S0001000 - HAF UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG *Berigtiget i medfør af retsplejelovens 221 stk.1, den 14. juni 2005. Afsagt den 3. juni 2005 Sag S-1-03 ALKA Forsikring A/S (Advokat Bent Randeris) mod Kort- & Matrikelstyrelsen (Advokat Morten Kroon) D O M: Sagen angår Kort- & Matrikelstyrelsens erstatningsansvar for fejl i søkort, som sælges til lystsejlere. Påstande
- 2 - Alka Forsikring A/S har nedlagt påstand om, at Kort- & Matrikelstyrelsen skal betale erstatning med 233.191,70 kr., subsidiært et mindre beløb, med procesrente fra sagens anlæg den 2. januar 2003. Kort- & Matrikelstyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært mod betaling af *229.191,70 kr., men er enig i erstatningsopgørelsen. Sagsfremstilling Den 22. juli 2001 kl. ca. 11.30 sejlede Anders Herløv Larsen Moars Ark, som er en 34 sejlbåd af mærket Nordship med en dybgang på 1,60 m, ud af Østerby havn på Læsø for at sejle mod Anholt. Anders Herløv Larsen havde købt og anvendte Kort- & Matrikelstyrelsens søkort nr. 101 i målestok 1:200.000 fra 1998, som særligt retter sig til lystsejlere. Her gengives et udsnit af det pågældende kort (målestokken passer ikke her):
- 3 - Moars Ark stævnede ud af havnen med kurs nord, indtil den var fri af de bundgarn, som var opstillet nordøst for havnen, og derefter lagdes kursen 80 grader øst, idet der blev navigeret mellem kortets dybdekurve for 2, henholdsvis 4 meter, og nærmest ved den sidstnævnte markering. Fartøjet stødte imidlertid på nogle sten og grundstødte på et sted sydvest for Engelskmandsbanke, hvor der trods søkortets udvisende kun var 1,5 m dybde, og hvor der ikke var markeret sten. Båden blev med assistance fra Redningsstation Østerby trukket fri. Den var sprunget læk og måtte på værft, hvor den siden er blevet repareret. Det omtalte søkort var udgivet i 1998 af Kort- & Matrikelstyrelsen på grundlag af en digitalisering af data i form af opmålinger, som i et vist omfang blev foretaget i slutningen af 1800-tallet. Disse opmålinger havde ligget til grund for et ældre analogt søkort i målestok 1:180.000, hvor udsnittet i 1992-versionen så således ud (målestokken passer ikke i denne gengivelse):
- 4 - Det analoge søkort fra 1992 angav mellem 2 og 4 meterlinierne en grund på 0,9 meter og et område med sten (St). Disse angivelser fandtes ikke på det digitale kort fra 1998. I bogen Bag om søkortet, der er udgivet af Kort- & Matrikelstyrelsen, tilrådes navigatøren at udvise stor forsigtighed ved sejlads tæt på grunde, idet navigatøren må regne med en vis tolerance for det i kortet viste lodskud afhængig af farvandsområde og opmålingsår. Om opmålingsnøjagtigheden for opmålinger fra 1829-1953 anføres i samme værk, at der langt fra har været fuld dækning af havbunden, datanøjagtighed og fuldstændighed er ringe, og der kan derfor forekomme objekter på havbunden, der ikke er vist i søkortet, men som alligevel kan være til fare for sejladsen. Bogen Den Danske Havnelods, som er udgivet af Kort- & Matrikelstyrelsen, og som navnlig retter sig til erhvervssejlere, angiver om Østerby Havn under overskriften Afmærkning, at Lystønden på Engelskmandsbanke i pejling retvisende 191 [grader] markerer indsejlingen til havnen mod grundene mod [øst]. Bogen Kommas Havnelods som navnlig anvendes af lystsejlere, og som også Anders Herløv Larsen anvendte oplyser: Anduves dag og nat. Nordre Rønner Fyr 7 sm WNW og Syrodde Vn 2 sm E for havnen samt en grøn lystønde på Rusmandsbanke vejleder ved anduvningen, og havnens Vn viser ind til molefyret i 127-192 [grader] Om dagen kan styres ind på Østerby Kirke i 125-175 [grader]. Bundgarn på begge sider af havnen Forklaringer Anders Herløv Larsen har forklaret, at han, der ved afhøringen var 42 år, har sejlet, siden han var 12, og at han fik duelighedsbevis som 14-årig. Han havde været i den svenske skærgård og var sejlet til Østerby lørdag den 21. juli 2001 sammen med sin hustru og to børn på 12 og 14 år. Søndag omkring kl. 11:30 sejlede de ud af havnen igen for at gå sydover mod Anholt. Han sejlede først mod nord, og efter at have passeret bundgarnspælene en halv sømil ude på 5 m vand gik de 80 grader, dvs. næsten øst. Han så ingen grund til at gå 1½ mil længere mod nord, idet de kun stak 1,6 m, og det derfor var forsvarligt
- 5 - at ligge inden for 4 meterlinien. Han brugte ekkoloddet som rettesnor for, hvor de befandt sig. Der var fralandsvind og ingen sø. Pludselig dykkede dybden til 2,5 m, og han tænkte, at der var noget galt og drejede mod bagbord, men inden de nåede rundt, ramte Moars Ark en kæmpesten med 6½-7 knob og stod så fast. Familien sad med ryggen mod skottet, og han selv blev holdt tilbage af styret, så de kom heldigvis ikke selv noget til ved grundstødningen. Det var første gang, han havde været på Læsø. Han talte ikke med nogen om besejlingsforholdene, der var ikke noget, som så mistænkeligt ud. Han brugte også sit søkort på CD-Rom og Kommas Havnelods. Bogen Bag om Søkortet havde han ikke set. Kort- & Matrikelstyrelsen udsendte straks efter grundstødningen en rettelse i Efterretninger for Søfarende, og der er også sket rettelse på nye kort. Kim Rulle forklarede, at han i 3 år har været leder af redningsstationen i Østerby, hvortil han har været knyttet siden 1982. Han var tidligere fisker og er født og opvokset i Østerby, så han kender havnen og besejlingsforholdene ud og ind. Østerby Havn anløbes hver sommer af 5-6.000 både, og Østerby og Vesterby har tilsammen ca. 10.000 anløb pr. sæson. Der er samlet plads til 400 både ad gangen i havnene. Tidligere var der årligt 10-12 grundstødninger på Engelskmandsrev, men inden for de seneste 5-7 år er tallet faldet til ca. 3-4 grundstødninger pr. sæson, men tallet svinger med vejret. Lystsejlerkortet er et oversigtskort. Bruger man digitale kort, forsvinder mange detaljer således ved målestok 1:200.000. Fra anduvningsbøjen og ind ville han selv i almindelighed benytte et mere detaljeret kort, der dog ikke fandtes for så vidt angår Læsø. Han har ikke kunnet se Østerby Kirke i 30 år, så anvisningen i Kommas Havnelods er ikke rigtig. Der er en rende igennem syd for Engelskmandsbanke, men med en båd med så stor dybgang som Moars Ark ville han ikke selv tage denne rute, idet der er flere store sten. Der er flere steder, man kan ramme øst for Læsø. Kender man ikke stedet godt, må man bruge bøjeafmærkningerne. De er flyttet lidt længere ud i forhold til tidligere for at undgå de mange strandinger, og fiskeskippere sejler altid ud til den røde bøje, før de går mod øst.
- 6 - Statskartograf Hanne Berg forklarede, at hun har arbejdet med søkort siden 1962. Linierne i kort nr. 101 er sikkerhedskurver. De skulle have været trukket dér, hvor dybderne var. Kortet tones med forskellige farver i dybderne 0-6 m og 6-10 m. Der findes et opmålingskort, som danner grundlaget for kort nr. 101, og som kurverne på søkortet er trukket ud fra. Kurverne er baseret på lodskud, men tegnes ud fra erfaring. Der er foretaget specielle afsøgninger i visse områder, f.eks. hvor der er et R på kortet. Når der er angivet et tal, er målskel i diagonalen af talangivelsen. Kortet bygger på opmålinger fra 1880-1890 erne. Oplysninger om havbund er medtaget også af hensyn til søfarten, så den kan holde sig på afstand af stenede områder. Der er ikke angivet nogen specifik udstrækning af tegnet R for klippe, der sættes mellem kurver for at angive, at området er stenet. Det er svært at få oplysninger om havbunden. Sådanne oplysninger har også betydning for stenfiskere og for ankringsmulighederne. Information opsamlet ved lodskud giver præcis oplysning vedrørende det sted på bunden, som loddet har ramt. Da Kort- & Matrikelstyrelsen gik over til digitale kort, ændredes angivelserne af sten til de internationale betegnelser. Man kan ikke vide, hvor mange sten der er, når der står R, idet R angiver en bundart og ikke en enkelt sten. Den analoge 1992-udgave af kort nr. 101 angiver en bund med mindstedybde på 0,9 m. Oplysningen om de 0,9 m er gået tabt i digitaliseringsprocessen. Man ændrede kortet til det internationale format, men lystsejlerne klagede over, at der manglede information om 2 og 4 m kurverne. Derfor ændrede man kortets udformning, og det var i den forbindelse, at man missede oplysningen om de 0,9 m og om det stenede område. Der er efter ulykken i denne sag kommet et kort over Læsø med en større målestok. Endvidere har man efter indberetningen om ulykken udsendt oplysning om disse dybder i Farvandsefterretninger og på Tekst-tv, ligesom man har offentliggjort oplysningen i Søkortrettelserne, hvor man efterfølgende også har ændret farveangivelserne. Med den viden, som Kort- & Matrikelstyrelsen havde, burde kurverne på det kort 101, som Anders Herløv Larsen havde købt, være trukket et andet sted. Prisen for de nye søkort i målestok 1:75.000 er 133 kr., og dette svarer formentlig nogenlunde til prisen for det kort nr. 101, som Anders Herløv Larsen havde købt og anvendte ved ulykken.
- 7 - Det levende søkort på CD-rom kan ikke leve op til nøjagtigheden af GPS og DGPS, og man advarer derfor imod at bruge det til navigation. Den Danske Havnelods er en publikation fra Kort- & Matrikelstyrelsen, der giver en tekstmæssig beskrivelse i forhold til et kort, og som supplerer kortets informationer. Parternes synspunkter Alkas advokat har gjort gældende, at grundstødningen skete, fordi det kort, som Anders Herløv Larsen havde købt, og som var udgivet af Kort- & Matrikelstyrelsen, var behæftet med en fejl, en defekt, idet det på sejlruten angav en dybde på mellem 2 og 4 m, uagtet at Kort- & Matrikelstyrelsen vidste, at der her fandtes en grund med en mindste dybde på kun 0,9 m, og at bunden var stenet. Anders Herløv Larsen har ikke udvist egen skyld, men tværtimod vist godt sømandskab ved at sejle ad denne rute ikke blot i tillid til søkortets udvisende, men tillige under benyttelse af elektroniske hjælpemidler, der viste, at han holdt sig op ad 4 m kurven på kortet. Han havde ingen mulighed for at undgå grundstødningen, idet grunden kom meget pludseligt. Havde grunden på de 0,9 m og stenene været medtaget på søkortet, ville Anders Herløv Larsen som fuldbefaren lystsejler have valgt en anden sejlrute, hvor der ikke var nogen risiko for grundstødning. Skaden er såvel kausal som adækvat. Kort- & Matrikelstyrelsens ansvar følger i første række af 6 i lov nr. 371 af 6. juli 1989 om produktansvar med senere ændringer, idet skaden er forårsaget ved en defekt ved et produkt, som er produceret eller leveret af styrelsen. Søkortet er en løsøregenstand og dermed et produkt, jf. produktansvarslovens 3. Sagen drejer sig ikke om Anders Herløv Larsens eftergørelse eller anden uretmæssig brug af de informationer og tegninger, som Kort- & Matrikelstyrelsen måtte have ophavsret til, men derimod om hans brug af disse informationer og tegninger netop til det formål, lystsejlads, hvortil Kort- & Matrikelstyrelsen har bragt produktet i omsætning. Spørgsmålet om de immaterielle rettigheder til disse oplysninger, tegninger mv. er derfor irrelevant for sagen.
- 8 - Søkortet må anses for at have en defekt, fordi det ikke frembød den sikkerhed, som Anders Herløv Larsen som lystsejler og bruger af kortet med rette kunne forvente, jf. produktansvarslovens 5. Der er ingen grund til at forelægge spørgsmålet om, hvorvidt produktansvarsdirektivets artikel 2 skal fortolkes således, at udtrykket produkt også omfatter søkort og de heri indeholdte oplysninger, for EF-Domstolen. Direktivets 2 definerer som produkt enhver løsøregenstand, og direktivet indeholder ikke nogen særlig undtagelse for søkort eller andre produkter, der indeholder, anvender eller udbreder oplysninger, uanset om disse er ophavsretligt eller i øvrigt immaterialretligt beskyttede. Europa-Kommissionen har da også den 15. november 1988 som svar på skriftlig forespørgsel nr. 706/88, tilkendegivet, at direktivet efter dens opfattelse også gælder for edb-programmer, jf. EF-Tidende 1989 C 114/42. Det er således antaget, at ophavsretligt og andre immaterialretligt beskyttede værker ikke i sig selv er undtaget fra produktansvarsreglernes anvendelsesområde. Kort- & Matrikelstyrelsen er producent og derfor ansvarlig, uanset om dens arbejdsopgaver også udføres i almenvellets interesse, og uanset om styrelsen har overskud på sin virksomhed, eller dette ikke er tilfældet. Afgørende er alene, at produktet er solgt mod betaling, idet produktet da er solgt som led i erhvervsmæssig virksomhed. At en virksomhed, endog en statslig virksomhed med eneret til fremstilling af et produkt som her søkort, ikke er i stand til at drive sin forretning på en forretningsmæssigt sund måde, skal da ikke komme de forbrugere, der køber dens produkter, til skade. Kort- & Matrikelstyrelsen er endvidere ansvarlig for skaden efter dansk rets almindelige regler, som gælder jævnsides med produktansvarslovens regler, jf. lovens 13, og beløbsgrænsen for tingsskade i produktansvarslovens 8 finder derfor ikke anvendelse i denne sag. Kort & Matrikelstyrelsen har således pådraget sig erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler ved at misse overførelsen af de omtalte oplysninger i forbindelse med omlægningen fra analoge til digitale kort og ved ikke at trække kurverne rigtigt. Kort- & Matrikelstyrelsens advokat har anført, at der ikke er årsagssammenhæng. Den manglende markering af grunden på 0,9 meters dybde og det stenede område
- 9 - har ikke bevirket grundstødningen, som skete mindst 800 meter øst for den grund, der ved digitaliseringen ikke kom med på søkortet. Anders Herløv Larsen har udvist egen skyld. Han burde slet ikke have valgt den pågældende sejlrute øst om Læsø, hvor der efter Kim Rulles forklaring ofte er havarier. Han burde i stedet have valgt den sejlrute, som er angivet i Den Danske Havnelods, og som er sikker. Det er kun selve det fysiske søkort, der kan anses for et produkt i forhold til produktansvarsloven og produktansvarsdirektivet, derimod ikke de informationer, som fremgår af søkortet, og som ikke kan betegnes som løsøre. Begrebet produkt omfatter fysiske genstande, men ikke immaterielle ydelser. Et søkort er et litterært værk, jf. ophavsretslovens 1, stk. 2, og undergivet stedsevarende ophavsret for Kort- & Matrikelstyrelsen. Der er ikke grund til at forelægge dette fortolkningsspørgsmål for EF-Domstolen. Søkortet led ikke af nogen defekt, jf. produktansvarslovens 5. Søkortets angivelser er ikke en garanti for bund- og dybdeforhold, og dette fremgår da også af Kort- & Matrikelstyrelsens publikationer, herunder bogen Bag om Søkortet. Hertil kommer, at produktet ikke er bragt i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, og der er derfor ikke grundlag for at pålægge Kort- & Matrikelstyrelsen ansvar som producent, jf. produktansvarslovens 7, stk. 1, nr. 2. Efter lov nr. 749 af 7. december 1988 har Kort- og Matrikelstyrelsen eneret til fremstilling af søkort. Denne eneret er ikke et udtryk for en beskyttelse af Kort- og Matrikelstyrelsen, men derimod en beskyttelse af søsikkerheden, idet udførelsen af opgaver med opmåling, udarbejdelse og produktion af søkort i Danmark er en offentlig og tabsgivende opgave. Der er heller ikke grundlag for at pålægge Kort- & Matrikelstyrelsen ansvar efter dansk rets almindelige regler. Sø- og Handelsrettens afgørelse Angivelserne i Den Danske Havnelods retter sig navnlig til erhvervsfartøjer, der typisk stikker dybere end lystsejlere, og det kan efter omstændighederne være fuldt forsvarligt for lystsejlere at vælge en anden rute til og fra en havn end den, som angives i Den Danske Havnelods.
- 10 - Det søkort nr. 101 fra 1998, som Anders Herløv Larsen havde købt, efter det oplyste for 133 kr., og som han anvendte ved navigeringen, var udgivet af Kort- & Matrikelstyrelsen med særligt henblik på lystsejlere. Et søkort er et produkt, jf. produktansvarslovens 3 og produktansvarsdirektivets artikel 2. At Kort- & Matrikelstyrelsen har ophavsret til søkort og derfor kan forbyde andre at eftergøre dem, kan ikke fritage Kort- & Matrikelstyrelsen for ansvar for de kort, som styrelsen selv bringer i omsætning mod betaling. Styrelser, som sælger deres produkter til forbrugere mod betaling, må anses for at bringe disse produkter i omsætning som led i erhvervsvirksomhed, jfr. produktansvarslovens 4, stk. 1, og 7, stk. 1, nr. 2, sammenholdt med produktansvarsdirektivets artikel 3 og 7, nr. 3. Det er således uden betydning, om styrelsens indtægter dækker udgifterne, eller om der er en offentlig interesse knyttet til varetagelsen af styrelsens opgaver. EF-Domstolen har fastslået, at produktansvarsdirektivet finder anvendelse også i tilfælde, hvor et defekt produkt indgår som en del af en tjenesteydelse, og at det forhold, at et produkt er fremstillet med henblik på en konkret medicinsk ydelse, således at patienten ikke yder direkte vederlag herfor, idet ydelsen finansieres over skatten, ikke kan bevirke, at fremstillingen af produkterne mister sin erhvervsmæssige karakter, jf. dom af 10. maj 2001 i sag C-203/99, Veedfald (Saml. I s. 3569). Retten finder ikke, at forståelsen af de nævnte bestemmelser i produktansvarsdirektivet frembyder fortolkningstvivl, som kan begrunde forelæggelse for EF- Domstolen i medfør af EF-Traktatens artikel 234. Efter indholdet af søkort nr. 101 fra 1998 var det efter rettens opfattelse forsvarligt af Anders Herløv Larsen at vælge den sejlrute, som han valgte at sejle ad. Søkortets dybdekurver angav en dybde på denne rute på mellem 2 og 4 meter, og Anders Herløv Larsen benyttede desuden ved sin navigering elektroniske hjælpemidler, som viste, at han holdt sig op ad 4 m kurven. Der er derfor ikke udvist egen skyld. Baggrunden for, at grunden på 0,9 m og det stenede område ikke var med på søkort nr. 101 fra 1998, var efter statskartograf Hanne Bergs forklaring, at man ved digitaliseringen af det ældre analoge søkort fra 1992 havde misset disse oplysninger. Med den viden, Kort- & Matrikelstyrelsen havde, burde kurverne på det kort nr. 101, som Anders Herløv Larsen havde købt, efter statskartograf Hanne Bergs forklaring være trukket et andet sted. Det lægges til grund, at dette søkort havde en defekt,
- 11 - jf. produktansvarslovens 5, idet det ikke frembød den sikkerhed, som med rette kunne forventes. Havde grunden på 0,9 m og det stenede område, som var angivet i det analoge kort fra 1992, været angivet i det digitale kort fra 1998, som Anders Herløv Larsen havde købt og anvendte, ville det derimod ikke have været tilrådeligt at sejle Moars Ark ad denne rute. Skaden har derfor årsagssammenhæng med det defekte produkt, ligesom der foreligger adækvans. Kort- & Matrikelstyrelsen skal herefter på objektivt grundlag erstatte skaden, idet den er forårsaget af en defekt ved det søkort nr. 101 fra 1998, som Kort- & Matrikelstyrelsen havde produceret, jf. produktansvarslovens 6. Der er enighed mellem parterne om den talmæssige opgørelse af skaden. Der skal efter produktansvarslovens 8, stk. 1, fradrages et beløb på 4.000 kr. Efter produktansvarslovens 13 begrænser loven imidlertid ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt. Uanset at det i overensstemmelse med statskartograf Hanne Bergs forklaring lægges til grund, at man ved digitaliseringen af det ældre analoge søkort fra 1992 havde misset oplysningerne om grunden på 0,9 m og det stenede område, og at kurverne, med den viden, som Kort- & Matrikelstyrelsen havde, burde være trukket et andet sted, findes det ikke tilstrækkelig godtgjort, at Kort- & Matrikelstyrelsen, der udgiver søkort også til varetagelse af offentlige myndighedsopgaver, herved har handlet så uagtsomt, at der er grundlag for at pålægge denne styrelse erstatningsansvar efter dansk rets almindelige regler og således uden fradrag af det nævnte beløb på 4.000 kr. ved tingsskade. T H I K E N D E S F O R R E T Kort- og Matrikelstyrelsen skal inden 14 dage efter denne doms afsigelse til Alka Forsikring A/S betale 229.191,70 kr. med procesrente fra den 2. januar 2003 samt sagens omkostninger med 40.000 kr. Niels Leth Nielsen Michael B. Elmer Jørn Hansen
- 12 - (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes P.j.v. Sø- og Handelsretten, den