Takster for merudgifter jf. Servicelovens 41 Rebild Kommune 1
Målgruppe Efter Servicelovens 41 kan der bevilges økonomisk tilskud til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af børn og unge under 18 år med: betydeligt og varigt nedsat fysisk og / eller psykisk funktionsevne indgribende kroniske lidelser Indgribende langvarige lidelser. Indgribende lidelser betyder i denne sammenhæng, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse og familien pga. barnets funktionsnedsættelse ikke kan leve som andre familier almindeligvis gør. Kroniske eller langvarige lidelser omfatter en nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse, som fra det tidspunkt, hvor de opstår, normalt vil vare i flere år. Der lægges således i praksis vægt på, om lidelsen forventes at vare barnealderen ud. At det skal være en "langvarig lidelse" betyder ikke, at det skal dreje sig om en uhelbredelig lidelse. I praksis lægges der vægt på, om lidelsen skønnes at vare et år eller mere. Det er dog ikke udelukket at yde støtte, selv om lidelsen kan forventes at vare mindre end et år. Der kan eksempelvis være tale om for tidligt fødte børn eller børn med hofteskred (calve perthes), hvor familien i en kortere periode på grund af barnets funktionsnedsættelse er særligt tungt belastet. Det, at et barn er for tidligt født, er dog ikke alene tilstrækkeligt til at få hjælp efter denne bestemmelse. Det afgørende er betydningen af en nedsættelse af funktionsevnen. Bemærk at det ikke er nok at lidelsen er indgribende eller langvarig, begge betingelser skal være opfyldte. Ankestyrelsen har blandt andet truffet afgørelse om (SM C-13-99), at en pige med en eksemlidelse ikke var omfattet af personkredsen for Servicelovens 41. Begrundelsen var, at det ikke er tilstrækkeligt, at der er tale om en langvarig lidelse. Der må også stilles krav om, at der er tale om en indgribende lidelse. Ligeledes kommer Børn, der fx ikke kan ligge tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), normalt ikke ind under servicelovens 41. I specielle tilfælde, hvor alle behandlingsmuligheder er udtømte, barnet er i skolealderen, og der er udsigt til, at lidelsen er kronisk, kan der dog efter en konkret vurdering ydes hjælp efter servicelovens 41. Målgruppen omfatter heller ikke den brede gruppe af børn og unge med kortvarige eller mindre indgribende lidelser som fx visse former for allergi. Bemærk at Ankestyrelsen i afgørelse SM C-009-04 har afgjort at 2 børns astma og allergi skulle vurderes ud fra at lidelsen uden behandling ville være livstruende. Det er en forudsætning for, at der kan bevilges merudgiftsydelse, at barnet eller den unge er omfattet af ovennævnte personkreds efter Servicelovens 41, samt at dette i videst muligt omfang er dokumenteret i sagsmaterialet og den skriftlige journal ved blandt andet skriftlige udtalelser fra læger og sygehuse m.v. 2
De udgifter som kan bevilges efter Servicelovens 41, er de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet, som er en direkte følge af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne eller indgribende lidelse. Indehaveren af forældremyndigheden afholder selv den del af udgifterne, der udgør den normale forsørgelsesudgift af et barn eller en ung i hjemmet. Forsørgelse i eget hjem Det er en betingelse for, at der kan bevilges merudgiftsydelse efter Servicelovens 41, at barnet eller den unge med nedsat funktionsevne eller indgribende lidelse forsørges i eget hjem. Ved forsørgelse i eget hjem forstås at barnet eller den unge bor hos indehaveren af forældremyndigheden eller andre pårørende er indlagt på hospital er på aflastning efter Servicelovens 52 stk. 3 nr. 5 er på kost eller efterskole (uden at der er tale om en anbringelse) Typer af merudgifter (alfabetisk - indholdsfortegnelse) Kost og diætpræparater Der kan ydes tilskud til merudgifter til diætkost under forudsætning af, at behovet er tilstrækkeligt dokumenteret, fx ved lægeerklæring. Til spædbørn, der ikke kan tåle mælk, kan der fx ydes hjælp til merudgifter til erstatningspræparater. Ligeledes kan der ved spædbørn, som på grund af en allergisk disposition må formodes at have behov for diætkost i form af mælkeerstatningspræparater, kan der, selvom lidelsen ikke er brudt ud, ydes hjælp til merudgifter, f.eks. skal begge forældre som udgangspunkt være allergiske. Dette kræver dog tilstrækkelig lægelig dokumentation for, for at den kroniske lidelse med stor sandsynlighed vil bryde ud, hvis erstatningspræparaterne ikke anvendes. Der henvises til bilaget Merudgifter 41 Hypoallergen modermælkserstatning for at se de aktuelle takster. Husk at der i tilfælde er dækning af merudgifter til kost og diætpræparater skal ske modregning af normaludgift til kost. Normaludgiften beregnes med udgangspunkt i Astma- og Allergiforbundets vejledende takster. De skal dog korrigeres for løn- og prisudviklingen. Der kan ikke ydes hjælp til særlige diætpræparater, som fremstilles af sygehuset (afholdes af sygehusvæsnet), og som skal indtages som led i sygehusbehandling, samt udgifter til særlige diætpræparater til børn med phenylketonuri (Føllings sygdom) (afholdes af staten). Kræftsyge børn under behandling kan på grund af behandlingen være ekstraordinært kræsen. Der kan bevilliges op til 3.900 kr. årligt som merudgift. Er udgiften højere skal det sandsynliggøres af forældrene. Medicin Der kan ydes hjælp til tilskudsberettiget medicin, som er nødvendig på grund af en lidelse, der gør at barnet er omfattet af 3
målgruppen. Husk beregning af det procentvise tilskud via CTR saldo. Hjælp til medicin kan ikke reduceres med tilskud fra private sygeforsikringer (f.eks. Sygesikringen Danmark). Bemærk at der i særlige tilfælde er mulighed for at søge om enkelttilskud til medicin efter Sundhedslovens 145. Der er ligeledes mulighed for, at lægemiddelstyrelsen efter ansøgning fra lægen (Sundhedslovens 147) kan bevilge kronikertilskud til personer med et stort, varigt og fagligt veldokumenteret behov for lægemidler. Egenbetalingen herefter kan medtages i den årlige beregning af merudgifter. Bemærk at ikke alle læger er opmærksomme på muligheden. Sygehusophold Befordring Der kan ydes hjælp til merudgifter i forbindelse med barnets og forældrenes ophold på sygehus. Hvis der ydes hjælp til merudgifter til begge forældres ophold, er det en forudsætning at det er nødvendigt at begge forældre er til stede. Nødvendigheden for at begge forældrenes tilstedeværelse pga. lidelsen skal dokumenteres ved læge eller sygehus. Hvis der ydes hjælp til kost, skal tilskuddet reduceres med normaludgiften. Det svarer til 80 kr. pr. voksen pr. døgn. Der vil kunne ydes tilskud til dækning af merudgifter til befordring af barnet / den unge til dagtilbud, uddannelse, behandling og fritid. Der skal altid foreligge skriftlig vurdering af hvorfor befordringsudgiften betragtes som en merudgift. Befordringsudgiften skal altid reduceres med eventuel normaludgift til befordring. Hvis befordringen foregår i egen bil (eller en lånt) kan tilskuddet fastsættes på grundlag af statens regler for godtgørelse for brug af egen bil efter laveste takst. Befordringsudgifter er subsidiære til befordringsydelser efter andre bestemmelser. Der bør i alle tilfælde vurderes om familien efter eget valg har påført sig ekstra udgifter til befordring. Afgrænsning af befordringsudgifter Befordring dagtilbud Der kan i særlige tilfælde og efter konkret individuel vurdering ydes hjælp til at forældrene selv befordrer barnet eksempelvis én gang mdl. Dette kan ydes for at forældrene kan have en løbende stabil kontakt med institutionen. Hvis dette er tilfældet skal bevillingen ledsages af en vurdering af, at forældre med raske børn også kan have udgifter i forbindelse med befordring til og fra daginstitution. Befordring til uddannelse Normalt ydes befordring til og fra skole og andre uddannelsessteder efter Undervisningsministeriets regler. Hvis barnet efter skole er tilknyttet en fritidsforanstaltning på skolen (special- SFO), dækker skolen ikke udgifter til transport hjem fra fritidstilbuddet. Befordring til behandling 4
Der kan normalt ydes hjælp til befordringsudgifter til behandling, hvis disse ikke dækkes efter andre bestemmelser. Bemærk at befordringsudgifter til sygehus, hvor den nødvendige behandling kan finde sted, dækkes som udgangspunkt efter Sundhedslovens 171, hvis afstanden overstiger 50 km. Vælger familien et andet sygehus efter frit sygehusvalg, end det sygehus, de er henvist til, tages der udgangspunkt i det sygehus, de oprindeligt er henvist til. De samme bestemmelser gælder ift. undersøgelse og kontrol. Befordring til behandling i udlandet Hjælp til dækning af befordringsudgifter m.v. i forbindelse med behandling i udlandet kan kun ydes, hvis Sundhedsstyrelsen har godkendt, at behandlingen skal foregå i udlandet. I sådanne tilfælde ydes hjælpen kun, hvis den ikke dækkes efter Indenrigsog Sundhedsministeriets regler eller andre ordninger. Drift af bil Ansøger skal som udgangspunkt selv afholde udgifter der er forbundet med at have hjælpemiddelbil, f.eks. forsikring, benzin, reparationer, vask m.v., idet handicappede generelt ikke kan siges at have merudgifter til drift af bil alene på grund af en nedsat funktionsevne i forhold til ikke-handicappede bilejere. Der kan dog ydes hjælp hvis familien på grund af barnets nedsatte funktionsevne har en ekstraordinær driftsmæssigt dyr bil. Der kan dog kun ydes hjælp til merudgifter. Det skal altid undersøges, om familien efter eget valg har købt en driftsmæssig dyrere bil end behovet tilsigter. Familierne kan have anskaffet hjælpemiddelbilen ud fra 3 forskellige situationer, og rådgiver skal informere forældrene om merudgifter afhængig af, hvilken situation familien befinder sig i. Der henvises til særskilt bilag omkring udgifter til handicapbil. Der kan normalt ikke bevilges ekstra udstyr til bil efter Servicelovens 41, da disse, hvis de findes nødvendige, bevilges sammen med bilen. Handicaprettede kurser Der kan ydes hjælp til forældres, bedsteforældres, søskendes og eventuelt andre pårørendes merudgifter som følge af nødvendig deltagelse i handicaprettede kurser. Det er dog en forudsætning, at personen har en tæt relation til barnet. De udgifter, der kan være tale om, er fx rejseudgifter, merudgifter ved måltider og ophold, kursusafgift, kursusmaterialer, pasning af barn/børn, som ikke skal med på kurset. Husk at der i tilfælde af kurser med forplejning skal ske reduktion af udgiften i forhold til normaludgift, som er følgende: Voksne = 80 kr. Unge (15-18 år) = 50 kr. Børn = 30 kr. Indholdet skal være rettet mod familien og ikke fagfolk der har en tilknytning til familien. 5
Behovet kurser/temadage vil altid afhænge af en konkret vurdering, hvor flg. kriterier kan indgå som vurderingsgrundlag: Er der tale om en ny diagnose? Er der tale om skolestart? Er der tale om ung/teenager? Har forældrene mulighed for deltagelse i forældregrupper/- møder på barnets skole eller daginstitution? Har søskende mulighed for at deltage i søskendekurser? Får forældrene orientering om handicappet andre steder (læge, handicapteam, småbørnsvejleder mm.)? Udgangspunktet for bevilling er et kursus/temadag årligt pr. forældrepar. Beklædning/fodtøj Der kan ydes hjælp til tøj, som skal udformes på en særlig måde, eller til ekstra beklædning/sko som er nødvendig på grund af ekstraordinært slid. Særlige beklædningsgenstande, som fx regnslag til kørestol, kørepose, hagesmæk og beskyttelsesbukser til svært inkontinente børn og unge, ydes dog efter reglerne om hjælpemidler m.v. i servicelovens 112, jf. SM C-8-04. Efter 41 ydes også merudgifter til beklædningsgenstande til børn og unge, som på grund af sygdom, ulykke e.l. er blevet varigt invalideret, og som følger heraf er nødt til at få udskiftet hele sin garderobe. Vurderingen ved forbruget af tøj skal altid tage udgangspunkt i en konkret individuel vurdering. Forældrene kan ved ansøgningen / opfølgningen med rimelighed anmodes om selv, at lave en opgørelse over merforbruget, og deraf følgende udgiftsniveau, af tøj Der kan dog vejledende tages udgangspunkt i kommunens opgørelse af gennemsnitligt forbrug. Se bilaget Tøj til børn. Merudgiften til tøj skal altid ses i direkte relation til barnets handicap / lidelse og den samlede merudgift på tøj. Vask og vaskemaskine Hvis barnets nedsatte funktionsevne eller kronisk/langvarig lidelse medfører merudgifter til vask, kan der ydes hjælp såvel til selve vaskeudgiften som til anskaffelse af vaskemaskine forudsat, at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov. Bemærk at ankestyrelsen i SM O-042-89 har fastslået at udgifter til afskrivninger mv. ikke kan betragtes som merudgift. Der tages således udgangspunkt i de faktiske omkostninger ved en vask. Udgiften opgøres efter særskilt individuel vurdering, men kan tage udgangspunkt i Forbrugerinformations opgørelse af udgifter til driftsudgifter pr. vask (â 3 kg.): 5,17. Hvis familien med udgangspunkt i barnets handicap / lidelse har ekstra udgifter til tørring (ved brug af tørretumbler) kan der tages udgangspunkt i Forbrugerinformations opgørelse af udgifter til driftsudgifter pr. tørring (â 3 kg.): 5,87 kr. Udgangspunktet for normalforbruget ved en familie på 2 voksne 6
og 2 børn er 10 vask pr. uge Der kan også ydes hjælp til anskaffelse af vaskemaskine forudsat, at en sådan må anses for at være nødvendig for at imødekomme et ekstraordinært stort behov. I disse tilfælde skal det sandsynliggøres at, familien ikke ville have haft vaskemaskine hvis barnet ikke var syg vaskemaskinen skal skiftes hyppigt på grund af stort slid eller familien skal have en ekstra vaskemaskine på grund af stort behov. Til børn, der ikke kan holde sig tørre i sengen om natten (enuresis nocturna), ydes der normalt ikke hjælp efter denne bestemmelse, jf. punktet om afgrænsning af målgruppen. Hvis barnet i særlige tilfælde er omfattet af målgruppen opgøres udgiften som ovenfor. Til kræftsyge børn, der er under behandling kan der bevilliges et månedligt standardbeløb på 347,- kr. Personlig hygiejne Ferie Der kan ydes hjælp til betaling af særlige cremer og olier, som anvendes ved barnets personlige hygiejne, hvis der kan dokumenteres en merudgift i forhold til, hvad andre børns hygiejne kræver, f.eks. i forbindelse med alvorligt belastende allergi eller hudlidelser. Merudgiften gælder udgifter som ligger ud over normale udgifter til personlig hygiejne. Der kan ydes hjælp til merudgifter til ferie, som familier normalt holder. Hvis barnet holder ferie med forældrene forsøges de enkelte merudgifter sandsynliggjort ud fra en konkret vurdering. Dette gælder også ved kortvarige ophold / ferie i udlandet. Der kan eksempelvis gives tilskud til merudgifter til transport, rejseog opholdsudgifter for hjælpere mv. I forbindelse med ekstraudgifter på grund af barnets handicap skal der altid tages udgangspunkt i den konkrete sag. Hvis der i forbindelse med ferie, sommerlejr eller lignende bevilges hjælper skal der foretages en konkret individuel vurdering af behovet herfor. Bemærk at der ikke kan træffes afgørelse om at der kun kan bevilges 7,4 timer pr. døgn, men den enkelte medarbejder kan kun være ansat 37 timer pr. uge. Hvis familien i forvejen har hjælpere tilknyttet er det differencen der kan bevilges. Konsulentbistand som merudgift Barnepige Konsulentbistand kan bevilges som en merudgift efter Servicelovens 41 når ydelsen kan sammenlignes med kursus / information om det at have en handicappet søskende. Dette gælder også i forhold til nærmeste familie, eksempelvis søskende. Samtale- /terapiforløb kan ikke bevilges som en merudgift. Der kan ydes merudgifter til barnepige, når familien har et pasningsbehov. Merudgifter til barnepige kan ydes i tilfældet af, at det vurderes, at det grundet barnets handicap er nødvendig med en voksen barnepige. Da familier normalt også vil have udgifter til barnepige, ydes der kun tilskud til merudgiften. Forældrenes 7
normale egenbetaling er på kr. 50 kr. i timen. Udgiften skal medregnes som en forældreudgift i den årlige beregning af standardbeløbet. Såfremt barnet har en alder, hvor det normalt ville kunne være alene hjemme, dækkes hele udgiften til barnepige. Der tages udgangspunkt i uudannet hjemmehjælperløn. Til unge over 12 år: Hvis der er tale om pasningsbehov for børn, der har nået den alder hvor de normalt vil kunne være alene hjemme, men grundet handicappet har behov for pasning, dækkes den fulde udgift. Der tages udgangspunkt i, at et barn omkring 12 år vil være i stand til at være alene. Der skal dog foretages individuel vurdering i den konkrete familie (søskende mv.). Såfremt forældrene i særlige tilfælde ikke skal eller ønsker selv at antage privat hjælp, kan kommunen som en service tilbyde at ansætte hjælpen som en støtteperson. Aflastning Hvis aflastning i form af dagtilbud eller hjemmehjælp ikke er tilstrækkelig, kan der ydes hjælp til aflastning efter SEL 41. Aflastningen kan iværksættes på to måder; privat ansat hjælper og kommunalt ansat støtteperson, hvor privat ansat hjælper er udgangspunktet, og den kan kun ydes i eget hjem. Eget hjem betyder i dette tilfælde, at eget hjem skal være udgangspunktet for aflastningen. Der må således ikke være tale om aflastning som døgnophold eller lignende, men der er ikke noget til hinder for, at aflastningspersonen tager barnet eller den unge med ud fra hjemmet. Aflastningen kan løses i form af ledsagelse af barnet til fritids- og eller sportsaktiviteter, eller bare at flytte barnet eller den unge fra hjemmet således at forældrene kan få tid til sig selv og/eller søskende. 1. Privat ansat hjælper Udgangspunktet er, at familien selv finder og aflønner den private hjælper. Kommunen kan tilbyde forældrene hjælp til udbetaling af lønnen. 2. Støtteperson Såfremt forældrene i særlige tilfælde ikke skal eller ønsker selv at antage privat hjælp, skal kommunen som en service tilbyde at ansætte hjælpen som en støtteperson. Bemærk at Ankestyrelsen i SM 002-03 har fastslået, at reglerne omkring aflastning efter SEL 41 ikke finder anvendelse til raske søskende. Bolig og boligskift Der kan ydes støtte til forhøjede boligudgifter i forbindelse med boligændringer i form af tilbygning og ombygning af familiens bolig eller ved flytning til en større bolig som følge af barnets handicap. Flytningen skal ske i samarbejde med kommunen og 8
skal udelukkende være begrundet i barnets handicap og at eksisterende bolig ikke kan gøres egnet til barnets handicap. Ved flytning til anden bolig, skal der altid foretages vurdering af, om familien selv har ønsket en bolig, der er større og dyrere end barnets handicap tilsigter. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er normalt at familier flytter til noget større i forbindelse med, at de får børn. Udgifter til el: En boligændring eller tilbygning efter Servicelovens 116, eller nødvendig skift til anden bolig, udløser i sig selv ikke en merudgift til el. Dette skal afgøres efter en konkret vurdering af, hvilke el-installationer, der forårsager den af familien oplyste øgede udgift. Der skal altså være tale om ekstra stort forbrug, fordi boligen er ændret eller blevet større. Eksempelvis kan nævnes udgifter til belysning mv. i et ekstra værelse til hjælper, eller fordi boligen opvarmes med el. Der kan ligeledes dækkes merudgifter til el i eksisterende bolig, hvis der med udgangspunkt i barnets handicap benyttes elektriske hjælpemidler mv. (eksempelvis elkørestol, brug af sug, dialyse eller lignende). Udgifter til varme: Udgifter til ekstra varme i forbindelse med boligændring eller tilbygning efter Servicelovens 116, eller nødvendig skift til anden bolig, kan bevilges, hvis det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at dette vil medføre en merudgift. Husforsikring Øget udgift i forhold til udgift før tilbygning eller flytning. Ejendomsskat: Øget udgift i forhold til udgift før tilbygning eller flytning. Øgede udgifter til husleje i lejebolig Hvis familien påføres merudgifter til husleje på baggrund af barnets handicap, kan dette bevilges som en løbende ydelse. Ved flytning til anden lejebolig, skal der altid foretages vurdering af, om familien selv har ønsket en bolig, der er større og dyrere end barnets handicap tilsigter. Husk også fradrag for eventuelt højere boligsikring. Dobbelt boligudgift Der kan også gives hjælp til dobbelt boligudgift i forbindelse med flytning til en handicapegnet bolig. Ankestyrelsen har i afgørelse SM C-11-05 fastslået, at der efter en konkret vurdering kan fastsættes en tidsfrist for betaling af dobbelte boligudgifter. Flytteudgift Der kan ligeledes bevilges hjælp til flytteudgifter mv. Eksempel- 9
vis kan nævnes udgifter til indskud i ny lejebolig, salgsomkostninger, ejendomsmæglersalær ved salg af hidtidig bolig, leje af flyttebil, flytning af telefon mv. Bemærk at et eventuelt tilbagebetalt indskud fra tidligere bolig eller salgsprovenuet ved salg af tidligere ejerbolig ikke kan modregnes den bevilgede støtte (SM C-32-06 og SM 0-108-94). Andre udgifter Ovennævnte udgifter er ikke utømmende og andre udgifter vil kunne dækkes, hvis de efter en konkret vurdering må anses for velbegrundede og sandsynliggjorte merudgifter på grund af den nedsatte funktionsevne. Bemærk at Ankestyrelsen i afgørelse SM-10-04 har fastslået, at der ikke kun skal foretages vurdering af den enkelte ansøgte udgift, men at vurderingen også skal fortages i forhold til udgiftsniveauet i forhold til andre familie. Ankestyrelsens afgørelse går på en spejlkarrusel, men kan også bruges i forhold til andre udgifter. Eksempelvis kan en fritidsinteresse godt være begrundet i barnets handicap, men udgiften er ikke nødvendigvis af højere end normale fritidsinteresser. Se endvidere nedenstående omkring fritidsinteresser: Fritidsaktiviteter / idræt Ifølge kulturministeriets kulturvaneundersøgelse fremgår det at 84 % af børn og unge mellem 10-18 år går til minimum 2 fritidsaktiviteter. Vejledende kan det skønnes, at der først kan blive tale om en nødvendig merudgift, hvis det skønnes nødvendigt, at barnet går til mere end 2 aktiviteter. Der kan dog være tale om at dække fx kørsel, hvis barnet kun kan gå til en speciel aktivitet, som påfører familien en udgift, som andre familier ikke har, eller at den enkelte fritidsinteresse er dyrere end normalt. SFO Hvis det er nødvendigt pga. handicappet, at et barn efter 3. klasse eller mere fortsætter i SFO, kan egenbetalingen dækkes som merudgift. Tandemcykel: Ergoterapeut vurderer om tandemcyklen evt kan bevilges som et hjælpemiddel. Kan den ikke det, er der mulighed for at bevilge den nødvendige merudgift. Egenbetalingen afhænger af en konkret vurdering. Bleer Der kan ydes hjælp til merudgifter til bleer, når barnet lider af encoprese, såfremt at barnet er fyldt 3 år, hvis det er i forlængelse af en funktionsnedsættelse. Udgiften skal være sandsynliggjort og lægeligt dokumenteret. Herunder om alle behandlingsmuligheder er udtømte. Udgiften til bleer skal bevilliges som hjælpemiddel. Der kompenseres for eventuelle merudgifter til renovation. 10
Hvis der skal bevilliges ekstra sengetøj er rammen for merudgiften: Madras = 1.000 kr. Pude = 150 kr. Dyne = 400 kr. Briller Der kan som udgangspunkt ikke ydes hjælp til briller efter Servicelovens 41. I tilfælde af, at der er tale om et barn, der på grund af sin lidelse, ofte ødelægger briller, kan der ydes hjælp til merudgifterne. Et andet tilfælde kan være, at barnet har en alvorlig øjensygdom, fx grøn stær, der bevirker at synet ændres, så styrken i brilleglassene skal skiftes hyppigt. Familien skal selv betale det 1. par briller. Følgende merudgifter bør som udgangspunkt ikke bevilges efter Servicelovens 41 Computer Stationær computer hører ind under normalt indbo og kan dermed som hovedregel ikke betragtes som en merudgift. Hvis der i særlige tilfælde bevilges computer (eksempelvist hvis barnet har behov for en personlig computer og er i en alder hvor det ikke vurderes normalt at have sin egen computer) skal familien altid indhente 2 forskellige tilbud. Tilbuddene skal vurderes ud fra pris og behov. Familien henvises altid til afprøvning på Institut for syn og teknologi. Hvis det er relateret til uddannelse skal skolen betale udgiften. Specielle programmer og ekstra store skærme kan tildeles som hjælpemiddel. Computermus Computermus kan kun hvis der er tale om leg / underholdning bevilges som en merudgift efter Servicelovens 41. Der skal i dette tilfælde vurderes, om der er tale om en ekstra ordinær dyr mus på grund af barnets handicap. Hvis musen skal bruges i forbindelse med kommunikation, skal den bevilges af Teknologicentret. Hvis der er tale en mus til undervisningsbrug, skal den bevilges af Skoleforvaltningen. Datatek Abonnement til Datateket er som udgangspunkt ikke en nødvendig merudgift. Familien kan låne computerspil og lignende på biblioteket eller købe spil på tilsvarende vis som familier med børn uden handicap. Datateket er et landsdækkende tilbud om informations- og kommunikationsteknologi til børn og unge med funktionsnedsættelse og fungerer som en indtægtsdækket virksomhed. Ifølge Datatekets oversigt over computerspil til udlån fremgår det, at der er tale om almindelige spil til børn/unge, som fås i den almindelige handel. I det omfang det ikke er muligt at låne computerspil og lignende 11
på et bibliotek eller købe spil på tilsvarende vis, som familier med børn uden handicap, kan et abonnement til Datateket bevilliges som en merudgift Kontingent til forening Udgiften til foreningskontingenter ikke er nødvendige merudgifter, med mindre udgiften er direkte relateret til barnets lidelse eller funktionsnedsættelse. Der gives således kompensation via merudgifter til foreninger og organisationer, der varetager tavet for den handicapspecifikke målgruppe, som barnets udredning giver grundlag for. Ortopædisk fodtøj Psykolog (og anden behandling) Hvis det er nødvendigt med ortopædisk fodtøj, herunder fodtøj der tilgodeser en foddeformitet, ydes hjælpen efter 112 (Socialministeriets bekendtgørelse nr. 987 af 6. august 2007 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven). Der kan ikke ydes hjælp til egenbetaling. Egenbetalingen er 376 kr. pr. par for børn og unge under 18 år. Der kan ikke ydes udgifter til behandlingsudgifter i henhold til Servicelovens 41. Der kan henvises / vejledes om Sygesikringen eller Aktivlovens 82. Derimod kan der ydes hjælp til blandt andet transportudgifter til behandling. Vær opmærksom på at rådgive familierne om at de ofte kan få psykologbistand via de forskellige foreninger samt sygehuset. Når der er tale om at yde familierne særlig indsigt og viden omkring barnets handicap, kan udgiften ydes som en merudgift. Disse tilfælde sidestilles med undervisning/kurser. Ansøgning om hjemmetræning behandles i Dagtilbuds- og Skoleafdelingen. Vær opmærksom på, at Domanmetoden og Sun rice behandling også betragtes som behandling og udgifter i forbindelse med dette ikke kan bevilges efter Servicelovens 41. Udgifter til slidtage og ødelæggelser. Der kan ikke medtages et anslået fast beløb til ødelæggelser og slidtage i de årlige merudgifter. Hvis der rent undtagelsesvist ydes hjælp til dette, skal det ske efter en individuel konkret vurdering. Vær her opmærksom på SM O-075-98 samt C-4-08 Rådgiveren bør være opmærksom på at rådgive forældrene til at tegne særskilt ansvarsforsikring på barnet. Forskellen mellem den almindelige og udvidede ansvarsforsikring kan medtages i en merudgiftsberegning. 12