Bugvæggen. Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave



Relaterede dokumenter
Thorakale og abdominale myogene

Repetetion af 1. semester

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Columna(Ryggen) Anatomi. Københavns Massageuddannelse

Brystkassen. Kapital 12, Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Dagsorden. Anamnese, journalføring og samtykke, arvævsbehandling samt bryst- og maveregion. Anamnese. Persondata. Ønsker/forventninger

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Truncus. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Danseuddannelsen - 5. Truncus knogler, led, muskler

Thorakale og abdominale myogene smerter. Når det angår myogene smerter i nakke og ekstremiteterne, har de fleste et rimeligt

Muskelgrupper. Halsens muskler og bindevævsrum. halsmuskler rygmuskler bugmuskler brystmuskler ekstremitetsmuskler hovedets muskler. nr.

Navn Udspring Insertion Virkning Innervation

DHIF RaceRunning. Styrketræning

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik

Columna. Columna er den grundlæggende struktur i truncus og bærer hovedet og brystkassen. Derudover beskytter columna den meget

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL NAKKEN

Muskeloversigt. M. supraspinatus

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

En samling af de bragte månedens muskel

Enkelt benpres / Step up

Behandle m. erector spinae med et udspændende greb. Gør rede for dine overvejelser før du skal forflytte en patient. Vis et eksempel.

Kliniske fund ved lumbal rodkompression i relation til en prolaps. Discus Rod Sensibilitetsforstyrrelser og smerteudstråling

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 11. Thorax, oesophagus, kar og nerver m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 11 Side 1 af 7

Vertebrae og columna. Dagsorden. Vertebrae og columna. Vertebrae og columna. Ryggens anatomi Ryggens kurver. Lordose Kyfose Skoliose

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 2 Side 1 af 7. Lektion 2. Øjets bindevævsapparat m.m. 2. (n. opticus forløb)

Organ relaterede muskler

HOVEDETS MUSKLER. ANATOMI Henrik Løvschall Anatomisk afsnit, TA Århus Tandlægeskole

Grundlæggende styrketræning

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 8. Larynx og trachea. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 8 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL BÆKKENET

Knogler & Muskler. Mellem bådben og Os cuneiforme I-III laterale kileben

Anatomic SITT A/S, tlf.: ,

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

Styrketræningsprogram tilpasset RaceRunning

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

Indholdsfortegnelse TriLab.dk

hoftemusklerne kommentar lændemusklen + sædemusklerne skal nok vægtes højest ved en præsentation, sekundært de små udadrotatorer hvis tiden tillader.

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL UNDERARMEN

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Program. Hoften Anatomi og massagecases. Hofteleddet

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 12. Trachea, lunger og pleura. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 6

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

Bevægeapparat del 2. Cindy Ballhorn

Introduktion til Pilates. For bedre balance, holdning og bevægelse.

Pupil, iris, sclera og cornea nævnes til gennemgang (men er egentlig ikke en del af ydreøjet) 2. (øjets fibrøse skelet)

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

specialespecifikt kursus i Fod og Ankelkirurgi fodens anatomi og kirurgiske adgange

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

Skuldersmerter er smerter udgående fra strukturer i og omkring glenohumeralleddet eller

PNS. Perifere nervesystem Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit

Undersøgelse cervico-thoracale overgang

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Embryologi_3 Side 1 af 5. Embryologi lektion 3 Skeletter, muskulatur og kropshulerne

MILT MERIDIAN M. LATISSIMUS DORSI

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 4 Side 1 af 10. Lektion 4. De øvre tungebensmuskler, regioner m.m.

Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer

Bækkenfrakturer. Frakturer og luxationer i bækkenet og hoftenære frakturer. Eksempel på acetabulumfraktur. Eksempel på acetabulumfraktur

En samling af de bragte månedens muskel

Anamnese - Columna Thoracalis

Skulder og overekstremiteten. Københavns massageuddannelse

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

Sportshernie VIDENSKAB Ugeskr Læger 172/49 6. december Camilla Ibsen Hauge & Lars Nannestad Jørgensen

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Bevægeapparatet del 3

Benet. Kap. 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30 Bevægeapparatets anatomi, 12. udgave

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

3. OE knogler, led, muskler. Overekstremiteten. Philip Brainin Medicinstuderende Københavns Universitet. Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1

Bækken traumer. Michael Brix. Ortopædkirurgisk afd. Odense Universitetshospital. Dele venligst udlånt af MSl

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 14 Side 1 af 5

Armen. Kapitel 14, 16, 17, 18, 19, 20 og 21 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Neurodynamisk undersøgelse SLUMP

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_4 Side 1 af 67. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 4. Stud.med. MP, AU 07

Knæsmerter er et hyppigt problem i almen praksis, og forekommer i alle aldersgrupper.

Ordinær eksamen 2015

Lektion 5. Spytkirtler, læber, kinder cavitas oris og ganen

Styrketræning. Vintersæson 2013/14. Del 2 Opbyggende styrketræning

LÆGEVIDENSKABELIG BACHELOREKSAMEN 1. SEMESTER MAKROSKOPISK ANATOMI 1 UDVIDET PRÆPARATPRØVE. Fredag den 2. januar kl

Fracture dislocation of the elbow. Kjeld Andersen Ortopædkirurgisk afdeling E Aarhus Universitetshospital

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Bev.app rep_3 Side 1 af 58. Repetetion af 1. semester. bevægeapparatet del 3. Stud.med. MP, AU 07

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 12 Side 1 af 11. Repetitionslektion

Bækkenfrakturer. Bækkenfrakturer. Hoftenære frakturer Der tages billede af bækken og hoften. Bækkenfrakturer

EN SAMLING AF DE BRAGTE MÅNEDENS MUSKEL FODEN

Underekstremiteten. Michel Bach Hellfritzsch

Underarm, hånd- og håndledssmerter

Påklædning Hospitalsskjorte af og på i seng

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 3. Ansigtets nerver og kar, kæbeled m.m. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 3 Side 1 af 7

INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI/BILLEDANATOMI HOLD R05S D. 25. JANUAR 2006 KL

Rygsmerter set fra almen praksis hofte- og lyskesmerter

Lektion 9. Gl. thyroidea, gll. Parathyroidea og halsens kar m.m.

Akupunktur og lidelser i bevægeapparatet

4. Ստորին միջնակ լապարատոմիայի ժամանակ հատվող շերտ չէ ա) linea alba բ) առպատային որովայնամիզ գ) m. rectus abdominis դ) մակերեսային փակեղ

Albuesmerter. Biomekanik og muskel test. Den normale bevægelighed. Differentialdiagnostiske overvejelser

ANSIGTETS OG MUNDHULENS UDVIKLING

Abstract (Dansk) Abstract (English) Problembaggrund Problemformulering Formål Teori Anatomi Alignment...

Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

Studieplan Manuel vævsundersøgelse og behandling Modul 2 FYS 212 Forår 2012

Dagsorden. Knæet; anatomi, palpation og muskelfremkaldelse. Knæleddet. Knæleddet 7/8/14. Københavns Massageuddannelse

MUNDHULEN. Manuskript nr. 478, 479, 314. Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

Transkript:

Bugvæggen Kapitel 13 Bevægeapparatets anatomi, 2. udgave

Bugvæggen Bugen afgrænses ved: Opadtil: thorax Siderne: flankelinjen Nedadtil: sulcus inguinalis Midtlinjen: crista pubica og symfysen

Bugvæggen Bugvæggens lag: Hud Subcutis Den 3-lagede bugmuskulatur Fascia transversalis Det ekstraperitoneale bindevæv Peritoneum Medialt er den 3-lagede muskulatur erstattet af m. rectus abdominis, og i midtlinjen linea alba, der er en aponeurotisk stribe fra rectusskeden og strækker sig fra processus xiphoideus til symfysen.

Bugmusklerne Oversigt over bugmusklerne: M. obliquus externus abdominis M. obliquus internus abdominis M. transversus abdominis M. rectus abdominis M. pyramidalis M. quadratus lumborum

M. obliquus externus abdominis Udspring: Fra 8 nederste costae interdigiterende opadtil med m. serratus anterior og nedadtil med m. latissimus dorsi Tilhæftning: Den forreste del ½-del af crista iliaca og ligamentum inguinale samt som aponeurosen i linea alba fra processus xiphoideus til crista pubica. Innerveres dels af intercostalnerver, dels af grene fra plexus lumbalis.

M. obliquus internus abdominis Udspring: Den nederste del af fascia thoracolumbalis, fra de forreste 2/3 af hoftebenskammen, og de laterale 2/3 af ligamentum inguinale. Tilhæftning: Underkanten af de 6 nederste ribbensbruske, linea alba og crista pubica (falx inguinalis). Den nederste del smelter sammen med m. transversus abdominis under dannelse af falx inguinalis, der hæfter på crista pubica og pecten ossis pubis. Musklen innerveres af intercostalnerver og nervegrene fra plexus lumbalis.

M. transversus abdominis Udspring: Fra de 6 nederste costae, det dybe blad af fascia thoracolumbalis, crista iliaca og laterale 1/3 af ligamentum inguinale Tilhæftning: I linea alba og på crista pubica (falx inguinalis). Den innerveres af intercostalnerver og grene fra plexus lumbalis.

M. rectus abdominis M. rectus abdominis forløber i lige linie fra processus xiphoideus sterni og de nederste ribbensbruske til os pubis. Musklen har desuden en kraftig seneskede, rectusskeden, som er dannet af senerne fra de andre bugmuskler. Rectusskeden består af et forreste og et bageste blad. De 2 blade fra hver side mødes i kroppens midtlinie i linea alba. I linie alba findes et hul til navlen, umbilicus. Innerveres af intercostalnerver. Udspring: Fra crista pubica og fra symfysens forflade Tilhæftning: På 5, 6 og 7 ribbensbrusk

M. pyramidalis Lille og 3-kantet Ligger foran den nederste del af m. rectus abdominis Udspring: Crista pubica Tilhæftning: Linea alba

M. quadratus lumborum Den er en lille 4-kantet muskel, der spænder sig mellem den bageste del af crista iliaca og det 12. costa, samt den medialt er fæstnet til columna lumbalis med en fibrøs snip til hver processus transversus. Innerveres af intercostalnerver og af grene fra plexus lumbalis.

Rectusskeden Fra ribbenskurvaturen til et punkt midt mellem navlen og symfysen dannes rectusskeden anteriort af externusaponeurosen og ½-delen af internusaponeurosen, og posteriort dannes den af den anden ½-del af internusaponeurosen og transversusaponeurosen. Under punktet mellem navlen og symfysen vil alle 3 aponeuroser passere foran m. rectus abdominis. Det vil sige, at anteriort dannes rectusskeden af alle 3 aponeuroser. Overgangen markeres posteriort med en skarp buet linie, linea arcuata. Posteriort findes kun fascia transversalis og peritoneum parietale. Rectusskeden fusionerer i midtlinien og danner linea alba, som strækker sig fra processus xiphodeus til symfysen.

Det neurovaskulære plan Innervationen sker ved de 6 nederste thorakalnerver, nn. intercostales VII-XI og n. subcostalis og ved den 1. lumbalnerve, n. iliohypogastricus og n. ilioinguinalis.

Canalis inguinalis Lyskekanalen repræsenterer den skrå passage i nederste bugvæg, som testis skal passere fra bughulen til scrotum. Den er 4 cm lang spalte, som passerer nedad medialt fra den indre, profunde til den ydre superficielle åbning. Den løber parallelt med ligament inguinale. Huden, fascia superficialis og externusaponeurosen dækker hele længden af kanalen. M. obliquus internus abdominis dækker den laterale 1/3 af kanalen. Bagved er det falx inguinalis der danner bagvæggen i kanalen medialt, og lateralt dannes af fascia transversalis.