Notat Emne: Salg af 3 ejendomme Til: Byrådet Kopi til: - Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 13. juni 2012 Vedrørende salg af Louisevej 100, Skovridervej 22 og Eugen Warmings Vej 10 Der vedlægges præsentationer af ovennævnte ejendomme, der påtænkes afhændet. Adresserne dækker over det, der i Natur og Miljøs daglige tale hedder Sølyst, Skovriderboligen og stillepladsen i Botanisk Have. Præsentationerne rummer beskrivelse af bygningernes stand, eventuelle begrænsninger i bygningernes anvendelse, eksisterende lejeaftaler og fotos+gis-kort. Med venlig hilsen Sekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus C Sagsnr.: Journalnr.: Sagsbeh.: Peter Rotne Telefon: 8940 2000 Direkte: 8940 4575 Telefax: 8940 2768 E-post: sekretariat_nm@mtm.aarhus.dk Direkte: pero@aarhus.dk www.aarhus.dk Peter Rotne
Louisevej 100, 8220 Brabrand Louisevej 100, 8220 Brabrand Grund: 67202 m² Bolig: 383 m². Samlet bygningsareal: ca. 700 m² Opført: 1800/1953 Energimærke: F Akut vedligeholdelsesefterslæb: ca. 4.500.000 kr. Sølyst omfatter i dag et nedlagt naturcenter, Job i Naturen samt Natursamarbejdet. Natursamarbejdet har egen bygning og er en del af Børn og Unge. Der er i dag indgået en lejeaftale med Børn og Unge om leje af ca. 30% af det samlede areal på Sølyst. Børn og Unge har udtrykt ønske om at overtage det lejede areal til lejeværdien. Arealerne som i dag anvendes af Job i Naturen kan frigøres til andet formål i løbet af op til 2 år. Arealet hvor naturvejledningen havde til huse kan frigøres i løbet af 1 år. Ejendommen er i en meget dårlig forfatning. Planmæssige forhold for Sølyst, Louisevej 100: Ejendommen er i matriklen noteret som landbrugsejendom. Ejendommen er beliggende i landzone, med kommuneplanrammer som grøn kile: Anvendelsen er fastlagt til grøn kile, herunder rekreative formål og jordbrugsformål. Den rekreative udnyttelse skal ske efter en samlet plan for området. Andre arealanvendelser kan dog tillades placeret i området, såfremt de er af uvæsentlig betydning for den primære anvendelse, og de i øvrigt efter en samlet vurdering af placeringsmulighederne mest hensigtsmæssigt kan placeres her.
Louisevej 100, 8220 Brabrand Der er på ejendommen jfr. bbr. registreret 14 bygninger/udhuse. Flertallet af bygningerne anvendes jfr. bbr. til udhuse og erhvervsmæssig produktion indenfor landbrugs, gartneri jordbrug og lign, 3 bygninger på 85, 113 og 13 kvm. anvendes til fritidsformål, og 2 bygninger på 270 kvm. og 199 kvm. anvendes til undervisning/forskning. Foruden landbrug/gartneri og lignende må det forventes, at der inden for den eksisterende bygningsmasse kan opnås tilladelse til anvendelse til forenings-, undervisnings- og fritidsformål, rekreative aktiviteter og lignende offentlige formål. Såfremt der på ejendommen er egnede bygninger her til kan der endvidere indrettes en bolig på ejendommen. Forhold omkring anvendelsen: Børn og Unge Naturcenter Sølyst Job i Naturen Private lejemål
Louisevej 100, 8220 Brabrand
Skovridervej 22, 8000 Aarhus C Skovridervej 22, 8000 Aarhus C Grund: ca. 3500 m² Bolig: 271 m². Samlet bygningsareal: ca. 520 m² Opført: 1840/1956 Energimærke: F Akut vedligeholdelsesefterslæb: ca. 5.000.000 kr. Den gamle Skovriderbolig har en fantastisk beliggenhed grænsende op til forstbotanisk have og dronningens have. Bygningerne er misligholdte og i meget fremskredent forfald, til gengæld er beliggenheden unik. Der er planmæssige begrænsninger i bygningens anvendelse. Ejendommen kan på sigt fjernes. Det vil myndighedsmæssigt være en kompliceret proces. Skovridergårdens grund er på ca. 3500 m². Arealet er i sin helhed pålagt fredsskovspligt. Eventuelt salg vil kræve ophævelse af fredsskovspligten og udmatrikulering af grunden. I kommuneplanen er arealet/ejendommen udlagt til rekreative formål. Der står, at området skal friholdes for ny bebyggelse, som tjener andre formål end det rekreative. Bygningen i sig selv har formelt bevaringsværdien 4. Bygningerne er generelt i en meget dårlig forfatning. Børn & Unge har udtrykt ønske om at overtage de arealer, som i dag ejes af Natur og Miljø. Bygning A: tjenesteboligen Opført i 1840. Ombygget i 1956. Bebygget areal på 208 m², hertil 18 m² kælder samt 114 m² i en udnyttet tagetage. Samlet bygningsareal 322 m², heraf 271 m² beboelse og 51 m² erhverv. Bygning B, udhus, garage og personalerum: Opført i 1840. Ombygget i 1956. Areal ca. 144 m². Bygning C, Tidligere Kuskebolig: Opført i 1840. Areal ca. 54 m².
Skovridervej 22, 8000 Aarhus C Lejet af Børn og Unge Natur og Miljø Børn og Unge ønsker at leje dette areal i tillæg til det allerede lejede areal Arealet kan indgå som en del af den nye matrikel eller som adgangsvej til Forstbotanisk Have Bygning C Bygning B Ny matrikel Bygning A
Eugen Warmings Vej 10, 8000 Aarhus C. Eugen Warmings Vej 10, 8000 Aarhus C. Grund: ca. 1900 m² Bolig: 114 m² Opført: 1934 Energimærke: G Akut vedligeholdelsesefterslæb: ca. 600.000 kr. Kommuneplanen udlægger ejendommen til rekreative formål, som en del af Botanisk Have. Bygningen har en bevaringsværdi på 3, og er opført i kommuneplanen som en ejendom, der skal bevares. En nedrivning vil forudsætte bl.a. høring af bevaringsudvalget. Endvidere vil det kræve politisk velvilje på et område, hvor den politiske holdning plejer at være yderst restriktiv (i.e. nedrivning/ombygning af en bevaringsværdig bygning). En ændret anvendelse til aktiviteter uden relation til områdets rekreative udnyttelse vil kræve ny lokalplan. Eventuelt salg vil kræve udmatrikulering af grunden. Ejendommen, der generelt er i meget dårlig forfatning, består af: Hovedbygning: 114 m². Opført 1934. Screening: C Værksted/depot: 36 m². Opført 1934. Screening: C Garageanlæg: 46 m². Opført 1934. Screening: C Halvtag/materialeoplag: Screening: B.
Eugen Warmings Vej 10, 8000 Aarhus C.