Til medarbejdere der arbejder med børn i Kolding Kommune Handlevejledning ved mistanke om alkoholproblemer i familien
Om alkoholproblemer i Danmark I Danmark vokser 120.000 børn op i familier med alkoholproblemer. Det svarer til 2000 børn mellem 0 og 18 år i Kolding, eller ca. hver 10. barn. en tre gange så stor risiko for at blive anbragt uden for hjemmet en 2,5 gange større risiko for at udføre et selvmordsforsøg For børn i familier med alkoholproblemer gælder, at 10 % får en psykiatrisk diagnose mod 5 % blandt andre børn 40 % har symptomer på belastning 50 % klarer sig som andre børn. Hvad betyder det for børnene Forældre med en alkoholrelateret diagnose betyder en signifikant øget risiko for at børnene, når de vokser op får en dom for vold bliver narkomaner begår sædelighedsforbrydelser. Hvis mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene en dobbelt så stor dødelighed ved 27 års alderen i forhold til andre børn en tre gange så stor risiko for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling Anbringelse af børn 44 % af børn anbragt udenfor hjemmet har et rus-problem som en del af anbringelsesgrundlaget Belastninger for voksne børn Cirka 1/3 udvikler et alkohol- eller narkoproblem Cirka 1/3 oplever psykiske vanskeligheder som angst, depression og spiseforstyrrelser Voksne børn i alkoholbehandling Cirka 40 % af personer i alkoholbehandling er selv vokset op med et alkoholproblem. Partner og børn i familier med alkoholproblemer har en brugsrate af sundhedssystemet, som er op til 4 gange større end almenbefolkningen. Kilde: Faktablad, når mor og far drikker, ark 3, www.kolding.dk/alkohol 2
Alle forældre vil det bedste for deres børn Børn i familier med alkoholproblemer udgør en stor del af de omsorgssvigtede børn, og er ofte en overset gruppe. I familier med alkoholproblemer påvirkes alle uanset alder. Selvom forældrene ikke tror børn mærker noget, ved vi at selv små børn påvirkes. I familierne lever børnene med hemmeligheder. Børnene kan blive ensomme, bekymrede, kede af det, angste og over-ansvarlige. Denne folder giver forslag til hvad man kan og skal gøre som fagperson, og hvilke signaler hos børn man skal være opmærksom på. Signaler på et alkoholproblem i hjemmet Problemer med en svingende indsats i skolen eller vanskeligheder med at møde til tiden, aflevere opgaver og lignende kan være tegn på at barnet lever med belastninger, som gør det vanskeligt at leve op til skolens krav. En sådan belastning kan være en far eller mor, der drikker. Børn kan også have vanskeligheder med at få venner og indgå i kammeratskabsgrupper. Deres hemmelighed skal skjules, og derfor kan det være svært med venner, der kommer for tæt på. Eller børnene kan føle sig for voksne, de kan ikke lege og være børn og har derfor svært ved at glide ind i kammeratskabsgruppen. Som fagperson står man overfor den vanskelighed, at det samme fænomen alkoholproblemer i familien kan give symptomer af meget forskellig karakter. Omvendt kan det samme symptom fx mavepine have mange forskellige årsager. med alkoholproblemer, kan der gives beskrivelse af adfærdsformer, som ofte forekommer blandt disse børn. Kontaktsøgende Utrygge ved forandringer Observerende Mistænksomme Uens udviklingsprofil Uudviklede i deres evne til kontakt Barnet kan fremstå forsømt: manglende madpakke, manglende idrætstøj, utilstrækkeligt eller snavset tøj, manglende forældresvar i kontaktbøger/sedler/tilmeldinger, meget fravær/sygdom, manglende hjemmearbejde mv. Hvis der er noget som ikke er helt i orden er det vigtigt at tænke alkohol med i paletten af mulige problemer. På baggrund af erfaringer fra behandlere, der har arbejdet med børn fra familier 3
Signaler i samspillet mellem forældre og børn, som kan skyldes alkoholproblemer i hjemmet At samspillet mellem voksen og barn er konfliktfyldt, og at der mangler tilstrækkelig tolerance fra den voksnes side, at den voksnes frustrationstærskel er lav At de voksne viser sig uopmærksomme overfor barnet og mangler indføling At barnet er ekstremt registrerende i forhold til de voksne At barnet reagerer påfaldende, når forældrene kommer og er påvirkede eller lugter af alkohol At barnet reagerer påfaldende ved synet af drikkevarer eller berusede personer At barnet kommer med udtalelser, der fortæller om oplevelser med berusede voksne Hvis du har mistanke om alkoholproblemer i familien Signalerne kan variere meget i hyppighed samt tydelighed og kan ofte kun opfattes i kombination med hverandre. Vær altid opmærksom, hvis et barn er overdrevent ansvarligt og tilpasningsvilligt. Hvis du i øvrigt har på fornemmelsen, at alt ikke er, som det burde være, må en sådan adfærd ikke berolige dig. Der kan være tale om en lille voksen et barn, der ikke får lov at være barn et hyppigt fænomen i familier med misbrug, psykisk sygdom og lignende. Det er vigtigt, at du tager din mistanke alvorligt, og snakker med din leder og kolleger om det. I nogle tilfælde er det nok at tale med forældrene og fortælle dem om dine observationer af barnet. Når alkohol tages op, tilskyndes forældre til at gøre noget ved det. I andre tilfælde skal socialforvaltningen underrettes. Hvis der er mistanke om omsorgssvigt skal der altid laves en underretning. Man kan altid ringe til familierådgivningen og tale med dem om en bekymring for et barn. De kan rådgive om, hvad der vil være den bedste indsats overfor familien og barnet. Familierådgivningen træffes gennem kommunens hovednummer 75 50 15 00 Husk: en underretning er udtryk for omsorg for et barn, ikke en anmeldelse! 4 Bøger om alkoholproblemer til børn Kontakt Pædagogisk Center på 79 79 19 70, for lån af materialekasse om børn i familier med alkoholproblemer, hvis I ønsker at arbejde med emnet. Der er udviklet 3 materialekasser til indskoling, mellemtrinnet og udskolingen. Der findes nogle få billedbøger som kan bruges til børnehavebørn. Dem kan Pædagogisk Center også hjælpe med at lokalisere.
Den nødvendige samtale Det kan umiddelbart opleves vanskeligt for personale at tage samtalen med forældre om bekymring for deres barn i forbindelse med forældres alkoholproblemer. Dette er forståeligt, men omvendt er samtalen nødvendig. At tage fat på forældres alkoholproblemer er et nødvendigt skridt, for at tage hånd om og støtte barnet så det kan trives og udvikle sig. Det er altid ok, at tage kontakt til alkoholbehandlingen på Elvej på telefon 79 79 76 00 På alkoholbehandlingen sidder uddannet fagpersonale, som medarbejderen kan få råd og vejledning af. Indkaldelse til samtale Det er vigtigt at være opmærksomme på hvordan der bliver indkaldt til samtalen og at der er tid til at lytte til forældrerne, når beskeden om at I, som personale, ønsker en samtale om barnets trivsel. Det kan være en god ide at lave en skriftlig indkaldelse og fx. sige jeg har lagt et brev til dig. Vi vil gerne have en samtale om (barnets navns) trivsel i børnehaven. Det er vigtigt at samtalen ikke begynder i garderoben i barnets påhør. Prøv at tænke igennem om I forventer, at samtalen kan blive svær Hvorfor tror I, at den kan være svær for forældrene? Hvad er de bange for? Hvordan kan I tilrettelægge samtalen, så det svære bliver til det vedkommende? Kan I afdramatisere forældrenes frygt og stadig fastholde problemets alvor? Hvad er det værste der kan ske under samtalen? Hvad er det bedste resultat, der kan komme ud af samtalen? Hvem skal deltage? I bør altid være to medarbejdere til samtalen. Undgå at stille med en hel hær over for forældrene. Hvad er det, I skal have sagt og talt med forældrene om? Lav en dagsorden inden samtalen, så I ved samtalens afslutning kan krydse af og sikre, at I har fået sagt det hele. Hvad giver anledning til bekymring for barnets trivsel, hvad kan forældrene og I gøre for at støtte barnet i dagligdagen, hvad skal forældre movitveres til herunder ændring af et belastende alkoholforbrug/ at gå i alkoholbehandling, hvad er der af behandlings- og støttetilbud? Aftal, hvem der siger hvad. Giv eventuelt forældrene en kopi af dagsordenen, inden samtalen begynder. Aftal, at en af jer tager referat og holder øje med, at jeres punkter nås. Husk at det er en bekymring, I skal formidle ikke en anklage. Fremfør så konkret som muligt de iagttagelser, der er grunden til bekymringen for barnet. Her kan vejen være at tage afsæt i barnets følelser og trivsel. Sørg for, at forældrene også kan komme frem med deres viden om og deres bekymring for barnet. Bekymringen kan også alene være begrundet i signaler hos forældrene på, at de har et alkoholproblem, fordi I ved, hvad det kan få af konsekvenser for børn. Det er vigtigt at I møder forældrene på en åben, konkret og omsorgsfuld måde, med afsæt i iagttagelser og signaler og inddrager bekymringen / formodningen i forhold til forældrenes alkoholvaner. Undgå moralisering og værdiladede ord samt udtryk som alkoholiker, druk og alkohol- 5
misbruger. Det er ikke antallet af genstande der skal diskuteres men forbrugets konsekvenser for barnet. Hold hovedet koldt og hjertet varmt Undgå at svare igen på skældsord og bebrejdelser, men giv ophidsede forældre tid til at rase af. Udtryk forståelse for, at samtalen kan være ubehagelig for forældrene, men fasthold, at den er nødvendig. Vend derefter tilbage til emnet, dvs. bekymringen for barnet. Opsamling på aftaler og beslutninger Det er en god ide at opsummere mødet ved samtalens afslutning. I skal sikre jer, at forældrene hører jeres konklusioner. Eksempler på formuleringer som kan bruges i samtalen Følgende er tænkt som inspiration, til at få hul på emnet afhængig af situationen og udfra de konkrete iagttagelser, der er grunden til bekymringerne for barnet og signaler på alkoholproblemet. Vi er blevet opmærksomme på, at børn ofte reagerer på voksnes brug af alkohol længe før, vi voksne tænker på at det er problematisk. Af den grund er det vigtigt for mig også at inddrage dette, som noget der er vigtigt at tale om. Jeg ved, at nogle gange påvirkes børn, uden af forældre er klar over at deres alkoholvaner belaster børnene. Derfor er det vigtigt for mig, at vi taler om hvordan det er hjemme hos jer. Med det vi har talt om i forhold til (barnets navn), har jeg tænkt på, om hans vanskeligheder kan have sammenhæng med den måde I drikker alkohol på i jeres familie. Det vil jeg gerne tale med dig om. 6
Hvis forældre møder berusede op for at afhente deres barn Personalet skal vurdere, om hjemtransport kan foregå på forsvarlig vis. Er dette ikke tilfældet, skal personalet foreslå den pågældende forælder, at der ringes efter en taxi om nødvendigt på skolens/institutionens regning. Forslag til startreplik Jeg oplever at, du virker påvirket, og at du ikke bør køre. Jeg foreslår, at vi går ind og ringer efter en taxa. Ved benægtelse Det er muligt, du har ret. Men du virker beruset, og når jeg får det indtryk, er det min pligt at gøre, hvad jeg kan for at hindre, at du kører med barnet. Hvis du kører, skal jeg faktisk ringe til politiet. Kan vi ikke finde en anden måde at løse det her på? Agter den berusede forælder fortsat selv at køre, skal personalet tilkalde politiet. Undersøg om der er en ædru person hjemme Hvis der ikke er nogen ædru person hjemme (spørg den fremmødte eller ring til barnets hjem), og den berusede forælder vurderes at være ude af stand til at tage forsvarligt vare på barnet, skal personalet meddele, at barnet ikke må komme med, og at Familierådgivningen kontaktes med henblik på at aftale nærmere om pasning af barnet. I akutte situationer, som opstår uden for åbningstiden, skal du straks kontakte den sociale bagvagt på telefon 75 50 15 00. Personalet skal ikke med magt forsøge at hindre udlevering af barnet. Magtanvendelse er politiets opgave. Udleveres barnet i en sådan situation, på trods af personalets forsøg på at overtale forældrene, kontaktes politiet på 114 straks jf. ovenstående. Det er vigtigt, at den ansatte efterfølgende noterer ned, hvad der er sket, med dato og klokkeslæt. Det skal fremtå så præcist som muligt, hvad der er blevet sagt og gjort. Lederen skal orienteres så hurtigt som muligt, og denne tager stilling til, om Familierådgivningen skal underrettes. Der skal som udgangspunkt altid ske inddragelse/skrives en underretning til Familierådgivningen, hvis forældre er mødt berusede op for at hente børn, med mindre det er første gang, og personalet uden videre har kunnet få dem til at indse det uholdbare heri. Ligeledes skal der skrives en underretning til Familierådgivningen, hvis det har været nødvendigt at tilkalde politi, og hvis forældre har udvist voldelig eller truende adfærd. Når forældre er mødt op på skolen/institutionen i beruset tilstand, indkalder lederen altid efterfølgende forældrene til samtale herom. Formålet er dels at signalere, at beruset adfærd er uacceptabelt på skolen/institutionen og dels at afklare, om et alkoholproblem ligger til grund, som kan være skadeligt for barnet. 7
LOGO3_1-linjeStor_NEGrød Her kan du få hjælp og vejledning Alkoholbehandlingen på Elvej 2A, 6000 Kolding www.kolding.dk/alkohol Telefon 79 79 76 00 På alkoholbehandlingen kan du som fagperson få råd og vejledning om hvordan du bedst møder forældrene i samtalen om barnets trivsel når der er mistanke om alkoholproblemer i familien. Alkoholbehandlingen tilbyder gratis hjælp til alle borgere i Kommunen. Der er tilbud om behandling til problemdrikkeren, og tilbud om børne-grupper, unge-grupper og pårørende-grupper til borgerne, ligesom der tilbydes individuelle samtaler til børn og unge. Familierådgivningen Faglig Koordinator, Syd, tlf. 79 79 26 90 Faglig Koordinator, Nord, tlf. 79 79 27 85 Familierådgivningen kan yde, støtte, rådgivning og vejledning i henhold til Servicelovens bestemmelser. Underretningspligt Lov om social service 154: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdragers side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen Denne vejledning er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra rele vante afdelinger i Børne- og Uddannelsesforvaltningen og Socialforvaltningen. Vejledningen er trykt i 2010, flere eksemplarer kan rekvireres hos Afdelingen for Sundhedsfremme og forebyggelse på telefon 79 79 72 80. Børn i familier med alkoholproblemer er et indsatsområde i Kolding Kommunes Borgerrettede Alkoholpolitik som blev vedtaget i marts 2009. Alkoholkoordinatoren er tovholder på politik og implementering og træffes på telefon 79 79 74 25.