Arbejdsskadesikringsloven administreres af Arbejdsskadestyrelsen. Med hensyn til bestyrelsesmedlemmers forhold henvises til afsnit I.1. nedenfor.



Relaterede dokumenter
E. Arbejdsskadesikring

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

Vejledning om erstatningsordninger for uddannelsessøgende m.fl.

Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

Når arbejdsulykken er sket Vejledning til arbejdsmiljøgruppen

FORSIKRING PÅ AARHUS UNIVERSITET

FORSIKRING PÅ AARHUS UNIVERSITET

Uddannelsessøgendes tilskadekomst brilleskade. Anmeldelsesskema

Lov om arbejdsskadesikring

Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Regulativ om afsked af tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed eller alder

Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering mv.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

Selvforsikret - rettigheder og pligter

Afgørelse om aktindsigt ledsaget af klagevejledning med klagefrist

Forslag. Lov om arbejdsskadesikring i Grønland

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2015

Ny police til Motorhistorisk Samråd

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

O.13. Regulativ om afsked af kommunale tjenestemænd på grund af helbredsbetinget utjenstdygtighed

REJSEFORSIKRING UNDER STATSLIGE TJENESTEREJSER I UDLANDET

1. Indledning. I det følgende vil bekendtgørelsens regler blive nærmere gennemgået. 2. Baggrund for lovbestemmelsen

ARBEJDS SKADE Forløbet af sager om arbejdsskade og erstatning

Til samtlige kommuner, jobcentre, arbejdsløshedskasser, Beskæftigelsesankenævn og Ankestyrelsens beskæftigelsesudvalg

Statsforvaltningens brev til en journalist. Att.: XXXX. Henvendelse vedrørende afslag på aktindsigt

Notat. Ankestyrelsens praksisundersøgelse om kommunernes

Kapitel 1. Erstatningsomfang Dækningsområde

Bekendtgørelse om EU- og EØS-statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson 1)

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Bekendtgørelse for Færøerne om anerkendelse af psykologers erhvervsmæssige kvalifikationer

Bekendtgørelse om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.

For kommuner og regioner er der tale om, at det er en ret at kunne være selvforsikret, mens det er en pligt for staten at være selvforsikret.

23. april 2009 Sags nr.: C.021

Anmeldelsesskema Skader forvoldt den 1. august 2010 eller senere. Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Hjemvisningspraksis i arbejdsskadesager

Om sagens omstændigheder har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 25. august 2000 oplyst:

Bekendtgørelse af lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

Bekendtgørelse om fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til Offentlig Digital Post m.v.

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Til samtlige kommuner Departementet

Lokale aftaler om arbejdstid

Forældelse af erstatningskrav efter lov om patientforsikring 19, Højesterets dom af 8. december 2003.

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Arbejdsskade forsikring

Din ret til erstatning for behandlings- og lægemiddel skader

Når arbejdsulykken er sket - hvad gør du så?

Anmeldelsesskema Skader forvoldt den 1. august 2010 eller senere.

Hedensted Byråd Tofteskovvej Juelsminde. Henvendelse om aktindsigt til Hedensted Kommune

Bekendtgørelse om den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere

Samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige eller skiftende arbejdssteder på bygge- og anlægsområdet

ANSØGNING OM REFUSION af udgifter til behandling i EU/EØS-lande eller Schweiz efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort

Retsinformation. Lovgivning som forskriften vedrører. LBK Nr. 452 af 24/06/1998. Oversigt (indholdsfortegnelse)

Vejledning for klage over en prøve ved Det Sundhedsfaglige Hovedområde, UCN

3. Spørgsmål om indsigt i loggen over opslag og søgninger i CPR.

Bilag 1 3 til. 5.3 Sikkerhedsorganisationens værktøj til læring af ulykker

Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.

Bekendtgørelse om udbringning af bekæmpelsesmidler fra luftfartøjer 1)

1. Er grænsegængere berettiget til alle sociale ydelser?

Arbejdsskade En kort vejledning til medlemmer af Fængselsforbundet

Kommune kunne ikke undtage oplysninger om en forpagtningsafgifts størrelse samt beregningen heraf fra aktindsigt. 2.

Privatansat hjælper i eget hjem

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Sundhedssikring. Aftale om. Ind- og udtrædelse. mellem. Firmanavn Adresse Postnr. / By Cvr-nr. (i det følgende kaldet arbejdsgiveren)

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Aktindsigt Relevante lovregler

Samarbejdsaftale. mellem. Finanstilsynet (Danmark) Tryggingareftirliti (Færøerne)

Anmeldelsesskema. Anmeldelse foretages af UU, der har iværksat den praktiske erhvervsorientering mv.

Er du kommet til skade på jobbet?

Høringsnotat vedrørende høring af udkast til ændring af bekendtgørelse

UDKAST af 16. december 2014

NOTAT. Håndtering af sager om vold mod ansatte. Indledning

Dækning af udgifter til advokatbistand. Hjemmel og klageadgang

Forretningsgang for udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste.

Bekendtgørelse af børneloven

Denne sag handler om, hvorvidt en person i forbindelse med en anerkendte patientskade er berettiget til erstatning for erhvervsevnetab.

Pensionister - helbredstillæg

Sikring af familien - når det gælder livet

Ret til supplerende dagpenge

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Holbæk Kommunes delvise afslag på aktindsigt

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D Vinterinddækning af råhuse, stilladser m.m.

Ansøgning om optagelse som kostelev på Nyborg Gymnasium

AFBESTILLING AF REJSE SKADEANMELDELSE

Vejledende retningslinjer for dispensation fra kravet om tilmelding til 30 ECTS-point pr. semester. Indledning

D O M. afsagt den 23. januar 2015 af Vestre Landsrets 5. afdeling (dommerne Dorte Jensen, Torben Geneser og Lone Kudahl (kst.

hvis du kommer til skade på jobbet

C.125/11.03 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks København Ø Tlf.: AFSKRIFT

Bekendtgørelse om valg og certificering af tilsynsførende ved frie grundskoler m.v.

Sådan behandler vi din sag

Privat børnepasningsordning info til forældrene Indholdsfortegnelse

Udlevering af oplysninger om arbejdsskader/ulykker til kommunerne

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

Ministertale ved åbent samråd om L 160 om offentlig digital post tirsdag den 15. maj 2012 kl

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 16. august 2010

Mulighederne for at anvende sociale klausuler om uddannelse

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring i Grønland

S e k r e t a r i a t e t

Bekendtgørelse af lov om digital løsning til brug for anmeldelse af sygefravær og anmodning om refusion og tilskud m.v.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Forskning på afdøde er reguleret af såvel komitéloven som af sundhedsloven 2.

Dato: Sagsnr.: Dok. nr.: Mandag-fredag 8-15 Torsdag 8-17

Tips og Tricks til kompensationsbeløb ved forsinket betaling

Transkript:

E. Arbejdsskadesikring E.1 Generelle bemærkninger Arbejdsskadesikringen er reguleret i lov om arbejdsskadesikring, jf. LBK nr 278 af 14/03/2013 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145683). Ifølge 48, stk. 1 og 2 i lov om arbejdsskadesikring, har institutionen sikringspligt for de personer, som er i institutionens tjeneste. Der er således etableret en sikringsordning, der dækker arbejdstagere i forbindelse med skader under arbejdet. Det er uden betydning, om skaden skyldes fejl hos arbejdsgiveren eller ej. Der er tale om en obligatorisk ordning, der dækker ansattes arbejdsskader. Det bemærkes, at det ikke er ethvert uheld under arbejde, der anerkendes som arbejdsskade. Institutionens elever er i forbindelse med deres uddannelse ikke i institutionens tjeneste og således ikke omfattet af institutionens sikringspligt. I visse situationer kan elever dog være berettiget til ydelser efter lov om arbejdsskadesikring efter de specielle erstatningsordninger, der gælder på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område, jf. afsnit E.4.2 nedenfor. Endvidere kan elever, kursister m.v. være direkte omfattet af arbejdsskadesikringsordningen efter det såkaldte nyttekriterium, jf. nedenfor afsnit E.3.2. Sikringspligten efter lov om arbejdsskadesikring opfyldes ved arbejdsulykker efter det samme ulykkesbegreb som ved lovpligtig forsikring i et forsikringsselskab. Denne forsikring er omfattet af statens selvforsikringsordning, jf. Finansministeriets cirkulære, CIR nr 9783 af 09/12/2005: (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=5874). Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er således institutionens forsikringsselskab, hvis ansatte i institutionens tjeneste kommer ud for en arbejdsulykke i forbindelse med arbejdet. Om udgifterne i forbindelse med disse skader se nedenfor afsnit E.2.5. Med hensyn til erhvervssygdomme opfyldes sikringspligten ved tilslutning til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Institutionen betaler til dækning heraf et årligt bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Udgiften til dette bidrag indgår ikke i institutionens selvforsikringsudgifter, og skal derfor ikke medregnes ved opgørelsen af den samlede udgift til forsikringsskader i årets løb. Arbejdsskadesikringsloven administreres af Arbejdsskadestyrelsen. Med hensyn til bestyrelsesmedlemmers forhold henvises til afsnit I.1. nedenfor. E.2 Ansattes arbejdsskader E.2.1 Generelle bemærkninger Udgifter i forbindelse med arbejdsskadesager afholdes endeligt af centrale bevillinger i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, og skolerne har derfor ikke en selvrisiko på 1 procent. Det gælder såvel ydelser til tilskadekomne, jf. afsnit E.2.5.2. nedenfor, som udgifterne ved sagens behandling (administrationsgebyr), jf. afsnit E.2.5.3. nedenfor. Der er dog i særlige tilfælde modifikationer med hensyn til administrationsgebyr. E.2.2 Hvornår er der tale om en arbejdsskade Definitionerne på arbejdsskader fremgår af 5-7 i lov om arbejdsskadesikring, jf. LBK nr 278 af 14/03/2013 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145683): Arbejdsulykker, det vil sige en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. Erhvervssygdomme, det vil sige sygdomme, som efter medicinsk dokumentation er forårsaget af særlige påvirkninger, som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold, det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant arbejde. Desuden sygdomme, der efter den nyeste

medicinske dokumentation opfylder de foran nævnte krav eller må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art. Arbejdsskadestyrelsen afgør, om et anmeldt tilfælde kan anerkendes som arbejdsskade, og om tilfældet i givet fald berettiger til erstatning og godtgørelse. Anerkendelse af et tilfælde som arbejdsskade forudsætter, at skadelidte tilhører den personkreds, der er dækket af loven, og at det anmeldte tilfælde opfylder en af definitionerne på en arbejdsskade. I sager, hvor der alene skal afholdes udgifter til briller, kontaktlinser eller behandlingsudgifter, jf. 15 i lov om arbejdsskadesikring, kan Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vælge selv at behandle sagen og således træffe beslutning om anerkendelse eller afvisning som arbejdsskade, jf. nedenfor afsnit E.2.4. I sager om behandlingsudgifter vil Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling normalt anmode Arbejdsskadestyrelsen behandle sagen. E.2.3 Institutionens anmeldelse af arbejdsskader E.2.3.1 Institutionens anmeldelsespligt I bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker, jf. BEK nr 733 af 25/06/2010 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132444), er der fastsat regler om institutionens forpligtelser i forbindelse med anmeldelse af arbejdsskader. Der er i anmeldelsesbekendtgørelsens 1 nærmere regler om anmeldelse af arbejdsulykker. Efter anmeldelsesbekendtgørelsens 4, påhviler anmeldelsespligten den sikringspligtige arbejdsgiver. De skader som institutionen skal anmelde er: a) Arbejdsskader, der antages at kunne begrunde krav på ydelser efter lov om arbejdsskadesikring. Disse arbejdsskader skal anmeldes snarest muligt og senest 9 dage efter skadens indtræden, jf. lov om arbejdsskadesikring 31, stk. 1 og anmeldelsesbekendtgørelsens 3. b) Arbejdsskader, som har medført, at tilskadekomne endnu ikke på 5-ugers-dagen for skadens indtræden kan genoptage sædvanligt arbejde i fuldt omfang. Dette skal anmeldes senest 9 dage efter 5-ugers-dagen, jf. lov om arbejdssikring 31, stk. 2. c) Erhvervssygdomme, jf. lov om arbejdsskadesikring 31, stk. 3. Anmeldelsesfristen regnes fra det tidspunkt, hvor den anmeldelsespligtige har fået kendskab til, at sygdommen må antages at være erhvervsbetinget. d) Dødsfald, der kan være forårsaget af en arbejdsskade, herunder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads, jf. lov om arbejdsskadesikring 31, stk. 4. og anmeldelsesbekendtgørelsens 3, stk. 3. Arbejdsskadestyrelsen skal underrettes herom inden 48 timer. Underretning skal finde sted, selv om den arbejdsskade, der kan have medført dødsfaldet, allerede er anmeldt eller skal anmeldes efter lov om arbejdsskadesikring 31, stk. 1. Småskader som for eksempel splinter, skrammer og buler, der ikke er behandlingskrævende, er ikke anmeldelsespligtige, men tilfældet bør dog anmeldes, hvis den skadelidte ønsker det registreret. Såfremt småskaderne ikke anmeldes, bør institutionen udarbejde et notat om skaden svarende til de oplysninger, der normalt afgives ved anmeldelse af arbejdsskader, idet selv små skader kan udvikle sig til større skader, såfremt der kommer komplikationer som for eksempel betændelse i et mindre sår. Som alternativ til et notat kan der evt. udfærdiges en anmeldelse, der opbevares på institutionen til internt brug. Institutionen kan pålægges et bødeansvar, hvis den ikke rettidigt anmelder en arbejdsskade, jf. anmeldelsesbekendtgørelsens 8, stk. 1, og lov om arbejdsskadesikring 82, stk. 3. Institutionen skal

anmelde erhvervssygdomme direkte til Arbejdsskadestyrelsen. Forsikringsselskabsbeføjelserne i disse sager varetages ikke af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, men af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. E.2.3.2 Fremgangsmåde ved anmeldelse af arbejdsskade med personskade Anmeldelsen af arbejdsskade med personskade for tilskadekomne i institutionens tjeneste skal ske enten via Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets Det Elektroniske Anmeldesystem, EASY. Se eventuelt www.ask.dk. Bemærk at det Elektroniske Anmeldesystem (EASY) ikke er en del af EASY (Erhvervsskolernes Administrative System), men et selvstændigt system udviklet af Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet. Institutionen skal ikke indhente lægeerklæring i forbindelse med anmeldelsen af arbejdsskade med personskade, men skal alene sørge for, at arbejdsskaden bliver anmeldt. Lægeerklæring I vil i stedet blive indhentet af Arbejdsskadestyrelsen, der som forsikringsselskab for institutionen vil skrive til tilskadekomne og bede tilskadekomne om at få lægeerklæringen udfyldt og indsendt til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, jf. nærmere afsnit E.2.4. nedenfor. Hvis den tilskadekomne i forbindelse med arbejdsskaden har været under behandling på hospital, skadestue eller lignende og her modtaget en journaludskrift, vil en kopi af denne kunne fremsendes til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på at træde i stedet for lægeerklæring I. Anmeldelse via Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets Det Elektroniske Anmeldesystem, EASY, kræver, at institutionen er tilmeldt og oprettet som bruger i Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets EASY-system. Dette sker via Arbejdsskadestyrelsens hjemmeside på adressen: http://www.ask.dk, hvor der også er nærmere oplysninger om Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets EASY-system, herunder de tekniske forudsætninger for brugen heraf. Ved anmeldelse via Arbejdsskadestyrelsens og Arbejdstilsynets EASY-system foretages anmeldelse såvel efter arbejdsskadesikringslovgivningen som arbejdsmiljølovgivningen. Ved anmeldelse overfor Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vedr. de særlige erstatningsordninger for elever, jf. afsnit E.4. kan EASY-systemet ikke benyttes. E.2.3.3 Fremgangsmåde ved anmeldelse af skader på briller eller kontaktlinser Sager, hvor der alene er sket skade på briller eller kontaktlinser, jf. 15 i lov om arbejdsskadesikring jf. LBK nr 278 af 14/03/2013 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145683), kan Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling selv behandle som forsikringsselskab efter 6 i Bekendtgørelse om anmeldelse af ulykker, jf. BEK nr 733 af 25/06/2010: (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132444). Ved skader på briller eller kontaktlinser kan arbejdsskadesikringen betale for reparation, eventuelt fornyelse, hvis brillerne eller kontaktlinserne er blevet beskadiget under arbejdet. Særligt med hensyn til briller, der bortkommer i forbindelse med tyveri, bemærkes, at bortkomsten ikke er dækket efter lov om arbejdsskadesikring. Hvis en ansat således lægger sine briller fra sig i en taske eller i en skuffe for at gå til frokost, og brillerne efter frokosten er forsvundet, betragtes det ikke som en arbejdsskade. Ved anmeldelser vedr. briller eller kontaktlinser anvendes en særlig blanket i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings digitale forsikringsindberetningssystem, Insubiz. Hvis institutionen ikke udfylder anmeldelsen til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, men direkte til Arbejdsskadestyrelsen betales administrationsgebyret til Arbejdsskadestyrelsen af institutionen, jf. nedenfor afsnit E.2.5.3. E.2.4 Ministeriets sagsbehandling

Anmeldelser vedrørende ansattes personskader sendes direkte til Arbejdsskadestyrelsen, som behandler anmeldelsen. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling varetager funktionen som forsikringsselskab under Arbejdsskadestyrelsens behandling af anmeldelsen. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling får dermed partsbeføjelser i sagen, det vil sige aktindsigt, partshøring og ankeadgang til Ankestyrelsen. Dette medfører adgang til fortrolige oplysninger om den arbejdsskadedes personlige forhold, herunder helbredsoplysninger, som institutionen som arbejdsgiver ikke har adgang til. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling vil i forbindelse med sagens behandling kunne anmode institutionen om at fremskaffe supplerende oplysninger. Med hensyn til ankeadgangen til Ankestyrelsen modtager institutionen normalt orientering fra Arbejdsskadestyrelsen angående afgørelsen om anerkendelse som arbejdsskade. Denne afgørelse kan ankes til Ankestyrelsen. E.2.5 Udgifter i forbindelse med arbejdsskader E.2.5.1 Generelle bemærkninger Udgifter i forbindelse med arbejdsskadesager afholdes endeligt af centrale bevillinger i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Det gælder såvel ydelser til tilskadekomne, jf. afsnit E.2.5.2. nedenfor, som udgifterne ved sagens behandling (administrationsgebyr), jf. afsnit E.2.5.3. nedenfor. Der kan dog i særlige tilfælde være modifikationer med hensyn til administrationsgebyr. Det bemærkes særligt, at institutionen ikke skal betale udgifter til behandling, briller, kontaktlinser eller lignende i forbindelse med arbejdsskadesager. Den tilskadekomne må vente på, at der træffes afgørelse om, hvorvidt skaden kan anerkendes som arbejdsskade, og hvilken erstatning mv. der kan ydes efter lov om arbejdsskadesikring. Hvis institutionen alligevel betaler sådanne udgifter for tilskadekomne, og de efterfølgende viser sig ikke at være dækket efter arbejdsskadesikringslovgivningen, vil institutionens udgifter være Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og statens selvforsikringsordning uvedkommende, medmindre institutionen efter almindelige erstatningsregler har været forpligtet hertil, jf. afsnit D. ovenfor. Institutionens årlige bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er ikke en selvforsikringsudgift og kan derfor ikke indgå i institutionens opgørelse af selvforsikringsudgifter. E.2.5.2 Ydelser til tilskadekomne De ydelser (erstatning og godtgørelse), der kan ydes tilskadekomne efter lov om arbejdsskadesikring jf. LBK nr 278 af 14/03/2013 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145683), når en arbejdsskade er anerkendt som omfattet af loven, er: a) Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. b) Erstatning for tab af erhvervsevne på 15 % eller mere c) Godtgørelse for varigt mén på 5 % eller mere d) Overgangsbeløb ved dødsfald e) Erstatning for tab af forsøger f) En særlig godtgørelse til efterladte, hvis dødsfaldet er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed Godtgørelse til efterladte er en udvidelse, der følger af arbejdsskadesikringsloven. Desuden er adgangen til dækning af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m. udvidet således, at der for arbejdsskader efter 1. januar 2004 kan ydes et engangsbeløb til fremtidige udgifter. Udgifterne til de under punkt b) - f) nævnte ydelser afholdes forskudsvis af Arbejdsskadestyrelsen og opkræves efterfølgende hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling af Arbejdsskadestyrelsen. Udgifterne til de under punkt a) nævnte ydelser afholdes direkte af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Skadelidte har efter arbejdsskadesikringslovens 38, stk. 2, ret til at få betalt rejseudgifter og dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med lægebehandlinger, der gennemføres efter anmodning fra Arbejdsskadestyrelsen/Ankestyrelsen. Disse udgifter afholdes af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

E.2.5.3 Udgifter ved arbejdsskadesagens behandling Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling afholder udgifter til administrationsgebyr pr. sag, der behandles af Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, samt til lægeerklæringer mv. Udgiften til administrationsgebyr til Arbejdsskadestyrelsen for anmeldelser for skader på briller eller kontaktlinser, der af institutionen sendes direkte til Arbejdsskadestyrelsen, afholdes dog af institutionen, jf. afsnit E.2.3.3. ovenfor. Institutionens udgifter til administrationsgebyrer er statens selvforsikringsordning uvedkommende og indgår ikke i opgørelsen af selvforsikringsudgifter. Administrationsgebyrerne fastsættes ved årlige bekendtgørelser fra Arbejdsskadestyrelsen. E.3 Elever og deres erstatningsretlige forhold E.3.1 Generelle bemærkninger Der er ikke i statens selvforsikringsordning nogen generel sikringsmæssig dækning af eleverne i tilfælde af tilskadekomst under deres ophold på institutionen, og eleverne er ikke som institutionens ansatte omfattet af institutionens sikringspligt efter lov om arbejdsskadesikring. I særlige tilfælde vil eleverne dog kunne være direkte omfattet af lov om arbejdsskadesikring jf. LBK nr 278 af 14/03/2013 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145683) efter det såkaldte nyttekriterium, jf. afsnit E.3.2. nedenfor. Desuden er der i lovgivningen etableret en række særlige erstatningsordninger for elever i forbindelse med erhvervsuddannelserne, arbejdsmarkedsuddannelser, erhvervsgrunduddannelser og uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, der giver ret til ydelser efter lov om arbejdsskadesikring, såfremt skaden skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold, jf. afsnit E.4.3. nedenfor. Baggrunden for at etablere de særlige erstatningsordninger for elever er, at der særligt i disse uddannelser indgår mere praktisk undervisning under arbejdspladslignende forhold. Det bemærkes, at elever, der er i et ansættelsesforhold eller har en uddannelsesaftale, kan være omfattet af deres arbejdsgivers sikringspligt efter arbejdsskadesikringsloven i forbindelse med deres uddannelse på institutionen, jf. afsnit E.4.5. nedenfor. Såfremt eleverne deltager i praktikophold gælder særlige regler, som er beskrevet i afsnit E.4.6. nedenfor. Hvis institutionen har handlet ansvarspådragende, for eksempel ved manglende tilsyn, instruktion eller fejl ved indretning af maskiner og lignende, vil eleven dog altid have mulighed for at kræve erstatning efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. afsnit D. ovenfor. I forbindelse med udlandsrejser bør institutionen sikre sig, at de deltagende elever er omfattet af den offentlige sygesikring. Fra 1. august 2014 skal eleven have det blå EU-sygesikringskort med på rejser, jf. (https://www.borger.dk/sider/eu-sygesikringskortet-detblaakort.aspx?navigationtaxonomyid=90224c9f-a4ce-456d-b6ba-bff06135dd19), eller at eleven har tegnet en syge- og hjemtransportforsikring. Institutionen kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, tilbyde eleverne at formidle tegningen af en kollektiv rejseforsikring, som eleverne selv skal betale som en del af udgifterne til udlandsrejsen. For yderligere information om forsikring ved udlandsrejser henvises til afsnit D.2.2.6. om ekskursioner og studieture. I bilag 2 er vedlagt en oversigt over elevernes erstatningsretlige forhold, herunder de særlige erstatningsordninger for elever, som administreres af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. E.3.2 Nyttekriteriet Nyttekriteriet omfatter tilfælde, hvor den aktivitet eleven udøver medfører en økonomisk fordel for institutionen, for eksempel hvis eleven i forbindelse med undervisningen fremstiller produkter, der afsættes af eller anvendes af institutionen eller hvis eleven udfører reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på institutionens bygninger, hvorved institutionen sparer udgifter til fremmed arbejdskraft.

I disse tilfælde sidestilles eleverne med institutionens ansatte, hvorfor eleverne under udførelsen af ovennævnte aktiviteter vil være direkte omfattet af arbejdsgivers (institutionens) sikringspligt efter lov om arbejdsskadesikring, jf. LBK nr 278 af 14/03/2013 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=145683). Eventuelle uheld skal derfor anmeldes af institutionen som arbejdsskader efter de sædvanlige regler for ansatte, jf. afsnit E.2.2. ovenfor, og behandles efter samme regler. Af hensyn til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings og Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandling skal institutionen ved anmeldelsen i et følgebrev nærmere beskrive, hvorfor vedkommende efter institutionens vurdering opfylder nyttekriteriet. Der kan om nyttekriteriet henvises til Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erstatningsordninger for elever, nr. 2 af 15. januar 2004 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=29980). E.4 Særlige erstatningsordninger for elever under skoleophold E.4.1 Generelle bemærkninger Der er tre kriterier, der skal være skal være opfyldt for at en elev er omfattet af de særlige erstatningsordninger efter statens selvforsikringsordning: 1. Eleven skal være optaget på en uddannelse, hvor der er etableret en særlig hjemlet erstatnings-ordning. 2. Skaden skal skyldes undervisning under arbejdspladslignende forhold. 3. Eleven må ikke være omfattet af en arbejdsgivers sikringspligt efter lov om arbejdsskadesikring via enten ansættelsesforhold eller uddannelsesaftale. Hvis en elev er omfattet af en af de særlige erstatningsordninger, kan vedkommende modtage de samme ydelser som ansatte efter lov om arbejdsskadesikring i forbindelse med skader omfattet af arbejdsskadedefinitioner, jf. afsnit E.2.5.2. ovenfor. Udenlandske elever, der er optaget på en uddannelse, hvor der er etableret en særlig erstatningsordning, omfattes af de særlige erstatningsordninger som danske statsborgere. Skader anmeldes af institutionen på særlige anmeldelsesskemaer og sendes til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. De særlige anmeldelsesskemaer kan findes i det digitale forsikringsindberetningssystem, Insubiz. Hvis den tilskadekomne elev i forbindelse med skaden har været under behandling på hospital, skadestue eller lignende og her modtaget en journaludskrift vil en kopi heraf kunne vedlægges sammen med anmeldelsesskemaet. Hvis der ikke er sådan journaludskrift, og hvis skaden er omfattet af de særlige erstatningsordninger vil Arbejdsskadestyrelsen skrive til den tilskadekomne og bede om en lægeerklæring I. Anmeldelsen skal såvel ved personskade som brilleskade udfyldes i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings digitale forsikringsindberetningssystem, Insubiz. E.4.2 De særlige erstatningsordninger De særlige erstatningsordninger på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområde, der gælder for elever på institutioner omfattet af statens selvforsikringsordning, omfatter elever, der er optaget på: 1. Uddannelser i henhold til 30 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. LBK nr 226 af 04/03/2014 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=162006). 2. Uddannelser i henhold til 44 i lov om uddannelserne til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. LBK nr 768 af 09/06/2015: (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=172816).

3. Uddannelser i henhold til 2, stk. 2 og 66, stk. 2 i lov om erhvervsuddannelser, herunder skolepraktik og virksomhedsforlagt undervisning, jf. LBK nr 157 af 17/02/2015: (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=167575). 4. Skoleophold i henhold til 9 i lov om erhvervsgrunduddannelser, jf. LBK nr 987 af 16/08/2010, på institutioner omfattet af statens selvforsikringsordning på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings ressortområde: (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132877). Desuden er der for produktionsskoleelever en særlig ordning for elever iht. 19 i lov om produktionsskoler, jf. LBK nr 781 af 15/06/2015: (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=172915). Heraf fremgår det, at deltagere på produktionsskoler, der kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, er berettiget til erstatning m.v. efter reglerne i lov arbejdsskadesikring. Erstatningsordningen omfatter alene deltagere, der udløser statstilskud, og de deltagere, som skoler opkræver betaling for, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I det omfang institutionens undervisning i henhold til den pågældende uddannelseslov kan gennemføres i udlandet, finder ordningerne også anvendelse ved skader i udlandet. De ovenfor nævnte ordninger er udelukkende gældende ved undervisning under arbejdspladslignende forhold. For definition af begrebet undervisning under arbejdspladslignende forhold henvises til afsnit E.4.3. nedenfor. Særligt med hensyn til skolepraktikelever i erhvervsuddannelserne bemærkes, at erstatningsordningen efter lov om erhvervsuddannelser 66, stk. 2, alene dækker undervisning under arbejdspladslignede forhold. Begrebet undervisning under arbejdspladslignende forhold har ikke et videre anvendelsesområde i relation til skolepraktikelever end i forhold til andre erhvervsuddannelses-elever uden en uddannelsesaftale. E.4.3 Kriteriet arbejdspladslignende forhold Det vil bero på en konkret vurdering i hver enkelt sag, om betingelsen undervisning under arbejdspladslignende forhold er opfyldt. Primært vedrører det skader i forbindelse med praktisk undervisning, som f.eks. værkstedsundervisning. Skader i forbindelse med teoretisk undervisning, idrætsundervisning og skader, som opstår i pauser er ikke skader, som dækkes af de særlige ordninger, idet de ikke opfylder betingelsen om, at skaden er opstået i forbindelse med undervisning under arbejdspladslignende forhold. Yderligere er det en betingelse, at skaden skyldes eller er en følge af selve undervisningen, hvorfor skader pga. for eksempel slagsmål og lignende mellem eleverne ikke er omfattet af de særlige ordninger. Virksomhedsforlagt undervisning, der gennemføres efter 2, stk. 2 i lov om erhvervsuddannelser, jf. LBK nr 789 af 16/06/2015: (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=170605), opfylder kriteriet om undervisning under arbejdspladslignende forhold, hvis enten der er tale om undervisning i virksomheder med anvendelse af dele af virksomhedens udstyr eller korterevarende praktikarrangementer under institutionens ansvar. Det forudsættes, at anmeldelse af skader opstået under virksomhedsforlagt undervisning vedlægges nærmere dokumentation for aftalen om virksomhedsforlagt under-visning. Transport til og fra virksomhedsforlagt undervisning samt frokostpauser og lignende i forbindelse med virksomhedsforlagt undervisning er ikke omfattet af begrebet undervisning under arbejdspladslignende forhold. E.4.4 Deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. skal sikre praktikanter, der kommer til skade i forbindelse med deltagelse i praktisk erhvervsorientering mv. ret til ydelser efter reglerne

i lov om arbejdsskadesikring, jf. Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=168577). For personer, der modtager tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, LBK nr 990 af 12/09/2014(https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164698),er der etableret en særlig erstatningsordning, jf. 1, stk. 1, nr. 8 i BEK nr 937 af 26/11/2003 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=29931). Spørgsmål om den særlig erstatningsordning iht. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats skal rettes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering på styrelsens hjemmeside: www.ams.dk. E.4.5 Elever, der har en uddannelsesaftale eller er i et ansættelsesforhold Elever, der har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, er omfattet af arbejdsgiverens sikringspligt. Elever, der har indgået en uddannelsesaftale i henhold til lov om erhvervsuddannelser er under skoleophold omfattet af arbejdsgiverens sikringspligt på samme vis som under uddannelsesaftalens praktikperioder, jf. 66, stk. 1 i lov om erhvervsuddannelser, jf. LBK nr 789 af 16/06/2015: (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=170605). Hvis eleven har et ansættelsesforhold, og der er en klar arbejdsgiverinteresse i uddannelsen, fx. hvis eleven er sendt på uddannelse på arbejdsgiverens foranledning, vil eleven være direkte omfattet af arbejdsgiverens sikringspligt efter lov om arbejdsskadesikring. Eleven vil således under uddannelsen være stillet på samme måde, som hvis skaden skete hos arbejdsgiver på den sædvanlige arbejdsplads. Der kan om denne situation henvises til Arbejdsskadestyrelsens vejledning nr. 2 af 15. januar 2004 om erstatningsordninger for elever m.fl. kapitel 2 (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=29980). I disse tilfælde skal anmeldelse foretages af skadelidtes arbejdsgiver til arbejdsgiverens arbejdsskadeforsikringsselskab. Institutionen skal derfor sikre sig, før anmeldelse foretages efter en af de særlige erstatningsordninger for elever, at eleven ikke direkte er omfattet af en arbejdsgivers sikringspligt, idet eleven i så fald ikke vil være omfattet af de særlige ordninger. Om skolepraktikelever i erhvervsuddannelserne henvises til afsnit E.4.6. nedenfor. E.4.6 Elevers retsstilling under praktikophold Hvis elevernes praktikophold er omfattet af en uddannelsesaftale, er eleverne under praktikopholdet omfattet af praktikværtens arbejdsskadesikring. Det samme gælder, hvis eleven anses for at være i en form for ansættelsesforhold til praktikstedet. Ifølge 1, nr. 12 og 2 i bekendtgørelse nr. 937 af 26. november 2003 om arbejdsskadesikring af uddannelsessøgende m.fl.(https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=29931), er eleven omfattet af praktikværtens arbejdsskadesikring, hvis eleverne deltager i en erhvervsrettet uddannelse, som er SU-berettigende, og eleven som led i uddannelsen deltager i praktik, jf. uddannelsesplanen på en offentlig eller privat arbejdsplads, som institutionen formidler eller godkender inden for rammerne af uddannelsen. Eleven kan under praktikken opfylde det såkaldte nyttekriterium for praktikværten efter samme principper som beskrevet i afsnit E.3.2. ovenfor om nyttekriteriet i forhold til institutionen. I disse tilfælde skal eventuel anmeldelse foretages af praktikværten til praktikværtens arbejdsskadeforsikringsselskab. Desuden er visse grupper af elever under praktikophold efter nærmere betingelser omfattet af statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering, jf. BEK nr 240 af 11/03/2015: (https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=168577). Bekendtgørelsen er udstedt i med-før af tekstanmærkning nr. 151 på Finansloven, og ordningen omfatter fortrinsvis forskellige grupper af elever, der ikke er i gang med en erhvervskompetencegivende uddannelse i forbindelse med deltagelse i praktisk erhvervsorientering. Formålet med statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering mv. er at sikre, at praktikanter får samme erstatningsretlige stilling som arbejdstagerne på arbejdspladsen.