1 Nollund Kirke Søndag d. 13. september 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 31: Til himlene rækker din miskundhed, Gud DDS 29: Spænd over os dit himmelsejl DDS 313: Kom, regn af det høje - - - DDS 645: Stille er min sjæl til Gud Altergang: 41: Lille Guds barn, hvad skader dig? DDS 60: Jesus, min drot Tekstlæsninger GT-læsning: 1 Mos 8,20-22; 9,12-16 Denne hellige lektie skrives i Første Mosebog: Derpå byggede Noa et alter for Herren, og af alle de rene dyr og af alle de rene fugle bragte han brændofre på alteret. Da Herren indåndede den liflige duft, sagde han til sig selv:»jeg vil aldrig mere forbande jorden på grund af menneskene, som kun vil det onde fra ungdommen af. Jeg vil aldrig mere udrydde alt levende, sådan som jeg nu har gjort. Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre.«gud
2 sagde:»dette er tegnet på den evige pagt, som jeg vil stifte mellem mig og jer og alle levende væsener hos jer. Jeg sætter min bue i skyerne; den skal være tegn på pagten mellem mig og jorden. Når jeg samler skyer over jorden og buen kommer til syne i skyerne, da husker jeg på min pagt med jer og alle levende væsener, alt levende; vandet skal aldrig mere blive til en vandflod, der ødelægger alt levende. Når buen viser sig i skyerne, vil jeg se den og huske på den evige pagt, som er mellem Gud og alle levende væsener, alt levende på jorden.«gud sagde til Noa:»Det er tegnet på den pagt, som jeg har oprettet mellem mig og alt levende på jorden.«1 Mos 8,20-22; 9,12-16 Epistel: Gal 5,25-6,8 Epistlen skriver apostlen Paulus til galaterne: Lever vi i Ånden, skal vi også vandre i Ånden. Lad os ikke bilde os noget ind, lad os ikke tirre og misunde hinanden. Brødre, hvis et menneske gribes i en overtrædelse, skal I, som har Ånden, hjælpe ham til rette med mildhed; og se til, at du ikke selv bliver fristet! Bær hinandens byrder, således opfylder I Kristi lov. For mener nogen, at han er noget, skønt han ikke er noget, er det selvbedrag. Enhver skal vurdere sin handling og vil så kun have grund til stolthed i forhold til sig selv og ikke i forhold til andre; for enhver skal bære sin egen byrde. Den, der undervises i ordet, skal dele alt godt med den, der underviser. Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste: Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden. Prædiketekst: Matt 6,24-34 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for
3 klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.«matt 6,24-34 PRÆDIKEN Man kan forestille sig Jesus vandre med sine disciple på de støvede veje i Israel og så tage udgangspunkt i noget af det, de ser på vejen: Fuglene, og så bliver det udgangspunkt for en samtale. En markvandring bliver også til en belæring. Vær ikke bekymrede. Ja, det kan man nemt sige. Det er bare meget sværere i praksis. Men det er lige præcis det, vi hører Jesus sige i dag, når han siger at vi kan lære af fuglene og markerne. Og så rammer han os alle sammen. Vi kan lige præcis bekymre os om det, Jesus nævner: Maden! Okay, ikke om vi får mad i morgen, for det er sådan hos os, at det behøver vi ikke bekymre os om. Vi behøver ikke men vi gør det alligevel. For maden er ikke bare mad på bordet, men alt, hvad penge kan give os. Maden er alt det, vi samler til os eller gerne ville samle til os. Og hvem bekymrer sig ikke om det? Tøjet igen handler det om mere end tøj: Det er i det hele taget, hvordan jeg tager mig ud. Jesus siger: I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter. Hmm, det er det, hedningerne søger efter. Så kan man spørge: Hvor mange hedninger er der herinde? Vi er det jo alle sammen.
4 Ja, vi bekymrer os! Vi kan ikke lade være, og vi har svært ved at høre, hvad Gud siger. Vi hører i dag, at Gud vil sørge for os. Vi kan ikke forlænge vores liv én dag ved at bekymre os. Gud sørger for fuglene, for blomsterne, for hver lille skabning på jorden. Og som Jesus siger: Er I ikke mere værd end dem? Jo, mennesker er Guds største skaberværk og dem, han har mest omsorg for. Og alligevel er det næsten umuligt for os at lære af fuglene og blomsterne og være ubekymrede. I den forløbne uge gik dette billede landet rundet og går efterhånden verden rundt. Jeg synes, det viser så godt, hvad det handler om. Det er taget midt i flygtningestrømmen op igennem Danmark, helt nede sydpå, hvor en hundredtallig skare af mennesker kommer vandrende op på flugt fra krigens rædsler i hjemlandet. Ingen af os ved, hvad de bærer på af traumer og dårlige oplevelser. Det gælder sikkert også denne pige. Hun og de andre, der kommer gående, har om nogen grund til at være bekymrede for fremtiden for dem selv, for deres familiemedlemmer andre steder i verden eller derhjemme, for hjemlandets fremtid osv. osv. Så er der denne pige og en politibetjent, der giver sig til at lege hvilken hånd vil du ha og så står verden stille. Der er ingen bekymringer her de er optaget af noget andet. Og lad os bare tage det som et stillbillede på, hvad Gud vil hjælpe os med i vores liv som helhed og ikke bare i en enkeltsituation som denne. Han vil hjælpe os med at leve ubekymrede. Så kan du sige: Det er da umuligt! Vi slipper aldrig af med vores bekymringer. Og du har sikkert ret i det. Problemet ligger ikke i bekymringerne, eller i Guds omsorg, men i vores hjerter. Det er ikke, fordi vi ikke kan slippe af med vores bekymringer, men vi vil ikke give slip på dem. Den tager vi lige igen: Det er ikke, fordi vi ikke kan slippe af med vores bekymringer, men vi vil ikke give slip på dem! Vi vil bekymre os!
5 I en prædiken jeg hørte, fortalte en præst om en familie, der skulle sende en søn til fronten i Afghanistan. De havde bekymringer og de tænkte: Får vi ham at se igen? Men efter en tid kom de til den konklusion: Hvis Gud er Gud her, så er han også Gud i Afghanistan. Han har taget sin beslutning, og vi vil hvile i, at han sørger for ham, ligesom han sørger for os. Det er et stærkt eksempel, fordi det er så vanskeligt at sige sådan. Tilbage til billedet. Jeg sagde, at der ingen bekymringer er her de er optaget af noget andet! Og det er sådan, Gud vil hjælpe os med vores bekymringer. Ikke ved bare at sige: I skal ikke bekymre jer, for det hjælper os ikke. Bekymringer bliver vi ikke af med ved at prøve at skubbe dem fra os eller tømme vores liv for bekymringer. Det svarer til at grave i vandkanten og prøve på at grave vandet væk. Det har vi alle sammen prøvet, men vandet kommer automatisk tilbage og fylder hullet igen. Du kan grave og grave bekymringer væk, men de kommer igen med mindre man sætter noget andet i stedet. Og det skal ikke være Mammon. Mammon giver bekymringer og forleder os samtidig. Vi tror, at hvis jeg bare lige kommer op på det og det beløb på bankkontoen, så behøver jeg ikke bekymre mig mere, eller hvis jeg bare lige får købt det og det, så er alt godt og jeg kan slappe af. Vel kan du ej bekymringerne følger med Mammon. Ligesom pigen og politibetjenten er optaget af noget andet i stedet for de bekymringer, de kunne have haft, sådan må vi. De to satte sig ikke ned i vejkanten og sagde til sig selv: Nu vil jeg sidde her og blive fri for alle mine bekymringer? Nej, de satte noget andet i stedet og det var en leg. Kan I se det? Sådan siger Jesus, at der må noget andet i stedet for bekymringerne. Det er for det første denne tanke, eller denne tro: Gud har omsorg for jer. På jer er endog alle hovedhår talt. Gud våger over jer. Guds gode og kærlige øje følger dig, hvor end du går. Vi har lige sagt det i trosbekendelsen: Jeg tror på Gud Fader, den Almægtige!
6 Jeg tænker noget over det i disse dage, hvor vi ser flygtningestrømmene komme ind over os. Hvor er den almægtige? Og det kan være svært at holde fast i, at Gud har magten i himlen og på jorden. Jo, Gud har magten. Og ligesom pigen på motorvejen er ubekymret, fordi hun lige nu er her, hvor der er sørget for mig, sådan skal vi høre, at Gud har magten. Det største problem ved den tanke er, at vi gerne selv vil holde fast i magten, vi vil nødig give slip på magten, ligesom vi nødig vil give slip på bekymringerne. For det første denne tanke, at Gud har omsorg for os. For det andet denne handling, som Jesus taler om: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Hvad er alt det andet, jeg får i tilgift? Er det bekymringerne? Nej, det er ubekymretheden, det er friheden, det er glæden. Der må noget andet i stedet for bekymringerne, og hør dette: Søg først Guds rige og hans retfærdighed. Der er kun én vej til at slippe for bekymringer, og det er at søge Guds rige. Og inden du har søgt Guds rige først, så har du bekymringerne. De kommer af sig selv, ligesom vandet løber ind i det hul, du har gravet i vandkanten. På græsk, som NT er skrevet på, har man flere nuancer af sproget end vi har på dansk. Fx kan man skelne mellem en engangshandling og en handling, der gentages. Hvis jeg fx siger: Løb, så kunne det være noget, jeg opfordrer til lige nu men jeg kunne også opfordre til at komme ind i en rytme med at løbe regelmæssigt. På græsk har man to forskellige ord for det: Løb nu, løb regelmæssigt. Hvilken form mon ordet søg står i? Den regelmæssige, den vedvarende! At søge Guds rige først vil måske være en førstegangshandling for nogle af os. I så fald kan jeg ikke opfordre nok til at gøre det lige nu. Men det er ikke en engangshandling! Man kan ikke sige: Pyh ha, nu har jeg søgt Guds rige, og nu kan jeg sætte mig tilbage og vente på, at alt det andet falder ned i min turban resten af livet. Søg altid først Guds rige og hans retfærdighed. Hver dag. Det er derfor, det er godt at have faste rutiner med at læse i sin Bibel og bede. Det er ikke, fordi vi har en lov, der
7 siger, at vi skal det, men det er godt for os. Vi læsser af og modtager Guds fred, hver gang vi søger Gud. I alle bekymringer, al uro, alle trængsler søg Guds rige. Derfor kan selv mennesker, der er på flugt op af den jyske motorvej, få Guds fred ved at søge Guds rige. Jesus siger til sine disciple: Sådan har jeg talt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden. Det er en af de sejeste sætninger, Jesus er kommet med, synes jeg. I verden har I trængsler; men vær frimodige, jeg har overvundet verden. Og her til sidst kommer den store hemmelighed om, hvad Guds rige og hans retfærdighed er, og hvorfor den retfærdighed er midlet mod vores bekymringer. Hvordan sejrede Jesus over verden? Det gjorde han ved at dø på et kors! Da Jesus døde på korset, tog han vores bekymringer med sig. Ligesom han tog al vores synd med sig alt det, vi går og gør forkert hver eneste dag. Alt var med på korset, alt lå på Jesu skuldre, da han gav sit liv for os, og det er derfor, korset er vores sejrstegn. Skal du have læsset synder og bekymringer af, så begynder det ved korset ikke bare én gang, men hver dag. Jesus siger selv: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Præsten Johannes Møllehave siger et sted, at kirken er det modsatte af Bilka. I Bilka går du tomhændet ind, og du kommer ud belæsset med varer og armene tynget ned til gulvet. I kirken er det modsat: Vi kommer belæssede med synder og bekymringer, og byrderne bliver løftet af vores skuldre. Det sker med Guds ord, i nadveren, i bønner og sang. Og er det sket i dag for os, så er Guds mål med os nået. Amen!