Langtidseffekter ved anvendelse af affaldsprodukter fra byen som gødning



Relaterede dokumenter
Jonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

Yara Danmark Gødning Væksstartsmøder 2016 Kristian F. Nielsen

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion

Påbud om forbedret vandkvalitet og dispensation

Hvilke stoffer er der i spildevandsslam, og udgør de en trussel mod grundvandet?

Kompost - fra forskningsverden

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder

Gennemsnitlige husdyrgødningsprøver fra landsforsøg.

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Dobbeltporøs filtrering i Ørestad

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

DANSK FJERNVARME. Spildevandsudledning Thyborøn fjernvarme

Anvendelse af gylle og dybstrøelse - værdien af næringsstoffer. Torkild Birkmose

Danske markforsøg med biochar

Græs til biogas: Business case i Danmark?

[A] Jord og affald. Klage over tilladelse til udbringning af spildevandsslam i Birkebæk Plantage

Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord

Der er i de senere år en tendens til, at observationer af gylleskader er hyppigere end tidligere.

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Petersværft Renseanlæg

Den levende jord o.dk aphicc Tryk:

HALM, DYBSTRØELSE OG ANDRE TØRSTOFRIGE BIPRODUKTER TIL BIOGAS FORBEHANDLING OG POTENTIALER

Såfremt der ikke returneres Afgasset Husdyrgødning, betales der i tillæg til ovenstående yderligere DKK 0,55 pr. ton pr. km. ud over 20 km.

Notat vedrørende afgrænsende undersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål

2016 Ekstra kvælstofkvote salgsafgrøder- og aktuelle gødskningsspørgsmål. Christian Hansen Planteavlskonsulent

Vejledning om vandforsyningslovens kvalitetskrav af betydning for materialer i kontakt med drikkevandet

Vejledning om hestehold

Notat om spildevandsslam risikovurderinger og gødningsværdi. Sammenfatning

Notat om barrierer og status for udvalgte restprodukter.

I forbindelse med miljøundersøgelsen er der udført en geoteknisk undersøgelse af Jord Teknik A/S, der er afrapporteret i særskilt rapport.

Lynettefællesskabet I/S MILJØDATA for Renseanlæg Lynetten og Damhusåen

Høring om affald som ressource. Optimal ressourceudnyttelse af husdyrgødning / gylle.

Søren Wium-Andersen, mail: tlf april 2012

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

REnescience et affaldsraffinaderi

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Stabilisering af arsen-, krom- og kobberforurenet. Sanne Skov Nielsen, PhD-studerende DTU Miljø

Biogødning (spildevandsslam) - Hvad består det af? Hvorfor skal det bruges? Hvordan håndteres det?

Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group

DET BLÅ DANMARKSKORT Hvad er meningen?

Biogødning er meget mere end fosfor. Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål

HighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle

Tilladelse til nedsivning af regnvand via regnbede

Nr. 35. Stankelben- og aksløberlarver. 27. oktober 2015

Retningslinjer for bedømmelsen. Georg Mohr-Konkurrencen runde

VEJLEDNING VALG AF VANDBEHANDLINGS KONCEPT- ØKONOMI OG MILJØ. Kate Wieck-Hansen

Prøvetagning og testning ved genanvendelse af jord

Notat. 1. Indledning I dette notat estimeres udsivningen af kviksølv til Vesterhavet fra depotresterne ved høfdedepotet ved Høfde 42, Harboøre Tange.

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Til: Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget Kopi til: Byrådet Fra: Center for Drift og Teknik

Bioteknologi Evaluering af skriftlig eksamen bioteknologi A htx og stx. Maj juni 2015

Arvelige sygdomme. Blodtyper. Testosteron

Det er vigtigt at være opmærksom på, at tilslutningstilladelsen er betinget af en række vilkår:

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Uge Tema/Emne Formål Aktiviteter Den levende verden s Om sanserne

Fosforgenvinding fra spildevand - hvor langt er vi?

FODERLOVGIVNING. SEGES Svineproduktion Foder 2018

Transkript:

Langtidseffekter ved anvendelse af affaldsprodukter fra byen som gødning Jonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab jdsl@life.ku.dk

Langtidseffekter i tre dele: Del 1: langtidseffekter på jordens indhold af kulstof og jordstrukturen Del 2: langtidseffekter på udvaskning af tungmetaller og bakterier fra pløjelaget Del 3: langtidseffekter på jordens indhold af kobber og jordens bakteriesamfund

Langtidseffekter i tre dele: Del 1: langtidseffekter på jordens indhold af kulstof og jordstrukturen Del 2: langtidseffekter på udvaskning af tungmetaller og bakterier fra pløjelaget Del 3: langtidseffekter på jordens indhold af kobber og jordens bakteriesamfund

Gavnlig effekt lagring af kulstof i jorden % kulstof i jorden 3.5 3 2.5 2 1.5 1 0.5 0 2001 2006 2009 2011 Ugødedeparceller, parceller der har modtaget kunstgødning, parceller der har modtaget en stor mængde spildevandsslam og parceller der har modtaget en stor mængde kompost.

Gavnlig effekt af mere kulstof i jorden: a) Jordens vandholdende evne kompost, acc. 45.0 40.0 ugødet Vandindhold i % af tørstof 35.0 30.0 25.0 20.0 15.0 10.0 5.0 0.0 U CS SA CMA CHA U: ugødet CS: kvæggylle SA: spildevandsslam, acc. CMA: kvægmøg, acc. CHA: husholdningskompost

Gavnlig effekt af mere kulstof i jorden: b) Jordens massefylde 1800.0 ugødet kompost, acc. Massefylde 1600.0 1400.0 Massefylde ( g/liter) 1200.0 1000.0 800.0 600.0 400.0 200.0 0.0 U CS SA CMA CHA Luft til rødder

Langtidseffekter i tre dele: Del 1: langtidseffekter på jordens indhold af kulstof og jordstrukturen Del 2: langtidseffekter på udvaskning af tungmetaller og bakterier fra pløjelaget Del 3: langtidseffekter på jordens indhold af kobber og jordens bakteriesamfund

Udvaskning til grundvandet Kilde: http://dknyt.dk/sider/artikel.php?noi=1&id=30793

Medfører udbringning af spildevandsslam en stor udvaskning af tungmetaller?

Udvaskningsforsøg Forsøg udført hos Charlotte Kjærgaard ved Forskningscenter Foulum

Udvaskningsforsøg Forsøg udført med intakte jordsøjler udgravet fra pløjelaget i CRUCIAL

Udvaskningsforsøg Forsøgsopstilling i Foulum

Udvaskningsforsøg Roterende regnvandshoved (2 mm/time)

Udvaskningsforsøg Prøveopsamling (1 prøve i timen) Varighed af forsøg: ca. 3 døgn

Udvaskningsforsøg - resultater Totalkoncentration af tungmetaller: bly 0.025 Højeste totalkoncentrationer udvasket fra behandling med kvæggylle 0.020 mg/l 0.015 0.010 0.005 U CS CMA SA CHA 0.000 0-12 hours 13-24 hours day 2 day 3

Udvaskningsforsøg - resultater Totalkoncentration af tungmetaller: zink 0.350 0.300 Ingen klare forskelle mellem behandlinger. 0.250 mg/l 0.200 0.150 0.100 U CS CMA SA CHA 0.050 0.000 0-12 hours 13-24 hours day 2 day 3

Udvaskningsforsøg - resultater Totalkoncentration af tungmetaller: kobber 0.08 0.07 0.06 Forhøjet udvaskning fra CHA (kompost af husholdningsaffald)-men hvor meget forhøjet? mg/l 0.05 0.04 0.03 U CS CMA SA Grænseværdi for kobber i grundvand: 0,1 mg/l 0.02 CHA 0.01 0.00 0-12 hours 13-24 hours day 2 day 3 Ca. 1% af kobberet tilført i CHA gennem årene forventes at være udvasket

Udvaskningsforsøg - resultater Udvaskning af bakterieceller Foreløbigt resultat: ikke forøget udvaskning af bakterier fra pløjelaget fra jord gødet med store mængder af spildevandsslam.

Langtidseffekter i tre dele: Del 1: langtidseffekter på jordens indhold af kulstof og jordstrukturen Del 2: langtidseffekter på udvaskning af tungmetaller og bakterier fra pløjelaget Del 3: langtidseffekter på jordens indhold af kobber og jordens bakteriesamfund

Indhold af kobber i jorden fra de forskellige behandlinger i CRUCIAL 25 20 CHA: kompost, acc. niveau (efter ~ 100 år) Cu (µg * g -1 ) 15 10 SA: slam, acc. niveau (efter ~ 150 år) Baggrundsniveau 5 0 U GM CS HU NPK S SA DL CMA CH CHA

Antibiotikaresistens i jord et komplekst problem Udbringning af antibiotikaresistente bakterier Udbringning af kobber med affaldet Udbringning af antibiotika med slammet Mere/flere kobbertolerante bakterier Flere antibiotikaresistente bakterier i jorden Persistens?

Antibiotikaresistens i jord et komplekst problem Udbringning af antibiotikaresistente bakterier Resistens overfor gentamicini jordbakterier (data fra 2008) Flere antibiotikaresistente bakterier i jorden Persistens?

Antibiotikaresistens i jord et komplekst problem Cu (µg * g -1 ) 25 20 15 10 Indhold af kobber i jord indsamlet i 2009. Baggrundsniveau, acc. slam (SA) og acc. husholdningskompost (CHA) markeret 5 0 U GM CS HU NPK S SA DL CMA CH CHA Udbringning af kobber med affaldet Mere/flere kobbertolerante bakterier Flere antibiotikaresistente bakterier i jorden Persistens?

Mere kobber i jorden har vi så øget tolerance overfor kobber? 25 Cu (µg * g -1 ) 20 15 10? Mere/flere kobbertolerante bakterier 5 0 U GM CS HU NPK S SA DL CMA CH CHA Nej-i data fra 2011 kan der ikke påvises en øget tolerance overfor kobber som en følge af udbringning af spildevandsslam eller komposteret husholdningsaffald.

Perspektiv: indhold af kobber i spildevandsslam i forhold til gylle 300 Indhold af kobber (mg/kg) 250 200 150 100 50 0 Kvæggylle Kvæggrylle, øko Svinegylle Spildevandsslam i CRUCIAL ('03-'08)