Miniguide for oplægsholdere

Miniguide for oplægsholdere

Intro Vi har lavet den her miniguide, som en hjælp til dig i din fremtidige rolle som oplægsholder. Guiden er din værktøjskasse og huskeliste. Den samler alt det, vi gennemgår på træningskurset, i et dokument. I miniguiden finder du tjeklister, modeller, gode råd og tips, der kan hjælpe dig, når du forbereder dig på et oplæg. Med guiden i hånden er du klædt godt på til at gå ud og tale om mental sundhed, trivsel og om at føle sig psykisk sårbar. Guiden indeholder: Kom godt i gang med dit oplæg Tjekliste Struktur Tjekliste Målgruppe Tjekliste Budskaber Start & afslutning Tjekliste Fremførelse Udarbejdet af: Lena Møller, konsulent Det Sociale Netværk September 2015 2

Kom godt i gang med dit oplæg Der findes ikke en simpel opskrift på, hvordan du bliver den perfekte oplægsholder. Kunsten er i virkeligheden at være dig selv og gøre det bedste med det, du har. At lære at bruge dine ressourcer og kreative evner bedst muligt, så du får dine budskaber formidlet klart. Og så handler det om forberedelse, forberedelse, forberedelse! Så hvordan forbereder og gennemfører man et godt oplæg? Og hvordan kommer du fra ide til klapsalver? Det er i virkeligheden ikke så svært: Du finder, strukturerer, formulerer, indlærer og fremfører dit stof. Og kender du et par få værktøjer til at gøre det ja, så er du faktisk godt på vej. Før du går i gang med at planlægge selve oplægget, er der et par ting, du skal have styr. Det er vigtigt, at du kender rammerne for den fortællesituation, du står i. Forestil dig, at dit oplæg svarer til at planlægge en køretur med en GPS. Du taster forskellige oplysninger om din rejse ind, og så finder GPS en vejen for dig. Det er i virkeligheden det samme, du gør, når du forbereder et oplæg. Så tænk på dit oplæg som en slags GPS. Få styr på konteksten! Første skridt er altså at have de rigtige grundoplysninger. Taster du fx en forkert adresse ind i GPS en, ja så havner du et forkert sted. Det samme gælder dit oplæg. Får du ikke forberedt dit oplæg rigtigt, rammer du ikke tilhørerne. Det er vigtigt, at du kender konteksten, emnet, hvem der kommer for at høre dig, hvad der forventes af dig, hvor lang tid du har at gøre godt med, sted og tidspunkt, omgivelserne og de tekniske rammer. Så din tjekliste ser sådan her ud: 3

Sæt dig ind i målgruppen At finde ud af, helt præcist hvad man vil fortælle til hvem... Det lyder så let, men er det ikke altid. Der er så meget, man gerne vil have med - og så mange, man gerne vil fortælle det til, nu man er i gang. Derfor er det en god ide at tænke igennem, hvem det er du skal holde oplæg for. Du kan fx overveje de her ting: Hvem er de? Hvor gamle er de? Kender du nogen på samme alder, som du kan bruge som spejl. Hvordan var du selv, da du havde den alder? Hvad mon de ved om det, du skal tale om? Ved de meget eller lidt, og har de mon fordomme om unge, som er psykisk sårbare? Tal deres sprog! Husk, at mange af de udtryk, du selv har lært og bruger, måske slet ikke passer til målgruppen. Måske du skal ændre lidt på måden, du forklarer tingene på eller dit valg af ord. 4

Tjek på budskaberne Et budskab er en besked, man gerne vil sende til modtageren. Det kan være en opfordring til at gøre noget, eller en vigtig pointe. Et budskab er altid klart og enkelt og let at forstå. Når du bliver bedt om at holde et oplæg, så er det vigtigt, at du matcher dine budskaber til den målgruppe, du skal tale til. Jo skarpere du er på dine budskaber, jo skarpere er du også på, hvad det er du gerne vil tale om i dag. Har du for mange budskaber med, bliver de forvirrede, og kan ikke huske, hvad du har fortalt. Og det samme gør du. Så vælg dine budskaber med omhu! Tænk over: Hvilke budskaber er de vigtigste i forhold til målgruppen. Lav evt. en liste over gode budskaber, og vælg så de tre vigtigste. Husk, at dine tilhørere max. kan rumme tre budskaber. Formuler dine budskaber i en eller to sætninger. Gentag dem gerne et par gange i dit oplæg, så ingen er i tvivl om, at det her er vigtigt. Det er rigtig godt at underbygge dine budskaber med billeder, historier og eksempler fra dit eget liv. Mange mennesker husker bedre, når budskabet kan hænges op på noget visuelt. Slut gerne af med at opsummere dine budskaber. For eksempel: De tre ting, jeg gerne vil have, at I tager med herfra i dag er 5

Struktur Hvor skal jeg starte, hvad skal jeg vælge og i hvilken rækkefølge? Det kan godt betale sig at bruge tid på at organisere dit indhold, så du får størst mulig gennemslagskraft. Desuden giver det at have styr på rækkefølgen dig selv overskud til at fokusere på din egen præsentation og tilhørerne. Et oplæg består helt enkelt af tre dele: Indledning, Indhold og Afslutning. Man kalder det også Fiskemodellen, hvor du har hovedet, maven og halen. Hoved/Indledning Her slår du emnet fast og fortæller, hvad du vil tale om. Du skal skabe interesse og opmærksomhed Maven/Indhold Her uddyber og forklarer du dine budskaber med fakta, eksempler fra eget liv og argumenter Halen/Afslutning - Saml op på det, du har sagt - Lav en konklusion og slå pointen fast en sidste gang - Lav evt. en opfordring til passende handling/refleksion 6

Gode råd Har du svært ved at finde hoved og hale i din egen historie, og synes du, det er svært at finde det rigtige indhold til dit oplæg eller vælge de rigtige oplevelser eller historier ud fra dit liv, som du kan fortælle om, så kan du måske finde hjælp i de her to modeller. Brug dem til at brainstorme eller systematisere vigtige oplevelser Lav en tidslinje Er du i tvivl om, hvad du skal starte og slutte eller, hvad du skal vælge ud af eksempler fra dit liv, så kan det være en hjælp at lave en tidslinje over vigtige begivenheder i dit liv, som har gjort en positiv eller negativ forskel. Marker fx de vigtigste begivenheder før og efter, du fik det dårligt eller svært. FØR Fx vendepunkt i dit liv til det bedre. EFTER Begivenhed/ oplevelse Begivenhed/ oplevelse Begivenhed/ oplevelse Begivenhed/ oplevelse Lav et mindmap Du kan også lave et mindmap eller en slags brainstorm over det emne, du skal tale om. Sæt emnet i en cirkel i midten, og så tegn streger ud med alle de følelser og oplevelser, du kan komme i tanke om, som har haft betydning for dig i forhold til emnet. Når du har gjort det, så vælger du de vigtigste og mest relevante oplevelser ud, og finder konkrete eksempler på dem. Udadtil glad, men trist inden i Problemer hjemme Psykisk sårbar Mistrivsel Følte ikke, jeg var god nok forkert Fik angst Flygtet fra krig 7

Indledning og afslutning Kom godt afsted og sikkert i mål! Som i meget sport, så er en god start vigtig, når du skal holde et oplæg. Det samme er en god slutspurt. Så husk altid: Præsentér dig selv, så ingen er i tvivl om, hvem du er, og hvad din rolle er. Din indledning, dit anslag, skal være noget, der fanger tilhørernes opmærksomhed og/eller pirrer deres nysgerrighed. Det kan være et overraskende fact, en kioskbasker, en velvalgt joke der passer ind i konteksten eller noget helt fjerde. Men uanset hvad, så arbejd med den. Og forbered den, så du er helt tryg og kan slappe af. Er du rolig, så bliver tilhørerne det også. Tænk i totrinsraketten: Fang deres opmærksomhed, og gør det relevant for dem, før du begynder at servere dine budskaber. Så holder du lettere tilhørernes opmærksomhed fanget. Inden du siger tak for ordet og lukker og slukker, så benyt lejligheden til at runde af ved at understrege dine vigtigste pointer. Efter, at du har spurgt om der var flere spørgsmål. Lad dine budskaber være de ord, som tilhørerne tager med sig ud af lokalet. Øv din afslutning, ligesom du øvede din start, så du er helt sikker i leveringen. Og sørg for, at den er tilpasset målgruppen, så du ved, om du skal tale til deres hjerter eller til deres hjerner. 8

Fremførelse Så går det løs. For de fleste er det lidt en overvindelse at tale foran en gruppe. Husk på, at et godt oplæg ikke handler om at være perfekt. Det vigtigste er, at du virker velforberedt, at du brænder for det, du taler om. Kan tilhørerne mærke det, er de ligeglade med, om du er nervøs, eller tungen slår knuder. Her er et par gode råd til fremførelsen: Øv dit oplæg igennem højt. Du kan være helt sikker på, at de gode formuleringer, du har lavet i dit hoved, ikke er det, der kommer ud af munden, når du først står der. Brug cue cards, dvs. små kort med stikord i stedet for et langt manuskript. Det giver bedre øjenkontakt med tilhørerne, mere frihed og bedre kropssprog. Hav altid en flaske vand eller et glas vand med. Tag en slurk, hvis du bliver tør i halsen, nervøs eller har brug for en pause. Vær dig selv. Det virker altid bedst. Forsøg ikke at være fx morsom, hvis det ikke ligger til dig. Humor virker kun, hvis den virker ægte. Sæt billeder på dine ord med eksempler, små historier og oplevelser fra dit liv. Du kan fx sige: Forestil jer, at, eller Det var en vinterdag. Jeg kan huske det sneede eller måske Jeg ved, hvordan det føles. Jeg er nemlig selv Tal både til hjerne og hjertet. Veksl mellem fakta, fx tal, og så dine egne oplevelser. Det skaber afveksling og variation. Brug dine hænder, når du taler og bevæg dig rundt. Det gør dig levende og sikrer, at du har kontakt med alle tilhører. Sørg for at have øjenkontakt kig rundt i salen. Vær ikke bange for pauser, men brug dem i stedet til din fordel. Pauser kan bruges til at give ro hvis du er nervøs, finde tilbage på sporet, hvis du taber tråden, understrege en pointe eller til at skifte spor. Sig fra starten af, om du gerne vil have spørgsmål, før eller efter dit oplæg. Så bliver du fx ikke afbrudt undervejs, hvis det er generende for dig. 9