22 forslag til forbedret produktivitet i detailhandelen Konkrete forslag fra Produktivitetskommissionen 2014 DSK kan med undtagelse af Produktivitetskommissionens forslag om liberalisering af planlovens detailhandelsbestemmelser tilslutte sig kommissionens øvrige butiks-relevante forslag, herunder en tiltrængt reform af erhvervsuddannelserne, forhåndsgodkendelser af byggeplaner hos såvel Fødevarestyrelsen som Beredskabsstyrelsen, og senest en række anbefalinger vedr. infrastruktur og indsats imod trængsel. Når det kommer til roadpricing, er det dog afgørende for detailhandelen, at det ikke bliver dyrere at distribuere varer i Danmark. Udover disse gode forslag vil vi gerne pege på nogle andre forslag, der hver for sig kan gøre hverdagen lettere for butikkerne med deraf følgende forbedret produktivitet og/eller konkurrence til følge. Forslagene præsenteres af hensyn til overskueligheden kun i kort form, men alle forslag kan naturligvis uddybes. Et par af nedenstående forslag er i øjeblikket under behandling i Virksomhedsforum for Enklere Regler, der blev nedsat af regeringen i 2012. Tid til tilpasning af ny lovgivning Arbejdstilsynet skal i dag tillade unge at støvsuge Generelt Ændring af lovgivning bør annonceres i god tid, så virksomhederne kan forberede sig på ændrede vilkår løbende og uden pludselige spidsbelastninger. Lukkelovens udfasning blev vedtaget med to års varsel, hvilket var meget positivt og efter aftale med stort set hele detailhandelen. Omvendt blev der i 2011 vedtaget mange afgiftsforhøjelser i forbindelse med finanslovens vedtagelse umiddelbart før jul til ikrafttræden allerede 1. januar. Kort varsel medfører et uproduktivt pres på både producenter, importører, mellemhandlere/grossister og detailhandel. Beskæftigelsesministeriet Virksomhedsforum behandler i øjeblikket et forslag om fortolkning af reglerne for unges arbejde. Unge under 18 år må kun betjene en støvsuger, hvis Arbejdstilsynet har dispenseret, 1
alene fordi en støvsuger er en maskinelt dreven maskine. Forslaget er nøje beskrevet via dette link http://enklereregler.dk /forslag/617139/19. Ufleksibelt med maks. to timers arbejde pr. skoledag Serviceeftersyn af krav fra Danmarks Statistik til virksomhederne Selvstændige i frivillige kæder skal kunne konkurrere med kapitalkæder Selvstændige skal kunne deltage i udbud. Det offentlige skal kunne handle lokalt. Reglerne om unges arbejde regulerer endvidere, hvor mange timer unge fortsat omfattet af undervisningspligten må arbejde på skoledage og det totale antal timer pr. uge. På skoledage må unge til og med 9. klasse maksimalt arbejde to timer. Det krav er ufleksibelt for såvel arbejdsgiver som medarbejder. Den nødvendige beskyttelse af unge medarbejdere må kunne opnås ved krav til det samlede, maksimale antal arbejdstimer i løbet af en skoleuge. Erhvervs- og Vækstministeriet Når DSK beder vore medlemmer oplyse, hvad der irriterer dem mest, ligger krav fra Danmarks Statistik altid helt i top. Der er brug for en begrænsning af det antal statistikker, som en virksomhed skal bidrage til i løbet af et år, nedbringelse af tidsforbrug ved udfyldelse af statistikker og forbedret mulighed for, at indberetninger til Danmarks Statistik koordineres med virksomhedens egen tidsplan. Med baggrund i konkurrencelovgivningen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen tilbage i 2005 udarbejdet en vejledning til frivillige kæder. De frivillige kæder har ikke de samme muligheder for at udøve benchmarking som kapitalkæder med fælles ejerskab. Derved mister de frivillige kæder et redskab fra værktøjskassen, der ellers kan øge produktiviteten. På dagligvareområdet har de to største aktører en markedsandel på mere end 70%. Det er derfor vigtigt, at også de selvstændige forretningsdrivende må samarbejde om best practice, så duopol-dannelsen i dansk dagligvarehandel ikke øges yderligere. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i samarbejde med brancherepræsentanter for de frivillige kæder give den snart ti år gamle vejledning et serviceeftersyn. Offentlige udbud er særdeles komplekse, og det forhindrer de facto langt hovedparten af butikkerne i at byde. Desuden er der ofte meget store omkostninger, også for det offentlige, forbundet med et udbud. Resultatet er, at det offentlige ikke nødvendigvis handler til den rigtige pris samtidig med, at tilbudsgivernes produktivitet belastes af omkostninger til at overholde 2
formelle krav, herunder til juridisk bistand, i forbindelse med udbuddet. (For) centraliserede og (for) komplekse indkøb kan også betyde mindre fleksible løsninger for brugerne og dårligere konkurrencevilkår, når markedet netop på grund af kompleksiteten udelukkende opereres af få aktører. Vi hilser det derfor særdeles velkommen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu har taget initiativ til at afdække området og vi deltager meget gerne i dette arbejde, så kommunerne fremover i højere grad også får mulighed for at handle lokalt. Tillad kontantløse butikker på frivillig basis Nej til lån bremser vækst 5 konkrete forslag uden ringere fødevaresikkerhed Betalingstjenestelovens 56 forpligter den forretningsdrivende i en betalingstransaktion til at modtage kontanter, hvis kunden ønsker at betale med dem. Af paragraffens ordlyd fremgår det, at betalingsmodtager er forpligtet til at modtage kontant betaling. Det betyder, at betalingsmodtageren, med den nuværende lovgivning, ikke har mulighed for udelukkende at modtage eksempelvis elektroniske betalinger. En ændring af betalingstjenesteloven vil kunne medføre en række administrative lettelser og derved også nogle signifikante besparelser for virksomhederne. Med inspiration fra Sverige, hvor der ikke findes en tilsvarende pligt til at modtage kontant betaling, skal der være tale om en frivillig adgang for de butikker, som oplever problemer med røverier, så de f.eks. kan afvise kontanter helt eller i en periode med særlig mange trusler. Der er altså ikke tale om generelt at afskaffe kontanter i de danske butikker. Mange butikker foretrækker en kombination af kontant- og kortbetaling, og det skal der ikke ændres på. Hvis produktiviteten skal hæves hos den store bredde masse af virksomheder, kræver det bedre finansieringsmuligheder. Mange virksomheder oplever store udfordringer med at låne penge til investeringer og ny vækst, og kan derfor hænge fast med slidt inventar, ældre teknologi og utidssvarende lokaler. Fødevareministeriet Da vi alle ønsker et højt niveau af fødevaresikkerhed, bør der ikke ske lempelser, hvis disse har væsentlig indflydelse på opretholdelsen af en høj fødevaresikkerhed. DSK har dog flere forslag til regelforenklinger, der vil frigøre administrative ressourcer, uden at det efter vores vurdering reducerer fødevaresikkerheden. Det drejer sig bl.a. om udformning af fakturaer og ledsagedokumenter ved engroshandel med frugt og grønt, ændring af reglerne for salg af æg, lempelse af reglerne af salg fra detail til detail, afskaffelse af reglerne om frivillig mærkning 3
af oksekød, lempelse af regler om overensstemmelseserklæringer ved fødevarekontaktmaterialer m.v. En række af disse forslag indgår i Virksomhedsforums arbejde. Kommuner tolker støjregler forskelligt Punktafgifterne er både mange, høje og et stort administrativt arbejde Miljøministeriet Virksomhedsforum behandler fortsat et forslag om nye støjregler i forlængelse af afskaffelsen af lukkeloven. I dag er der tale om nationale regler, der håndhæves meget forskelligt fra kommune til kommune. Der findes pt. kun en meget gammel vejledning om ekstern støj fra virksomheder, vejledning nr. 5 /1984, der regulerer området. Den nuværende praksis medfører store gener hos leverandører, grossister og vognmænd, der ikke kan distribuere varer på den billigst mulige måde. Forslaget er udførligt omtalt her http://enklereregler.dk/forslag/561680/19. Skatteministeriet DSK ønsker en oprydning i junglen af punktafgifter. Et bredt flertal har valgt at ophæve den vægtbaserede emballageafgift, men loven fastholder fortsat de to øvrige former for emballageafgift. Der er fx fortsat emballageafgift på drikkevarer omfattet af det lovpligtige pant- og retursystem, mens emballageafgiften er ophævet på emballager fra fødevarer uden et pant- og retursystem. DSK kan også pege på afgifterne for nødder mv., hvor afgifterne er afhængige af, om det er med eller uden skal, og om nødderne er hele eller ej! Det er ganske kuriøst, at afgiften eksempelvis er 13,89 kr. pr. kg på mandler med skal; men hvis skallen tages af, er afgiften 27,62 kr./pr. kg., og hvis mandlen er uden skal og hakket, så bliver afgiften 33,06 kr. Ca. 250 virksomheder er tilmeldt Skat for at afregne punktafgiften på the, men det samlede provenu udgør kun ca. 10 millioner kroner årligt. Det administrative arbejde står slet ikke mål med statens afgiftsindtægter. De mange punktafgifter rammer i øvrigt branchen negativt i dobbelt forstand: Både ved det administrative arbejde og i form af tabt omsætning, når butikker i nabolandene kan sælge varerne uden eller med lavere punktafgifter. Hurtigere adgang til ny teknologi Ny teknologi er ikke tilstrækkelig udbredt i detailhandelen, og det sker ikke så hurtigt som i en del andre brancher. For 4
mange virksomheder venter hellere til i morgen med at anskaffe ny teknologi, da prisen altid falder, jo længere man venter! Virksomhederne opnår dermed ikke fordel af nyudviklet teknologi, allerede mens teknologien er ny. En løsning kan være lempeligere vilkår for straks-afskrivninger og/eller mere end 100 pct. afskrivning ved anskaffelse af ny teknologi. Problemet med en sådan model, herunder også det nuværende investeringsvindue, er, at det kun kan komme virksomheder med overskud til gavn. Overskuddet på bundlinjen i mange dagligvarebutikker er så beskedent, at de ikke har tilstrækkelig glæde af lempeligere afskrivningsregler. Mere fleksible regler for varelevering Ny teknologi kan effektivisere varedistributionen Tænk produktivitet ind i ny lovgivning Transportministeriet (koordination med Miljøministeriet) Produktiviteten kan øges, hvis man tillader varelevering i flere af døgnets timer. Hvis man lever op til krav om støj og lys, bør det være muligt at levere minimum i tidsrummet 04 22 langt de fleste steder. På længere sigt vil det måske være ønskeligt med mulighed for levering hele døgnet. En del af trængslen kan løses, hvis trafikken spredes over flere timer. Hvis man ikke lever op til kravene om støj og lys, skal man kunne miste tilladelsen til levering på de udvidede tidspunkter. I Danmark er gasdrevne køretøjer, i modsætning til Tyskland og Sverige, markant dyrere end diesel, selvom gas miljømæssigt er et bedre valg. Endnu dyrere er det at anskaffe eldrevne køretøjer. De allerstørste byer kan have nogle særlige udfordringer. DSK kan derfor fx foreslå tilskud til kørsel med eldrevne køretøjer i de største byer, så konkurrencekraften ikke svækkes ved, at grossisten anvender en ny og dyrere teknologisk løsning end den hidtidige. Effektiv varedistribution kan dermed fremmes, hvor der samtidig tages højde for støj- og miljøhensyn til borgerne. Effektiv varedistribution gør det muligt, at arbejde endnu mere effektivt i butikkerne. Ny lovgivning På samme måde som lovforslag i mange år har været ledsaget af en byrdevurdering, kan man fremadrettet overveje at vurdere ny lovgivning i forhold til produktivitet. Det er nemlig vigtigt, at ny lovgivning ikke hæmmer produktiviteten, da vi derved vil miste nogle af de automatiske forbedringer i produktiviteten. Her vil vi nævne tre eksempler på potentiel ændret lovgivning, der vil svække produktiviteten. Et konkret eksempel er eventuelle nye initiativer på arbejdsmiljøområdet, hvor f.eks. en ned- 5
sættelse af max-grænsen for de butiksansattes løft af varer vil kunne hæmme produktiviteten. Eksempel to er, at nye indsamlingsordninger for forskellige typer affald vil medføre omkostninger og nye byrder for detailhandelen. Det tredje og sidste eksempel er, at pant på nye former for emballager ligeledes vil medføre yderligere omkostninger for butikkerne. Hellerup, den 9. juli 2014 JW/CBN/JTA Indsamlingsordninger for forskellige tye- 6
Indsamlingsordninger for forskellige typer affald vil medføre omkostninger og nye byrder for detailhandelen. Det tredje og sidste eksempel er, at pant på nye former for emballager ligeledes vil medføre yderligere omkostninger for butikkerne. Hellerup, den 9. juli 2014 JW/CBN/JTA 7