Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

Transkript

1 Hvordan er den motoriske kontrol af truncusmuskulaturen under gang på skråt underlag hos personer med tilbagevendende lænderygsmerter og raske, før, umiddelbart efter og dagen efter eksperimentel udtrætning af rygmusklerne? Forfattere Carina Krosby Marte Lohne Ruud Gitte Nøhr Sørensen Vejleder Lars Henrik Larsen, Lektor, MScPT, MSA, Stud. Ph.D Professionsbachelorprojekt University College Nordjylland, Fysioterapeut uddannelsen, F11 s 7. semester, modul 14 Dato for aflevering 2. Januar 2015 Antal tegn inkl. mellemrum: tegn inkl. mellemrum Antal bilag: 17 sider Antal ord i resumé: 282 ord Antal ord i abstract: 310 ord Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Forord Projektet er udarbejdet af fysioterapeutstuderende Gitte Nøhr Sørensen, Marte Lohne Ruud og Carina Krosby med vejledning fra Ph.D. studerende og lektor ved UCN Lars Henrik Larsen. Projektet er udført på University College Nordjylland fra september 2014 til januar Der er benyttet Vancouver referencesystem til referering af kilder samt for læsevenlighed og overskueligheds skyld. En stor tak til:! Lars Henrik Larsen, Lektor, MScPT, MSA, Stud. Ph.d., for konstruktiv, inspirerende og altid positiv vejledning.! Thomas Kjær for vejledning i litteratursøgning i PubMed, CINAHL og AMED.! Sanne Nøhr Sørensen for korrekturlæsning! Alle deltagerne i projektet. Opgaven er udarbejdet af: Carina Krosby Marte Lohne Ruud Gitte Nøhr Sørensen Side 2 af 79

3 Resumé Baggrund: Der sker ændringer i motorisk kontrol hos personer med rygsmerter. Der er ikke enighed om hvilke ændringer, der sker i muskelaktiviteten i truncus under forskellige motoriske opgaver, men flere studier har vist, at patienter med kronisk LBP har en øget muskelaktivitet i truncusmuskulaturen under gang, en såkaldt guarding-mekanisme. Formål: Projektet undersøger, hvordan motorisk kontrol af truncus ændres hos en rask kontrolgruppe og en gruppe med tilbagevendende rygsmerter (RLBP) før og efter rygudtrætning og med delayed onset muscle soreness (DOMS). Formålet er eksperimentelt at udforske, hvordan muskelaktiviteten ændres i forskellige tilstande efter udtrætning. Dette gøres for at kunne af- eller bekræfte en guarding-mekanisme hos personer med RLBP. Derudover undersøges eventuelle ændringer i muskelaktiviteten i ascenderende og descenderende gang. Metode: Der foretages semg-målinger af tre lænderygmuskler og tre abdominalmuskler ved gang på en 5 m lang skråtstillet rampe før og efter udtrætning og med DOMS. Der blev inkluderet ti personer, fem i RLBP-gruppen og fem i kontrolgruppen. Resultater: Der er nedsat muskelaktivitet hos RLBP-gruppen i en tilstand med muskelømhed sammenlignet med kontrolgruppen. Muskelaktiviteten i baseline, uden muskelømhed, er derimod større i RLBP-gruppen. Konklusion: Der er tendens til, at RLBP-gruppen har mindre muskelaktivitet i en tilstand med muskelømhed sammenlignet med kontrolgruppen, hvilket afkræfter hypotesen om en guardingmekanisme hos denne typen personer med rygsmerter. Der ses større muskelaktivitet i RLBPgruppen i smertefri tilstand. Derudover er der variationer i ascenderende og descenderende gang, hvor descenderende kan tyde på at stille et større krav til muskelaktivitet i truncus. Perspektivering: Fremtidige studier bør inddrage subgrupperinger af undersøgelsespopulationen, og i større grad undersøge motorisk kontrol af truncus i de forskellige gangfaserne og i andre komplekse motoriske opgaver. Nøgleord: Rygsmerter, lænderygsmerter, tilbagevendende rygsmerter, motorisk kontrol, EMG, truncus, muskeludtrætning, muskelømhed. Side 3 af 79

4 Abstract Background: Altered motor control follows low back pain (LBP). There are disagreements about the alterations that occur in trunk muscle activity during common motor tasks, but several studies of people with chronic LBP during walking, supports a guarding-mechanism where trunk muscle activation is increased. Purpose: The study examines the alterations in motor control in people with recurrent low back pain (RLBP) compared to a control group before and after back fatigue, and with delayed onset muscle soreness (DOMS). The purpose is to experimentally examine the alterations in trunk muscle activity in the conditions following back fatigue, and thereby to prove or disprove a guarding-mechanism in people with RLBP. The study will also examine differentials in ascending and descending gait. Method: semg-measures were taken from three back and three abdominal muscles during walking on a 5m long shallow angle ramp, before, after back fatigue, and with DOMS. Ten participants were included, whereas five were RLBP and five controls. Results: The RLBP-group decreased trunk muscle activity after back fatigue compared to the control group. The muscle activity in the baseline condition, without fatigue, is larger in the RLBP-group. Conclusion: The RLBP-group tended to decrease their trunk muscle activity in a condition with back fatigue compared to the controls, which disproves the hypothesis of a guarding-mechanism in people with RLBP. In pain free condition, the RLBP-group tended to activate their trunk muscles to higher extends than the controls. Furthermore, variations in ascending and descending gait are present, where descending gait appears to demand greater requirements for activation of the trunk muscles. Perspective: Future studies should involve subgroups of the study population, and to a further extent evaluate alterations in motor control of the trunk in several gait phases and during other complex motor tasks. Keywords: Back pain, low back pain, recurrent low back pain, motor control, EMG, trunk, muscle fatigue, back fatigue. Side 4 af 79

5 Ansvarsfordeling. Afsnit Ansvarlig 1. Baggrund Fælles 2. Formål Fælles 2.1 Problemformulering Fælles 2.2 Hypoteser Fælles 2.3 Begrebsdefinitioner Fælles 3. Teori 3.1 Motorisk kontrol Marte Panjabi og Bergmark Marte 3.2 Anatomi Carina Funktionel anatomi Carina 3.3 Fysiologi Carina Nervesystemet og aktionspotentialet Hvordan aktiveres musklerne? Carina Muskelkontraktion Carina Musklens energistofskifte og muskelømhed Carina Smerte og smerteadaptionsteori Carina 3.4 Elektromyografi (EMG) Gitte Anvendelse og elektrodetyper Gitte Faktorer som kan påvirke semg Gitte Elektrodeplacering Gitte Generering af EMG signal Gitte 4. Metode og materiale 4.1 Projektets design og forløb Gitte 4.2 Videnskabsteori Marte Side 5 af 79

6 4.2.1 Naturvidenskabelige forskningsmetoder Marte Validitet og reliabilitet Marte 4.3 Materiale Rekruttering af forsøgsdeltagere Marte Inklusions- og eksklusionskriterier Marte 4.4 Dataindsamling Pilotforsøg Gitte Forsøgsprocedure Carina Anvendt udstyr Carina Anvendte målemetoder Carina 4.5 Databearbejdning Effektparametre Gitte Inddeling af faser og definering af timestamps Marte Signalbearbejdning Marte Bearbejdning i Excel Gitte Ekskludering af data Gitte Statistik Carina 4.6 Etiske overvejelser Marte 4.7 Litteratursøgning Marte 5. Resultater Fælles 6. Diskussion Fælles 7. Konklusion Fælles 8. Perspektivering Fælles 9. References Fælles 10. Bilag Fælles Side 6 af 79

7 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Formål Problemformulering Hypoteser Begrebsdefinition Teori Motorisk kontrol Panjabi og Bergmark Anatomi Funktionel anatomi Fysiologi Nervesystemet og aktionspotentialet Hvordan aktiveres musklerne? Muskelkontraktion Musklens energistofskifte og muskelømhed Smerte og smerteadaptationsteori Elektromyografi Anvendelse og elektrodetyper Faktorer som kan påvirke elektromyografiske signaler Elektrodeplacering Generering af elektromyografiske signaler Metode og materiale Projektets design og forløb Videnskabsteori Naturvidenskabelige forskningsmetoder Validitet og reliabilitet Materiale Rekruttering af forsøgsdeltagere Inklusion- og eksklusionskriterier Dataindsamling Pilotforsøg Side 7 af 79

8 4.4.2 Forsøgsprocedure Anvendt udstyr Anvendte målemetoder Udtrætning af rygmusklerne Databearbejdning Effektparametre Inddeling af faser og definering af timestamps Signalbearbejdning Bearbejdning i Excel Ekskludering af data Statistik Etiske overvejelser Litteratursøgning Resultater Deskriptive data Maksimal antal rygekstensioner Time per gait phase PPT ANOVA Baseline muskelaktivitet Muskelaktivitet i baseline og DOMS i RLBP- og kontrolgruppen Muskelaktivitet i ryg- og abdominalmuskelgruppen Muskelaktivitet ændringer fra baseline til DOMS (hver muskel) Muskelaktivitet ændringer fra baseline til DOMS (ryg- vs. abdominalmuskler) Diskussion Resultatdiskussion Deskriptive data Antal rygekstensioner Time per gait phase, RLBP vs. kontrol PPT Baseline muskelaktivitet Muskelaktivitet ved baseline sammenlignet med DOMS Ændring i muskelaktivitet i ryg- vs. abdominalmuskler fra baseline til DOMS Side 8 af 79

9 6.1.8 Ascenderende og descenderende gang Metodediskussion Dataindsamling og databearbejdning Confounding Type 1 og type 2 fejl Blinding BMI Oswestry Questionnaire EMG - validitet og reliabilitet MVIC Udtrætning og DOMS Generalisering Gang på skråt underlag, hvad viser det? Teoridiskussion Guarding-teorien Konklusion Perspektivering Relevans Fremtidig forskning References Bilag Side 9 af 79

10 1. Baggrund I dette afsnit beskrives epidemiologi, det samfundsøkonomiske aspekt samt de tanker og studier, der danner baggrund for projektet. De inkluderede elementer er med til at danne projektets hypoteser og problemformulering samt projektets struktur. Indledning En stor del af Danmarks befolkning plages af lænderygsmerter (LBP). Antallet af personer, som henvender sig med rygproblemer, er stadig stigende. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed har 35 % af den danske befolkningen haft LBP inden for det sidste år (1) s.17). Det er vurderet, at lænderygbesvær medfører kontakter til sundhedsvæsenet årligt (2) s. 25). Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv er omfanget af rygproblemer betydeligt. Rygsmerter og rygsygdomme er særdeles udbredte og samtidig en af de hyppigste årsager til nedsat arbejdsevne og er ofte forbundet med langvarige sygdomsforløb og førtidspensioner (3). Det er den enkeltstående bevægeapparatslidelse, som skaber de største samfundsøkonomiske omkostninger i forhold til sygedagpenge (1) s. 18). Statens Institut for Folkesundhed udgav i maj 2011 en rapport, hvor de fastslog de samlede samfundsmæssige omkostninger for rygsygdomme til at være 9,8 mia. kr. årligt, mens rygsmerter koster samfundet 12,8 mia. kr. årligt (3) s. 28). Incidens og prævalens af rygsmerter er vanskeligt at bedømme, eftersom både ondt i ryggen omfatter såvel diagnosticerede rygsygdomme som uspecifikt besvær. Kun hos ca. en tredjedel af rygpatienterne lykkes det at stille en diagnose, mens de resterende to tredjedele udgøres af uspecifikt rygbesvær i form af smerter, gener, ømhed, stivhed, nedsat bevægelighed eller andet, som stammer fra ryggen (1) s. 17), (2) s. 26). Nyere forskning antyder, at LBP oftere opfører sig som en tilbagevendende sygdom end enkeltstående tilfælde. Uden hurtig behandling af rygsmerter i den tidlige fase, er der risiko for, at rygsmerterne bliver kroniske. Ved kroniske smerter forstås smerter, der har en varighed på over tre måneder (1) s. 19). Det Nyere forskning påstår, at rygsmerter oftere opfører sig som tilbagevendende smerter end akutte eller kroniske smerter. Varighed af sygdomsperioder og symptomfrie perioder varierer, men mange af personerne, som har haft et enkelstående tilfælde af rygsmerter, har tilbagevendende symptomer (1), (4), (5). Side 10 af 79

11 Risikofaktorer og årsager til rygbesvær er omdiskuteret i forskningen. Personer med rygbesvær har ofte et komplekst sygdomsbillede og rygbesvær kan sjældent tildeles en specifik årsag. Risikofaktorer omhandler alt fra biomekaniske faktorer, som højrepetetivt arbejde og tunge løft, til individuelle faktorer, som høj alder og udholdenhed i rygmuskulatur, og psykosociale forhold som erstatningssager eller langvarig sygemelding (2). Flere studier har identificeret ændringer i muskelrekruttering hos personer med rygbesvær, og motorisk kontrol er således foreslået som et vigtigt parameter i udviklingen af rygbesvær (6). Rygsmerter og motorisk kontrol Der er ingen tvivl om, at der sker ændringer i bevægelse og motorisk kontrol ved smerte. Mange studier vælger at fokusere på sammenhængen mellem muskelaktiveringen af truncusmuskulaturen og forekomsten af rygsmerter (6), (7), (8), (9). Studier viser, at der sker ændringer i muskelaktiveringen i truncus hos mennesker med kroniske rygsmerter. Dette har konsekvenser for stabilitet og kontrol af rygsøjlens bevægelser (6). Hodges et al. viste i sin undersøgelse i 2003, at eksperimentelle smerteinjektioner førte til ændringer i motorisk kontrol af truncusmuskulaturen (6). I tillæg til Hodges studie (6), som viser en øget aktivering af de dybe rygmuskler, konkluderede et studie af Hanada i 2011 (10), at der under gang er højere aktivitet i de overfladiske rygmusklerne (m. erector spina), samt lavere aktivitet i abdominalmusklerne (m. rectus abdominis og m. obliquus internus) (10). Den ovenstående tendens er observeret, som en modulation af motorisk aktivering i truncusmuskulaturen, hvor der er øget overfladisk abdominal- og lumbal muskelaktivitet under gang hos mennesker med kronisk LBP (8), (11). Forskningen af rygsmerter er øget betragtelig de sidste ti år, men der forekommer uenighed omkring sammenhængen mellem den motoriske kontrol af truncusmusklerne og rygsmerter. Der eksisterer mange teorier indenfor smerteadaptation, som fx guarding-teorien (11). Guarding-teorien blev introduceret af Main og Watson (12), og den bliver beskrevet som abnorm muskelaktivitet hos personer med kronisk LBP under fysisk aktivitet. Det menes, at guarding-mekanismen manifesterer sig som et beskyttende respons ved kronisk LBP og derved sker en øget muskelaktivitet, som beskrevet i forrige afsnit (11). Der er stadig mangler og uvished omkring sammenhænge og årsager til de ændringer, der sker ved rygsmerter. Det er et komplekst område, hvor mange faktorer spiller ind. Side 11 af 79

12 Nye studier fokuserer i højere grad på ændringer i det muskulære samspil i mere funktionelle og komplekse bevægelser som gang og trappegang. Der er bred enighed i litteraturen om, at det er normalt at se en langsommere ganghastighed hos personer med LBP i forhold til en kontrolgruppe, men der er forskellige resultater omkring, hvordan muskelaktiviteten gør sig gældende ved de forskellige faser under gang (8), (11), (13). Det kan således forstås, at der er behov for mere undersøgelse af, hvorledes truncusmuskulaturen opfører sig i større og mere komplekse bevægelser, der er af overførselsværdi til hverdagen, som fx gang. Gang anvendes til at vurdere stabilitet og bevægemønstre i klinisk praksis. For at kunne undersøge og diagnosticere personer med LBP, er der behov for flere redskaber, metoder og analyser af motorisk kontrol med fokus på muskulært samspil. Projektet fokuserer derfor på gang på et skråt underlag. Under gang på skråt underlag formodes det, at den mekaniske belastning øges i forhold til almindelig gang. Gang på skråt underlag giver mulighed for at se muskelsamspillet i truncusmusklerne under en kompleks motorisk opgave. En anden faktor, som muligvis påvirker motorisk kontrol, er muskeltræthed i rygmusklerne. Efter muskeludtrætning er der observeret ændringer i motorisk kontrol, som nedsat kraftudvikling, nedsat bevægelighed og ændringer i muskelaktivitet (14), (15), (16). Olson foreslår i et studie, at nedsat evne til at stabilisere i de paraspinale muskler efter udtrætning, kan føre til mindre støtte omkring rygsøjlen (17). Han foreslår videre, at neuromuskulær træthed kan påvirke motorisk funktion og gangmønster, da neuromuskulær træthed har betydning for nervesystemets output til musklerne (17). Der er fx set ændret variabilitet i kontrol af muskelkraften hos personer med LBP i en tilstand med muskelømhed (14). En tilstand med muskelømhed kan medføre ændringer i motorisk kontrol tilsvarende de ændringer, som ses ved LBP (9), (15), (16). Der er ikke tvivl om, at rygsmerter er en samfundsmæssig omkostning, både i form af tabt arbejdsfortjeneste og i form af udgifter i sundhedsvæsenet (1), (3). Der er behov for at forklare årsagssammenhænge og tendenser for udviklingen af rygsmerter, for på den måde at kunne nedsætte de samfundsmæssige udgifter og bekæmpe de aktuelle individers plager og symptomer med rygsmerter. Yderlig viden omkring rygsmerter kan bidrage til at påvise sammenhængen mellem smerte, muskelaktivitet og bevægestrategier. Dette kan bidrage til at designe målrettede behandlinger og til at kvalitetssikre behandling af personer med rygsmerter, samt forebygge kronicitet eller nye tilfælde af rygsmerter. Side 12 af 79

13 2. Formål Hos kroniske LBP patienter er der set ændringer i motorisk kontrol, samt nedsat stabilitet og nedsat kraft i lænderyggen (7). Der er ikke enighed om hvilke ændringer der forekommer i muskelaktiviteten i truncus under forskellige motoriske opgaver, men flere studier har påvist, at patienter med kronisk LBP har en øget muskelaktivitet i truncusmuskulaturen under gang (8), (11), (13), (18). Projektet forsøger at bygge videre på grundforskningen omkring de motoriske ændringer i muskelaktiviteten i truncus hos personer med LBP. Dette gøres ved at vurdere om de samme ændringer sker hos en gruppe med tilbagevendende lænderygsmerter på et skråt underlag. Det undersøges om en guarding-teori gør sig gældende for personer med tilbagevendende lænderygsmerter, før, umiddelbart efter og dagen efter eksperimentel udtrætning af rygmusklerne. Ovenstående baggrundsafsnit og formål har ledt os frem til følgende problemformulering og hypoteser. 2.1 Problemformulering Hvordan er den motoriske kontrol af truncusmuskulaturen under gang på skråt underlag hos personer med tilbagevendende lænderygsmerter og raske, før, umiddelbart efter og dagen efter eksperimentel udtrætning af rygmusklerne? 2.2 Hypoteser Hypotese 1: Der er en større muskelaktivitet i truncusmuskulaturen hos gruppen med tilbagevendende rygsmerter (RLBP) før udtrætning (baseline) sammenlignet med kontrolgruppen. Hypotese 2: Akut træningsømhed (fatigue) og forsinket træningsømhed (DOMS) påvirker RLBP-gruppen til øget muskelaktivitet i truncusmuskulaturen. Hypotese 3: Der er forskel på effekten af fatigue og DOMS på muskelaktivitet i truncusmuskulaturen under ascenderende og descenderende gang i RLBP-gruppen. Side 13 af 79

14 2.3 Begrebsdefinition Kroniske rygsmerter (kronisk LBP) defineres som lænderygsmerter, der er vedvarende over 3 måneder (19). Lænderygsmerter (LBP) defineres som smerte eller stivhed under nederste ribben og over glutealfolden, med eller uden radikulære symptomer (19). Tilbagevendende lænderygsmerter/recurrent Low Back Pain (RLBP): Tilbagevendende rygsmerter er ikke klart defineret i litteraturen. I projektet defineres det som tilbagevendende episoder af rygsmerter, hvor der er minimum to årlig episode gennem to år med rygsmerter og minimum en symptomfri måned mellem hver episode. Uspecifikke lænderygsmerter (non-specifik LBP) er smerte, der ikke kan tilskrives en kendt patologi (19). Projektet ekskluderer personer med kroniske rygsmerter, personer med symptomer eller tegn på specifik sygdom, samt radikulære problemer som iskias eller diskusprolaps. Deltagerne i projektet har tilbagevendende smerter (RLBP). Anatomisk og fysiologisk redegørelse omkring truncusmuskulaturen og træningsømhed findes under teoriafsnittet. Akut træningsømhed (fatigue) defineres som den træningsømhed, der tiltræder umiddelbart efter en fysisk belastning, (20). Forsinket træningsømhed (Delayed onset muscle soreness (DOMS)) defineres som den træningsømhed, der opleves timer efter træning (21). Motorisk kontrol defineres som evnen til at regulere væsentlige mekanismer i relation til bevægelse (22). Inden for motorisk kontrol møder man den systemteoretiske model. Den beskriver bevægelse som en kompleks helhed, der opstår som en følge af interaktion mellem tre faktorer; individ, opgave og omgivelser (22). Truncusmuskulatur defineres i projektet som 3 rygmuskler og 3 bugmuskler: m. iliocostalis, m. longissimus, m. multifidi, m. rectus abdominis, m. obliquus internus og m. obliquus externus. Side 14 af 79

15 3. Teori I teoriafsnittet redegøres for teori, som findes relevant ift. at kunne arbejde med og besvare projektets problemformulering. Motorisk kontrol, anatomi, fysiologi og elektromyografi (EMG) vil blive gennemgået. En kort beskrivelse af de enkelte teorielementer vil være at finde i starten af hvert afsnit. 3.1 Motorisk kontrol I følgende afsnit omhandlende motorisk kontrol, er der givet en definition samt redegjort for den systemteoretiske model, Panjabis teori og Bergmarks teori. Modellen og teorierne danner baggrund for de overvejelser, der er gjort omkring motorisk kontrol. Motorisk kontrol kan defineres på adskillige måder, men i denne opgave tages Chumway- Cook & Woollacott s definition i brug. Den lyder som følgende: motorisk kontrol er evnen til at regulere væsentlige mekanismer i relation til bevægelse (22) s. 3). Inden for motorisk kontrol mødes den systemteoretiske model (figur 1). Den beskriver bevægelse som en kompleks helhed, der opstår som en følge af interaktion mellem tre faktorer; individ, opgave og omgivelser (22) s. 3-7). Figur 1. Sammenhængen mellem individ, opgave og omgivelser. Elementerne kan være til stede i større eller mindre udstrækning, og dette bliver illustreret ved en overlapning (23) s. 140). Ud over de tre systemer findes der en række subsystemer, som påvirker bevægelse. Inden for individet er det kognition, perception og handling, mens opgavens karakter kan bestå af mobilitet, stabilitet og manipulation. Til sidst kan omgivelserne være åbne eller lukkede. Individet skal ud fra ovenstående generere bevægelse, som møder kravene, der bliver stillet af både opgaven og omgivelserne (22). Side 15 af 79

16 3.1.1 Panjabi og Bergmark I litteraturen er der bred enighed om, at den motoriske kontrol er ændret ved LBP, men disse sammenhænge er komplekse og under indflydelse af mange faktorer. Panjabi har præsenteret en model, der foreslår at mangelfuld motorisk kontrol fører til nedsat kontrol af bevægelse, repeterede mikrotraumer og smerte (6), (24). Ved bevægelse stilles der krav til stabilitet omkring rygsøjlen. Panjabi har redegjort for det stabiliserende system af rygsøjlen (24). Systemets basale biomekaniske funktioner er (a) at bære vægt, (b) at tillade bevægelse mellem kropsdele, og (c) at beskytte rygmarven og nerverødder. Systemet består af tre subsystemer: det passive system, det aktive system og det neurale system (figur 2). Det passive system består af spinale ligamenter, knogler og led. Det aktive system består af muskler og sener. Det neurale kontrol system har til opgave at styre de to andre systemer. I det neurale system registrerer centralnervesystemet signaler fra afferente nerver, som kommer fra både det passive og aktive system (24). Figur 2 illustrerer Panjabis tre subsystemer for stabiliseringen af rygsøjlen (24). Normal funktion af det stabiliserende system er at give tilstrækkelig stabilitet til rygsøjlen for at matche de varierende stabilitetskrav, der bliver stillet ved ændringer i kropsholdning, under statiske og dynamiske belastninger og påvirkninger udefra (24). I yderstilling hindrer passive strukturer bevægelse i rygsøjlen, og bidrager dermed som en støttende funktion, men det passive system giver minimal stabilitet i neutralzonen, og er afhængig af de to øvrige systemer. I neutralzonen har det aktive system den vigtige rolle, at opretholde kontrol af den Side 16 af 79

17 intersegmentære stabilitet (25). Det neurale system sørger for, at det aktive system opnår stabilitet ved at regulere muskelspændingen. Opstår der manglende styring, kan det forårsage en dysfunktion i et eller flere af disse subsystemer (25). Mens Panjabi forholder sig til, hvordan disse tre systemer arbejder sammen, fokuserer Bergmark på sammenspillet i musklerne for at opnå stabilitet. Bergmark har delt truncusmusklerne op i to systemer, et lokalt system og et globalt system (26). De lokale muskler hæfter på ryghvirvlen, mens de globale muskler hovedsagelig hæfter på hoftekanten og bækkenet. Det globale system kan siges at sørge for kontrol ved ydre belastning, mens det lokale system reagerer på ændringer i rygsøjlens holdning, og skal give intersegmentær stabilitet. Det er vigtigt, at begge systemer er intakte for at skabe normal bevægelsesfunktion. I det tilfælde at kun nogle af musklerne gør arbejdet, kan de overtage de andre musklers rolle, hvilket kan medføre uhensigtsmæssigt bevægemønstre (26). Projektet ønsker at undersøge både lokale muskler (fx m. multifidi) og globale muskler (fx m. erector spinae). Det er primært det aktive system og styringen af dette, som undersøges i projektet. De specifikke muskler, som findes relevante at undersøge i projektet, beskrives i nedenstående anatomiafsnit. 3.2 Anatomi Herunder vil følge en anatomisk redegørelse for projektets udvalgte muskler, musklernes funktion og betydning for motorisk kontrol. De dybe rygmuskler er, sammen med anden muskulatur omkring rygsøjlen, afgørende for den oprejste stilling og rygsøjlens stabilitet (27) s. 119). De aktuelle muskler er udvalgt, da de anatomiske set er godt egnede til overfladeelektromyografiske (semg) målinger, og ydermere er af relevans for sammenligning af projektet med tidligere studier. De dybe rygmuskler danner to store søjler på hver side af processus spinosi langs hele rygsøjlen, fra os sacrum til basis cranii. Muskelgruppen kaldes m. erector spinae (ES). Musklen er kaudalt meget sammenhængende og udspringer som en helhed fra fascia thoracolumbalis, bagfladen af os sacrum, processus spinosi af de nederste lændehvirvler og fra bagerste del af crista iliaca (27) s. 116). M. longissimus og m. iliocostalis er to enkelte muskelindivider, der hører under muskelgruppen m. erector spinae. M. longissimus thoracis (LT) hæfter på processus transversi og anguli af costae M. iliocostalis lumborum (IL) hæfter på anguli af costae ES Side 17 af 79

18 har som funktion at strække ryggen, samt at sikre rygsøjlens oprejste stilling og balance. Når rygsøjlen bevæges frem eller ud til siden, vil musklen sikre positionen ved forøget tonus. I oprejst stilling arbejder musklen mod tyngdekraften ofte med langvarige, statiske kontraktioner (27) s ). Mm. multifidi (MF) er en af de transversospinale musklerne, der spænder sig fra en processus transversus til en transversus spinosi 2-3 hvirvler kranielt. MF er meget kraftig i lænderegionen. Fibrene udspringer fra størstedelen af bagfladen på sacrum og forfladen af fascia thoracolumbalis og højere oppe fra processus transversi (27) s ). De udvalgte rygmuskler samt andre muskler og strukturer i ryggen kan ses i figur 3. Figur 3. Rygmusklerne LT, IL og MF samt andre strukturer (28). Abdominalmusklerne spænder sig mellem brystkassen, bækkenet og lænden. Som et funktionelt system arbejder musklerne sammen under motoriske opgaver som gang, løb, kast osv. Der skelnes mellem skråtforløbende, længdeforløbende og ringforløbende fibre (27) s ). De skråtforløbende fibre består af to muskelkomponenter; m. obliquus externus og m. obliquus internus på hver side af kroppens midtlinie. Disse kan dreje rygsøjlen og bækkenet. M. obliquus externus abdominis (OE) er den største af musklerne. Den udspringer fra costa 5-12, forløber skråt nedad og hæfter sig på rectusskeden og linea alba medialt og crista iliaca og lig. inguinale kaudalt. Musklen lateralflekterer og roterer rygsøjlen. M. obliquus internus Side 18 af 79

19 abdominis (OI) udspringer fra nederste del af fascia thoracolumbalis, crista iliaca og lig. inguinale. Fibrene har et vifteformet forløb, og hæfter sig opad på costa 10-12, foran på rectusskeden, og nedad på crista pubica og pecten ossis pubis. Musklen sænker costaene, og lateralflekterer, roterer og ventralflekterer rygsøjlen (27) s , ). M. rectus abdominis (RA) er en bred, superficiel muskel som forløber i længderetning. Den spænder sig mellem bækkenet og brystkassen på hver side af midtlinien. Musklen udspringer fra crista pubica og forfladen af symfysen, og hæfter sig på costa 5-7. Med kranial fiksering vil symfysen løftes, og det vil føre til, at lordosen i lænden formindskes og bækkenet drejes (27) s , ). De ringforløbende fibre i bugvæggen består hovedsagelig af mm. transversi abdominis (TrA), og i mindre grad af OI og OE. TrA er en vigtig ekspirationsmuskel, og med sin trækretning og virkning på det intraabdominale tryk har den stor betydning for rygsøjlestabilitet (27) s ). Musklen undersøges ikke i projektet, da placeringen ikke er velegnet til semg. De udvalgte abdominalmuskler samt andre muskler og strukturer i abdomen kan ses i figur 4. Figur 4. Abdominalmusklerne TrA, MF, IO, EO, RA, og m. serratus anterior, m. pectoralis major samt andre strukturer (29). Side 19 af 79

20 3.2.1 Funktionel anatomi Menneskets legeme består af en række segmenter, der er stillet oven på hinanden. Segmenternes position sikres af aktive og passive strukturer, der opretholder ligevægten, såvel i stående som i mere komplekse bevægelser. I den stående stilling holdes rygsøjlen ideelt i ligevægt med mindst mulig aktivitet. Ved bevægelser udenfor ligevægtsstillingen styres bevægelsen af antagonistiske muskler. I det sagittale plan styres rygsøjlen af MF, m. psoas major, ES og RA (27) s. 119, ). De dybe rygmuskler har betydning for stabilitet i den oprejste stilling, mens muskler over andre led, som hoften, er af betydning for udførelsen af bevægelse i rygsøjlen. For eksempel ved en ventralfleksion af rygsøjlen, må hasemusklerne stabilisere bækkenet, således at de dybe rygmuskler kan styre ventralfleksionen. Under gang sikres kroppens balance ved vekselvise kontraktioner af de forskellige ryg- og abdominalmuskler, og svækkelse i de dybe rygmuskler vanskeliggør store, koordinerede bevægelser (27) s. 344). 3.3 Fysiologi Dette projekt søger, at øge viden om muskelaktivitet under en kompleks motorisk opgave. Derfor vil det være af relevans at redegøre for, hvorledes muskler aktiveres og kontraheres, samt musklens energistofskifte og muskeludtrætning. Ydermere følger en kort redegørelse af smerte og smerteteorier i forhold til hypotesen om ændret aktiveringsmønster hos RLBPgruppen Nervesystemet og aktionspotentialet Hvordan aktiveres musklerne? Nervesystemet inddeles i det perifere nervesystem (PNS) og det centrale nervesystem (CNS). PNS sender beskeder fra sansecellerne til CNS gennem afferente fibre, og CNS sender besked ud til kroppen gennem efferente nerveceller, neuroner. Det somatiske nervesystemet hører ind under CNS og består af efferente neuroner, som sender signaler ud til skeletmuskulaturen. Et motorisk neuron og de muskelfibre, som neuronet innerverer, definerer en motorisk enhed. Den spænding, der opstår i musklerne, når de aktiveres, kaldes muskeltonus. Signalaktiviteten fra CNS via neuronet og ud til musklen er bestemmende for musklens aktivitet. Jo større aktivitet i neuronet, desto større aktivitet i musklen (20) s , 105). Muskel- og nervecellen kan først modtage og sende elektriske signaler, når de bliver irriteret. En irritation betyder, at membranpotentialet i cellemembranen ændres. Ændringen kaldes et aktionspotential (AP). Membranpotentialet går fra at være negativt til positivt, Side 20 af 79

21 hvilket kaldes en depolarisering. Bagefter repolariseres membranpotentialet tilbage til det normale hvilemembranpotentiale, som er på -70 mv. Cellemembranen skal mindst depolariseres til tærskelværdien på -55 mv for at der skal opstå et aktionspotentiale. Det er denne spænding i musklen, der registreres ved semg-måling. Hvis en depolarisering er større end tærskelværdien, vil frekvensen af AP øges og ikke AP s størrelse (amplitude). Det betyder, at et kraftigere irritament resulterer i højere frekvens (20) s ) Muskelkontraktion Skeletmuskler består af mange muskelfibre, der kan variere i længde fra få mm op til ca. 45 cm. En muskelfiber består af myofibriller, som består af myofilamenter. Filamenterne i en muskelfiber består hovedsagelig af proteinerne, actin og myosin. Actin og myosin har en bestemt struktur og ligger parallelt som lange tråde. Når en muskel kontraherer, vil de mange små myosinhovederne lave nikkebevægelser og danne aktive tværbroer med actinfilamenterne. Når en nikkebevægelse er slut, afbrydes tværbroen mellem actin og myosin, og myosinhovedet finder en ny kobling. Dette kaldes en tværbrocyklus, og nikkebevægelsen i en tværbrocyklus kræver energi. Myosinhovedet har bundet energi i form af adenosindifosfat (ADP) og fosfat (P) inden det kobles til actin. Idet myosinhovedet fester sig til actin, frigøres den bundne energien, hvilket udløser en nikkebevægelse. Ved slutningen af nikkebevægelsen, kobles et nyt adenosintrifosfat (ATP) til myosinhovedet og koblingen til actinet afbrydes. ATP spaltes til ADP og P, hvilket giver myosinhovedet ny bundet energi til at udføre en ny tværbrocyklus (20) s ). Figur 5 viser denne cyklus. Figur 5. Skematisk fremstilling af en tværbrocyklus. (20) Side 21 af 79

22 3.3.3 Musklens energistofskifte og muskelømhed For at musklen skal kontrahere, kræves der energi. Når ATP spaltes giver det tre komponenter; ADP, P og energi. Der må hele tiden ske en genopbygning af ATP, for at musklerne kan blive ved med at kontrahere. Resyntesen af ATP kan gøres ved hjælp af anaerobe eller aerobe processer. Aerobe processer er langsomme processer og forudsætter tilførsel af ilt og næringsstoffer for at levere energi. Fordelen er, at de kan arbejde over mange timer uden at udtrættes og har kun lidt påvirkning på muskelfiberens indre miljø (20) s ). Anaerobe processer er spaltning af stoffer, der findes som depoter i muskelfiberen, som kreatinfosfat og glykogen. De frigører store mængder energi på kort tid, men giver hurtigt en opsamling af affaldsstoffer i muskelfibrene, hvor der bliver et surt miljø og calsium kan dermed ikke frigives. Musklerne producerer flere affaldsstoffer end de kan nå at eliminere, og man oplever, at musklerne syrer til (mælkesyre). Det defineres som den akutte muskelømhed (DOMS) (20) s. 173,197) (30) s. 297). DOMS forværres gradvist inden for de første timerne efter træning (31). Årsagen til og omstændighederne omkring DOMS er stadig usikkert i videnskaben. Der lægges mest vægt på teorien om, at det er et resultat af mikrorupturer i muskelfibrene og den efterfølgende inflammatoriske respons (31). DOMS kan opleves som lettere muskelstivhed, men kan føre til større invaliderende smerter, nedsat bevægelighed og nedsat kraft. Der foreslås desuden, at der, som et resultat af skadede muskelfibre, sker ændringer i muskelsekvenser og rekrutteringsmønstre, og som konsekvens kan der forekomme kompensatoriske mekanismer. Excentrisk muskelarbejde menes at være den træningsform, der giver mest DOMS (31) Smerte og smerteadaptationsteori I baggrundsafsnittet er der kort redegjort for guarding-teorien. Herefter følger en kort redegørelse af andre smerteadaptionsteorier. Hodges skriver, at man med smerte bevæger sig anderledes (9). Smerte er et komplekst tema, og der ses store individuelle forskelle i, hvordan smerte opleves. Der findes flere teorier omhandlende smerte. En teori er vicious cycle theory, som har en hypotese om, at muskelaktiviteten øges ved smerte, uanset opgave, for at beskytte kroppen. Det formodes at være et resultat af smerte eller frygt for bevægelse. Over tid vil dette give stress på led og omkringliggende strukturer i lænden, nedsat bevægelighed og påvirkning af nociceptorerne, som igen forstærker smerten (9). Side 22 af 79

23 En anden teori er pain adaption theory (32), som foreslår, at aktiviteten i musklerne, som er smertefulde, reduceres, mens den hos antagonistmusklerne øges. Det medfører reduceret kraft i den smertefulde bevægelse. Teorien gør kun forudsigelser om frivillige bevægelser og ignorerer ændringer i andre automatiske funktioner som fx postural kontrol (9). 3.4 Elektromyografi I projektet benyttes EMG målinger. Afsnittet vil indeholde en beskrivelse af anvendelse af EMG, elektrodetyper, faktorer som kan påvirke EMG signaler, elektrodeplacering samt generering af EMG signaler Anvendelse og elektrodetyper Definition: "Elektromyografi (EMG) er en eksperimentel teknik, som beskæftiger sig med udvikling, registrering og analysering af myoelektriske signaler. Myoelektriske signaler dannes ved fysiologiske ændringer i muskelfibermembranens tilstand."(33). EMG deles op i den klassiske neurologiske EMG og den kinesiologiske EMG. I den klassiske EMG analyseres musklens respons på en ekstern elektrisk stimulering, mens der i den kinesiologiske EMG analyseres på neuromuskulær aktivitet i muskler under funktionelle bevægelser. Fordelene ved kinesiologisk EMG er, at man får et direkte kig ind i musklerne og det giver mulighed for at gøre musklernes ydeevne målbare og dermed sammenlignelige (33) s. 4). Inden for den kinesiologiske EMG findes to elektrodetyper, indwelling EMG (I- EMG) og surface EMG (semg). I-EMG er en invasiv metode, hvor elektroderne indføres i musklerne med nåle. Denne type benyttes ofte ved måling af dybereliggende muskler og kan være forbundet med en del ubehag ved bevægelse. SEMG er en non-invasiv metode, hvor elektroderne påføres uden på huden over den muskel, som undersøges. Omvendt I-EMG benyttes semg ved måling af overfladiske muskler og er ikke forbundet med ubehag. semg er dermed en hyppig brugt metode i forskning, bl.a. inden for fysioterapi (34) Faktorer som kan påvirke elektromyografiske signaler Når semg anvendes, er der flere faktorer, man skal være opmærksom på. Disse faktorer kan påvirke signalerne og derved give fejl i resultaterne. Faktorerne kan overordnet inddeles i; vævets karakteristika (fedtvæv forstyrrer signalet), fysiologisk cross talk (når elektroder opfanger signaler fra andre nærliggende muskler), ændringer af elektrodens placering under måling, ekstern støj (støj fra andre elektriske apparater) og kvalitet af elektroder og Side 23 af 79

24 forstærkere. Der kan tages højde for de fleste faktorer ved at være påpasselig med påsætning af elektroder samt ekskludere unødvendig ekstern støj i de lokaler, som anvendes til studiet (33) s. 11), (35) Elektrodeplacering For at sikre signalkvaliteten barberes og afsprittes elektrodeområdet, så hår og døde hudceller fjernes for at elektroderne hæfter bedre til huden (33) s. 14). Dette projekt vil ift. placering af elektroder på rygmusklerne følge SENIAM (Surface ElectroMyoGraphy for the Non-Invasive Assessment of Muscles) anbefalinger (36) og ift. abdominalmusklerne følges anbefalingerne fra Anders et al 2006 (37) (se bilag 7) Generering af elektromyografiske signaler Baggrunden for generering af semg signaler er ændringer af de elektriske signaler over muskelfibrenes membraner. Ændringer i det elektriske signal opstår pga. et ændret aktionspotentiale over muskelfiberens membran (jf. fysiologi afsnit) (38) s ). semg registreres ved at anvende bipolare elektroder, dvs. to måleelektroder, der er placeret på huden over musklen. De opfanger de elektriske signaler og spændingsforskellen mellem elektroderne kommer til udtryk, som signalets amplitude (signalstyrke/niveau). Det betyder, at semg-signalets amplitude er direkte relateret til aktiveringen af musklen. Jo større elektrisk signal, desto større signalamplitude og større aktivering af musklen (33) s. 8-10). De bipolare elektroder vil dække flere aktive motoriske enheder, derfor vil semg-signalet være summation af aktionspotentialerne fra alle de aktive motoriske enheder under elektroderne (38) s. 141). 4. Metode og materiale I følgende afsnit redegøres for projektets metode og materiale. Metode anvendes til at beskrive fremgangsmåden (39) s. 54), mens materiale beskriver deltagere og processen med at erhverve disse (39) s. 59). For at skabe et overblik inddeles metodeafsnittet i underafsnit; projektets design og forløb, videnskabsteoretiske overvejelser, materiale (rekruttering af forsøgsdeltagere og inklusion/eksklusionskriterier), dataindsamling, databearbejdning, etiske overvejelser samt en beskrivelse af litteratursøgning. Side 24 af 79

25 4.1 Projektets design og forløb Projektet er en case-kontrol undersøgelse (40), hvor en gruppe med RLBP sammenlignes med en kontrolgruppe uden rygsmerter. Dette udføres med det formål at undersøge eventuelle ændringer og forskelle i muskelaktiviteten i udvalgt truncusmuskulatur under en motorisk opgave. Processen for projektet starter med en forberedelsesproces, hvor praktiske ting i forbindelse med dataindsamlingen foregår. Herefter følger selve dataindsamlingen og dernæst en analysedel, hvor data bearbejdes. Samtidig arbejdes der løbende på det skriftlige produkt. Projektets overordnet forløb illustreres i figur 6. Figur 6. Projektets forløb. 4.2 Videnskabsteori Naturvidenskabelige forskningsmetoder Inden for videnskab er det ikke muligt at være objektiv. Der forsøges at eliminere subjektiviteten og gøre krav på objektiviteten, og én af metoderne er gennem empiri (41). Begrebet empiri betyder erfaring. Empiri er det vi gør til genstand for vores undersøgelser, og i vores tilfælde er det data, som indsamles gennem forsøget (23) s.44-45). Positivismen danner grundlaget for naturvidenskabelig forskningsmetode. Det konstaterbare, det som faktisk forekommer og er sikkert og målbart, skal være udgangspunktet for videnskabelig virksomhed (23) s. 39). Det menes, at der kun findes én videnskabelig erkendelse, og det er naturvidenskabelig erkendelse. I det naturvidenskabelige arbejde findes der vigtige nøgleord i stræben efter objektivitet. Målbarhed betyder, at man skal måle det, der Side 25 af 79

26 kan måles. Begrebet analyse betyder nøje bestemmelse af et objekt, og syntesen skaber sammenhæng. Til slut skal resultaterne kunne reproduceres, verificerbarhed (42) Kvantitativ metode Den kvantitative metode udspringer fra positivismen. Den naturvidenskabelige forsker søger at generalisere ved brug af kvantitative data. Data fra sådanne undersøgelser er numeriske (43). På trods af de store filosofiske forskelle er det væsentlig, at forskellige metoder med fordel kan supplere hinanden, ved undersøgelse af et fænomen, metodetriangulering. Fokus vil være på kvantitativ metode i projektet. Kvantitativ metode anvendes, når forskningsfeltet kan gøres målbart. Formålet med sådan forskning er at frembringe en præcis talmæssig beskrivelse af et fænomen, samt at belyse statistisk sammenhæng mellem fænomener (23) s ). Oplysningerne kan kvantificeres, og undersøgelsesfelt bliver betragtet objektivt. Der forekommer ofte en envejskommunikation, hvor undersøgelsen foregår på forskerens betingelser (44). Fordele ved anvendelse af kvantitativ metode er, at der kan af- eller bekræfte hypoteser samt det er muligt at generalisere resultaterne. Ulemper ved kvantitativ metode i modsætning til kvalitativ er, at den er mindre dybdegående, og det er svært at nuancere svar (45) Validitet og reliabilitet Det er vigtig at sikre en høj grad af gyldighed, og dermed validitet. Den interne validitet fortæller, i hvilken grad analyserne er troværdige, giver mening og kan ses i problemformuleringen. Overfladevaliditeten fortæller, om målemetoderne måler det, som de siges at måle. Ekstern validitet finder sted, når man kan sammenligne og generalisere resultaterne (23) s ). Undersøgelsens resultater skal være pålidelige og reproducerbare. Det kaldes reliabilitet og angiver, i hvilken grad det er muligt at få samme resultat ved flere målinger. Der findes flere former for reliabilitet. Herunder instrumentets reliabilitet, hvor instrumentet skal måle ensartet og præcist under varierende forhold. Intra-tester reliabiliteten anvendes for at få samme resultat, når èn person gentagne gange foretager målingen. Reliabiliteten er afhængig af, at der findes noget, der angiver, hvad man skal reproducere. Måleresultaternes objektivitet er derfor betinget af standardisering. En standardisering kan ske ved, at man beskriver en række forhold, som vedrører testen (jf. afsnit om forsøgsprocedure) (23) s ). Side 26 af 79

27 4.3 Materiale Rekruttering af forsøgsdeltagere Til dataindsamlingen bliver der rekrutteret forsøgsdeltagere gennem University College Nordjyllands (UCN) mail system. Der blev sendt mail ud til studerende og ansatte ved UCN på Selma Lagerløfs Vej. Forsøgsdeltagerne melder sig frivilligt på baggrund af den udsendte rekrutteringsmail (se bilag 1). Der var et ønske om at undersøge 20 forsøgsdeltagere ligeligt fordelt i kontrolgruppen og gruppen med RLBP, men pga. tilgængelighed af udstyr samt en tidsfaktor, var målet 10 forsøgsdeltagere ligeligt fordelt i de to grupper. 15 personer henvendte sig på baggrund af rekrutteringsmailen, heraf blev tre personer ekskluderet pga. eksklusionskriterier og en udeblev (figur 7). Figur 7. Rekrutteringsforløb. Forsøgsdeltagerne får inden første forsøgsdag tilsendt et informationsbrev med uddybende information omkring forsøget samt deres rettigheder (se bilag 2). På første forsøgsdag underskriver forsøgsdeltagerne en samtykkeerklæring (se bilag 3) og udfylder Oswestry spørgeskema (46) (se bilag 4) samt et spørgeskema, som er udarbejdet til projektet, omhandlende baggrundsdata og kort anamnese ift. inklusion- og eksklusionskriterier (23) s. 164) (se bilag 5) Inklusion- og eksklusionskriterier For at sikre homogenitet i de to forsøgsgrupper opstilles en række inklusions- og eksklusionskriterier. Samtidig er kriterierne med til at udelukke personer med helbredsmæssige problemstillinger, som kan påvirke data. Der inkluderes 5 forsøgsdeltagere til kontrolgruppen (3 kvinder og 2 mænd). Figur 8 viser inklusions- og eksklusionskriterierne for kontrolgruppen. Side 27 af 79

28 Figur 8. Inklusions- og eksklusionskriterier for kontrolgruppen. Der inkluderes 5 personer (2 kvinder og 3 mænd) med RLBP. Figur 9 viser inklusions- og eksklusionskriterierne for RLBP-gruppen. Figur 9. Inklusions- og eksklusionskriterier for gruppen med RLBP. Et aldersinterval på år blev opsat. Ved at sætte en nedre aldersgrænse på 18 år sikres, at alle forsøgsdeltagere er myndige. En øvre aldersgrænse på 50 år sættes, pga. at Side 28 af 79

29 ledningshastighed og amplitude kan aftage med stigende alder (47). Et BMI over 25 sættes som et eksklusionskriterie, da EMG elektroder kan forstyrres af fedtvæv (jf. EMG afsnit i teori). Graviditet er et eksklusionskriterie i begge grupper, pga. anledning til en type rygsmerter, som projektet ikke er interesseret i at undersøge, samtidig sættes nogle praktiske forhindringer, som herved undgås. For at indgå i gruppen med RLBP skal forsøgsdeltageren have tilbagevendende episoder af rygsmerter, hvor der er mindst to årlige episoder gennem to år med rygsmerter og mindst en symptomfri måned mellem hver episode. Kriteriet sættes for at udelukke personer med kronisk LBP. Forsøgsdeltagere i gruppen med RLBP må ikke have andre diagnoser, som kan være en direkte eller indirekte årsag til de tilbagevendende rygsmerter. Samtidig er generaliserede smerter et eksklusionskriterie for begge grupper, da disse kan have betydning for smertebillede og smerteopfattelse. Misbrug er desuden et eksklusionskriterie for begge grupper. 4.4 Dataindsamling Dataindsamlingen foregår i Bevægelaboratoriet på UCN, Selma Lagerløfs vej. Den foregår over to uger, hvor forsøgsdeltagerne bliver testet over to dage. Hver deltager tildeles på første dag et deltagernummer, hvilket efterfølgende fremtræder på papir og i dokumenter på computeren Pilotforsøg Inden den egentlige dataindsamling udføres pilotforsøg på bachelorgruppens medlemmer, samt medstuderende fra andre bachelorgrupper. Formålet med at gennemføre pilotforsøg er at arbejde med opstilling og brug af udstyr, og dermed finde frem til den mest optimale forsøgsprocedure. Herigennem opnås erfaring i betjening af udstyr og ved at have godt kendskab og erfaring med udstyr og procedure nedsættes risikoen for bias/procedurefejl, som kan have indflydelse på resultaterne (48) s. 236). Pilotforsøgene foregår over flere gange og fokuserer på enkelte dele i proceduren (rampe opstilling, kameraudstyr, udstyr til måling af semg, placering af elektroder, MVIC). Pilotforsøgene leder frem til metoden og forsøgsproceduren, som giver de mest valide resultater Forsøgsprocedure Ud fra pilotforsøgene udarbejdedes en skriftlig forsøgsprocedure, som i detaljer beskriver fremgangsmåden for dataindsamlingen (se bilag 6). Denne udarbejdes for at standardisere fremgangsmåden og sikre effektivitet og reliabilitet (jf. afsnit om reliabilitet) under Side 29 af 79

30 målingerne. Forsøgsproceduren skal standardisere visuelle og verbale instruktioner til forsøgsdeltagere og dermed sikre at samme procedure anvendes til alle forsøgsdeltagere. Samtidig giver det mulighed for at anslå et cirka tidsforbrug og finde en arbejdsfordeling, som sikrer effektivitet. Figur 10 giver en kort oversigt over forsøgsproceduren. Figur 10. Kort oversigt over forsøgsprocedure (bilag 6) Anvendt udstyr Der er i forbindelse med projektet anvendt udstyr, som er listet op i figur 11: Figur 11. Anvendt udstyr Anvendte målemetoder Til dataindsamlingen er der valgt semg som målemetode. I tillæg er der benyttet andre målemetoder, som bidrager med nødvendig data og viden omkring de to grupper. De praktiske detaljer omkring EMG, som målemetode samt andre benyttede målemetoder vil kort blive gennemgået. Side 30 af 79