Dagplejer Den pædagogiske grunduddannelse

Relaterede dokumenter
Dagplejer Giv dagplejerne et uddannelsesløft

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Bedre til jobbet. om pædagogisk grunduddannelse til dagplejere

et godt tilbud til dig der vil arbejde med børn

Pædagogisk grunduddannelse med merit. profil2000. Det gør en forskel. om pædagogisk grunduddannelse til omsorgsmedhjælpere

Social- og sundhedssektor. O p s k o l i n g. til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

Amt Ansøgere 2004 Dimensionering 2004 Optag 2004 Amt Ansøgere 2003 Dimensionering 2003 Optag 2003

Svar på spørgsmål 65 (Alm. del - bilag >): I brev af 11. januar 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Elevarbejdet. profil Velkommen i klubben

Medbestemmelse. Et MED-udvalg i vækst. om medindflydelse og medbestemmelse for dagplejere

Syv veje til kærligheden

ANSVAR indhold anerkendelse

Dagplejen hjem for værdier. Pædagogisk sektor

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 4: Elevinterview 3

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Lad dig udfordre. Bliv pædagogisk assistent. PAU_Pjece_Messe_A5.indd 1 05/01/09 16:17:22

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Lønstatistikker Teknik- og servicesektoren. Bilag til pjece om Ny Løn

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Transskription af interview Jette

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

DAMUSA Sammenfatningsrapport 1. Vælg en af nedenstående muligheder: "Jeg er..." Svarprocent: 100% (N=1448)

Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.

Medlemspulsundersøgelse

LOKALFORHANDLINGER Tips og inspiration

Lægepopulationen og lægepraksispopulationen

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Børn skal favnes i fællesskab

Bilag 2: Interviewguide

Flere elever går i store klasser

Lokalforhandlinger Tips og inspiration

Jeg kan mærke hvordan du har det

EPOS. Statistikker over. AMU aktiviteten for EPOS målgrupperne Indhold: Al tilskudsberettiget AMU aktivitet pr.

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Ansøgning til den pædagogiske assistentuddannelse

Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/ / Generelt:

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

Social- og Sundhedsskolen Syd

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

AFTENSKOLERNE I KØBENHAVN

Omsorgsmedhjælperes deltagelse på AMU-uddannelser 1. halvår 2003

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Monitorering af rygevaner, 2003 Krydstabeller - mænd

Øje for børnefællesskaber

beggeveje Læringen går

Fakta om uddannelser til hele Danmark

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

Kan du få voksenelevløn?

EPOS. Statistikker over. AMU aktiviteten for EPOS målgrupperne Indhold:

Bilag til rapport: Doktorleg i børnehaven

ALM. BRAND - INVESTERINGSORDNING PENSION BRUGERVEJLEDNING

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Flere elever går i store klasser

Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 178 Offentligt

Flere elever går i store klasser

Fakta om sygeplejerskeuddannelsen

(Når du udfylder skemaet kan du bruge TAB tasten til at springe til næste felt.) Ansøgning til Social - og sundhedshjælperuddannelsen

I hverdagen Vi eksperimenterer Vi indleder Nogle børn

Fordeling af supportberettigede brugere til teknisk support i Aula. Fælles antal for dagtilbud og skole. Central service desk håndterer fejlmeldinger

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Den pædagogiske pladsanviser

Nyhedsbrev. Sektionen af VUC-lærere. Sektionsbestyrelsen Sidste nyt. Kære tillidsrepræsentant!

Kontakter til praktiserende læger under sygesikringen 1997

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

VELKOMMEN PÅ DIN NYE ARBEJDSPLADS

PÆDAGOGISK. Kvalitet i dagplejen. Landskonference 2015

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE

Sidste nyt fra gældsfronten

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

UNGE I FOA. Bliv tillidsrepræsentant. Sådan får du indflydelse. Ung på job Hierarki på arbejdspladsen

Velkommen i FOA. FOA støtter dig som elev. Find fagligt fællesskab i elevklubben. FOA kender dine rettigheder

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

F O A F A G O G A R B E J D E KVALITET I DAGPLEJEN 2014 KVALITET I DAGPLEJEN 2014

1: Ansøgning til Social - og sundhedsuddannelsen SOCIAL- OG SUNDHEDSHÆLPER (TRIN 1) 2: Personlige data *Navn: 3: Uddannelsesstart

Dinesh er serviceassistent (let) 12. aug, 2015 by Maybritt 00:00 00:00

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

EPOS Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social- og Sundhedsområdet

Beskæftigelsesundersøgelse PAU Campus Esbjerg & Kolding StudenterFokus

Livet er for kort til at kede sig

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Bilag 4: Mailkorrespondance

Udviklingssamtaler resultat af undersøgelse

Fra privat til professionel madgiver. Kirsten Mikkelsen-Ravnbøl - Ernæringskonsulent Bodil Schjøtt & Annette Vejbæk - Dagtilbudsledere

PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE (PAU) 2: Personlige data (felter markeret med * indsættes automatisk nederst på siden ved udskrift) *Navn:

Statistik for. erhvervsgrunduddannelsen (egu)

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Der er modtaget data fra alle amter og kommuner undtagen Blåvandshuk, Dianalund, Løkken-Vrå, Marstal, Sallingsund, Sydfalster.

PLO Analyse Udvikling i PLO-medlemmernes alder

Spørgeskema om efter- og videreuddannelse

PLO Analyse Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år

Grundforløb Trin 1 - Social- og sundhedshjælper Trin 2 - Social- og sundhedsassistent Pædagogisk assistent

Social- og sundhedshjælper. er det dig?

Transkript:

Dagplejer F O R B U N D E T A F O F F E N T L I G T A N S A T T E Den pædagogiske grunduddannelse et godt grundlag for arbejdet som dagplejer

Den pædagogiske grunduddannelse et godt grundlag for arbejdet som dagplejer Pjecen er rettet mod de dagplejere der gerne vil vide lidt mere om den pædagogiske grunduddannelse Redaktion: Sektorformand Ruth Nielsen Forbundssekretær Lisa Dahl Christensen Tekst: Hans Stavnsager Ib Lindstrøm Britta Lundquist Foto: Ib Lindstrøm Kommunernes Landsforening, og Henrik Sørensen Grafisk tilrettelægning: Joe Anderson Tryk: FOAs trykkeri ISBN: 87-90418-40-9 Pjecen kan hentes på www.foa.dk eller ved henvendelse til Forbundet af Offentligt Ansatte Pædagogisk sektor Staunings Plads 1-3, 1790 København V Telefon 33 43 48 05 eller 33 43 48 07 E-mail: atn001@foa.dk Redaktion afsluttet den 1. oktober 2002 2

Kære dagplejer....................................................4 Lyst til uddannelse interview med dagplejer Susanne Stoltenborg................................................6 Mere uddannelse til dagplejerne gerne PGU interview med dagplejer Mona Jensen................................8 Fakta om PGU....................................................10 Flere forventninger til dagplejen interview med dagplejeleder Kirsten Banke...........................13 Brug for et pift interview med Ejgil W. Rasmussen......................15 PGU-skoler.......................................................17 3

Kære dagplejer I Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) kan vi se, at kun en ud af syv, der tager en pædagogisk grunduddannelse (pgu), er dagplejer. Og her taler vi vel at mærke om den særlige merit-pgu, der er rettet mod personer med erfaring fra pædagogisk arbejde. Dagplejerne skal fylde meget mere på merit-pgu. Op mod halvdelen af eleverne burde være dagplejere. Mange dagplejere har sagt til os: Nu må I gøre noget mere, så vi dagplejere kan få en pgu. Men I må også gøre noget mere for at fortælle alle de dagplejere, der dårligt nok kender pgu en, at det er en rigtig god uddannelse. For at leve op til de forventninger har vi lavet denne pjece, hvor I kan læse om pgu en. Og vi har også lavet en pjece til jeres lokale politikere og ledere, så de kan få øjnene op for, at pgu er en god uddannelse for dagplejere. Men det er vigtigt, at I også selv påvirker politikerne og lederne, så de mærker, at I brænder for at uddanne jer til endnu bedre dagplejere. For et par år siden gennemførte Undervisningsministeriet en stor evaluering af pgu, der viste, at langt de fleste af de dagplejere, der tog pgu en, bagefter syntes, at de var blevet bedre rustede til jobbet. Mange fremhævede, at de blev endnu bedre til at observere og hjælpe de svageste børn, mens andre lagde vægt på, at forældresamarbejdet fungerede som aldrig før. Udsagnene bekræftede kort sagt, at vi alle må gøre noget for, at flere dagplejere kan få en pgu. Vi ved selvfølgelig godt, at kommunerne har stramme budgetter og er svære at vriste penge ud af til uddannelse. Men vi ved også, at dagplejere er flinke mennesker. Nogle gange så flinke, at de ikke presser kommunen så meget, som der skal til, for at få lov til at starte på en pgu. Kommunerne bruger for- 4

holdvis flere penge på at uddanne de højtuddannede frem for de øvrige medarbejdere. Det ved vi fra mange undersøgelser. Den virkelighed skal du og dine kolleger ikke acceptere. Derfor må I sammen med jeres tillidsrepræsentant blive ved med at stikke til kommunen, så de kan se, at I mener det, når I siger, at pgu en er den rette uddannelse for jer. Vi prikker også til politikerne og lederne både med pjecen til dem og hver gang vi i øvrigt møder dem. Og vi tror på, at vores fælles anstrengelser i sidste ende gør en forskel. God læselyst og mange hilsener Ruth Nielsen Sektorformand, pædagogisk sektor Lisa Dahl Christensen Forbundssekretær 5

Lyst til uddannelse Alt for få dagplejere tager pgu, synes Susanne Stoltenborg, der selv har oplevet, at uddannelsen har udviklet hende både pædagogisk og menneskeligt Susanne var den eneste dagplejer i sin pgu-klasse resten var pædagogmedhjælpere. Men hun synes ikke, at der var for lidt om dagplejen af den grund. Tværtimod gav det hende gode muligheder for at bringe dagplejen ind i gruppediskussionerne. Jeg er en af dem, der i starten forkastede pgu, fordi jeg troede, det sådan var en hverken-eller-uddannelse, fortæller Susanne, der er 45 år og til dagligt arbejder som dagplejer i Gladsaxe Kommune. Men efter selv at have taget pgu kan jeg kun anbefale den til alle dagplejere. Den giver så meget både i forhold til det pædagogiske arbejde i dagplejen og i forhold til ens egen personlige udvikling. Susanne er oprindelig handels- og kontoruddannet. Men lysten til at arbejde med børn fik hende til at skifte job, og hun har nu været dagplejer i 10 år. Glæden ved arbejdet er for Susanne uformindsket. Hun har dog med tiden følt et behov for at få noget teoretisk viden som supplement til alle de praktiske erfaringer. Jeg kom på et AMU-kursus om børns kreative udtryksformer, og det vendte op og ned på mange ting, fortæller Susanne. Jeg fik virkelig lyst til uddannelse, og så var pgu en oplagt mulighed. Hun mødte fuld opbakning hos sin leder, og godt et halvt år senere startede hun på pgu på Social- og Sundhedsskolen i Brøndby. 6

FOTO: HENRIK SØRENSEN For Susanne Stoltenborg har pgu en været så fagligt og menneskeligt udviklende, at hun varmt anbefaler den til andre dagplejere. Sommerfuglene flaksede lidt i maven, inden Susanne startede på uddannelsen. Det var 26 år siden, jeg sidst havde gået i skole, så jeg var nervøs for, om jeg overhovedet kunne klare det, indrømmer hun. Alle betænkeligheder blev dog hurtigt gjort til skamme, og da hun afsluttede uddannelsen i september 2001, var facit fem 11-taller og et 10-tal. Men jeg sled også for det, og jeg købte f.eks. bøger ud over dem, vi skulle, fordi jeg ville have det hele med. Jeg kan godt lide, at pgu er en uddannelse og ikke bare nogen kurser. Og så er det også vigtigt, at pgu er adgangsgivende til seminariet, hvis man skal videre. Selve uddannelsestiden rummede masser af gode oplevelser bl.a. to ugers studiepraktik i Finland som Susanne tænker tilbage på med glæde. Uddannelsen lukkede døre op ikke kun fagligt men også menneskeligt. På holdet var de således 27 elever i alderen fra 20-47 år, hvoraf fire var mænd, og der var otte nationaliteter repræsenteret. Man oplever andre mennesketyper end i sin egen hverdag og lærer dem at kende på en helt anden måde. Derfor har jeg også fået et helt nyt syn på mange ting og på, hvad mennesker rummer, slutter Susanne Stoltenborg af. 7

Mere uddannelse til dagplejerne gerne pgu Mona Jensen har en dugfrisk pgu i bagagen, og hun har bestemt ikke fortrudt, at hun tog uddannelsen Jeg synes, at en af de bedste ting ved pgu en er, at den har givet mig et endnu bedre grundlag for at observere hvert enkelt barn. Den har også givet mig et godt fundament, så jeg kan bruge mine observationer til at skabe glade og velfungerende børn. Det er min erfaring, at hvis det enkelte barn er velfungerende, har man også en velfungerende gruppe. Efter at jeg har taget pgu, er det endnu nemmere at få børnene til at fungere som en gruppe. Nu tør jeg tro på, at det jeg før følte, var det rigtige at gøre, også virkelig er det rigtige. Ordene kommer fra Mona Jensen, der er dagplejer i Sædding ved Esbjerg. Mona er 46 år og har netop afsluttet merit-pgu. Hun blev, efter en række år som butiksansat, dagplejer i 1996, og hun kom sidste år ind på en af de fem merit-pgu pladser, som Esbjerg kommune hvert år opretter. Dermed fik hun opfyldt et gammelt ønske om at få en bedre teoretisk indsigt i arbejdet som dagplejer. Jeg ved, at dagplejerjobbet er den rette hylde for mig, så det var ikke for at skifte job, at jeg tog pgu, slår Mona fast. Jeg har snuset til arbejdet i en daginstitution, men jeg foretrækker dagplejen med den mindre gruppe børn. Dagplejen er et godt sted til at arbejde systematisk med det enkelte barns udvikling. Derfor vil jeg gerne slå et slag for, at vi, der vil blive i jobbet som dagplejer, får mere uddannelse og gerne en pgu. 8

Jeg vil gerne slå et slag for, at. vi der vil blive i jobbet som dagplejer får mere uddannelse og gerne pgu, siger Mona Jensen I dag husker Mona med stor begejstring tilbage på tiden som pgu-elev. Vi startede uddannelsen med en ryst sammen tur på to dage. Vi tog alle af sted til en hytte uden lys, toilet og rindende vand. Maden lavede vi over et bål. Oven på sådan en tur får man noget sammen, der har stor betydning, når hverdagen på skolen skal fungere. For Mona betød det også meget, at de økonomiske rammer er gode, mens man tager merit-pgu. Mens jeg tog pgu, havde jeg stort set den samme løn, som mens jeg arbejdede som dagplejer, forklarer hun. Godt nok så mister man det særlige dagplejerfradrag, men de penge bliver alligevel brugt på børnene og på at vedligeholde huset og haven. Og så er der i øvrigt noget med, at vi får lidt mere i løn, når vi har taget pgu. (Red.: 935 kroner ekstra pr. måned pr. 1. april 2003). Nej, økonomien skal i hvert fald ikke holde nogen tilbage. 9

Pgu tager cirka 46 48 uger Du har blandt andet fag som pædagogik, psykologi, dansk og samfundsfag. Det er almene fag og jobfaglige fag i en god blanding. De almene fag indgår tematiseret. Det vil sige, at du arbejder med fagene ud fra nogle temaer, der knytter sig til det pædagogiske arbejde, du har din erfaring fra. Derfor er der ikke grund til at være bekymret for de almene fag selvom de på papiret er på et ret højt niveau. Fakta om pgu Her på side 10 og 11 giver vi dig nogle fakta om pgu. Og i den forbindelse kommer vi også ind på din økonomi, mens du tager uddannelsen Den pædagogiske grunduddannelse findes i en særlig udgave for personer, der har erfaring med pædagogisk arbejde. Denne særlige udgave kaldes i daglig tale for merit-pgu, og på merit-pgu undervises blandt andet i fagene pædagogik, psykologi, dansk og samfundsfag. Det tager et lille års tid at tage merit-pgu. Hele uddannelsen foregår på pguskolen, bortset fra at der er mulighed for op til 2 ugers øvelsespraktik. Meritpgu indeholder altså som udgangspunkt ikke praktik, og der er derfor tale om teoretisk undervisning. Du skal imidlertid ikke blive forskrækket over udtrykket teoretisk undervisning. Bagved gemmer der sig nemlig en undervisningsform, der er lagt an på, at du bruger løs af dine arbejdserfaringer, når du deltager i undervisningen. Den teori, du lærer, tager hele tiden udgangspunkt i din viden fra arbejdet som dagplejer. Du kan andre steder i denne pjece læse om, hvordan nogle af dine kolleger fra dagplejen har oplevet, at pgu-skolen er rigtig god til at inddrage dagplejernes arbejdserfaringer i undervisningen. Og derfor har springet fra arbejde til uddannelse heller ikke været nær så svært, som de frygtede ved starten af uddannelsen. Til sidst skal det også nævnes, at pgu giver adgang til pædagogstudiet. 10

Finansministeriet har lavet en undersøgelse, som viser, at dagplejen er det offentlige tilbud, der er størst tilfredshed med hos borgerne. Hvad med økonomien? Når du går på pgu, får du en særlig løn. Den er frem til april 2003 på 3847,24 kroner om ugen, hvilket svarer til gennemsnitlig 16.788 kroner om måneden. Efter april 2003 sker der en lille stigning. Til gengæld mister du under uddannelsen dit dagplejerfradrag, når du ikke længere har udgifter til mad, vedligeholdelse af hus og alle de andre omkostninger, der kommer, når man har tre eller fire små børn i huset mange timer hver dag. Så snart du igen begynder at arbejde som dagplejer, får du selvfølgelig fradraget tilbage. Oven i hatten får du også mere i løn, når du er dagplejer med en pgu i rygsækken. Fra april 2003 drejer det sig om cirka 935 kroner mere hver måned i et såkaldt pgu-tillæg. Pgu giver adgang til pædagogstudiet. Fra seminarierne forlyder det, at dagplejere med pgu er meget dygtige pædagogstuderende. Men husk at dagplejere, der på forhånd ved, at de vil være pædagoger, kan starte direkte på en særlig merit-pædagoguddannelse, hvis de har mindst fem års erfaring med pædagogisk arbejde. Den særlige merituddannelse til pædagog tager tre år, hvor det første år er fuldtidsstudie og de to følgende år er deltidsstudie. 11

Dagplejere der har taget pgu synes, at de er blevet endnu bedre dagplejere. Mens du går på pgu får du en særlig pgu-løn som er på 16.788 kroner om måneden. Der optjenes ikke pension af din pgu-løn. Nu vil jeg i gang med pgu Kan man så bare gå ned i fagforeningen eller til dagplejepædagogen og sige, at nu starter jeg på merit-pgu efter sommerferien? Nej, helt så let er det desværre ikke. Du skal have en aftale med din kommune, men her kan du få din lokale FOA-afdeling eller din tillidsrepræsentant til at hjælpe. Vores erfaring viser, at det for det meste er lidt lettere at lave en aftale, hvis der er mulighed for at finde en egnet afløser for dig, mens du er væk. Og også i situationer, hvor kommunen omstrukturerer, og der er for mange dagplejere, er det oplagt at tage pgu. Under alle omstændigheder er det vigtigt at slå fast, at man som oftest må komme med sit uddannelsesønske mange gange, før det giver resultat. Så lidt plageri a la det, du selv kender fra dine dagplejebørn, er ikke af vejen. 12

Flere forventninger til dagplejen I en uddannelse som pgu, der foregår på et grundlæggende niveau, skal der være plads til almene fag som samfundsfag og dansk. Almene fag giver indsigt i, hvordan andre mennesker tænker og lever og den indsigt har vi alle godt af at få. Det siger Kirsten Banke, der i 20 år har været dagplejeleder i den sydfynske landkommune Egebjerg Hvis penge ikke spillede nogen rolle, ville det være alle tiders, hvis alle dagplejere fik en pgu, så de ligesom deres kolleger inden for andre fag havde en grundlæggende uddannelse at arbejde ud fra. Men penge spiller desværre en rolle. Det siger Kirsten Banke, når man spørger om hendes syn på merit-pgu. Det er ikke mindst de stigende forventninger til dagplejerne, som får Kirsten Banke til at fremhæve behovet for uddannelse. Forældrene er blevet bedre til at formulere deres forventninger, som de i øvrigt også har fået flere af, forklarer hun. Vi kan mærke, at mange forældre er ganske godt hjemme i de teorier, der findes om børn. Og nogle af dem har måske også lidt flere forventninger til individuelle hensyn, end det er muligt at leve op til i en dagpleje. Men dagplejerne bliver også mere og mere parate til at håndtere de øgede forventninger, fortsætter Kirsten Banke. Mange af de yngre dagplejere har et bedre skolegrundlag end deres ældre kolleger, og de går ofte selv i gang med faglitteraturen. Men selvfølgelig har alle brug for faglig viden på det pædagogiske område, og det prøver vi først og fremmest at give dem gennem kortere kurser. Jeg kan imidlertid godt se, at pgu giver noget ekstra. Jeg har haft en dagplejer afsted på pgu. Da hun kom tilbage fra uddannelsen, havde hun fået en stor faglig indsigt, og for mig var det meget inspirerende at diskutere dagplejearbejdet med hende. 13

Dagplejere er meget motiverede for at tage uddannelse, viser flere undersøgelser. I Egebjerg Kommune kan en dagplejer godt få pgu, men man skal være ude i god tid. Pengene skal nemlig være til stede i budgettet i forvejen, så derfor skal man komme med sit uddannelsesønske, inden økonomien er fastlagt for den pågældende periode. Vi har i øjeblikket den tredje dagplejer på pgu, uddyber Kirsten Banke. Vi vil naturligvis gerne have, at de, der har taget pgu, kommer tilbage og bliver dagplejere igen hos os. Men selvfølgelig kan det ikke undgås, at en uddannelse giver blod på tanden, og at nogle vil prøve sig af i andre sammenhænge bagefter. Det har vi forståelse for. Et af de praktiske problemer, som pgu en giver her i kommunen, er at vi må tage vikarer ind i det år, hvor dagplejeren tager pgu. Når dagplejeren så vender tilbage, kan det skabe lidt uro, fordi børnene og forældrene lige har vænnet sig til afløseren. I modsætning til en del andre kommuner har vi nemlig ikke mulighed for at skabe plads til uddannelse via et faldende børnetal, da antallet af børn i kommunen ligger rimeligt stabilt. 14

Brug for et pift I alle job har man brug for det pift, som efteruddannelse giver. Også indenfor dagplejen. Det siger Ejgil W. Rasmussen, der ud over at være borgmester i Gedved også er formand for Kommunernes Landsforening Jeg synes, at det er helt naturligt, at man gerne vil udvikle sig indenfor sit fag og systematisere de erfaringer, man har opnået. Hvis man har været måske 5 eller 10 år i det samme arbejde, så er det oplagt, at man har brug for at få et pift f.eks. gennem efteruddannelse. Og jeg tror, at alle har brug for efteruddannelse uanset om man er kommunalpolitiker, journalist eller dagplejer. Så klar er meldingen fra Ejgil W. Rasmussen, når man spørger ham, om han synes, at merit-pgu en er et relevant tilbud til dagplejere, der har arbejdet indenfor området i en årrække. Når borgmesteren lægger vægt på behovet for efteruddannelse også indenfor dagplejen, så hænger det ikke mindst sammen med, at de krav, der stilles til medarbejderne, bliver større og større. Jeg er ikke i tvivl om, at udfordringerne for vores dagplejere er større i dag, end de var tidligere, uddyber han. Inden for børnepsykologien taler man f.eks. om den ændrede børnekarakter, der betyder, at mange børn på mange områder opfører sig anderledes i dag end for 10 eller 20 år siden. Det er klart, at sådanne ændringer betyder, at jobbet som dagplejer også ændrer sig og stiller større udfordringer. Også forældrenes holdning til dagplejen er ifølge Ejgil W. Rasmussen med til at stille skarpt på dagplejernes kvalifikationer: Forældrene stiller også større og større krav. De opfatter dagplejen som et offentligt tilbud på linie med andre offentlige tilbud, og ligesom man stiller krav til skolen eller til sygehusene, så er det i dag helt naturligt at stille krav til dagplejen. Derfor er det vigtigt, at dag- Borgmester Ejgil W. Rasmussen Jeg tror, at alle har brug for efteruddannelse uanset om man er kommunalpolitiker, journalist eller dagplejer. 15

Dagplejere klarer sig godt på merit-pgu. Deres erfaring betyder i den forbindelse mere end deres skolebaggrund. FOTO: HENRIK SØRENSEN plejerne har en uddannelsesmæssig ballast, som de kan bruge, når de skal i dialog med forældrene. Generelt er der sket en markant udvikling af dagplejen igennem de år, den har eksisteret. Professionaliseringen er også slået igennem på dette område, og derfor er uddannelsesbehovet i dag helt anderledes og meget større, end det var for 10 eller 20 år siden. I 70 erne var dagplejen en gruppe meget forskellige husmødre, der åbnede deres hjem for at passe børn, forklarer Ejgil W. Rasmussen. Det var fint på det tidspunkt, men i dag er situationen en helt anden. Der er langt mere tilsyn, og langt de fleste kommuner arbejder med bestemte pædagogiske metoder, som er fælles for alle dagplejere i kommunen. Det er kort sagt blevet accepteret, at dagplejen er et pædagogisk tilbud på linie med andre pædagogiske tilbud og igen stiller det altså nogle krav til dagplejerne om både praktisk erfaring og teoretisk viden. Det er ikke mindst her, at pgu en kommer ind i billedet. 16

PGU-skoler Nedenstående skoler udbyder pgu-uddannelsen. Kontakt studievejledningen på nærmeste skole og få yderligere oplysninger Bornholms Amt Højvangsseminariet, Pædagogisk Center Snorrebakken 66, 3700 Rønne Tlf. 56 90 39 00 www.hsem.dk Københavns Amt Social- og Sundhedsskolen Brøndby Møllevej 4, 2605 Brøndby Tlf. 43 22 60 60 www.kbh.sosu.dk Roskilde Amt VUC i Greve Rådhusholmen 14, 2670 Greve Tlf. 43 97 21 00 www.greve-vuc.dk Frederiksborg Amt Social- og Sundhedsskolen Milnersvej 40, 3400 Hillerød Tlf. 48 20 17 00 www.sosu.fa.dk Nordjyllands Amt Skolen i Hammer Bakker Storemosevej 19, 9310 Vodskov Tlf. 98 75 45 45 www.sosu-hammerbakker.dk Storstrøms Amt Social- og Sundhedsskolen i Nykøbing F. Fejøgade 1, 3., 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 85 38 00 www.sosunyk.dk Fyns Amt Social- og Sundhedsskolen Athenevænget 4, 5250 Odense S.V. Tlf. 63 17 32 00 www.sosu-odense.dk København og Frederiksberg Kommune Københavns Socialpædagogiske Seminarium Sydhavns Plads 4, 2450 Kbh. SV. Tlf. 33 88 26 88 www.kssem.dk Ribe Amt Seminariet i Esbjerg Skolebakken 171, 6705 Esbjerg Ø. Tlf. 76 14 73 00 www.cvu-vest.dk Ringkøbing Amt Social- og Sundhedsskolen Gullestrupvej 10-12, 7400 Herning Tlf. 96 27 29 29 www.sosuringamt.dk Social- og Sundhedsskolen i Næstved Herlufs Vænge 14B, 4700 Næstved Tlf. 55 77 58 00 www.sosu-naestved.dk Sønderjyllands Amt Skolen for Social- og Sundhedsuddannelser Bjerggade 4M, Bjergparken, 6200 Åbenrå Tlf. 73 33 43 00 www.sosu-aabenraa.dk 17

Vejle Amt Kolding Pædagogseminarium Dyrehavevej 116, 6000 Kolding Tlf. 7553 0233 www.koldingsem.dk Gedved Seminarium Egebjergvej 1, 8751 Gedved Tlf. 7566 5200 www.gedvedsem.dk Pædagogisk Uddannelsescenter Nytorv 6, 7700 Thisted Tlf. 9791 2399 www.viborg-seminariet.dk Århus Amt Social- og Sundhedsskolen Rylevej 1, 8600 Silkeborg Tlf. 8720 6112 www.sosusilkeborg.dk Vestsjællands Amt Social- og Sundhedsskolen i Holbæk og Ringsted Holbæk Afdeling Gl. Ringstedvej 4C, 4300 Holbæk Tlf. 5944 3133 www.sosu-vestamt.dk Social- og Sundhedsskolen i Holbæk og Ringsted Ringsted afdeling Bøllingsvej 30, 4100 Ringsted Tlf. 5767 1230 www.sosu-vestamt.dk Social- og Sundhedsskolen Vestergade 34, 8900 Randers Tlf. 8641 6900 www.sosuranders.dk Social- og Sundhedsskolen Olof Palmes Allé 35, 8200 Århus N. Tlf. 8741 2626, www.sosuaarhus.dk Viborg Amt Viborg-Seminariet Reberbanen 13, 8800 Viborg Tlf. 8726 2600 www.viborg-seminariet.dk 18

19

Denne pjece er henvendt til alle dagplejere og fortæller om merit-pgu. Merit-pgu er en uddannelse, der på et grundlæggende niveau giver indsigt og kompetence i forhold til forskellige former for pædagogisk arbejde. Herunder også arbejdet som dagplejer. I pjecen kan du læse om, hvordan i forvejen dygtige dagplejere bliver endnu bedre til deres arbejde, når de har taget pgu. Og hvordan en større faglig viden også giver en gladere hverdag som dagplejer. Læs blandt andet interviewene, hvor dine dagplejekolleger, der har taget pgu, fortæller om deres syn på dem selv, deres arbejde og deres fremtid. Forbundet af Offentligt Ansatte Pædagogisk sektor Staunings Plads 1-3 1790 København V Tlf.: 33 43 46 00 Fax: 33 43 51 08 www.foa.dk Og læs også om, hvordan din økonomi er under og efter uddannelsen, og hvilke forhindringer der skal overvindes, for at du kan starte på pgu.