Samarbejdsplan Kredsrådet 2016



Relaterede dokumenter
SAMARBEJDSPLAN FOR KREDSRÅDET I ØSTJYLLANDS POLITIKREDS 2017

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Vestegns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordsjællands Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Nordjyllands Politi

Samarbejdsplan Politi og kommuner i Nordsjælland

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Fyns Politi

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestsjællands Politi

SAMARBEJDSPLAN 2013 MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Østjyllands Politi

Tilstede: Erdogan Øzhayat, Gitte Løvgren, Jens Højlund, Søren Højsgaard, Keld Rasmussen, og John Jensen.

Samarbejdsplan for Københavns Politikreds 2010

Den fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.

Referat fra 3. Kredsrådsmøde den 24. september 2007 i Bornholms Regionskommune i Rønne

SAMARBEJDSPLAN Sammen kan vi mere

Direktionens strategiplan

Samarbejdsplan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Sydøstjyllands Politi

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Samarbejdsplanen for kredsrådet

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Midt- og Vestjyllands Politi

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Københavns Politi

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

Standard for tværfagligt samarbejde ved tidlig indgriben for børn og unge og opfølgning på underretninger

Sammenhængende børnepolitik

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Referat fra mødet i Kredsrådet torsdag den 22. november 2012 kl i Politidirektørens Parolesal på Politigården.

Tid Tirsdag den 28. april 2009 kl Sted Rådhuset Nordfyns Kommune, Østergade 23, 5400 Bogense

Bornholms Politis samarbejdsplan 2010 til brug for Kredsrådet

Kommissorium. Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet

SSP organisation, opgaver og tilførsel af ressourcer

Rammeaftale 2016 for det sociale område

Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder

Samarbejdsplan for Nordjyllands Politi Indledning

Vejledning til ledelsestilsyn

Talentstrategi

Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016

Samarbejdsplan for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Strategi for Natur- og Kulturhistorisk formidling i Jammerbugt Kommune Indhold

Tema om forebyggelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes. Dok.nr. 14/ / RI

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

Statusrapport Kontrolgruppen. Vi er optaget af, at ydelser udbetales på korrekt grundlag.

Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik

Rammer til udvikling hjælp til forandring

Handicappolitik Silkeborg Kommune

Forslag til model for organisering af turismefremmeindsatsen i Hjørring Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Implementeringsstrategi vedr. førtidspension- og fleksjobreform

Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)

Indstilling. Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Til Århus Byråd via Magistraten. Sundhed og Omsorg

SAMARBEJDSPLAN - POLITIET I LOKALSAMFUNDET 2009

SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS SAM ARBEJDS PLAN

GOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT

Plan for samarbejdet mellem Østjyllands Politi, kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.fl.

2. reviderede udgave af sundhedspolitik for Gribskov Kommune

Samarbejdsplan for Fyns Politi og kommunerne på Fyn 2014

Handicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016

Medborgerskabspolitik

Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik

RIGSPOLITIET. Mål- og resultatplan for Syd- og Sønderjyllands Politi

18 Tilskud til frivilligt socialt arbejde. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

MED-aftale. Midtjysk Brand og Redning

Notat. Aarhus Kommune. Unge kriminelle i udsatte boligområder HotSpotcentrets. Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 16.

Referat. Kredsrådets møde den 9. december 2015

kultur og fritid folkeoplysningspolitik

Business Region Aarhus

Plan for samarbejdet mellem Østjyllands Politi, kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.fl.

De regionale koordinationsgruppers formål og opgave

Dialogbaseret aftale mellem. Sundhedsplejen v/karen Stenstrup og Børn & Unge, Familie & Rådgivning v/mette Andreassen

FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER

23. Strategi for Ungekontakten

Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET

KREDSRÅDET SAMARBEJDSPLAN. Frederikshavn Kommune. Læsø Kommune. Hjørring Kommune. Brønderslev Kommune. Jammerbugt Kommune. Vesthimmerlands Kommune

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

For Familiecentret 2013

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Indsatsen for børn i familie med et menneske med en sindslidelse. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Rusmiddelpolitik for Køge kommunale skolevæsen. Endelig version

Beskæftigelsespolitik

POLITIETS VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2016

Generel handlingsplan for 2012 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Puljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Idrætspolitik. for Esbjerg Kommune

Retningslinier for Forum for Specialpædagogik

Kvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport

Fællesregional Informationssikkerhedspolitik

Generel handlingsplan for 2011 Lokalrådet i Silkeborg kommune

Børne- og Undervisningsudvalget BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt

Formål med fritidstilbud

Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg

Tryg By projektet Dokumentation for fokusområder, handlinger og effekt

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse

Transkript:

Samarbejdsplan Kredsrådet 2016 1

Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Organisering og ansvar - kredsråd.... 4 3. Organisering og ansvar - lokalråd.... 4 4. Organisering og ansvar - øvrige råd/nævn.... 5 4.1. Ungesamråd i Østjyllands Politikreds... 5 4.2. Bevilingsnævn og samarbejdet med restaurationsmiljøet... 5 4.3. Beredskabskommissionen... 5 4.4. Beredskabsstaben... 5 5. Det kriminalitetsforebyggende arbejde.... 6 5.1. Forebyggelse af radikalisering - (antiradikaliseringsindsatsen)... 6 5.2. Bandeexit-programmet... 6 5.3. Konfliktråd... 6 5.4. Offerrådgivningen... 6 5.5. SSP Østjylland... 7 5.6. PSP... 7 5.7. Social Pejling... 7 5.8. SUB (Særligt udsatte boligområder)... 8 6. Samarbejdet med øvrige myndigheder.... 8 7. Særlige nationale og lokale indsatsområder... 9 7.1. Tryghed i eget hjem bekæmpelse af indbrud (nationalt mål)... 9 7.2. Bekæmpelse og forebyggelse af rocker- og bandekriminalitet (nationalt mål)... 9 7.3. Trygheden i de særligt udsatte boligområder (nationalt mål)... 9 7.4. HotSpot (lokalt mål)... 10 2

1. Forord Denne samarbejdsplan er grundlaget for det kriminalitetsforebyggende og kriminalitetsbekæmpende samarbejde mellem politiet og kommunerne samt andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i Østjyllands Politikreds. Samarbejdsplanen offentliggøres af politidirektøren, på politikredsens hjemmeside, efter forudgående drøftelse i kredsrådet. Denne samarbejdsplan er delt op i to dele. Del I beskriver organiseringen af samarbejdet mellem kommunerne og Østjyllands Politi, samspillet mellem kredsråd og lokalråd samt øvrige råd, det øvrige myndighedssamarbejde og det kriminalitetsforebyggende arbejde. Del II beskriver de særlige nationale og lokale fokusområder, der er gældende for indeværende år og som myndighedssamarbejdet centrerer sig om. Med udgangspunkt i samarbejdsplanen vil Østjyllands Politi og kommunerne skabe grundlaget for en helhedsorienteret, tværsektionel og sammenhængende indsats med henblik på forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet. Aarhus, den 20. april 2016 Helle Kyndesen Politidirektør Jacob Bundsgaard Borgmester i Aarhus Claus Omann Jensen Borgmester i Randers Nils Borring Borgmester i Favrskov Kommune Jan Petersen Borgmester i Norddjurs Kommune Claus Wistoft Borgmester i Syddjurs Kommune Uffe Jensen Borgmester i Odder Kommune Marcel Meijer Borgmester i Samsø Kommune 3

Del I 2. Organisering og ansvar - kredsråd. Kredsrådet har hjemmel i retsplejelovens 113 og er det grundlæggende forum for det overordnede samarbejde mellem politiet og kommunerne i Østjyllands Politikreds. Kredsrådet fungerer som et strategisk forum, hvor de langsigtede mål for samarbejdet bliver fastlagt, og hvor de nødvendige overordnede aktiviteter, metoder og ressourcer bliver prioriteret og koordineret. Kredsrådet består af politidirektøren, som er formand, samt borgmestrene i de syv kommuner i politikredsen, hvoraf én vælges som næstformand. Kredsrådets opgave er at drøfte væsentlige spørgsmål vedrørende politiets drift og borgerbetjening, herunder spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen og politiets samarbejde med lokalsamfundet. Det er navnlig vigtigt at drøfte områder, hvor der er behov for at sikre den bedst mulige sammenhæng i politiets og kommunernes opgavevaretagelse i forbindelse det kriminalitetsforebyggende og kriminalitetsbekæmpende arbejde. 3. Organisering og ansvar - lokalråd. I Østjyllands Politikreds er der etableret ét lokalråd i Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs, Odder og Samsø Kommune, mens der i Aarhus er etableret to, for henholdsvis SSP-indsatsen og Aarhus Vest. Lokalrådene udgør basis for det lokale samarbejde i de enkelte kommuner. Lokalrådene fungerer som lokale fora, hvor parterne aktivt samarbejder om at udarbejde og gennemføre fælles handleplaner og fokuserede generelle og konkrete kriminalitetsforebyggende indsatser, i forhold til kredsrådets langsigtede mål. Lokalrådenes hovedarbejdsområde er at sikre, at de overordnede rammer og mål for den konkrete kriminalpræventive og kriminalitetsbekæmpende indsats drøftes og udmøntes lokalt i forhold til de lokale kriminalitetsproblemer og behov. Lokalrådene skal endvidere opmærksomt følge udviklingen og udviklingstendenserne lokalt og agere i forhold hertil. Herunder skal lokalrådene drøfte spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen, SSP- og PSP-samarbejdet samt politiets øvrige samarbejde i lokalområdet. Alle lokalråd mødes 4 gange årligt efter mødeindkaldelse og dagsorden. Hvert lokalråd udarbejder en årlig handlingsplan, der giver en beskrivelse af lokalrådets arbejdsområde i det kommende år. Handlingsplanen udmønter kredsrådets overordnede beslutninger og lokalrådets egne fokusområder til lokale indsatser. 4

4. Organisering og ansvar - øvrige råd/nævn. 4.1. Ungesamråd i Østjyllands Politikreds I Østjyllands Politikreds er der etableret et Ungesamråd, som dækker samtlige syv kommuner. Rådet består af faste medlemmer fra anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen, Regionen og politiet samt repræsentanter for Socialforvaltningen i den kommune, hvor den konkrete unge har bopæl. Målgruppen for Ungesamrådet er personer mellem 15 og 18 år, som efter anklagemyndighedens vurdering forventes idømt ubetinget frihedsstraf eller ungdomssanktion, når sagen afgøres i retten. Den kriminalpræventive sektion visiterer sager til behandling i Ungesamrådet og forestår mødeindkaldelser, sammenfatning af rådets drøftelser og indstilling i form af udtalelser til retten. 4.2. Bevillingsnævn og samarbejdet med restaurationsmiljøet De syv kommuner i politikredsen har alle i 2016 enten nye eller nyligt reviderede restaurationsplaner. Der er nedsat bevillingsnævn i samtlige kommuner, der afgør de ansøgninger/sager, der kommer på restaurationsområdet. I Randers, Aarhus, Odder, Favrskov og Norddjurs Kommune er der udvalgt og nedsat deciderede bevillingsnævn, mens det i de øvrige to kommuner er økonomiudvalget, som varetager opgaven. Østjyllands Politi deltager med politidirektørens stedfortræder som aktivt medlem af bevillingsnævnet og yder faglig ekspertise ved møderne ved en repræsentant fra bevillings- og tilladelsesafdeling. I Aarhus og Randers er der desuden etableret et restauratørnetværk, hvor der samarbejdes på tværs af kommunen, restauratørerne og politiet. Samarbejdet foregår efter retningslinjerne i Trygt Natteliv og Ansvarlig Udskænknings modellerne. I løbet af 2016 vil der ligeledes blive etableret et lignede netværk i Odder Kommune. 4.3. Beredskabskommissionen Af Beredskabslovens 10, stk. 2 følger, at der skal nedsættes en Beredskabskommission, der udgør den øverste ledelse af det kommunale redningsberedskab. I Østjylland er der fra 2016 etableret 2 beredskabskommissioner. Østjyllands Brandvæsen, der dækker Aarhus, Odder, Samsø og Skanderborg Kommune samt Beredskab og Sikkerhed, der dækker Norddjurs, Syddjurs, Favrskov og Randers Kommune. Politidirektøren i Østjyllands Politi og borgmestrene for de stedlige kommuner er, foruden en række andre interessenter, medlemmer af beredskabskommissionen. 4.4. Beredskabsstaben Der er nedsat en Beredskabsstab i Østjyllands Politikreds, som består af repræsentanter for Østjyllands Politi samt andre relevante myndigheder. Beredskabsstabens arbejde er fastlagt i en rammeplan, som skal sikre en effektiv, koordineret indsats i tilfælde af såvel varslede som uvarslede hændelser, herunder ulykker og katastrofer, ekstreme vejrsituationer, terrorhændelser, og andre omfattende hændelser og begivenheder, hvor der er behov for en tværgående koordination. Beredskabs- 5

staben etableres med henblik på, med kort varsel, at varetage den lokale og regionale koordinering og samvirke, herunder håndteringen af et sammenhængende øget beredskab for de relevante beredskabsmyndigheder- og komponenter. 5. Det kriminalitetsforebyggende arbejde. 5.1. Forebyggelse af radikalisering - (antiradikaliseringsindsatsen) I samarbejde med Aarhus Kommune har Østjyllands Politi udviklet et program, som har til hensigt at forebygge politisk og religiøs radikalisering. Programmet tager udgangspunkt i anerkendte kriminalpræventive strategier og et tæt tværsektorielt samarbejde. Målgruppen er både unge under 18 år og voksne. Politiets medarbejdere i Info-huset dækker alle kommuner i kredsen, og via lokalrådene er der fokus på dette område i alle politikredsens kommuner. Programmet skal ses som et supplement til politiets og PET s indsats på dette område. 5.2. Bandeexit-programmet I samarbejde med de syv kommuner i Østjyllands Politikreds blev der i 2012 etableret et program, som har til hensigt at hjælpe personer til at forlade bandekriminalitet. Målgruppen er motiverede personer fra bandemiljøet, som ikke er i stand til at forlade dette uden støtte. Der er blevet nedsat en Exit-enhed, som er forankret hos Østjyllands Politi i den kriminalpræventive sektion. Enheden samarbejder med Kriminalforsorgen og et netværk af medarbejdere, som er udpeget af kommunerne. Via Rigspolitiet er der til stadighed et antal personer i visitation til programmet og antallet af samarbejdsaftaler (personer i exit-programmet) er konstant stigende. På nuværende tidspunkt samarbejder Østjyllands Politi desuden med Aarhus Kommune om udvikling af projektet På Rette Kurs, som er et program målrettet de mest belastede bandemedlemmer. 5.3. Konfliktråd I konfliktråd mødes forurettede og gerningsmand i det omfang, det er muligt. Konfliktrådet giver gerningsmanden mulighed for at se og forholde sig til de menneskelige følger af den kriminelle handling og påtage sig ansvaret for handlingen, mens den forurettede i sagen får mulighed for at bearbejde den angst og vrede, som den kriminelle handling kan have medført. Konfliktråd kan således have såvel en kriminalitetsforebyggende som en tryghedsskabende effekt. Koordinatoren visiterer straffesager og undersøgelser af relevant karakter til de mæglere, som er ansat af Østjyllands Politi. Såfremt parterne ønsker at mødes, og mægler eller koordinator vurderer, at parterne er motiverede for at indgå i en konstruktiv dialog, etableres et konfliktråd. Ved mødet kan der indgås en aftale, som vil fremgå af sagens akter, når den afgøres ved retten. 5.4. Offerrådgivningen Offerrådgivningen i Østjylland består af et korps af frivillige med en bestyrelse. Der er altid rådgivere på vagt til at give telefonisk rådgivning og støtte døgnet rundt. I 2014 blev der via projektmidler fra Offerfonden mulighed for at iværksætte personlig rådgivning ved henvendelse i Fredensgade 6

25 i Aarhus på mandage, onsdage og torsdage mellem kl. 16.00 og 20.00. Driften forestås af bestyrelsen, som især fokuserer på rekruttering af nye rådgivere, kompetenceudvikling og udbredelse af kendskabet til Offerrådgivningen. Selve driften understøttes af politiet med hjemmel i Lov om Offerrådgivning fra 1998. Bestyrelsen træffer selv beslutninger om udvikling og drift efter samråd med politiet. 5.5. SSP Østjylland SSP Østjylland blev etableret efter beslutning i kredsrådet efter politireformen og er forankret under lokalrådene. Formålet er at skabe et kredsdækkende netværk på tværs af fagområder i kommuner og politi med et kriminalpræventivt sigte. Organisationen understøtter kompetenceudvikling blandt medarbejdere, som beskæftiger sig med dette område samt implementering af metoder, der har en dokumenteret effekt. Aktiviteterne finansieres via midler fra kommunerne og politiet. 5.6. PSP I Østjyllands Politikreds er der etableret PSP-samarbejder i samtlige syv kommuner, hvor politi, sociale myndigheder, Kriminalforsorgen og Psykiatrien arbejder sammen om den forebyggende indsats mod socialt/psykisk udsatte personer. PSP-samarbejdet er således et led i den forebyggende indsats over for særligt udsatte personer, så disse personer hjælpes på den rigtige måde, og så det forebygges, at de pågældende personer udvikler eller fortsætter en kriminel adfærd. Lovgivningen giver politiet, de sociale myndigheder og social- og behandlingspsykiatrien mulighed for udveksling af oplysninger på individplan. PSP-arbejdet er forankret i lokalpolitiet, hvor lokalpolitiledere fra Østjyllands Politi varetager den overordnede og tværgående koordinering af arbejdet. På hver lokalpolitistation er der udpeget en tovholder, der sammen med kommunerne står for afviklingen af møderne i PSP-udvalgene. Region Midt indgår i samtlige PSP-udvalg dog er Region Syddanmark repræsenteret i PSP-udvalget i Odder Kommune. Der er ligeledes tilknyttet en repræsentant for Kriminalforsorgen til PSPsamarbejdet. 5.7. Social Pejling Social Pejling-indsatsen er et eksempel på en vidensbaseret metode, som er blevet implementeret i hele politikredsen med forankring i SSP Østjylland. Metoden er baseret på Ringstedforsøget og forebygger risikoadfærd blandt børn og unge. En spørgeskemaundersøgelse viser, at børn i 5. eller 6. klasse har store sociale overdrivelser og flertalsmisforståelser. Ved gennemførelse af et klasseforløb opnås en målbar forebyggende effekt. Metoden var i 2011 udbredt til samtlige syv kommuner i Østjyllands Politikreds, således at cirka 250 klasser og omkring 5000 børn deltager i dette forløb hvert år. 7

5.8. SUB (Særligt udsatte boligområder) I Østjyllands Politikreds er der for 2016 udpeget to SUB-områder, hvor der, ud over lokalrådet, foregår en lang række samarbejder i dagligdagen. SUB-områderne er placeret i Aarhus Kommune. Ud over kommunen samarbejder politiet med boligforeninger, klubber, herunder sportsklubber, foreninger, skoler, virksomheder m.v. Man har desuden et beredskab i området, der kan aktiveres af lederen af lokalpoliti Aarhus Vest eller den kommunale klubleder. Dette beredskab kan aktiveres ved en bekymrende uro i området, og betyder at op mod 60-80 personer fra institutioner, klubber, forældrenetværk og lignende, inden for kort tid "går på gaden", for at tage hånd om børn og unge, der bevæger sig rundt i eller i periferien af et uroområde. Beredskabets opgave er at medvirke til at skabe ro og tage hånd om børn og unge, ved at kontakte forældrene eller følge dem hjem. 6. Samarbejdet med øvrige myndigheder. Østjyllands Politis samarbejdsrelationer til andre myndigheder, organisationer, virksomheder m.v. er kendetegnet ved, at de samme interessenter ofte indgår i flere forskellige samarbejdsfora. Foruden de ovenfor nævnte samarbejdspartnere kan blandt andet nævnes følgende: SKAT, pengeinstitutter og postvæsen Regionerne, hospitaler og psykiatrien Behandlings- og forsorgshjem Embedslægeinstitutionen og læger Center for børn udsat for seksuelle overgreb og Center for voldtægtsofre Beredskabsstyrelsen, Forsvaret og Hjemmeværnet Havnevæsenet Særlige risiko-virksomheder Stadions og sportsklubber Vejteknisk samarbejde med kommuner og vejcentre Diverse kollektive trafikselskaber og hyrevognsselskaber Andet miljøsamarbejde med virksomheder og offentlige myndigheder Falck Fødevarestyrelsen, Fødevareregionen og Arbejdstilsynet Dyrlæger Skoler og uddannelsesinstitutioner samt klubledere og forældregrupper Beboerrådsformænd Repræsentanter for de religiøse samfund Landsforeningen for bøsser og lesbiske, Aarhus afdelingen Kriminalforsorgen, Arresthusene og retterne i Aarhus og Randers Advokater Tolke Pressen 8

Del II 7. Særlige nationale og lokale indsatsområder I Østjyllands Politis mål- og resultatplan for 2016 er der fastsat følgende landsdækkende strategiske mål, som er rettet mod bekæmpelse og forebyggelse af kriminaliteten på en række helt centrale områder samt mod at øge borgernes tryghed: Tryghed i eget hjem bekæmpelse af indbrud Bekæmpelse og forebyggelse af rocker- og bandekriminalitet Trygheden i de særligt udsatte boligområder Styring af sager vedrørende økonomisk kriminalitet Kvalitet i straffesagsbehandlingen Anklagemyndighedens produktivitet 7.1. Tryghed i eget hjem bekæmpelse af indbrud (nationalt mål) Politiet prioriterer særligt at bekæmpe og forebygge den kriminalitet, der rammer borgerne i deres hverdag, og som de oplever som utryghedsskabende, herunder særligt indbrud i privat beboelse. Selvom færre borgere udsættes for indbrud i privat beboelse, er denne kriminalitetsform, der er til stor gene og bekymring for borgerne, fortsat et landsdækkende problem. Derfor vil politiet i 2016 styrke indsatsen mod indbrud i privat beboelse. 7.2. Bekæmpelse og forebyggelse af rocker- og bandekriminalitet (nationalt mål) Kriminalitet, der udspringer af rocker- og bandemiljøet, er stadig et væsentligt problem for det danske samfund. Derfor skal der fortsat sættes massivt og bredt ind over for de rocker- og bandegrupperinger, der gennem deres kriminalitet samt indbyrdes konflikter og opgør skaber utryghed i befolkningen. Det vil bl.a. ske gennem helhedsorienterede indsatser, hvor der er et koncentreret fokus på bekæmpelsen af de kriminalitetsudøvende aktører, herunder de toneangivende bagmænd, men også ved at gennemføre forebyggende tiltag, der skal hindre tilgangen til rocker- og bandemiljøerne. 7.3. Trygheden i de særligt udsatte boligområder (nationalt mål) Der er fortsat særligt udsatte boligområder (SUB-områder), hvor der er for megen kriminalitet, og hvor der er behov for at øge trygheden. Politiet vil også i 2016 gennemføre en forstærket indsats i SUB-områderne med henblik på at nedbringe kriminaliteten og øge trygheden, herunder ved at sikre en hurtig og effektiv politimæssig tilstedeværelse i tilfælde af uroligheder. Politiets indsats bliver baseret på lokale trusselsvurderinger og resultaterne af Politiets Tryghedsindeks, så den løbende kan målrettes i forhold til problemernes aktuelle omfang og karakter. I SUB-områderne har lokalpoliti Aarhus Vest flere indsatser, som i 2016 er iværksat for derved at sikre tryghed. I 2016 er der på nuværende tidspunkt planlagt følgende indsatser: 9

færdselsindsatser beslaglæggelse af køretøjer der er benyttet til utryghedsskabende kørsel besøg på skoler og i klubber dage med opsøgende borgerkontakt, da vi gerne vil i dialog med borgerne genbesøg hos de borgere, der har haft indbrud 7.4. HotSpot (lokalt mål) Østjyllands Politi vil forsat i 2016 prioritere bekæmpelsen og forebyggelsen af den kriminalitet, der lokalt generer borgerne mest i hverdagen, og som opleves som særligt utryghedsskabende. På den baggrund vil Østjyllands Politi i 2016 i samarbejde med relevante parter gennemføre særlige HotSpot-indsatser i fire områder omkring Grenaa midtby, City Vest, Hasle samt Åboulevarden i Aarhus C. HotSpot-indsatsen har til formål at styrke befolkningens tryghed, at sikre, at der er tillid til politiet både lokalt og på landsplan samt at nedbringe kriminaliteten. HotSpot-indsatsen er en politimæssig indsats i et afgrænset geografisk område, som er karakteriseret ved en relativt høj kriminalitetsbelastning. Indsatsen tager udgangspunkt i det lokale trusselsbillede og er baseret på et analytisk politiarbejde samt dialog med de lokale interessenter i politikredsen. Konkret betyder det f.eks., at Østjyllands Politi, i relation til HotSpot indsatsen ved Åboulevarden i Aarhus C, øger de særlige nattelivsindsatser for at højne trygheden for borgerne. Udover at skrue op for nattelivsindsatserne vil der desuden blive afholdt møder med dørmændene for blandt andet at styrke trygheden i nattelivet. De særlige HotSpot-indsatser vil efter medio september 2016 blive evalueret af Justitsministeriet. Østjyllands Politi vil desuden løbende supplere og justere de fastsatte mål, så de til stadighed afspejler samfundsudviklingen, herunder kriminalitetsudviklingen. Med henblik herpå foretager Østjyllands Politi løbende analyser af kriminalitetsmønstre i politikredsen og tilpasser sin indsats i forhold hertil. Herudover modtager politiet henvendelser fra kommuner, borgere og andre interessenter, som ønsker en særlig indsats i et bestemt område. Sådanne henvendelser indgår naturligvis i Østjyllands Politis almindelige prioritering af opgaverne både på lokalt og på politikreds-niveau, herunder også i forhold til samarbejdet i kredsrådet og i lokalrådene. Endvidere vil politikredsens ledelse sammen med relevante medarbejdere fortsat deltage i borgermøder og tilsvarende arrangementer, hvor beboere i lokalområder og lignende interessegrupper får mulighed for at drøfte aktuelle, lokale problemer direkte med politiets ledelse. I den øvrige del af politikredsen vil Østjyllands Politi desuden fortsætte sin hidtidige nattelivsindsats. 10