VORES CAMPUS. Campus i skoven SLA

Relaterede dokumenter
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

Kulturtovet idéoplæg

STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Uddrag af kommuneplan Genereret på

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

RETNINGSLINJER FOR INDRETNING AF LEGEAREALER

Bymidteprojekter

SKANDERBORG - FÆLLESSTIEN

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

LANDSBYAKSEN I VITTRUP - idéoplæg

RETNINGSLINIER FOR INDRETNING AF UDEAREALER I DAGTILBUD

FRA TRAFIKKORRIDOR TIL BANEBRYDENDE HABITAT! Område IF - DSB Areal

Bynatur og livskvalitet

NY BYPARK TID PROCES DRØMME ENERGI WORKSHOPS HELHED DET ABSTRAKTE >< DET KONKRETE DYNAMIK PUNKTNEDSLAG LEG STORE OG SMÅ FANTASI SPOR MOD OG SPÆNDING

Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker

04. FEB UDVIKLINGSPROJEKT - MASTERPLAN GIMBELGRUNDEN SDR. HAVNEGADE, KOLDING

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

FOLKETS PARK IDÉ: NATUREN BRYDER GENNEM ASFALTEN

Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

AKTIVERENDE arkitektur og byplanlægning

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

HOLBÆK HAVE HELHEDSPLAN OG UDBUD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

område 1 I forbindelse med skovbåndet vil man komme tæt på områdets søer og vandhuller og opleve landskabets topografi. Det grønne rum kan rumme

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

FREMTIDENS LEGEPLADSER I KØGE KOMMUNE

Lilly Helveg Petersens Plads. Skitseforslag / December Udarbejdet for Østerbro Lokaludvalg

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Toftegårds Plads en ny vision

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

BYOMDANNELSESPLAN 2.0 ODENSE HAVN

HARALDSHUS 18-42, PRÆSENTATION AF GÅRDANLÆG FORSLAG

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Grønne Cykelruter Belysningsforslag for Amagerbanen

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

KVALITET I BYRUMMET, referat fra workshop I -13. september Målsætning for indsatsområdet: at få skabt et identitetsskabende grønt rum.

SYRENBAKKEN SAG SYRENBAKKEN AALBORG ØST S. 1

Nyt byliv Bjørvika, 7 år senere v. Ewa Westermark

Galten midtby. KONCEPT, FUNKTION og IDÈ - UDEAREALER UDARBEJDET AF ByMUNCH By og Landskabsplanlægning

HELHEDSPLAN Stationsvej_Kulturtorv i Måløv

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

FREMTIDENS AABENRAA. Markedspladsen. Skitseforslag til Markedspladsen i Aabenraa Bymidte Juni 2018 A D E P T TOPOTEK1 ATKINS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

Visionsplan for Hårlev

Byskolen i Faaborg. 21 marts Praksis Arkitekter

HØJE TAASTRUP C. VISION

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Hvidovre Bymidte. Risbjerggaardgrunden. Oplæg til byggeprogram. Bymidteudvalgsmøde d. 10. maj 2017

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

Farum Midtpunkt åbner sig

SKITSE FAXE LADEPLADS - BYMIDTEN

INDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14

mal byen grøn Amager Vest Lokaludvalgs grønne høringssvar til Københavns Kommunes Kommuneplan 2019

KLIMAPROJEKT Tinbæksøen

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

LOKALPLAN Udkast. Startredegørelse - Detailhandel, Klarupvej, Klarup

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

modelfoto 2. fase FORVANDLINGSsPARKEN Én samlende park med mange fortællinger ARKITEKT KRISTINE JENSENS TEGNESTUE

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

BORGERPANELET VORES ODENSE

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

NYE SENIORBOLIGER I SULSTED. Boligselskabet Nordjylland Kuben Management Kjaer & Richter FEB 2018

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

Fra vision til virkelighed

Ydre cykelring ,- Oplevelsesti rundt mellem flere forsekellige landskabskarakterer. Kan både opføres i asfalt og/eller stenmel.

IDÉGRUNDLAG fra strategi til handling Fra strategi til handling

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Kultur og oplevelser. Status

Der er endnu ikke taget stilling til, hvilke rekreative funktioner der skal være i området.

HELHEDSPLAN FOR VIRUM BYMIDTE November 2017

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

D I S P O S I T I O N S F O R S L A G T I L L O M M E P A R K P Å O D I N S G A D E U

Resume af 3 evalueringsrapporter

Superkilen for skoleklasser

Ansøgning til Landet på Midtfyn

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

VISUALISERING H O U H A V N TILBUD. gpp Arkitekter 12. september 2016 HOU HAVN

Finsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st.

Transkript:

VORES CAMPUS Campus i skoven SLA Serptember 2016

Naturudviklingsprojekter Forældre Naboer Elever og studerende Undervisere Idrætsforeninger Brugere af svømmehallen SKANDERBORG CAMPUS SOM SAMLINGSSTED Gående mellem fælleden og byen Gamle elever Handlende Cyklister mellem fælleden og byen Brugere af Højvang Centret Fremtidige studerende INTRO OG VISION: VORES CAMPUS Ambitionen er at Campus Skanderborg kommer til at fungere som en samlet og levende bydel med en fælles identitet, som ikke kun er attraktiv for elever og studerende men også for områdets naboer. Skanderborgs nye Campus skal ikke bare danne et rekreativt rum mellem bygningerne, men også skabe nye muligheder for at styrke kreativiteten, vidensdelingen, synergien og velværet for hele området. Campus er betegnelsen for et sammenhængende uddannelsesområde på gymnasie- eller universitetsniveau, der ofte inkluderer biblioteker, auditorier og opholdsområder. Campus betyder åben plads og refererede førhen til rummet mellem flere bygninger. I dag er Campus en betegnelse, som oftest dækker flere bygninger samlet i et parkområde. Udviklingen af et godt og attraktivt uddannelsesmiljø handler om et fagligt og socialt miljø, der i høj grad faciliteres af de fysiske rammer. Da Campus Skanderborg er en struktur, der rummer forskellige uddannelsesretninger, aldersgrupper og interessenter, vurderes de landskabelige elementer som væsentlige i forhold til ønsket om at skabe et sammenhængende, vibrerende og stimulerende studiemiljø. I dag er Campussens bygninger centreret omkring parkeringspladsen, samt by- og skolestien. Målet er at få livet ud fra bygningernes fire vægge og lade det mødes i det pulserende, stimulerende og levende campusområde. Campus Skanderborg har en fantastisk placering på toppen af den nordøstlige skråning mod Skanderborg Sø og med den smukke østjyske bøgeskov løbende helt op til området. Ved foden af skoven ligger Skvæt Møllesø, her springer en helligkilde, som i middelalderen blev betragtet som livsgivende og helbredende. Fra Skvæt Møllesø findes Skvætmølle Bæk, der har udløb i Skanderborg Sø. De to institutioner - Niels Ebbesens Skole og Skanderborg Gymnasium (som er Campusområdets først opførte bygninger) orienterer sig mod skoven og nyder stor glæde af den attraktive beliggenhed, mens oplevelsen af naturens nærhed er stort set ikke eksisterende for de øvrige bebyggelser. Fremtidens Campus skal være en multifunktionel park, der udnytter naturens nærhed og inviterer alle folkefærd indenfor. Her er der plads til alle mennesker uanset alder, køn, social baggrund.

SKOVEN: Det groede miljø skaber synergi med konteksten, stimulerer sanserne, iscenesætter årstiderne og skaber en variation i rumligheder, lys samt skyggespil over hele området. Terræn: Inspireret af skovens terræn med små bakker og dale, skabes der et bevæget terræn, som nedbryder de eksisterende terrænbarrierer i Campusområdet. Det nye terræn skaber siddemuligheder, auditorier og rum til aktivitet. Et bevæget terræn betyder mere bevægelse for kroppen. VAND/KLIMASIKRING: Regnvandets vej gennem Campusområdet gøres til en visuel del af campusområdets forbindelse til Skanderborgs natur. Ved at lede vandet gennem et slynget forløb på overfladen ned til Skvæt Mølle sø og den hellige kilde, for derefter at ledes videre til Skanderborg Sø. KONCEPT: CAMPUS I SKOVEN Studerer du i Skanderborg Campus, studerer du i Skanderborgs natur. Kernen i vores forslag til det nye Sanderborg Campus er samskabelse af vild campus natur. Fordi det er Skanderborgs skønne natur som skal skabe identitet og kvalitet til det nye skanderborg Campus. SKANDERBORG CAMPUS skal udvikles med rod i stedets eksisterende kvaliteter, så relationen mellem skoven, Skanderborgs Campuss arkitektur og områdets mennesker bliver udviklet og styrket. Skovens vegetation, bakkede terræn, svungne stiforløb og væltede træstammer trækkes ind imellem, og rundt om, alle bygninger i Campusområdet. Således vil Skanderborg Campus opleves som en helhed med en fælles identitet en campus i skoven. Vi vil bruge det groede miljø til at skabe synergi med konteksten. Lad det groede miljø være ankomsten til Skanderborg Campus og lade det være udsigten fra Skanderborg Campus. Det nye landskab skal sammen med de røde teglbygninger skabe en ny Campus der består af både det byggede og det groede miljø i en kraftfuld ligevægt. Med løsninger, stemninger og udtryk der bliver stadig bedre, stadig stærkere og stadig mere komplette - fordi Skanderborg Campus gror. 4

5

NATUREN SOM FUNDAMENT FOR LÆRING OG KREATIVITET Campus Skanderborg udvikles med udgangspunkt i naturen. Hele området er målrettet det undersøgende, skabende og lærerende element i naturen, og er samtidig designet til at maksimere naturens iboende kreative og helende kræfter. I den landskabelige bearbejdning har vi fokuseret på at styrke det grønne, fremfor at anlægge urbane pladser, som vil fremstå tomme og ubrugelige i årets kolde måneder. Vegetationen skal være vild og naturlig for at styrke den æstetiske oplevelse, så der opnås de bedst tænkelige rammer for et frugtbart læringsmiljø for de studerende. Videnskaben har gennem de seneste år dokumenteret de talrige positive effekter, naturen har for os mennesker. Udover ren fysisk velvære er det påvist, hvordan natur gør os mere kreative, mere sociale og forbedrer vores evne til indlæring. Når vi bevæger os og bruger vores æstetiske sanser i naturen (berøring, syn, dufte, hørelse, etc.) sker der en ubevidst, men kropslig forbedring af vores motoriske og kognitive evner, såvel som af vores generelle mentale tilstand. Vi bliver ganske enkelt lykkeligere af at have natur omkring os. Naturen har både en praktisk og æstetisk funktion. Den kan løse en masse af de problemer, vores byer står overfor i dag - fra overophedning og forurening til skybrudshåndtering og klimatilpasning. Men den kan også gøre livet mere værd at leve og inspirere til nye sociale fællesskaber, nye muligheder for kreativ skaberkraft og nye aktive og sunde former for liv. Naturlige omgivelser og materialer stimulerer børns ubegrænsede fantasi og virker som et medium for opfindsomhed og kreativitet, som det observeres i næsten enhver gruppe af børn der leger i naturen - Richard Louv. Vegetationens vildhed og diversitet vil komplementere bygningernes stringente formsprog, så der opnås et interessant spændingsfelt, der bliver mere mangfoldigt og stemningsskabende - fordi det groede miljø gror. Den nye beplantningen bygger videre på skovens vegetation og styrker dermed de eksisterende økosystemer i området. Eksisterende beplantning ryddes, hvor det skønnes nødvendigt, mens der andre steder suppleres med nye arter, der fremmer stedets biodiversitet og skaber et Campusmiljø med oplevelser for alle året rundt. Vores forslag fokuserer på at skabe bedre rum og forbindelser. Vi anbefaler at man investerer i at omlægge parkeringen og bearbejder terrænet så man fjerner barriererne i landskabet. Dette skaber et oplevelsesrigt og trygt landskab, der naturligt og uanstrengt binder institutionerne sammen. 6

Campus Skanderborg får et bevæget terræn langs det to hovedfærdselsåre Skolestien og Byestien. Bevæget terræn betyder mere bevægelse. Her kan man lege, lære og opleve naturen. Spille bold eller deltage i Campusens events. Eller blot betragte livet som det udfolder sig. 7

VISIONSPLAN Planen viser den store vision for området når den endelige finantiering er fundet. OPHOLDSAREALER Igennem hele campus området, skabes der varierende opholdsarealer, der både kan udnyttes i pauserne, men også som udendørs projektgrupperum. Møblerne kan udstyres med strømudtag, således højtalere eller andet elektronik kan sættes op omkring PRIMÆRE STIER Det befæstede primære stiforløb for cyklister og gående slynges mellem en mangfoldig beplantning, så brugerne kommer helt tæt på naturens sanselighed KISS AND RIDE Et nyetableret Kiss and ride område skaber et bedre flow i morgentrafikken og muliggøre en hurtig afsætning KANTER RUMLIGHEDER Varierende rumligheder langs kanten, skaber mulighed for forskellige programmer; der kan have en midlertidige eller mere permanent karakter, som eksempelvis en 1:1 model af en favela bebyggelse udørt under et projektforløb Beplantningen går het op til bygningernes facader. Så bygningerne opleves som liggende i naturen. TOPOGRAFI Her kan man lege, lære, opleve naturen, spille bold, deltage i Campussens events eller blot betragte livet som det udfolder sig i al sin mangfoldighed. Helhedsplan 1:1000 8

ANKOMST Når man ankommer til området føres man igennem tæt skovbeplantning som fortæller at her kører man ind i en campus i skoven ANKOMST Når man ankommer til området føres man igennem tæt skovbeplantning som fortæller at her kører man ind i en campus i skoven PARKERING Vi anbefaler en delvis decentral parkeringsløsning som levner plads til et centralt grønt rum midt i Campus Skandeborg og dermed øge naturens Herlighedsværdi. Ved at vælge denne løsning undgås større områder med øde parkeringspladser. Ligeledes kan de mindre parkeringsområder efter myldretids tages i brug som multibaner, med flytbare mål/basketkurve på hjul. KRYDSET MELLEM SKOLESTIEN OG BYSTIEN Barriererne i området nedbrydes, mens beplantning sørger for at hastigheden nedsættes ved mødet imellem de to stier, hvilket skaber en bedre og blødere overgang imellem de to stisystemer CYKELPARKERING Cykelparkeringen flettes ind i landskabes og spredes ud i området, således pladserne bliver mere eftertragtet og der skabes interaktioner og mødesteder i hele området 9 9

PRINCIPPER FOR FORANDRING > Idag: Orientering mod skov I Fremtiden: Orientering mod skov > Idag: Lineært stisystem I Fremtiden: Slyngede skovstier > Idag: Barriere I Fremtiden: Levende skråninger 10

> Idag: Grønne områder - buskadser og græsplæner I Fremtiden: Grønne områder - Skovbeplantning og høje græsser > Idag: Regnvand anfledes i rør I Fremtiden: Regnvand skaber oplevelser på overpladen > Idag: Central parkering I Fremtiden: Decentral parkering 11

Kroppen Identitet Bevægelse i naturen Kærlighed til et sted Naturen Klimatilpasning Læring Biodiversitet Fællesskaber Parkering Vidensdeling Borger initiativer faciliteres Brugerinddragelse Sanseoplevelser Sjælen MEDSKABELSE OG LÆRING I CAMPUS SKANDERBORG Med den forestående fornyelse af Campus Skanderborg er der mulighed for at tage elever, lærere og andre brugere med i processen og lade dem være aktive medskabere af det nye Campus Skanderborg. Det nye Campusområde tilbyder et nyt lag af socialt fællesskab. Planen er designet til at blive til en aktiv og samskabende proces fra i dag og mange år frem i tiden. Som bruger af Campusområdet vil man opleve at der løbende er mulighed for at påvirke områdets udvikling og bogstavelig talt få jord under neglende i etableringens forskellige etaper. Dette vil styrke, ikke blot den videre udvikling på Campus Skanderborg, men et vigtigt element i samskabelsen er, at den udbreder initiativ- og deltagelsesretten, hvilket samtidig også skaber et tilhørsforhold og nye, stærkere bånd mellem elever, lærere og deres Campus. Gennem naturens foranderlighed vil eleverne og lærerene på Campus Skanderborg blive direkte mode- og medskabere af det nære miljø og deres egne fysiske rammer. Dette muliggøres ved at have fokus på multianvendelse, foranderlighed.målet i vores visionsplan er ikke at forandre gennem nyt inventar og møblement, men ved at ændre rum og deres indretnings- anvendelsesmuligheder. Naturrammerne kan omdannes og indrettes midlertidigt eller over tid med nye undervisningsrettede tiltag og/eller elevorganiserede initiativer. Ideen med at skabe rum til omdannelse og anvendelighed er at påvirke Campus Skanderborg til en løbende og nytænkende udvikling, hvor rummene hele tiden vil kunne blive omdannet til at tangere med tidens tendenser, naturmæssige og/eller samfundsmæssige problematikker. Dette vil både kunne igangsætte et samarbejde på tværs af institutionerne, men også trække undervisningen ud fra klasselokalet, hvor læringen kan undersøges på tætteste hold. Samskabelse kan foregår på flere niveauer Programmering: Eleverne skal være med til at bestemme, hvordan parken skal designes. Fokus er her på hvilket byliv og hvilke aktiviteter der skal fyldes ind i rammerne. Etaplering: Eleverne skal have jord under neglene. I forbindelse med realiseringen af parken skal eleverne involveres i så vidt omfang som muligt fra kultivering af jorden til såning af frø og plantning af træer. Laboratorie: Det groede miljø det nye Campus Skanderborg bruges som hands-on laboratorium og eksperimentarium hvor eleverne kan undersøge naturen og dens processer. F.eks. insekter, jordrensningsmetoder og naturlige dyrkningsmetoder. 12

PROCESFORLØB: TÆNK STORT - START SMÅT Taktikkerne for det groede miljø er konkrete fysiske anbefalinger til realisering, men vi anbefaler den udført i en dynamisk plan over tid hvor elever, lærere og andre interessenter løbende inddrages i beslutninger og udførsel. PROGRAMMERING Fælles elevrådet vender forskellige ideer til nye aktiviteter og vedtager at der skal opmales en multibane i et hjørne af parkeringsarealet, som senere vil blive omlagt til natur. KLIMASIKRING Den blå forbindelse etableres ÅBNINGSTRÆKKET Igangsætter den positive fortælling om en fælles identitet. Elever fra de alle forskellige institutioner deltager i plantning af de nye biotoper. LABORATORIE som en del af åbningstrækket overlades volden langs Højvangen til at gro vildt. Forskellige klassetrin følger med i hvordan naturen udvikler sig gennem jordprøver, opmålinger, registrering af biodiversitet osv. LABORATORIE En 5. klasse bygger et insekthotel i en væltet træstamme og følger med i hvordan insektlivet tiltager 1.400.000 kr. FINANTIERING AF KLIMATILPASNINGSPROJEKTET 14

PROGRAMPERING En 10. klasse fra UCS bygger en midlertidig scene mellem Niels Ebbesens Skole og Skanderborg Gymnasium i forbindelse med en stor campusfest. LABORATORIE Med en mindre fondsbevilling laves endnu et hul i parkeringspladsen, hvor en gymnasieklasse etablerer ung skovbiotop. MERE SKOV OG MINDRE ASFALDT Skoven får mere plads i Campusområdet og sammenhængen med skoven bliver tydeligere. ETAPLERING AF SIDSTE FASE Nye elever fra de alle forskellige institutioner deltager i plantning og såning. NY FINANTIERING NY FINANTIERING 15

ÅBNINGSTRÆK Med den foreløbige finansiering anbefaler vi at man fokuserer på at få startet den positive fortælling og den nye samlede identitet skolerne i skoven i hele Campus området. Kun på den måde kan vi sikre, at tiltaget bliver værdiskabende og fællesskabsfremmende for hele Campus Skanderborg og at vi får alle engagerede med i den positive udvikling som vil forgå mange år ind i fremtiden. VI MØDES UNDER TRÆKRONERNE SIDDER IMELLEM TRÆKRONERNE SKOVEN FORTSÆTTER IND PÅ CAMPUS! Helhedsplan 1:1000

SKOVEN BYDER OS VELKOMMEN VI KAN SE UD PÅ SKOVE SKOVEN BYDER OS VELKOMMEN VI ARBEJDER UNDER TRÆKRONERNE BIOTOPEN ÆNDRE STIENS FLOW

Bløde skråninger i stedet for buskadser og terrænmure giver bedre udsyn i området. Man kan altid se under træernes kroner og over de høje græsser så man kan se hvem der ellers færdes i området. TRYGHED Tryghed er yderst vigtigt når det glæder om at skabe et campusområde som er attraktiv også efter skumringstid. I Vores besvarelse har vi taget udgangspunkt i 7 punkter som forskning viser har betydning for trykheden. 1. ØJNE PÅ GADEN Naturlig overvågning, hvor der er folk i byrummet, er den mest kriminalpræventive og tryghedsskabende faktor, der findes. Vi har derfor fokuseret på at samle aktiviteter og opholdsmuligheder omkring de to hovedfærdselsåre Skolestien og Bystien. For at have så meget liv som muligt der hvor man bevæger sig igennem området. 2. OVERBLIK OG SYNLIGHED Se og bliv set er det centrale i dette princip. I det nye campusområde fokuserer vi på at skabe god synlighed og mulighed for at have overblik over området. Blinde vinkler og inaktive områder langs færdselsårene minimeres. Og beplantningen holdes under eller over øjenhøjde således at udsynet ikke blokeres. (se principsnit ovenfor). 3. SIKKER TRANSPORT OG BEVÆGELSE I Campusområdet koncentreres flowet på Skolestien og Bystien, og ved indgangen til Skanderborg-Odder Center for Uddannelse. Området har godt udsyn og mulighed for at orientere sig. Det nye stiforløb designes med tryghedsskabende belysning, gode oversigtsforhold og fuld tilgængelighed. 18 18 4. TRYGHEDSSKABENDE BELYSNING Ved at arbejde med forskellige former for lys kan vi skabe en eventyrlig stemning, der samtidig giver et klart og trygt overblik over parken i de mørke timer. 5. PSYKOLOGISK EJERSKAB OG ANSVARLIGHED Vores projekts stærke fokus på fællesskab og samskabelse vil give en stor ansvars- og ejerskabsfølelse hos brugerne, så de passer godt på deres omgivelser og ikke ønsker at lave eksempelvis hærværk. 6. OPHOLDS- OG UDFOLDELSESMULIGHEDER Tryghed skabes, når alle aldersgrupper bruger de offentlige rum. Naturens herlighedsværdig appellerer til mennesker i alle aldre og skaber grobund for et diverst byliv. 7. RENHOLDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE God renholdelse og almen, god vedligeholdelse af områders belægning, beplantning mv. er vigtigt for trygheden i et område, da det signalerer et højt niveau af social kontrol. I Campus Skanderborg bruger vi robuste og slidstærke materialer og en vildtvoksende natur som holder sig pænt med et minimum af vedligehold.

REFERENCER Eksempler på inventar, belysning, vandhåndtering og beplantning Cykelparkering langs og imellem beplantede arealer Beplantning med høje græsser og træer, tillader kig igennem biotoperne Biotophaverne Nørre Campus: Træmøbler med strømudtag og selvetablering af biotophaver - mulighed for selvskabelse/design Fordybninger i belægningen langs skolestien opsamler regnvandet, der spejler og forstærker det sanselige indtryk af byrummet. Overfladevandet, der føres gennem området, slynger sig imellem beplantningen, som en bæk igennem skoven. 19 Belysning, med varierende symboler som skygger