 18 36 5 79 14 2 28 58 10 4 24 47 18 12 33 52 15 9 41 32 17 9 62 18 11 25 16 59 5 17 14 64 17 44 23 17 17 39 27 16 5 46 25 24 54 37 7 3 25 47 16 12 10 37 25 29 35 42 13 10 42 36 13 9 7 54 24 15 13 24 16 46 69 26 5 1 6 7 85 16 26 27 32 32 47 12 9 23 37 22 19 30 39 16 16 9 44 22 25 25 58 17 8 30 24 38 26 60 12 2 10 36 15 39 21 45 13 21 44 40 9 7 48 52 68 32 55 39 6 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30+ Note: Figuren omfatter ikke Tandteknikerfagets Faglige Udvalg, grundet manglende aldersoplysninger. 20 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.5 Aftaletyper 46 procent af eleverne på uddannelser under Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social-og sundhedsuddannelsen var 30 år eller derover, mens det var tilfældet for mere end 50 procent på uddannelser under de faglige udvalg for Serviceassistent, Ejendomsservice, Hospitalsteknisk assistentuddannelse og Industriens Fællesudvalg. 2.5 Aftaletyper Hovedparten af de aftaler, der blev indgået på erhvervsuddannelserne ekskl. SOSU og PAU i perioden 2003 til 2013 var ordinære uddannelsesaftaler, jf. tabel 2.4. I perioden fra 2003 til 2007 steg antallet af indgåede ordinære aftaler med 33 procent, mens der fra 2007 til 2012 var et fald på 20 procent. Fra 2012 til 2013 faldt antallet yderligere med 18 procent. Tabel 2.4 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype, 2003-2013 Uddannelser ekskl. SOSU og PAU SOSU/PAU Alle uddannelser Antal Ændring i pct. Antal Antal 2003 2007 2012 2013 03-07 07-12 12-13 2012 2013 2012 2013 Ordinære aftaler 22.278 29.731 23.798 19.611 33-20 -18 13.840 13.923 37.638 33.534 Restaftaler efter praktik Restaftaler efter skolepraktik Ordinære kombinationsaftaler Flexkombiaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler 131 104 58 52-21 -44-10 58 53 2.151 3.527 2.783 2.845 64-21 2 289 367 3.072 3.212 2.196 1.174 2.044 2.356-47 74 15 2.044 2.356 78 113 45-638 3.546 3.007-456 -15 3.546 3.007-1.607 2.393 2.268-49 -5 2.393 2.268 I alt 26.834 36.894 34.622 30.139 37-6 -13 14.817 14.123 48.751 44.430 Note: Af diskretionshensyn er celler med færre end fem individer blændet, men disse indgår dog i totalerne. Note: Korte uddannelsesaftaler og ny mesterlæreaftaler blev indført i hhv. 2003 og 2007. Styrelsen for It og Læring, 2014 21

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 Tabel 2.5 Indgåede aftaler fordelt på aftaletype og indgange, procent 2013 Indgang Ordinære uddannelsesaftaler Ordinære kombinationsaftaler Restaftale efter praktik Restaftale efter skolepraktik Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler I alt, procent I alt, antal Bil, fly og andre transportmidler 46% 0% 9% 22% 14% 9% 100% 1.839 Bygge og anlæg 40% 0% 14% 11% 31% 3% 100% 4.501 Bygnings- og brugerservice 97% 0% 1% 1% 0% 0% 100% 945 Dyr, planter og natur 53% 0% 24% 4% 17% 2% 100% 2.911 Krop og stil 33% 0% 13% 12% 9% 34% 100% 776 Mad til mennesker 56% 0% 14% 6% 1% 22% 100% 3.623 Medieproduktion 50% 0% 11% 22% 7% 10% 100% 434 Merkantil 88% 0% 2% 4% 0% 6% 100% 8.743 Produktion og udvikling 71% 0% 5% 10% 7% 6% 100% 2.203 Strøm, styring og it 57% 1% 10% 10% 20% 1% 100% 2.206 Sundhed, omsorg og pædagogik 96% 0% 3% 0% 1% 0% 100% 14.845 Transport og logistik 85% 0% 2% 7% 0% 6% 100% 1.404 I alt, procent 75% 0% 7% 5% 7% 5% 100% 44.430 I alt, antal 33.534 53 3.212 2.356 3.007 2.268 44.430 Aftaletyperne er ikke lige fordelt over de forskellige uddannelser og indgange. Korte aftaler anvendes primært på indgangene Bygge og anlæg, Strøm, styring og it samt Dyr, planter og natur (landbrugsuddannelsen). Inden for Bygge og anlæg var knap hver tredje aftale kort i 2013, mens det var omkring hver femte inden for de to øvrige indgange. Ny mesterlæreaftaler bliver især anvendt på indgangene Krop og stil samt Mad til mennesker, henholdsvis 34 og 22 procent var af denne type i 2013, jf. tabel 2.5. Restaftaler efter skolepraktik anvendes i højere grad på indgange med få igangværende aftaler i forhold til skolepraktikelever (se tabel 2.3), mens restaftaler efter praktik oftere benyttes inden for de indgange, hvor en høj andel elever er i korte aftaler eller ny me- 22 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.5 Aftaletyper sterlære. Eksempelvis er knap en tredjedel af alle aftaler inden for Dyr, planter og natur korte aftaler i 2013. Som afledt effekt heraf ses også en høj andel af elever i restaftale efter praktik (22 procent). I 2013 var 15 elever i ordinær aftale for hver elev i kort aftale 4, mens det var 17 elever i 2011, jf. figur 2.10. Figur 2.10 Forholdet mellem igangværende ordinære og korte uddannelsesaftaler fordelt på indgange, 2011-2013 1200 1237 1152 1000 907 800 600 462 400 200 0 345 334 287 203 177 123 2 5 13 14 21 20 48 2 4 7 9 14 16 33 4 3 6 7 11 19 24 307 232 17 15 15 2011 2012 2013 Der er forskel på, hvor stor en andel af de enkelte indganges praktikaktivitet korte uddannelsesaftaler udgør. Korte aftaler anvendes hyppigt inden for Dyr, planter og natur samt Bygge- og anlæg, mens disse sjældent anvendes på Merkantil og Sundhed, omsorg og pædagogik. I 2013 var fire elever i ordinær aftale for hver elev i kort aftale inden for 4 Indgåede aftaler i en periode, typisk kalenderår, omfatter alle ordinære aftaler indgået i perioden, men kun det første aftaleforløb, når der er tale om korte aftaler. Styrelsen for It og Læring, 2014 23

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 indgangen Dyr, planter og natur. I både 2011 og 2012 var to elever på denne indgang i ordinær aftale for hver elev i kort aftale. På Bygge og anlæg var forholdet mellem ordinære og korte uddannelsesaftaler én til tre i 2013 mod én til fem i 2011. Figur 2.11 viser de uddannelser, hvor andelen af korte uddannelsesaftaler var størst. Fordelingen af aftaletyper på samtlige uddannelser kan ses i tabel 2, bilag 3. Omkring hver fjerde elev var ved udgangen af 2012 i en kort aftale på Dyrepasser, Træfagenes byggeuddannelse og Snedkeruddannelsen, mens det samme var tilfældet for hver femte elev på Murer og Landbrugsuddannelsen. Figur 2.11 Igangværende aftaler fordelt på aftaletyper på uddannelser med størst andel af korte aftaler, procent, ultimo 2013 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 8% 5% 5% 3% 4% 7% 3% 6% 6% 9% 6% 18% 10% 12% 14% 14% 32% 11% 56% 50% 49% 54% 69% 49% 51% 28% 26% 26% 20% 18% 17% 13% Korte uddannelsesaftaler Ordinære uddannelsesaftaler Ordinære kombinationsaftaler Restaftale efter aftale Restaftale efter SKP Ny mesterlæreaftaler Note: Figuren omfatter ikke uddannelser med få elever. Andelen af aftaler på alle uddannelser kan ses i tabel 2, bilag 3. 2.5.1 Varighed af uddannelsesaftaler Gennemsnitslig varighed af indgåede ordinære uddannelsesaftaler faldt med tre måneder fra 2008 til 2010, men har siden 2010 ligget på omkring 27 måneder i gennemsnit, jf. tabel 2.6. 24 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.5 Aftaletyper Fra 2008-2011 har den gennemsnitslige varighed af korte aftaler været 13 måneder, men faldt herefter til 12 måneder i 2012 og 11 måneder i 2013. Gennemsnitslig varighed af indgåede mesterlæreaftaler er faldet med seks måneder fra 38 i 2008 til 32 i 2013. Tabel 2.6 Gennemsnitslig varighed i måneder for indgåede uddannelsesaftaler, 2008-2013 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Ordinær 30 28 27 27 26 27 Restaftale efter aftale 20 19 18 18 18 18 Restaftale efter skolepraktik 20 22 23 23 22 23 Kort aftale 13 13 13 13 12 11 Mesterlære 38 36 33 33 32 32 Kombinationsaftale 17 14 14 11 12 12 Note: Gennemsnitslig varighed er beregnet ud fra oprindelig slutdato. Opgørelsen af varigheden af korte aftaler er alene baseret på den første aftale, såfremt en elev har flere korte aftaler. Der er stor forskel på gennemsnitslig varighed af indgåede aftaler på de forskellige indgange. I 2013 var varigheden af en ordinær aftale 38 måneder på Medieproduktion mod 15 måneder på Bygnings- og brugerservice, jf. tabel 2.7. Styrelsen for It og Læring, 2014 25

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 Tabel 2.7 Gennemsnitslig varighed i måneder for indgåede uddannelsesaftaler fordelt på indgange, 2013 Indgang Ordinære aftaler Restaftaler efter aftale Restaftaler efter skolepraktik Korte aftaler Mesterlære Kombinationsaftaler Bil, fly og andre transportmidler 36 19 26 10 36 - Bygge og anlæg 36 17 22 10 31 11 Bygnings- og brugerservice 15 10 12 5 - - Dyr, planter og natur 24 16 20 15 27 4 Krop og stil 32 21 23 11 31 - Mad til mennesker 30 22 26 13 33 25 Medieproduktion 38 23 25 12 39 - Merkantil 23 14 16 7 31 13 Produktion og udvikling 32 22 29 12 37 14 Strøm, styring og it 37 23 27 12 39 11 Sundhed, omsorg og pædagogik 27 18 19 11 27 - Transport og logistik 19 13 22 7 29 - Gennemsnit alle aftaler 27 18 23 11 32 12 På Bygnings- og brugerservice varede en kort aftale i gennemsnit 5 måneder, mod 15 måneder på Dyr, planter og natur. 2.6 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor Omkring tre ud af fem uddannelsesaftaler bliver indgået i den private sektor. Fra 2011 til 2012 steg antallet af uddannelsesaftaler indgået mellem elever og private virksomheder med 2.100 aftaler, men faldt herefter med 3.800 aftaler i 2013. Hovedparten af de uddannelsesaftaler, der indgås i den offentlige sektor bliver indgået i kommunerne. I 2013 blev der indgået 1.800 færre aftaler i kommunerne end i 2010, jf. tabel 2.8. 26 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.6 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor Tabel 2.8 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor, 2010-2013 2010 2011 2012 2013 Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Kommune 15.089 31 14.633 31 13.326 27 13.274 30 Region 2.450 5 2.667 6 3.203 7 3.279 7 Stat 1.371 3 1.346 3 1.561 3 1.153 3 Offentlig sektor i alt 18.910 39 18.646 39 18.090 37 17.706 40 Privat sektor i alt 28.848 60 28.278 60 30.415 62 26.609 60 Uoplyst 387 1 341 1 261 1 115 0 I alt 48.145 100 47.265 100 48.766 100 44.430 100 Andelen af aftaler indgået i enten den private- eller offentlige sektor varierer en del mellem de forskellige indgange. Inden for indgangene Sundhed, omsorg og pædagogik samt Bygnings- og brugerservice blev hovedparten af alle aftaler indgået i den offentlige sektor i 2013, mens stort set alle aftaler på uddannelserne under Bygge- og anlæg samt Krop- og stil blev indgået i den private sektor, jf. figur 2.12. Figur 2.12 Andel af indgåede aftaler i privat og offentlig sektor fordelt på indgange, 2013 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Offentlig sektor Privat sektor Knap to tredjedele af de uddannelsesaftaler, der blev indgået i den private sektor i 2013 var ordinære uddannelsesaftaler, mens dette var tilfældet for stort set alle aftaler i den offentlige sektor, jf. tabel 2.9. Styrelsen for It og Læring, 2014 27

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 Tabel 2.9 Indgåede uddannelsesaftaler fordelt på sektor og aftaletype, procent, 2013 Aftaletype Offentlig sektor Privat sektor Ordinære uddannelsesaftaler 95,6% 62,2% Ordinære kombinationsaftaler 0,0% 0,2% Restaftale efter aftale 2,7% 10,3% Restaftale efter skolepraktik 1,1% 8,1% Korte uddannelsesaftaler 0,4% 11,0% Ny mesterlæreaftaler 0,3% 8,3% Hovedtotal 100,0% 100,0% Kilde: Styrelsen for It og Læring. Note: Tabellen omfatter ikke elever med uoplyst sektor. Mere end 70 procent af de elever, som boede i kommunerne Billund, Lemvig og Vejle indgik en uddannelsesaftale indenfor den private sektor, mod 55 procent eller derunder af eleverne med bopæl i kommunerne omkring København samt Bornholm, Guldborgsund og Lolland, jf. figur 2.13. 28 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.7 Skolepraktik Figur 2.13 Andel af indgåede uddannelsesaftaler i den private sektor fordelt på elevens bopælskommune, ultimo 2013 procent 2.7 Skolepraktik Skolepraktik er et tilbud til elever på erhvervsuddannelserne, der enten ikke kan finde en praktikplads efter endt grundforløb, uforskyldt har mistet en praktikplads i en virksomhed eller som ikke har fået en ny uddannelsesaftale efter udløbet af en kort uddannelsesaftale. Ordningen giver mulighed for, at denne gruppe af elever kan gennemføre en erhvervsuddannelse, selvom de ikke har en uddannelsesaftale. Skolepraktikordningen indgår som en del af uddannelsesgarantien på erhvervsuddannelserne på den måde, at der inden for hver fællesindgang findes mindst én uddannelse, som kan gennemføres i skolepraktik 5. Den 1. september 2013 åbnede 50 praktikcentre i hele landet. Praktik- 5 Negativliste over uddannelser, der ikke udbydes med skolepraktik kan ses i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, bilag 6. Styrelsen for It og Læring, 2014 29

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 centrene er for de elever, der ikke har en ordinær praktikplads hos en arbejdsgiver. I stedet kan eleven kombinere skolepraktik med kortere eller længere praktikforløb hos en arbejdsgiver med henblik på at indgå en ordinær uddannelsesaftale. Andelen af skolepraktikforløb er ulige fordelt mellem indgangene, jf. tabel 2.10. Er der mange elever på en indgang vil det ofte også afspejle sig i antallet af elever i skolepraktik. Forholdet mellem igangværende aftaler og aktiviteten i skolepraktik fordelt på indgange kan ses i tabel 2.3. Tabel 2.10 Elever optaget i skolepraktik 2003-2013, fordelt på indgange, pct. Indgang 2003 2007 2009 2010 2011 2012 2013 Bil, fly og andre transportmidler 8% 5% 13% 10% 12% 15% 12% Bygge og anlæg 21% 31% 34% 30% 30% 27% 25% Bygnings- og brugerservice 0% 0% 0% 1% 1% 0% 1% Dyr, planter og natur 5% 13% 5% 5% 6% 6% 5% Krop og stil 0% 0% 4% 4% 3% 2% 2% Mad til mennesker 8% 6% 5% 6% 7% 8% 10% Medieproduktion 4% 6% 3% 5% 4% 3% 4% Merkantil 16% 16% 14% 14% 16% 16% 18% Produktion og udvikling 12% 12% 12% 13% 10% 9% 10% Strøm, styring og it 22% 4% 3% 9% 8% 9% 8% Sundhed, omsorg og pædagogik 2% 6% 2% 2% 1% 2% 2% Transport og logistik 3% 2% 4% 4% 3% 3% 3% I alt, procent 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% I alt, antal 6.336 1.695 4.280 4.771 4.613 6.144 7.729 I 2003 var optaget af elever i skolepraktik størst på uddannelser inden for Strøm, styring og it (22 procent), efterfulgt af Bygge og anlæg (21 procent) og Merkantil (16 procent). Siden 2007 var optaget i skolepraktik størst på Bygge og anlæg (25-34 procent) fulgt af Merkantil (14-18 procent). 2.7.1 Varighed af skolepraktik En ud af fire elever, der startede i skolepraktik i perioden 2011-2013, var i skolepraktik i under tre måneder. En tilsvarende andel var i skolepraktik over et år i den samme periode jf. figur 2.14. 30 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.7 Skolepraktik De seneste tre år, har varigheden af skolepraktik været stort set konstant. 6 Figur 2.14 Varighed af skolepraktik med start i 2011, 2012 og 2013, procent 25 20 202020 25 23 22 15 10 11 10 9 1 9 10 9 1010 9 10 12 10 13 13 12 5 4 4 4 0 Afsluttet skolepraktik I gang med skolepraktik Note: For skolepraktikforløb der ikke var afsluttet på opgørelsestidspunktet, er varigheden beregnet ud fra den forventede slutdato, som er indtastet i EASY. Dette påvirker særligt de længstvarende skolepraktikforløb i 2013, hvor eleverne fortsat er i gang med skolepraktik på udtrækstidspunktet. Da der ikke foreligger en faktisk afslutningsdato på udtrækstidspunktet, er afslutningsdatoen beregnet ud fra den forventede slutdato. 2.7.2 Få er i skolepraktik under hele uddannelsen Langt de fleste elever gennemfører deres uddannelse i en virksomhed. 29.348 elever fuldførte en erhvervsuddannelse i 2013. Heraf gennemførte 89 procent (26.194) udelukkende i uddannelsesaftale i en virksomhed, 2 procent (561) var i skolepraktik under hele uddannelsesforløbet, mens 9 procent (2.593) fik deres uddannelse ved en kombination af skolepraktik og uddannelsesaftaler dvs. delaftaler eller restaftale efter skolepraktik, jf. figur 2.15. 6 At varigheden af de lange forløb på over 1 år, er lidt længere i 2013 i forhold til tidligere år, skal tages med forbehold, da hovedparten af eleverne stadig var i gang med deres skolepraktik på opgørelsestidspunktet. For elever der stadig er i gang mede deres skolepraktik er varigheden beregnet ud fra den forventede slutdato. Får en elev efterfølgende fx en restaftale efter skolepraktik vil den faktiske slutdato ligge før den forventede slutdato, og varigheden af skolepraktikken vil således blive kortere. Styrelsen for It og Læring, 2014 31

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 Figur 2.15 Fuldførte elever fordelt efter om erhvervsuddannelsen er gennemført i aftale i virksomhed, skolepraktik eller kombination, 2010-2013, procent 29.348 fuldførte 2013 89% 9% 2% 2012 92% 28.659 fuldførte 7% 2% 2011 94% 27.544 fuldførte 5% 1% 2010 95% 26.455 fuldførte 5% 1% 0 5.000 10.000 15.000 20.000 25.000 30.000 Aftale Kombination skolepraktik og aftale Skolepraktik De seneste to år er andelen af elever, der har været i berøring med skolepraktik under deres uddannelsesforløb steget. 6 procent af de, som fuldførte i 2010, havde været i skolepraktik mod 11 procent i 2013. For en overvejende del blev skolepraktikken kombineret med en aftale i en virksomhed. 2.7.3 Tilgang til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning Der var adgangsbegrænsning på 12 af de uddannelser, der blev udbudt med skolepraktik i 2013. Kvoterne på disse uddannelser blev fastsat som en procentdel, beregnet for hver skole, af antallet af indgåede uddannelsesaftaler to år forinden. 7 Tabel 2.11 viser udmeldte kvoter for perioden 2010-2013. 7 Korte uddannelsesaftaler, restuddannelsesaftaler og delaftaler under skolepraktik indgår ikke i beregningsgrundlaget. 32 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.7 Skolepraktik Tabel 2.11 Kvoter for uddannelser med adgangsbegrænsninger til skolepraktik, 2010-2013 Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 2010 2011 2012 2013 50 60 100 70 Data- og kommunikationsuddannelsen 100 117 197 201 Elektriker 270 233 387 236 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 25 17 28 10 Kontoruddannelse med specialer 325 333 553 383 Mekaniker 270 333 763 1 632 2 Snedkeruddannelsen 50 40 69 54 Teknisk designer 30 33 54 40 Træfagenes byggeuddannelse 380 334 558 374 I alt 1.500 1.500 2.709 2.000 Note: Dyrepasser har 0-kvote. Note 1 : Heraf 745 på personvognsmekaniker og 18 på lastvognsmekaniker. Note 2 : Kvoten omfatter personvognsmekaniker og lastvognsmekaniker. Tabel 2.12 viser optag inden for kvoten og den samlede tilgang til skolepraktik på uddannelser med adgangsbegrænsning. I 2013 blev lidt over to tredjedele af kvotepladserne udnyttet. På Data- og kommunikations uddannelsen, Elektriker, Elektronik- og svagstrømsuddannelsen og Teknisk designer blev kvoterne næsten udnyttet fuldt ud i 2013. Tabel 2.12 Elever optaget i skolepraktik inden for kvoten og elever optaget i alt på adgangsbegrænsede uddannelser, 2013 Optaget inden for kvoten Tilgang til skolepraktik i alt Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 43 72 Data- og kommunikationsuddannelsen 194 218 Elektriker 228 313 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 9 9 Kontoruddannelse med specialer 359 385 Lastvognsmekaniker 15 20 Personvognsmekaniker 580 677 Snedkeruddannelsen 43 91 Teknisk designer 40 45 Træfagenes byggeuddannelse 350 775 Optag i alt 1.861 2.605 Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio maj 2014 og udtræk fra EASY-P juni 2014. Styrelsen for It og Læring, 2014 33

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 2.7.4 Mulighed for at starte trin 2 i skolepraktik Elever, der afslutter trin 1 i skolepraktik har mulighed for at fortsætte trin 2 og eventuelle efterfølgende trin i skolepraktik. 8 Elever, der i kalenderårene 2012 og 2013 afsluttede trin 1 af en uddannelse, er fulgt med henblik på at konstatere, om de efterfølgende er begyndt trin 2 i skolepraktik, har opnået en uddannelsesaftale i trin 2 eller er stoppet efter trin 1. Eleverne er fulgt indtil udgangen af 2013. I 2012 og 2013 afsluttede 1.201 elever trin 1 i skolepraktik. Heraf blev 70 procent efterfølgende optaget til skolepraktik på trin 2, mens 3 procent indgik en uddannelsesaftale på trin 2. 26 procent stoppede efter trin 1, jf. tabel 2.13. For elever, der afslutter trin 1 i uddannelsesaftale var billedet anderledes. I perioden 2012-2013 blev 2.395 elever udlært på trin 1. Af disse indgik 13 procent efterfølgende en uddannelsesaftale på trin 2 og en procent blev optaget i skolepraktik. 86 procent fortsatte ikke i trin 2 af uddannelsen. Tabel 2.13 Overgang til trin 2 for elever, der afsluttede trin 1 i henholdsvis skolepraktik og uddannelsesaftale, 2012-2013 Afsluttet trin 1 i uddannelsesaftale Afsluttet trin 1 i skolepraktik Påbegyndt trin 2 i skolepraktik Påbegyndt trin 2 i uddannelsesaftale Stoppet efter trin 1 Afsluttet trin 1 i alt Afsluttet trin 1 i alt Procent Procent Procent Procent Antal 1 13 86 100 2.395 70 3 26 99 1.201 I alt, procent 24 10 66 100 I alt, antal 860 358 2.361 3.596 Note: Der er taget udgangspunkt i det først afsluttede trin1-skolepraktikforløb eller trin1-uddannelsesaftale på den pågældende uddannelse. Herefter er eleven fulgt med hensyn til senere skolepraktikforløb og uddannelsesaftaler. Overgang til virksomhedsforlagt undervisning og delaftale er opgjort som Påbegyndt trin 2 i skolepraktik. Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio maj 2014 samt udtræk fra EASY-P 29. juni 2014. 2.7.5 Elever der uforskyldt har mistet uddannelsesaftale Elever, der uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale, og som i øvrigt opfylder optagelsesbetingelserne skal, såfremt eleven ønsker dette, optages i skolepraktik. 9 Med aftale om Flere unge i uddannelse og job (fra 5. november 2009) blev det også muligt for erhvervsskolerne at optage elever, der uforskyldt havde mistet deres uddannelsesaftale 8 1. januar 2013 blev den midlertidige ordning om at elever kunne starte i trin to i skolepraktik gjort permanent. 9 Jf. hovedbekendtgørelsens 114, stk. 2. 34 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.7 Skolepraktik inden for en uddannelse, der ikke blev udbudt med skolepraktik, i uddannelsens skoledele. I perioden fra 1. januar til 31. december 2013 mistede 1.065 elever en uddannelsesaftale uforskyldt, mod 988 året før. Hovedparten af dem (1.054) gik på en uddannelse, hvor det var muligt at komme i skolepraktik, jf. tabel 2.14. Tabel 2.14 Elever der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. januar til 31. december 2012 og 2013 2012 1) 2013 Elever med mistet aftale på uddannelser uden skolepraktik 4 1 Elever med mistet aftale på uddannelser med skolepraktik 977 1.054 Mistede aftaler på ukendte uddannelser 7 10 Elever med uforskyldt mistet aftale 988 1.065 Note 1) : 2012 er opgjort på baggrund af data trukket medio april/maj 2013 Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio maj 2014 samt udtræk fra EASY-P 29. juni 2014. 982 elever mistede deres uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013. Elevernes videre forløb er fulgt indtil udgangen af 2013 for at se om eleverne har fået en uddannelsesaftale, er optaget i skolepraktik eller optaget i skoledelen som næste forløb, jf. tabel 2.15. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om et øjebliksbillede ultimo 2013. Tabel 2.15 Status ved udgangen af 2013 for elever der har mistet en uddannelsesaftale uforskyldt i perioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013 Antal Procent Elever registreret med uforskyldt mistet aftale 982 100 Elever med mistede aftaler på uddannelser uden skolepraktik 1 100 Elever med mistede aftaler på uddannelser med skolepraktik, som på opgørelsestidspunktet 972 100 - har fået ny uddannelsesaftale som næste forløb 204 21 - er optaget i skolepraktik som næste forløb 549 57 - ikke har fået uddannelsesaftale eller er optaget i skolepraktik 219 22 Antal mistede aftaler ukendt uddannelse 9 100 Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio maj 2014 samt udtræk fra EASY-P 29. juni 2014. Styrelsen for It og Læring, 2014 35

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 Hovedparten af eleverne (972), mistede en aftale på en uddannelse, hvor det var muligt at komme i skolepraktik, en elev mistede en aftale på en uddannelse uden skolepraktik, mens ni elever ikke kunne placeres på en uddannelse. På uddannelser med skolepraktik fik 21 procent (204 elever) efterfølgende en uddannelsesaftale, mens 57 procent (549 elever) blev optaget i skolepraktik. 22 procent (219 elever) kom hverken i uddannelsesaftale eller skolepraktik. 2.8 Søgekøen At være praktikpladssøgende er ikke en statisk tilstand. Elever der er søgende i en måned vil over tid bevæge sig til andre tilstande, mens nye elever vil træde ind i søgekøen. I dette afsnit belyses gennemstrømningen i søgekøen, ved at se på hvordan en population af elever, som var søgende i juni 2013 bevægede sig til andre tilstande måned for måned. 36 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.8 Søgekøen Ved udgangen af juni måned 2013 var manglen på praktikpladser størst i København og omkringliggende kommuner samt i Guldborgsund, Lolland, Slagelse, Stevns og i de jyske kommuner Hjørring, Skive, Viborg og Randers. Her var over 12 praktikpladssøgende for hver 100 elever i uddannelsesaftale, jf. figur 2.16. Figur 2.16 Praktikpladssøgende i forhold til igangværende aftaler fordelt på elevens bopælskommune, ultimo juni 2013, procent 6.778 elever var praktikpladssøgende i juni 2013. I december 2013 var 12 procent af dem stadig praktikpladssøgende, 17 procent havde fået en uddannelsesaftale og 15 procent var i skolepraktik, jf. tabel 2.16. Styrelsen for It og Læring, 2014 37

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 Tabel 2.16 Bestand af praktikpladssøgende i juni 2013. Andele overgået til andre tilstande i de efterfølgende 6 måneder. Juni 2013 Juli 2013 August 2013 September 2013 Oktober 2013 November 2013 December 2013 Udlært 0 0 0 0 0 0 0 I aftale 1 2 7 12 14 16 17 I skolepraktik 0 19 19 18 16 16 15 Praktikpladssøgende 99 56 34 18 18 12 12 Tilstand ukendt 0 23 40 53 51 56 55 I alt, procent 100 100 100 100 100 100 100 I alt, antal 6. 778 6.778 6. 778 6. 778 6. 778 6. 778 6. 778 Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Omkring 80 procent af de elever, der registrerede sig som søgende i juni 2013, og dermed trådte ind i søgekøen, var praktikpladssøgende i tre måneder eller derunder. Lidt over en tredjedel forlod allerede søgekøen efter en måned, mens 3 procent søgte praktikplads i 10 måneder eller mere, jf. figur 2.17. Figur 2.17 Varighed af søgeperiode for elever der trådte ind i søgekøen i juni 2013 40% 35% 30% 25% 20% 36% 32% 15% 10% 5% 0% 13% 4% 4% 5% 3% 1% 1% 1% 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10+ Måneder i søgekøen Note: En elev kan træde ind og ud af søgekøen. I opgørelsen er talt måneder i søgekøen uanset afbrud. På opgørelsestidspunktet var det ikke muligt at følge eleverne længere end 11 måneder, derfor er kategorien 10+ ikke opdelt yderligere. 38 Styrelsen for It og Læring, 2014

2.9 Uddannelser uden praktik Afhængig af indgang var der forskel på, hvor lang tid eleverne var praktikpladssøgende. Figur 2.18 viser den gennemsnitslige tid i søgekøen i løbet af seneste 11 måneder fordelt på indgange. Eleverne der søgte uddannelser under indgangene Bygnings- og brugerservice; Dyr, planter og natur; Medieproduktion samt Produktion og udvikling befandt sig i gennemsnit 2 måneder i søgekøen, mens eleverne på indgangen Strøm, styring og it i gennemsnit var søgende i 4 måneder. Figur 2.18 Gennemsnitslig antal måneder i søgekøen i løbet af seneste 11 måneder, for elever der trådte ind i søgekøen i juni 2013, fordelt på indgange Dyr, planter og natur Produktion og udvikling Medieproduktion Bygnings- og brugerservice Bil, fly og andre transportmidler Mad til mennesker Transport og logistik Bygge og anlæg Merkantil Sundhed, omsorg og pædagogik Krop og stil Strøm, styring og it 2 2 2 2 3 3 3 3 3 3 3 4 0 1 2 3 4 5 Note: En elev kan træde ind og ud af søgekøen. I opgørelsen er talt måneder i søgekøen uanset afbrud. Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik omfatter ikke SOSU, da der ikke registreres praktikpladssøgende på uddannelsen. 2.9 Uddannelser uden praktik Siden 1. januar 2005 har det inden for erhvervsuddannelsesområdet været muligt at påbegynde en hovedforløbsuddannelse uden virksomhedspraktik. Denne mulighed eksisterer for de tre uddannelser byggemontagetekniker, sundhedsservicesekretær og webintegrator. I modsætning til de øvrige erhvervsuddannelser er de tre uddannelser ikke vekseluddannelser, hvor eleverne er i praktik i en virksomhed. Trods dette indgår de tre uddannelser i praktikpladsstatistikken for at tegne et fuldt billede af erhvervsuddannelserne. I 2013 var tilgangen til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik lige omkring 1.300 elever. Et niveau, der siden 2009 har ligget nogenlunde stabilt, jf. tabel 2.17. I perioden 2006-2008 var tilgangen af elever størst på sundhedsservicesekretær, men fra andet halvår af 2008 blev der indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Siden 2010 har loftet for optag på uddannelsen været sat til 500 elever. Styrelsen for It og Læring, 2014 39

2 Udviklingen i nøgletal 2003-2013 Tabel 2.17 Tilgang til erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik fordelt på uddannelser, 2005-2013 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Byggemontagetekniker 287 188 118 163 589 382 365 299 245 Sundhedsservicesekretær 279 478 598 590 482 458 414 425 414 Web-integrator 239 284 276 324 463 558 679 649 657 I alt 805 950 992 1.077 1.534 1.398 1.458 1.373 1.316 Tidligere var flest elever på uddannelsen til sundhedsservicesekretær, men siden 2008 har web-integrator været den største af de tre uddannelser. Fra 2005 til 2012 er tilgangen til denne uddannelse vokset årligt. 2013 var på niveau med 2012 med et optag på mere end 600 elever på uddannelsen. Ultimo 2013 var 1.152 elever i gang med de tre uddannelser, og de seneste fem år har niveauet ligget stabilt, jf. tabel 2.18. Tabel 2.18 Bestand af elever på erhvervsuddannelser uden virksomhedspraktik fordelt på uddannelser, 2005-2013 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Byggemontagetekniker 100 53 51 74 264 201 268 197 187 Sundhedsservicesekretær 217 367 476 464 378 363 370 354 355 Web-integrator 196 247 262 284 399 475 587 621 610 I alt 513 667 789 822 1.041 1.039 1.225 1.172 1.152 40 Styrelsen for It og Læring, 2014

3.1 Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale 3 Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Dette kapitel handler om elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse. I det første afsnit beskrives overgangen fra grund- til hovedforløbet for elever, der har afsluttet et grundforløb i 2012. Elevernes status betragtes henholdsvis to og seks måneder efter endt grundforløb og fordeles på indgange, alder, køn og herkomst. Derefter er der i afsnit 3.2 fokus på uddannelser, hvor en stor del af eleverne har anden erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse inden de indgik en ordinær aftale på erhvervsuddannelsens hovedforløb. 3.1 Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale 38 procent af de elever, der afsluttede et grundforløb i 2012, havde ikke indgået en uddannelsesaftale efter seks måneder. Syv procent havde ingen aftale, men havde haft en uddannelsesaftale efter endt grundforløb, som enten var opsagt af arbejdsgiveren og/eller eleven. 46 procent havde indgået en uddannelsesaftale, det vil sige enten en ordinær uddannelsesaftale, en restaftale efter en anden aftale, en kort aftale eller en kombinationsaftale, jf. tabel 3.1. Andelen af elever, der havde indgået en uddannelsesaftale efter seks måneder var med 73 procent størst for elever, der havde afsluttet grundforløbet Krop og stil. Derefter fulgte Bygge og anlæg, Dyr, planter og natur, Produktion og udvikling samt Sundhed, omsorg og pædagogik, hvor lidt over halvdelen havde indgået en uddannelsesaftale efter seks måneder. Styrelsen for It og Læring, 2014 41

3 Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Det er især indenfor det merkantile område, at eleverne har svært ved at få en uddannelsesaftale efter endt grundforløb. 53 procent af de elever, der havde afsluttet dette grundforløb i 2012, var ikke i uddannelsesaftale efter seks måneder. Tabel 3.1 Status efter seks måneder for elever med afsluttet grundforløb i 2012, fordelt på indgange Indgang Status efter 6 måneder Ingen aftale Ingen aftale men har haft Aftale Skolepraktik Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Bil, fly og andre transportmidler 1.084 36 126 4 1.135 38 659 22 Bygge og anlæg 1.030 21 359 7 2.842 57 789 16 Bygnings- og brugerservice 287 32 160 18 428 48 14 2 Dyr, planter og natur 788 30 204 8 1.423 55 187 7 Krop og stil 53 9 50 9 421 73 54 9 Mad til mennesker 1.960 42 464 10 1.942 42 258 6 Medieproduktion 660 38 122 7 798 46 157 9 Merkantil 5.878 53 581 5 3.984 36 680 6 Produktion og udvikling 638 24 142 5 1.472 55 420 16 Strøm, styring og it 1.027 36 99 3 1.405 49 326 11 Sundhed, omsorg og pædagogik 1.670 39 314 7 2.258 52 87 2 Transport og logistik 394 37 87 8 463 43 132 12 I alt 15.469 38 2.708 7 18.571 46 3.763 9 Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio februar 2014. 3.1.2 Status efter seks og ti måneder fordelt på køn En større andel mænd end kvinder indgik uddannelsesaftaler. Seks måneder efter endt grundforløb i 2012 havde 50 procent af mændene indgået en uddannelsesaftale mod 41 procent af kvinderne, jf. figur 3.1. 54 procent af alle mænd havde indgået en uddannelsesaftale ti måneder efter endt grundforløb, mens det er tilfældet for 44 procent af kvinderne, jf. figur 3.2. 42 Styrelsen for It og Læring, 2014

3.1 Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale Figur 3.1. Status seks måneder efter endt grundforløb i 2012, fordelt på køn Kvinder Mænd Ingen aftale 8% 11% Ingen aftale, men har haft 44% 33% Alm. aftale 41% Skolepraktik 7% 50% 6% Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio februar 2014. Figur 3.2. Status ti måneder efter endt grundforløb i 2012, fordelt på køn Kvinder Mænd Ingen aftale 6% 8% Ingen aftale, men har haft 40% 29% Alm. aftale 44% Skolepraktik 10% 54% 9% Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio februar 2014. Andelen af mænd og kvinder, der indgik en uddannelsesaftale, varierede mellem de 12 indgange. Inden for de traditionelle kvindefag opnår en større andel af kvinder uddannelsesaftaler, mens en større andel af mænd indgår uddannelsesaftaler inden for de traditionelle mandefag. Styrelsen for It og Læring, 2014 43

3 Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Figur 3.3 Opnået aftale ti måneder efter endt grundforløb i 2012, fordelt på indgang og køn Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio februar 2014. I 2012 var hovedparten af eleverne på indgangene Bil, fly og andre transportmidler og Bygge og anlæg mænd. Efter ti måneder havde 21 procent kvinder med et afsluttet grundforløb inden for Bil, fly og andre transportmidler, indgået en uddannelsesaftale, mens det var tilfældet for 47 procent af mændene. 31 procent af de kvinder, der havde afsluttet grundforløbet på Bygge og anlæg, indgik en uddannelsesaftale efter ti måneder. For mænd var det 64 procent, jf. figur 3.3. 47 procent af de mænd, der i 2012 afsluttede et grundforløb inden for Sundhed, omsorg og pædagogik, havde en uddannelsesaftale efter ti måneder. 56 procent af kvinderne havde en uddannelsesaftale på samme tidspunkt. På det merkantile grundforløb var andelen af mænd og kvinder med en uddannelsesaftale efter ti måneder stort set den samme henholdsvis 43 og 40 procent. 3.1.3 Aldersprofil af elever med og uden uddannelsesaftale To måneder efter afsluttet grundforløb i 2012 havde 48 procent af de unge på 17 år og derunder indgået en uddannelsesaftale. I de øvrige aldersgrupper havde omkring 40 44 Styrelsen for It og Læring, 2014

3.1 Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale procent indgået uddannelsesaftaler på samme tidspunkt. Seks måneder efter endt grundforløb var tendensen endnu mere markant - en større andel af de helt unge havde indgået uddannelsesaftaler. 53 procent under 18 år havde indgået en uddannelsesaftale mod 43 procent af dem på 25 år eller derover, jf. tabel 3.2. Tabel 3.2 Status to og seks måneder efter endt grundforløb i 2012 fordelt på alder, procent Ingen aftale Efter 2 mdr. Efter 6 mdr. Ingen aftale, men har haft Efter 2 mdr. Efter 6 mdr. Alm. aftale Efter 2 mdr. Efter 6 mdr. Skolepraktik Efter 6 mdr. -17 år 51 32 1 5 48 53 11 18-19 år 58 39 2 7 41 45 10 20-24 år 56 40 3 8 42 44 8 25+ år 57 41 3 7 40 43 9 Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio februar 2014. Omkring 7 procent af eleverne på 18 år og derover havde ingen uddannelsesaftale, men havde været i aftale inden for de seneste seks måneder. For de 17-årige var det tilfældet for 5 procent. Blandt de forskellige indgange var der stor forskel på andelen af under 18-årige, der havde indgået en uddannelsesaftale ti måneder efter afsluttet grundforløb i 2012. 60 procent eller derover havde en aftale inden for indgangene Krop og stil, Dyr, planter og natur, Produktion og Udvikling, Strøm, styring og it samt Bygge og anlæg, jf. figur 3.4. Styrelsen for It og Læring, 2014 45

3 Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Figur 3.4 Andel, der har indgået uddannelsesaftaler seks mdr. efter endt grundforløb i 2012 på udvalgte indgange, procent Dyr, planter og natur Krop og stil Produktion og udvikling Bygge og anlæg Strøm, styring og it Sundhed, omsorg og pædagogik Bil, fly og andre transportmi dler Medieprodu ktion Transport og logistik Mad til mennesker Bygnings- og brugerservic e Merkantil 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 25+ år 20-24 år 18-19 år -17 år 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio april 2014. 46 Styrelsen for It og Læring, 2014

3.1 Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale 3.1.4 Herkomst En større andel med dansk herkomst end med udenlandsk herkomst havde indgået en uddannelsesaftale seks måneder efter endt grundforløb i 2012. 47 procent med dansk herkomst havde indgået uddannelsesaftaler mod 36 procent med udenlandsk herkomst, jf. tabel 3.3. Tabel 3.3 Status to og seks måneder efter endt grundforløb i 2012 fordelt på dansk og udenlandsk herkomst, procent Herkomst Ingen aftale Ingen aftale, men har haft Alm. aftale Skolepraktik Efter 2 mdr. Efter 6 mdr. Efter 2 mdr. Efter 6 mdr. Efter 2 mdr. Efter 6 mdr. Efter 6 mdr. Dansk 54 37 2 7 44 47 9 Udenlandsk 66 44 1 7 33 36 13 Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio februar 2014. Tretten procent med udenlandsk herkomst var i skolepraktik efter seks måneder, mens dette var tilfældet for 9 procent med dansk herkomst. Afhængigt af hvilket grundforløb der blev afsluttet i 2012, var der en stor forskel på andelen med dansk og udenlandsk herkomst, der havde indgået uddannelsesaftaler efter seks måneder. En større andel, nemlig 79 og 73 procent med udenlandsk herkomst havde indgået aftaler på hhv. Krop og stil og Dyr, planter og natur, mod 73 og 54 procent med dansk herkomst. På Medieproduktion og Sundhed, omsorg og pædagogik var tendensen den samme, jf. figur 3.5. Figur 3.5 Andel der har indgået uddannelsesaftale seks måneder efter endt grundforløb i 2012 på udvalgte indgange, procent Kilde: Styrelsen for It og Læring. Udtrækstidspunkt medio februar 2014. Styrelsen for It og Læring, 2014 47

3 Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen På de resterende indgange havde en større andel med dansk herkomst end udenlandsk herkomst indgået uddannelsesaftale. På Strøm, styring og it, havde hver anden af dansk herkomst indgået uddannelsesaftale seks måneder efter afsluttet grundforløb, mens det var lidt mere end hver fjerde af udenlandsk herkomst. 48 Styrelsen for It og Læring, 2014

3.2 Kompetencegivende uddannelse inden uddannelsesaftale I dette afsnit undersøges det, om der inden for nogle uddannelser ses en tendens til, at en stor andel af eleverne havde en erhvervs- eller studiekompetencegivende uddannelse, inden de påbegyndte en ordinær aftale på erhvervsuddannelsens hovedforløb. Mere end hver tredje havde fuldført en anden kompetencegivende uddannelse inden de indgik en ordinær uddannelsesaftale i 2011 og 2012. 22 procent havde fuldført en anden erhvervsuddannelse, mens 15 procent havde en gymnasial baggrund i 2012, jf. tabel 3.4. Tabel 3.4 Højeste fuldførte uddannelse for elever, der har indgået ordinære uddannelsesaftaler, 2011-2012 Grundskolen Gymnasiale uddannelser Erhvervsfaglige uddannelser Korte, mellemlange eller lange videregående uddannelser Procent Procent Procent Procent 2011 57 14 21 4 2012 55 15 22 4 Note: Højeste fuldførte uddannelse er kun opdateret frem til oktober 2012, dvs. elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i 4. kvartal 2012 og efterfølgende har indgået en ordinær uddannelsesaftale, er ikke omfattet af tabellen. Oplysninger om højeste fuldførte uddannelse er uoplyst for 3 procent af de elever, der indgik uddannelsesaftaler i 2011 og 2012. Andel af elever, der forinden har gennemført en kompetencegivende uddannelse var langt højere på ejendomsservicetekniker, finansuddannelsen, handelsuddannelse med specialer, industrioperatør, kontoruddannelse med specialer, personbefordringsuddannelsen og redderuddannelsen end på de øvrige erhvervsuddannelser. 10 På finansuddannelsen og redderuddannelsen havde stort set alle en kompetencegivende uddannelse inden de indgik en uddannelsesaftale i 2012 (98 procent på finansuddannelsen og 92 procent på redderuddannelsen), jf. tabel 3.5. 10 Der er alene taget udgangspunkt i erhvervsuddannelser, hvor der er indgået mere end 100 ordinære aftaler om året. Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 49

3 Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Tabel 3.5 Andel med enten gymnasiale-, erhvervsfaglige-, korte-, mellemlangeeller lange videregående uddannelser, 2011-2012 2011 2012 Procent Procent Ejendomsservicetekniker 55 54 Industrioperatør 64 57 Personbefordringsuddannelsen 54 53 Handelsuddannelse med specialer 58 61 Kontoruddannelse med specialer 75 77 Redderuddannelsen 79 92 Finansuddannelsen 95 98 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 6 4 Lastvognsmekaniker 6 9 Smedeuddannelsen 5 8 Personvognsmekaniker 6 9 Note: Højeste fuldførte uddannelse er kun opdateret frem til oktober 2012, dvs. elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i 4. kvartal 2012 og efterfølgende har indgået en ordinær uddannelsesaftale, er ikke omfattet af tabellen. På entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen, lastvognsmekaniker, smedeuddannelsen og personvognsmekaniker havde under 10 procent en anden ungdomsuddannelse. En stor andel af eleverne havde gennemført en gymnasial uddannelse inden start på finansuddannelsen, kontoruddannelse og handelsuddannelse med specialer samt redderuddannelsen. 81-85 procent af de elever, der indgik en ordinær uddannelsesaftale på finansuddannelsen i 2011 og 2012 havde en gymnasial baggrund, jf. figur 3.6. 50 Styrelsen for It og Læring, 2014

3.2 Kompetencegivende uddannelse inden uddannelsesaftale Figur 3.6 Andel der har gennemført gymnasial uddannelse, 2011-2012 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 85% 81% 45% 58% 43% 43% 37% 37% 7% 6% 6% 5% 4% 3% 2011 2012 Omkring 40 procent eller derover havde afsluttet en erhvervsfaglig uddannelse, inden de indgik en ordinær uddannelsesaftale i perioden 2011-2012 på industrioperatør, personbefordringsuddannelsen og ejendomsservicetekniker, jf. figur 3.7. Styrelsen for It og Læring, 2014 51

3 Profil af elever i forskellige stadier af erhvervsuddannelsen Figur 3.7 Andel der har gennemført anden erhvervsfaglig uddannelse, 2011-2012 60% 50% 40% 52% 48% 49% 45% 39% 39% 30% 20% 27% 25% 20% 19% 14% 14% 10% 0% 3% 4% 2011 2012 På de uddannelser, hvor eleverne ikke havde anden kompetencegivende uddannelse, var en overvejende del af eleverne under 20 år, jf. tabel 3.6. Eleverne var mellem 20 og 24 år på de erhvervsuddannelser, hvor en stor andel af eleverne har taget en gymnasial uddannelse inden. I 2012 var 45 82 procent af eleverne på disse uddannelser mellem 20 og 24 år. Eleverne er ældre på de uddannelser, hvor eleverne forinden har gennemført en anden erhvervsuddannelse. Omkring 60 procent af eleverne på ejendomsservicetekniker og over 90 procent af eleverne på personbefordringsuddannelsen var 35 år eller derover i 2012. 52 Styrelsen for It og Læring, 2014

3.2 Kompetencegivende uddannelse inden uddannelsesaftale Tabel 3.6 Aldersfordeling på elever, der har indgået ordinære uddannelsesaftaler på udvalgte uddannelser i 2012 35 år og 15-19 år 20-24 år 25-29 år 30-34 år derover Procent Procent Procent Procent Procent Ejendomsserviceteknikker 10 18 7 7 57 Finansuddannelsen 20 72 7 0 0 Handelsuddannelse med specialer 20 56 15 4 3 Industrioperatør 0 3 8 8 80 Kontoruddannelse med specialer 15 45 22 11 8 Personbefordringsuddannelsen 0 1 4 4 92 Redderuddannelsen 0 82 10 5 0 Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 88 8 0 0 0 Mekaniker 63 31 0 0 0 Smedeuddannelsen 67 21 7 2 2 Personvognsmekaniker 77 16 5 1 1 Note: Procenterne summer ikke til 100 grundet afrunding. Styrelsen for It og Læring, 2014 53

Bilag 1: Anvendte metoder Metodeafsnittet redegør dels for månedsstatikken på praktikpladsområdet, og dels for baggrunden for årsstatistikken samt den metodik og de datakilder, der ligger bag denne. For definitionerne af de anvendte centrale begreber henvises til bilag 2. Månedsstatistikken Praktikpladssituationen for erhvervsuddannelsesområdet beskrives månedligt i et notat. I Databanken er det muligt, som supplement hertil, at se udviklingen måned for måned for udvalgte nøgletal for eksempel indgåede aftaler, igangværende aftaler, igangværende antal elever i skolepraktik og praktikpladssøgende. Udviklingen kan følges tilbage til 2003. Der er databrud for praktikpladssøgende i 2005 som følge af ændringer i regelsættet om opdateringsgraden og ved overgangen til de nye indgange. Tal længere tilbage kan ses i den præsentationsform, som var gældende tidligere. Det nuværende dynamiske koncept muliggør underinddelinger på uddannelsesgrupperinger i form af indgange, faglige udvalg, uddannelser og specialer. For den geografiske dimension kan opgørelserne differentieres alt efter erhvervsskolens beliggenhedsregion og -kommune, elevens bopælsregion og -kommune, og endelig lærestedets region. For lærestedet kan der endvidere differentieres ud fra den branche, som lærestedets overordnede virksomhed har registeret som sin hovedbranche. Lærestedets branche og virksomhedsformen danner grundlag for den såkaldte funktionskode, som opdeler lærestederne i en privat sektor og en offentlig sektor. Den offentlige sektor kan yderligere underopdeles ved hjælp af funktionskoden. For eleverne kan der differentieres efter blandt andet køn, alder, bopæl og herkomst. Sidstnævnte opgjort som gruppen af indvandrere og efterkommere samt gruppen af elever med dansk herkomst. Den praktiske undervisning, som eleven i sit vekseluddannelsesforløb er underlagt, kan differentieres efter uddannelsesaftalernes type (f.eks. i form af ordinære aftaler over for korte aftaler eller ny mesterlæreaftaler). For skolepraktikelevernes vedkommende kan der differentieres efter om eleven er i virksomhedsforlagt undervisning (VFU) eller i delaftale under skolepraktik, hvor både VFU og delaftaler forudsætter, at eleven er optaget i skolepraktik. Månedsstatistikken kan findes på: http://www.uvm.dk/service/statistik/statistik-omerhvervsuddannelserne/praktikpladsstatistik Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 55

Bilag 1: Anvendte metoder Årsstatistikken Årsstatistikken skal ses som et supplement til de praktikpladsstatistikker, der udgives månedligt. I årsstatistikken er der blandt andet fokus på den langsigtede udvikling på praktikpladsområdet, mens det centrale i månedsstatistikkerne er den kortsigtede udvikling. Kapitel 2 I kapitel 2 ses på de overordnede tendenser inden for praktikpladsområdet i perioden 2003-2013. Fra 2010 omfatter praktikpladsstatistikken aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse. Aftalerne på den del af den pædagogiske assistentuddannelse, som foregår på professionshøjskolerne, indgår dog endnu ikke i fuldt omfang i praktikpladsstatistikken. Erfaringsmæssigt foregår cirka 25 procent af aktiviteten på denne uddannelse på professionshøjskolerne. Aftaler på social- og sundhedsuddannelsen samt den pædagogiske assistentuddannelse udgør en væsentlig del af det samlede antal uddannelsesaftaler. Derfor skelnes der i kapitlet mellem alle uddannelser, SOSU og PAU og øvrige uddannelser, der omfatter alle andre erhvervsuddannelser end social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse. Der udbydes ikke skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, og der registreres ikke praktikpladssøgende på de to uddannelser. Derfor skelnes der ikke mellem øvrige uddannelser og alle uddannelser i opgørelser af skolepraktik og praktikpladssøgende. Elever, der uforskyldt mister en uddannelsesaftale Elever, der mister uddannelsesaftaler uforskyldt, skal registreres af uddannelsesinstitutionen, så snart erhvervsskolen er vidende om, at eleven har mistet sin aftale uforskyldt. Desuden skal skolen registrere den nye, supplerende aftaletype på elevens nye aftale, hvis eleven har en afsluttet, uforskyldt mistet aftale. Ved at kombinere oplysningen om, at eleven uforskyldt har mistet en aftale og datoen for bekræftelse af dette med oplysninger om aftalerne samt oplysninger om skoleperioder, er det i de fleste tilfælde muligt at følge eleven fra den mistede aftale til eventuelle efterfølgende uddannelsesaftaler, skolepraktikforløb eller skoleforløb. Kapitel 3 Med henblik på at følge elever i forskellige stadier af deres erhvervsuddannelse er der i årsstatistikken set på forskellige populationer/profiler af elever. Overgang fra grundforløb til uddannelsesaftale Afsnittet er baseret på forløbsstatistikken. Dokumentation af metoder og datagrundlag findes på: 56 Styrelsen for It og Læring, 2014

Bilag 1: Anvendte metoder http://www.admsys.uni-c.dk/easya/dokumenter/skrivelser_fra_uvm/statistik/overgang_fra_grundforlob_til_uddannelse saftale.pdf Forudgående uddannelse I kapitlet er der taget udgangspunkt i elever der har indgået ordinære uddannelsesaftaler i 2011 og 2012. Oplysninger om højeste fuldførte uddannelse er kun opdateret frem til oktober 2012. Det betyder at elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse i 4. kvartal 2012 og efterfølgende har indgået en ordinær uddannelsesaftale ikke er omfattet af analysen. Det er vurderet, at der er tale om så få elever, at det ikke ændrer på konklusionerne. Datakilder Årsstatistikken er udarbejdet på baggrund af opgørelser anvendt til den månedlige praktikpladsstatistik. Databasen bliver opdateret månedligt på basis af inddateringer i det centrale statistikregister (EASY-S), hvori skolernes uddannelsesoplysninger i EASY-A sammenkøres med de centrale aftaleoplysninger i EASY-P. Årsstatistikken 2013 er udarbejdet på baggrund af et udtræk foretaget medio maj 2014, hvor et eventuelt efterslæb af inddateringer for 2013 ikke har nævneværdig effekt på konklusionerne i årsstatistikken. Til brug for fordeling på herkomst er data fra EASY-systemerne sammenkørt med personbaggrundsoplysninger på Styrelsen for It og Læring statistikberedskab hos Danmarks Statistik. Styrelsen for It og Læring, 2014 57

Bilag 2: Nøglebegreber Nøglebegreber anvendt i rapporten beskrives kort i tabel 1. Begreberne er de samme som anvendes i den almindelige månedsstatistik om praktikpladssituationen på uvm.dk. I Databanken på uvm.dk findes en mere udførlig dokumentation. Tabel 1 Nøglebegreber anvendt i Årsstatistikken for praktikpladsområdet Begreb Elever med fuldført grundforløb Elever med igangværende uddannelsesaftale Igangværende elever i skolepraktik Praktikpladssøgende Definition Elever med kvalifikation til at påbegynde hovedforløb (grundforløbsbevis) samt elever afgangsmeldt som fuldførte uden grundforløbsbevis. Elever med igangværende uddannelsesaftale målt på et givent tidspunkt. I bestandsopgørelser tælles hver elev kun en gang. Elever i delaftale under skolepraktik eller i virksomhedsforlagt undervisning (VFU) tælles ikke med. Disse tælles i stedet med som igangværende under skolepraktik. Begreberne aftale og uddannelsesaftale anvendes publikationen igennem synonymt. Elever i skolepraktik målt på et givent tidspunkt, inkl. elever i delaftale under skolepraktik samt elever i virksomhedsforlagt undervisning. Praktikpladssøgende er elever, der har afsluttet et grundforløb, som kvalificerer til påbegyndelse af hovedforløb. Det er endvidere en forudsætning at eleven ikke har en igangværende eller fremtidig uddannelsesaftale eller er optaget i skolepraktik. Endelig skal eleven i EASY-P følge de til enhver tid gældende krav til opdateringsgrad for elevens ønske om at opnå praktikplads. Fra og med årsstatistikken for 2012 er begrebet praktikpladssøgende ændret. Praktikpladssøgende i denne statistik er elever, der ikke er i gang med at færdiggøre deres erhvervsuddannelse, dvs. elever, der er praktikpladssøgende og ikke er i gang med skolepraktik. Det er en ændring i forhold til tidligere årsstatistikker, hvor praktikpladssøgende omfattede alle, der var registreret som praktikpladssøgende, herunder elever, der var i gang med at færdiggøre deres uddannelse i skolepraktik. Antal indgåede aftaler Antal indgåede aftaler i en given periode, typisk kalenderåret. Der medregnes ordinære aftaler, herunder den første aftale i aftaleforløb (kombinationsaftaler, korte uddannelsesaftaler). Også restuddannelsesaftaler medtælles. Både restaftaler der følger efter et afbrudt uddannelsesforløb med praktik i en virksomhed og afbrudt skolepraktik. Delaftaler under skolepraktik samt virksomhedsforlagt undervisning Styrelsen for It og Læring, Statistik & Analyse 59

Bilag 2: Nøglebegreber medtælles ikke. Muligheden for at indgå flexkombiaftaler ophørte ved udgangen af 2007. Fra 2007 og frem er disse aftaler talt med under korte aftaler. I opgørelserne accepteres det, at én og samme elev kan indgå mere end én aftale også inden for det enkelte år. Elever optaget i skolepraktik Delaftale i skolepraktik Virksomhedsforlagt undervisning (VFU) Etnisk herkomst Nytilgang til skolepraktik i en given periode. Hvis en elev har flere skoleparktik forløb, er det kun første forløb der tælles. Elever i delaftale under skolepraktik er samtidig i skolepraktik, men modtager altså typisk i en kort periode en del af sin praktiske oplæring i en virksomhed. Forskellen til virksomhedsforlagt undervisning er, at virksomheden ved en delaftale udbetaler eleven løn, og at eleven kan deltage i virksomhedens produktion (samtidig med oplæringen). Elever i virksomhedsforlagt undervisning er samtidig i skolepraktik, men modtager typisk i en kort periode en del af sin praktiske oplæring i en virksomhed. Der benyttes Danmarks Statistiks almindelige definitioner: Indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge (eller den ene, hvis der ikke findes oplysninger om den anden) er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes personen også som indvandrer. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er dansk statsborger født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er udenlandsk statsborger, opfattes personen også som efterkommer. Tilsammen udgør indvandrere og efterkommere personer af anden etnisk herkomst. Resten af befolkningen er af dansk oprindelse. 60 Styrelsen for It og Læring, 2014

Bilag 3: Supplerende tabeller Bilag 3: Supplerende tabeller Tabel 1 Indgåede og igangværende aftaler, elever i skolepraktik og praktikpladssøgende. SOSU og PAU, uddannelser ekskl. SOSU og PAU samt i alt Igangv. aftaler, ekskl. SOSU Igangv. aftaler, i alt Igangv. elever i skolepraktik Indgåede aftaler, ekskl. SOSU Indgåede aftaler, i alt Praktikpladssøgende 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 54.849 54.200 57.070 62.362 66.360 65.929 59.010 57.134 57.566 59.061 56.454 72.547 73.544 74.717 72.121 7.657 6.936 4.315 2.540 1.622 1.582 3.521 3.674 3.783 4.712 5.960 26.834 28.493 31.445 36.046 36.894 33.577 26.889 32.852 32.448 34.622 30.139 48.145 47.265 48.751 44.430 3.888 3.781 2.477 2.336 1.712 2.413 3.764 3.853 4.841 5.359 4.918 Styrelsen for It og Læring, 2014 61

Bilag 3: Supplerende tabeller Tabel 2 Igangværende aftaler ultimo 2013 fordelt på uddannelser og aftaletype, procent Uddannelse Ordinære aftaler Ordinære kombinationsaftaler Restaftaler efter aftale Restaftaler efter skolepraktik Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Anlægsgartner 66% 0% 7% 12% 9% 5% Anlægsstruktør, bygningstruktør og brolægger 76% 0% 6% 4% 7% 6% Automatik- og procesuddannelsen 80% 0% 4% 8% 3% 4% Bager og konditoruddannelsen 53% 0% 8% 0% 0% 38% Beklædningshåndværker 59% 0% 0% 24% 0% 0% Beslagsmed 50% 0% 0% 0% 0% 47% Boligmonteringsuddannelsen 35% 0% 0% 0% 38% 19% Bygningsmaler 51% 0% 11% 18% 17% 4% Bådmekaniker 33% 0% 0% 0% 0% 39% Cnc-teknikeruddannelsen 0% 0% 0% 0% 0% 0% Cykel-og motorcykeluddannelsen 43% 0% 3% 10% 2% 41% Data- og kommunikationsuddannelsen 77% 1% 5% 9% 5% 3% Den pædagogiske assistentuddannelse 100% 0% 0% 0% 0% 0% Detailhandel med specialer 85% 0% 2% 3% 0% 10% Detailslagter 43% 0% 6% 2% 0% 49% Digital media 63% 0% 0% 0% 0% 31% Dyrepasser 56% 0% 6% 3% 28% 8% Ejendomsservicetekniker 98% 0% 1% 0% 0% 1% Elektriker 69% 1% 10% 7% 13% 0% Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 86% 4% 4% 4% 0% 0% Elektronikoperatør 100% 0% 0% 0% 0% 0% Entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen 80% 0% 2% 10% 0% 7% Ernæringsassistent 83% 0% 5% 9% 0% 3% Eventkoordinatoruddannelsen 80% 0% 13% 0% 0% 0% 62 Styrelsen for It og Læring, 2014

Bilag 3: Supplerende tabeller Film- og tv-produktionsuddannelsen 90% 0% 9% 0% 0% 0% Finansuddannelsen 100% 0% 0% 0% 0% 0% Finmekanikeruddannelsen 55% 0% 6% 0% 0% 33% Fitnessinstruktør 66% 0% 0% 0% 0% 30% Flymekaniker 100% 0% 0% 0% 0% 0% Forsyningsoperatør 100% 0% 0% 0% 0% 0% Fotograf 74% 0% 18% 0% 0% 5% Frisør 33% 0% 10% 12% 7% 38% Gastronom 57% 0% 15% 7% 1% 19% Glarmester 71% 0% 10% 0% 15% 0% Grafisk tekniker 74% 0% 0% 0% 0% 23% Greenkeeper 94% 0% 0% 0% 0% 0% Guld- og sølvsmedeuddannelsen 88% 0% 0% 0% 0% 8% Handelsuddannelse med specialer 92% 0% 1% 1% 0% 7% Havne- og terminaluddannelsen 100% 0% 0% 0% 0% 0% Hospitalsteknisk assistent 98% 0% 0% 0% 0% 0% Individuel EUD, bil, fly og andre transportmidler 0% 0% 0% 0% 0% 0% Individuel EUD, bygnings- og brugerservice 100% 0% 0% 0% 0% 0% Individuel EUD, merkantil 100% 0% 0% 0% 0% 0% Individuel EUD, produktion og udvikling 99% 0% 0% 0% 0% 0% Individuel EUD, strøm, styring og it 100% 0% 0% 0% 0% 0% Individuel EUD, sundhed, omsorg og pædagogik 100% 0% 0% 0% 0% 0% Industrioperatør 100% 0% 0% 0% 0% 0% Industrislagter 96% 0% 0% 0% 0% 0% Industriteknikeruddannelsen 76% 0% 4% 10% 2% 7% Karrosseriuddannelsen 61% 0% 4% 18% 5% 13% Kontoruddannelse med specialer 95% 0% 1% 2% 0% 2% Kontoruddannelse, generel 0% 0% 0% 63% 0% 0% Kosmetiker 57% 0% 21% 0% 0% 22% Køletekniker 70% 0% 7% 0% 0% 21% Laboratorietandtekniker 83% 0% 0% 0% 0% 0% Lager- og terminaluddannelsen 75% 0% 1% 12% 0% 11% Landbrugsuddannelsen 49% 0% 32% 0% 18% 1% Lastvognsmekaniker 76% 0% 4% 5% 5% 10% Lufthavnsuddannelsen 89% 0% 0% 0% 9% 0% Styrelsen for It og Læring, 2014 63

Bilag 3: Supplerende tabeller Maritime håndværksfag 84% 0% 0% 0% 0% 11% Maskinsnedker 83% 0% 7% 5% 0% 0% Mediegrafiker 53% 0% 7% 24% 3% 13% Mejerist 100% 0% 0% 0% 0% 0% Mekaniker 76% 0% 8% 8% 1% 7% Murer 54% 0% 14% 9% 20% 3% Ortopædist 0% 0% 0% 0% 0% 0% Overfladebehandler 97% 0% 0% 0% 0% 0% Personbefordringsuddannelsen 96% 0% 4% 0% 0% 0% Personvognsmekaniker 61% 0% 6% 17% 9% 7% Plastmager 91% 0% 4% 4% 0% 0% Procesoperatør 99% 0% 0% 0% 0% 0% Produktionsgartner 62% 0% 15% 8% 10% 0% Produktør 95% 0% 0% 0% 0% 0% Receptionist 70% 0% 5% 0% 0% 25% Redderuddannelsen 100% 0% 0% 0% 0% 0% Serviceassistent 98% 0% 0% 2% 0% 0% Sikkerhedsvagt 95% 0% 0% 0% 0% 0% Skibsmontør 73% 0% 6% 8% 11% 0% Skibstekniker 100% 0% 0% 0% 0% 0% Skiltetekniker 38% 0% 7% 37% 10% 8% Skorstensfejer 96% 0% 0% 0% 0% 0% Skov- og naturtekniker 56% 0% 5% 26% 10% 3% Smedeuddannelsen 67% 0% 7% 12% 5% 10% Snedkeruddannelsen 49% 0% 14% 6% 26% 5% Social- og sundhedsuddannelsen 99% 0% 1% 0% 0% 0% Stenhugger 56% 0% 0% 0% 0% 0% Støberitekniker 0% 0% 0% 0% 0% 0% Tagdækker 86% 0% 0% 0% 0% 6% Tandklinikassistent 66% 0% 9% 7% 7% 11% Tarmrenser 0% 0% 0% 0% 0% 100% Teater-, udstillings- og eventtekniker 84% 0% 5% 0% 11% 0% Teknisk designer 84% 0% 3% 6% 4% 2% Teknisk isolatør 87% 0% 0% 0% 0% 0% Tjener 57% 0% 10% 0% 0% 33% 64 Styrelsen for It og Læring, 2014

Bilag 3: Supplerende tabeller Træfagenes byggeuddannelse 50% 0% 12% 6% 26% 5% Urmager 43% 0% 0% 29% 18% 0% Vejgodstransportuddannelsen 89% 0% 2% 2% 0% 7% Veterinærsygeplejerske 99% 0% 0% 0% 0% 0% Vindmølleoperatør 100% 0% 0% 0% 0% 0% Vognmaler 48% 0% 8% 18% 12% 14% VVS-energiuddannelsen 77% 1% 7% 7% 8% 0% Væksthusgartner 86% 0% 6% 5% 3% 0% Værktøjsuddannelsen 80% 0% 0% 4% 0% 13% Styrelsen for It og Læring, 2014 65