Uddannelsesprogram for specialpsykologuddannelsen i Psykiatri i Region Syddanmark

Uddannelsesprogram for specialpsykologuddannelsen i Psykiatri i Region Syddanmark 1) Præsentation af uddannelsessted : Psykiatrien i Ribe-Esbjerg er under udvikling og der arbejdes på en sammenlægning af Afdelingerne i Hviding/Ribe og Esbjerg, når byggeriet i Esbjerg er færdigt. Aktuelt findes i Esbjerg 2 åbne almenpsykiatriske afsnit og 1 lukket afsnit. Endvidere har vi Klinik for Schizofreni/Tidlig Intervention Team, som er et tværfagligt, ambulant team, som også har opsøgende funktion. På depressionsområdet har vi Affektivt Team incl Mobil Team. Endvidere har vi et Gerontopsykiatrisk Team og en Klinik for Selvmordstruede. I Hviding/Ribe findes 2 åbne almenpsykiatriske afsnit samt et Retspsykiatrisk Afsnit, som dog skal flytte til Middelfart, når der er bygget nyt. Endelig findes et Psykoterapeutisk Ambulatorium, som er specialiseret i Angst og Personlighedsforstyrrelser. Regionsyddanmark er ved at implementere Lokalpsykiatriske Centre overalt i området. Aktuelt har vi et nyåbnet Lokalpsykiatrisk Center i Brørup som også er bemandet med et Opsøgende Psykoseteam. Herudover har vi et Distriktspsykiatrisk Team i Ribe og Esbjerg, som er organisatorisk sammenhængende med fælles ledelse samt et Distriktspsykiatrisk Team i Varde. I alt er 12 psykologer ansat og der er 21 speciallægestillinger. 2) Ansvarsfordeling: Uddannelsesansvarlig psykolog Esbjerg/Ribe: Dorte Brink Den uddannelsesansvarlige psykolog har det overordnede ansvar for uddannelsens lokale tilrettelæggelse og ansvar på tværs af de forskellige afsnitsophold. Dette gælder også, når den uddannelsessøgende er på OUH under H- forløbet. Den uddannelsesansvarlige psykolog er ansvarlig for at koordinere et evt. samarbejde mellem flere kliniske vejledere. De kliniske vejlederes ansvar er at sikre, at den uddannelsessøgende psykolog opnår de kliniske kompetencer som er beskrevet i målbeskrivelsen i et samarbejde med den uddannelsessøgende psykolog. Det er endvidere vejleders ansvar at evaluere opnåede kompetencer og at samarbejde med den uddannelsesansvarlige psykolog vedr. den løbende evaluering af uddannelsesforløbet. Jævnfør i øvrigt beskrivelse af den uddannelsesansvarlige psykolog funktioner samt vejleders opgaver under uddannelsesforløbet udarbejdet af de psykologfaglige uddannelsesudvalg den 3. marts 2011. 3) Den uddannelsessøgendepsykologs rolle og arbejdsfunktioner. Den uddannelsessøgende psykolog indgår i 1

behandlingsenhedens direkte patientarbejde og varetager visitationssamtaler med henviste/indlagte patienter, foretager udredning og diagnosticering i samarbejde med det øvrige personale, varetager behandlingsforløb, herunder psykoedukation og pårørende samarbejde. I forhold til det tværfaglige personale og de miljøterapeutiske aktiviteter ydes supervision. Endvidere skal den uddannelsessøgende psykolog varetage relevant samarbejde internt og eksternt omkring patientbehandlingen. Alle arbejdsfunktioner vil blive vejledt løbende ligesom udfyldelsen af den kommende specialpsykologrolle vil blive evalueret. Jævnfør i øvrigt målbeskrivelsen vedrørende de 7 psykologkompetencer. 4) Beskrivelse af uddannelsesforløbet: Uddannelsessteder og tidsforløb: Uddannelsessted Introduktionsudd. 1. år Antal mdr. Hovedudd. 2. år Antal mdr. Hovedudd. 3. år Antal mdr. Hovedudd. 4. år Antal mdr. Psykiatrisk afd. Odense Lokalpsykiatri/ Ambulant psykiatri Døgnpsykiatri Døgnpsykiatri inkl.1 md. i akutpsykiatri/ skadestue 11 Affektivt team Klinik for selvmordstruede Personlighedsforstyrrelser/angst Skizofreniområde Psykiatrisk afd. Kolding/Vejle Psykiatrisk afd. Esbjerg/Ribe Lokalpsykiatri/ Ambulant psykiatri Døgnpsykiatri Lokalpsykiatri/ Ambulant psykiatri Døgnpsykiatri Børne/og ungdomspsykiatri Døgnpsykiatri inkl.1 md. i akutpsykiatri/ skadestue Børne/og ungdomspsykiatri Døgnpsykiatri inkl.1 md. i akutpsykiatri/ skadestue 1 11 Foregår i psyk. afd. i Odense. Skizofreniområde Affektivt team eller spiseforstyrrelses 1 team eller klinik for selvmordstruede 11 Foregår i psyk. afd. i Odense. Skizofreniområde Distriktspsykiatri eller opsøgende psykoseteam Personlighedsforstyrr elser/ angst/tvangslidelser Der vælges 2 af nedenstående: Skizofreni område, Personlighedsforstyrr 2x 2

Psykiatrisk afd. Haderslev/Augustenborg Lokalpsykiatri/ Ambulant psykiatri Døgnpsykiatri Børne/og ungdomspsykiatri Døgnpsykiatri inkl.1 md. i akutpsykiatri/ skadestue Børne/og ungdomspsykiatri 1 Affektivt team eller spiseforstyrrelses team eller klinik for selvmordstruede 11 Foregår i psyk. afd. i Odense. 1 Skizofreniområde Affektivt team eller spiseforstyrrelses team eller klinik for selvmordstruede elser/ angst, Lokalpsykiatri af mdr. varighed Der vælges 2 af nedenstående: Skizofreni område, Personlighedsforstyrr elser/ angst, Lokalpsykiatri af mdr. varighed 2x Introduktionsuddannelse: Psykologisk ekspert Ansættelsessted/funktionsområde og varighed: Lokalpsykiatri/ambulant psykiatri mdr. Kompetence Konkretisering Læringsmetode Vurderingsstrategi 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/traitakse I/II m.m. 1.1.2 Kunne redegøre for psykiske og biologiske sårbarheds- og stressfaktorer 1.1.3 Kunne optage psykopatologisk anamnese, symptombeskr. mm. og vurdere relevansen af andres observationer og informationer. Kunne anvende viden om ACD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes i psykiatrien. Kunne redegøre for psykologiske udviklingsmodeller med fokus på udviklingspsykopatologi. Kunne perspektivere diagnostisk udredning på baggrund af sårbarheds-stress modellen med vægt på de psykiske og sociale faktorer samt vise kendskab til de biologiske. Kunne medvirke til relevante diagnoseforslag med inddragelse af stress-sårbarhedsfaktorer med vægt på psykiske og sociale faktorer og vise kendskab til de biologiske. 1.1.4 Kunne varetage patientforløb. Kunne bidrage til relevant diagnose, behandlingsforslag, tilrettelæggelse af individuelle behandlingsforløb samt epikriseskrivning. psykopatologi I. psykopatologi II. Audit på 5 cases. Audit på 5 patient epikriser. 3

1.1.5 Kunne redegøre for de basale principper i konstruktion og anvendelse af psykologiske test. 1.1. Ifm.udredning og diagnostik have erfaring med at udføre relevant us. med ratingskala samt kunne udføre relevante neuropsykologiske test. 1.1.7 Kunne redegøre for viden om grundprincipper i de relevante psykoterapiretninger. Kunne redegøre for viden om principper i individualiseret evidensbaseret praksis 1.1.8 Kunne redegøre for viden om pædagogisk-psykologiske metoder. Kunne redegøre for forskellige ratingskalaer og neuropsykologiske test. Have erfaring med at udføre rating og (neuro)psykologisk test med udfærdigelse af undersøgelsesrapport Kunne redegøre for faser i psykoterapi: assessment, indledning, midterfase, afslutning, opfølgning. Kunne demonstrere kendskab til forskellige interventions metoder og strategier i psykoterapi. Kunne redegøre for individualiseret evidensbaseret psykoterapi. Kunne redegøre for principper for integration af forskningsbaseret viden, klinisk ekspertise og patientens karakteristika, kultur og præferencer i klinisk psykiatrisk arbejde. Kunne redegøre for afgrænsningen mellem psykoterapi og pædagogisk psykologiske metoder, samt kombinationen af disse. Kunne redegøre for principper i rådgivning, psykoedukation og kognitiv træning. psykologisk testmetode I neuropsykologisk testmetode I og ratingskalaer, observation og strukturerede interviews. på 2 testrapporter - 1 rating og 1 neuropsykologisk psykologisk behandling. psykologisk behandling. undersøgelser. 1.1.9 Kunne angive de vigtigste principper for biomedicinske behandlinger. 1.1. 10 1.1. 11 1.1. 12 Ud fra udredning og diagnostik kunne foreslå relevant psykologisk beh. og andre tiltag under hensyntagen til de givne omstændigheder Kunne udføre relevant psykologisk behandling. Kunne udføre psykoedukation Kunne redegøre for de mest anvendte psykofarmaka i psykiatrien. Kunne bidrage til udarbejdelse af behandlingsplan og sikre at der er sammenhæng og kontinuitet i pt.forløb. Kunne vurdere relevansen af ordination/ændringer af biomedicinsk beh. Kunne udføre psykoterapi af pt. m. forskellige psykiske lidelser og med anvendelse af flere relevante metoder Kunne udføre psykoedukation med patienter og pårørende biologiske behandlingsprincipper. Audit på 2 patientforløb med behandlingsplaner Supervision 1.1. Kunne redegøre for Generelt introduktionskursus i 4

14 supervisionsmodeller. vejledning og supervision af andre. 1.1. 15 Kunne udføre supervision. Kunne udføre supervision af miljøterapeutisk arbejde på enten lukket/ åbent afsnit eller ambulant regi. Struktureret kollegial bedømmelse af minimum 10 sessioner (ved Vurderingsskemaer). Kommunikator 1.2.1 Kunne udvise forståelse, respekt og empati ved patient- og pårørendekontakt. Kunne sikre sig, at patient/ pårørende har forstået det meddelte. Eks. på patient/pårørende kontakt: anamneseoptagelse, undersøgelse, tilbagemelding, rådgivning, information, behandling 1.2.2 Kunne indhente, diskutere og videregive oplysninger til brug for pt. beh. I.f.t.: kolleger, andet sundhedspersonale, øvrige samarbejdspartnere Samarbejder 1.3.1 Kunne samarbejde med pt. og pårørende 1.3.2 Kunne indgå i samarbejdsrelationer med forståelse og respekt 1.3.3 Kunne henvise til og samarbejde med sociale myndigheder og institutioner ud fra gældende sociallovgivning. Kunne inddrage pt. og pårørende i udarbejdelsen og den løbende revision af behandlingsplanen Kunne udvise forståelse og respekt i samarbejdsrelationer med kolleger/tværfaglige team samt eksternt (primærsektoren, de somatiske afdelinger, socialsektoren ect.) Kunne medvirke til analyse af en given situation og anvende servicelovens bestemmelser, specielt i forbindelse med børn af psykisk syge (delvist på hoveduddannelsen). Klinisk arbejde Leder/administrator 1.4.2 Kunne redegøre for psykiatrilov, forvaltningslov og klagesystemer. Kunne redegøre for psykiatrilov og relevante områder af forvaltningslov, herunder servicelovens bestemmelser om skærpet underretningspligt (delvis på hoveduddannelsen). psykiatrilov samt forvaltningslov og klagesager. Sundhedsfremmer 5

1.5.1 Kunne redegøre for risikofaktorer for udvikling af psykisk lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser. 1.5.2. Kunne anvende viden om risikofaktorer for udvikling af psykisk lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser Kunne formidle viden om intervention i forbindelse med risikofaktorer. Kursus om psykopatologi. Undervisning af: pt./pårørende (psykoedukation), yngre kolleger og andet Personale (delvist på hoveduddannelsen) Akademiker 1..1 Kunne indhente og anvende viden i forhold til relevante problemstillinger. Kunne: - følge med i den nyeste viden inden for specialet - foretage litteratursøgning og vurdering - arbejde stringent og metodekritisk - formidle faglig viden til kollegaer og andre faggrupper. litteratursøgning. Deltage i og selv fremlægge litteratur ved litteraturkonferencer. Godkendt kursus Professionel 1.7.1 Kunne redegøre for og drøfte etiske problemstillinger Kunne redegøre for etik omkring patient/pårørende arbejde og egen rolle som professionel. Ansættelsessted/funktionsområde og varighed: døgnpsykiatri mdr. 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. 1.1.2 Kunne redegøre for psykiske og biologiske sårbarheds- og stressfaktorer. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes i psykiatrien. Kunne redegøre for psykologiske udviklingsmodeller med fokus på udviklingspsykopatologi. psykopatologi I. psykopatologi II. 1.1.3 Kunne optage psykopatologisk anamnese, Kunne perspektivere diagnostisk udredning på baggrund af sårbarheds-stress modellen med vægt på de psykiske og sociale faktorer samt vise kendskab til de biologiske. Kunne medvirke til relevante diagnoseforslag med inddragelse af stress- Audit på 5 cases.

symptombeskrivelse m.m. og vurdere relevansen af andres observationer og informationer. 1.1.4 Kunne varetage patientforløb. 1.1.5 Kunne redegøre for de basale principper i konstruktion og anvendelse af psykologiske test. sårbarhedsfaktorer med vægt på psykiske og sociale faktorer og vise kendskab til de biologiske. Kunne bidrage til relevant diagnose, behandlingsforslag, tilrettelæggelse af individuelle behandlingsforløb samt epikriseskrivning. Kunne redegøre for forskellige ratingskalaer og neuropsykologiske test. Psykologisk testmetode I, Neuropsykologisk testmetode I og Ratingskalaer, observation og strukturerede interviews. Audit på 5 epikriser. 1.1. I forbindelse med udredning og diagnostik have erfaring med at udføre relevant undersøgelse med ratingskala (f.eks. Hamilton, PANSS), samt kunne udføre relevante neuropsykologisk test. 1.1.7 Kunne redegøre for viden om grundprincipper i de relevante psykoterapiretninger. Kunne redegøre for viden om principper i individualiseret evidensbaseret praksis. 1.1.8 Kunne redegøre for viden om pædagogisk-psykologiske metoder. Have erfaring med at udføre rating og (neuro)psykologisk test med udfærdigelse af undersøgelsesrapport. Kunne redegøre for faser i psykoterapi: assessment, indledning, midterfase, afslutning, opfølgning. Kunne demonstrere kendskab til forskellige interventionsmetoder og strategier i psykoterapi. Kunne redegøre for individualiseret evidensbaseret psykoterapi. Kunne redegøre for principper for integration af forskningsbaseret viden, klinisk ekspertise og patientens karakteristika, kultur og præferencer i klinisk psykiatrisk arbejde. Kunne redegøre for afgrænsningen mellem psykoterapi og pædagogisk -psykologiske metoder, samt kombinationen af disse. Kunne redegøre for principper i rådgivning, psykoedukation og kognitiv træning. psykologisk behandling. psykologisk behandling. på test-rapporter 1 rating og 1 neuropsy-kologisk us. 1.1.9 Kunne angive de vigtigste Kunne redegøre for de mest anvendte biologiske 7

1.1. 10 1.1. 11 1.1. 12 principper for biomedicinske behandlinger. Ud fra udredning og diagnostik kunne foreslå relevant psykologisk behandling og andre tiltag under hensyntagen til de givne omstændigheder Kunne udføre relevant psykologisk behandling. Kunne udføre psykoedukation. psykofarmaka i psykiatrien. behandlingsprincipper. Kunne bidrage til udarbejdelse af behandlingsplan og sikre at der er sammenhæng og kontinuitet i patientforløb. Kunne vurdere behovet for lægelig vurdering af ordination / ændringer af medikamentel behandling. Kunne udføre psykoterapi af patienter m. forskellige psykiske lidelser og med anvendelse af flere relevante metoder Kunne udføre psykoedukation med patienter og pårørende. Audit på 3 patientforløb med behandlingsplaner. Supervision 1.1.14 Kunne redegøre for supervisionsmodeller. 1.1.15 Kunne udføre supervision Kunne udføre supervision af miljøterapeutisk arbejde på enten lukket/åbent afsnit eller ambulant regi Generelt introduktionskursus i vejledning og supervision af andre. Klinisk arbejde Kommunikator 1.2.1 Kunne udvise forståelse, respekt og empati ved patientog pårørendekontakt. Kunne sikre sig, at patient/ pårørende har forstået det meddelte. 1.2.2 Kunne indhente, diskutere og videregive oplysninger til brug for patientbehandling. Eks. på pt./pårørende kontakt: Anamneseoptagelse, Undersøgelse, Tilbagemelding, Rådgivning, Information, Behandling I forhold til: kolleger, andet sundhedspersonale, øvrige samarbejdspartnere. af 5 cases. Samarbejder 1.3.1 Kunne samarbejde med pt. og pårørende Kunne inddrage patienter og pårørende i udarbejdelsen og den løbende revision af behandlingsplanen. Klinisk arbejde 1.3.2 Kunne indgå i Kunne udvise forståelse og respekt i 8

samarbejdsrelationer med forståelse og respekt samarbejdsrelationer med kolleger/tværfaglige team samt eksternt (primærsektoren, de somatiske afdelinger, socialsektoren ect.). Leder/administrator 1.4.1 Kunne deltage i forskellige typer af ledelsesopgaver på afdelingen. 1.4.2 Kunne redegøre for psykiatrilov, forvaltningslov og klagesystemer. Have erfaring med at tilrettelægge individuelle patientforløb og behandlingsplan samt sikre kontinuitet og sammenhæng i patientforløbene. Kunne redegøre for psykiatrilov og relevante områder af forvaltningslov, herunder servicelovens bestemmelser om skærpet underretningspligt (delvis på hoveduddannelsen). med ledelsesfunktioner psykiatrilov samt forvaltningslov og klagesager. Sundhedsfremmer 1.5.1 Kunne redegøre for risikofaktorer for udvikling af psykisk lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser. 1.5.2. Kunne anvende viden om risikofaktorer for udvikling af psykisk lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser. Kunne formidle viden om intervention I forbindelse med risikofaktorer. Kursus om psykopatologi. Undervisning af: patienter/pårørende (psykoedukation), yngre kolleger og andet personale. (delvist på hoveduddannelsen). Akademiker 1..1. Kunne indhente og anvende viden i forhold til relevante problemstillinger Kunne: - følge med i den nyeste viden inden for specialet - foretage litteratursøgning og vurdering - arbejde stringent og metodekritisk - formidle faglig viden til kollegaer og andre faggrupper. litteratursøgning. Deltage i og selv fremlægge litteratur ved litteraturkonferencer. Godkendt kursus. Professionel 1.7.1 Kunne redegøre for og Kunne redegøre for etik omkring 9

drøfte etiske problemstillinger patient/pårørende arbejde og egen rolle som professionel. Hoveduddannelsen Psykologisk ekspert Kompetence Konkretisering Læringsmetode Vurderingsstrategi Kunne redegøre for forskellige måder at Specialespecifikt kursus i Godkendelse af klassificere på, samt sætte disse i relation til psykopatologi III. kursus. psykopatologi. Kunne redegøre for differentialdiagnostiske problemstillinger. 1 Kunne redegøre for principper bag diagnostiske systemer. 2 Kunne redegøre for relevante neurologiske lidelser. Kunne redegøre for forskellige psykiatriskneurologiske problemstillinger og bidrage til diagnosticering af dementielle lidelser. Specialespecifikt kursus i neurologi. Godkendelse af kursus. 3 Kunne varetage psykopatologisk diagnostisk udredning. 4 Kunne redegøre for projektive test med fokus på formelle tanke- og realitetsforstyrrelser. Kunne varetage sammenfatning af anamnestiske oplysninger og undersøgelsesresultater i diagnostisk formulering. Kunne varetage forståelig formidling til patienter og samarbejdspartnere om diagnosen og betydningen af denne. Kunne redegøre for hvordan psykologiske test kan belyse formelle tankeforstyrrelser og forstyrrelser i realitetstestning. Kunne redegøre for anvendelsesområder og begrænsninger ved psykologiske test. 2. år: Audit på 5 patientforløb (heraf 2 komplekse forløb) 3. år: Audit på 5 patientforløb (heraf 2 komplekse forløb) Specialespecifikt kursus i psykologiske undersøgelsesmetoder II. Specialespecifikt kursus i Godkendelse af kursus. 10

Kunne redegøre uddybende for de psykologiske undersøgelsesmetoder, der anvendes i psykiatrien, og om deres anvendelsesområder. neuropsykologisk testmetode II, samt i ratingskemaer, observation og strukturerede interviews II. 5 I forbindelse med udredning og diagnostik kunne udføre relevante undersøgelser med ratingskalaer, neuropsykologiske test, projektive test. Være opmærksom på at videregive observationer om somatiske symptomer. 7 Kunne redegøre for relevante psykoterapeutiske retninger og specifikke problemstillinger. Kunne redegøre for principper i individualiseret evidensbaseret praksis. 8 Ud fra udredning og diagnostik kunne foreslå relevant psykologisk behandling og andre tiltag under hensyntagen til de Kunne udføre et bredt udsnit af psykologiske undersøgelser, sammenholde disse resultater med psykiatriske undersøgelsesresultater og på den baggrund udfærdige en undersøgelsesrapport. Kunne redegøre for basal teori vedrørende psykodynamisk, kognitiv/adfærds-, systemisk - og eksistentiel humanistisk psykoterapi i forhold til forskellige diagnosegrupper og inden for de forskellige terapiformer: individuel, par, familie og gruppe. Kunne redegøre for forskningsbaserede psykoterapeutiske metoder. Kunne mestre integration af forskningsbaseret viden, klinisk ekspertise og patientens karakteristika, kultur og præferencer i klinisk psykiatrisk arbejde Med større nuanceringsgrad end på introduktionsuddannelsen kunne bidrage til udarbejdelse af behandlingsplan og sikre at der er sammenhæng og kontinuitet i patientforløb. 2. år: Vejlederbedømmelse på 5 testrapporter (hvoraf 1 undersøgelse med anvendelse af projektive test). 3. år: Vejlederbedømmelse på 5 testrapporter (hvoraf 1 undersøgelse med anvendelse af projektive test). 2. år: Audit på 5 cases. 3. år: Audit på 5 Specialespecifikke kurser om psykologisk behandling cases. Godkendelse af kursus. 2. år: Audit på 5 patientforløb med behandlingsplaner, heraf 2 komplicerede 11

givne omstændigheder. Kunne vurdere behovet for lægelig vurdering af ordination / ændringer af medikamentel behandling. patientforløb 3. år: Audit på 5 patientforløb med behandlingsplaner, heraf 2 komplicerede patientforløb 9 Kunne redegøre for principper i biomedicinsk behandling. 10 Kunne udføre psykoterapi. Kunne redegøre for effekt og bivirkninger af biomedicinsk behandling i psykiatrien med hovedvægt på farmakologi herunder motivere patienterne for biomedicinsk behandling. Kunne beskrive effekt og bivirkninger af ECT behandling, herunder motivere patienten for ECT behandling. Kunne udføre psykoterapi af patienter inden for de vigtigste hovedafsnit af ICD-10 s psykiatriske diagnoser med anvendelse af alle terapiformer og af min.2 terapiretninger. Det skal tilstræbes at ske inden for alle 4 terapiretninger. Specialespecifikt kursus i biologiske behandlingsmetoder (psykofarmaka ECT, mm.). Godkendelse af kursus. 3. år: 4. år: 11 Kunne anvende viden om socialpsykiatriske problemstillinger. Kunne foretage en socialpsykiatrisk behovsvurdering og udfærdige henvisning til socialpsykiatrien. 1-2 besøgsdage i socialpsykiatrisk institution. 2. år: Gennemført besøg. 12 13 14 15 Kunne afgrænse psykiatri og børneog ungdomspsykiatri mht. målgrupper og overordnede problemstillinger og befordre sammenhæng i patientforløbene. Kunne redegøre for principper i psykologisk misbrugsbehandling. Kunne udføre psykologisk misbrugsbehandling. Kunne redegøre for principper i psykologisk krisebehandling. Kunne redegøre for praksis vedr. børne- og ungdomspsykiatri behandling. Kunne redegøre for principper i psykologisk misbrugsbehandling, herunder ved dobbeltdiagnosepatienter. Kunne udføre psykologisk misbrugsbehandling af misbrugspatienter, herunder dobbeltdiagnosepatienter. Specialespecifikt kursus i børne- og ungdomspsykiatrisk behandling og fokuseret ophold i B&U. Del af specialespecifikt kursus om psykologisk behandling II. Del af specialespecifikt kursus om psykologisk behandling II. Godkendelse af kursus og fokuseret ophold i B&U. Godkendelse af kursus. 3. år: Godkendelse af kursus. 12

1 Kunne udføre psykologisk krisebehandling. Kunne udføre behandling af krisereaktioner, herunder også i somatisk regi. 2. år: Audit på 2 korte forløb. 3. år: Audit på 2 korte forløb. 17 Kunne redegøre for psykologisk behandling af andre særlige lidelser: geronto-, sexologiske og retspsykiatriske patienter. Kunne redegøre for principper bag psykologisk behandling af forskellige særlige lidelser. Del af specialespecifikt kursus i psykologisk behandling II. Godkendelse af kursus. 18 Kunne varetage psykologisk behandling af flere af de særlige lidelser. Kunne varetage psykologisk behandling af min. 2 af de særlige lidelser nævnt ovenfor. 4. år: 19 Kunne varetage psykologisk undersøgelse i forb. m. retspsykiatrisk undersøgelse. Kunne bidrage til mentalobservation med relevant psykologisk undersøgelse. 4. år: 20 21 Supervision Kunne redegøre for konsulent- og supervisionsfunktioner. Kunne udføre konsulent- og supervisionsfunktioner. Kunne udføre konsulent- og supervisionsfunktioner, internt og eksternt. Specialespecifikt kursus i konsulent- og supervisionsfunktioner II. Konsulent- og supervisionsarbejde. 2. år: Struktureret vejleder bedømmelse af min. konsulent- og/eller supervisionssessioner. Kommunikator 2.2.1 Kunne inddrage viden om ledelse, administration, samarbejde og om gruppe/organisationsprocesser. Kunne redegøre for situationer, hvor det er relevant at inddrage aspekter fra ledelse, administration, samarbejde og gruppe- /organisationspsykologi. Generelt delkursus i ledelse, administration og samarbejde. 2.2.2 Kunne disponere og styre en patient-pårørendesamtale i forhold til tid og formål. Eksempler Supplerende til introduktionsuddannelsen: Videregivelse af diagnostiske behandlingsmæssige og prognostiske overvejelser også til utilfredse patienter/pårørende. 2. år: af 5 cases 3. år: af 5 cases herunder min. 13

2 komplicerede cases. 2.2.3 Kunne indhente, diskutere og videregive oplysninger til brug for patientbehandling. I forhold til kolleger, andet sundhedspersonale, øvrige samarbejdspartnere. 2. år: af 5 cases 3. år: af 5 cases herunder min. 2 komplicerede forløb. 2.2.4 Kunne formidle vurderinger, udrednings- og behandlingsforslag, både mundtligt og skriftligt til andre i forståelig form. 2.2.5 Kunne formidle vurderinger, udrednings- og behandlingsforslag, både mundtligt og skriftligt til andre i forståelig form. 2.2. Kunne formidle vurderinger, udrednings- og behandlingsforslag, både mundtligt og skriftligt til andre i forståelig form. I forhold til patienter, pårørende, møder internt og eksternt. 2., 3. og 4. år: I forhold til møder internt og eksternt på andre afdelinger. 2. og 3. år: Vejleder bedømmelse af audit på 5 journaler I forhold til erklæringer til eksterne samarbejdspartnere. Psykologvurderinger, undersøgelsesrapporter. 3. år: af audit på de nævnte erklæringer/testrapporter. Samarbejder 2.3.1 Kunne anvende medarbejdernes ressourcer i tværfaglige teams og samtidig bidrage med egen faglige ekspertise og bidrage til løsning af samarbejdsproblemer. 2.3.2 Kunne samarbejde med patient og pårørende. 2.3.3 Kunne indgå i samarbejdsrelationer med Ved: Behandlingsopgaver Videnskabelige problemstillinger Uddannelsesmæssige opgaver Administrative opgaver. Kunne inddrage patient og pårørende i udarbejdelsen og den løbende revision af behandlingsplanen også ved komplicerede forløb. Kunne udvise forståelse og respekt i samarbejdsrelationer med kolleger/tværfaglige Vejleder udfører løbende evaluering sammen med den uddannelsessøgende. 2., 3. og 4. år: Vejlederbedømmelse. 2., 3. og 4. år: 14

forståelse og respekt og have erfaring med gruppe/organisationsprocesser. team samt eksternt (primærsektoren, de somatiske afdelinger, socialsektoren etc.). Leder/administrator Kompetence Konkretisering Læringsmetode Vurderingsstrategi Kunne redegøre for situationer, hvor det er Generelt delkursus i ledelse, relevant at inddrage aspekter fra ledelse, administration og administration, samarbejde og gruppe- samarbejde. /organisationspsykologi. 2.4.1 Kunne inddrage viden om ledelse, administration, samarbejde og gruppe/ organisationsprocesser. 2.4.2 Kunne redegøre for sundhedsvæsenets struktur og funktion på center/forvaltningsniveau. 2.4.3 Kunne redegøre for psykiatrilov, forvaltningslov og klagesystemer. 2.4.4 Kunne henvise til og samarbejde med sociale myndigheder og institutioner ud fra gældende sociallovgivning. Kunne redegøre for praksis vedrørende anvendelse af hospitalspsykiatriens ressourcer herunder distriktspsykiatrien. Kunne redegøre for psykiatrilov og relevante områder af forvaltningslov, herunder servicelovens bestemmelser om skærpet underretningspligt. Kunne analysere en given situation og anvende servicelovens bestemmelser, specielt i forbindelse med børn af psykisk syge. Generelt kursus i sundhedsvæsenets struktur og funktion. Fra tidligere introduktionskursus. Under introduktionsuddannelsen. 2. år: 2.4.5 Kunne anvende regler vedrørende anmeldelses praksis for opnået kendskab til kriminelle handlinger såsom incest. 2.4. Kunne udføre ledelsesopgaver i teamsamarbejdet. Kunne analysere en given sag i forhold til mulige kriminelle handlinger. Kunne forestå ledelsen af et tværfagligt samarbejde vedrørende en patient eller en problemstilling, hvor eksterne samarbejdsrelationer inddrages i nødvendigt og tilstrækkeligt omfang. med ledelsesfunktioner. 2. år: 3. og 4. år: Kunne fastholde dagsorden for møder og prioritere arbejdsopgaver i teamet. Kunne redegøre for praksis vedrørende anvendelse af hospitalspsykiatriens ressourcer på afdelingen. med ledelsesfunktion. Generelt delkursus i ledelse, administration og 3. og 4. år: 15

samarbejde. 2.4.7 Kunne udføre arbejdstilrettelæggelse. 2.4.8 Kunne udnytte og prioritere ressourcer i samarbejdet mellem primær og sekundærsektoren. 2.4.9 Kunne angive relevante udvalg og arbejdsgrupper i region og lokalt. 2.4.10 Kunne bidrage konstruktivt til udvalgsarbejde. Kunne redegøre for principper for arbejdsdeling af relevans for arbejdsplads. Kunne afgrænse hvilke patienter, der skal behandles i sekundærsektoren. Kunne afslutte patienter til videre behandling i primærsektoren. Kunne redegøre for rammer og kommissorium for vigtige udvalg i regionen og lokalt. (f.eks. MED-udvalg). Deltage i min. 2 udvalg/arbejdsgrupper. Generelt delkursus i ledelse, administration og samarbejde. Vejledersamtaler. Generelt delkursus i ledelse, administration og samarbejde. Administrativt/organisatoris k arbejde. 2., 3. og 4. år: Vejledersamtaler. 2. 3. og 4. år: Vejledervurdering 2.4.11 Kunne prioritere egne ressourcer. I forhold til: 1. Klinisk praksis 2. Uddannelse 3. Forskning 4. Eksterne aktiviteter. Generelt delkursus i ledelse, administration og samarbejde. 2., 3. og 4. år: Samtale med uddannelsesansvarlig psykolog 1 gang om året Sundhedsfremmer 2.5.1 Kunne redegøre for risikofaktorer for udvikling af psykisk lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser. 2.5.2 Kunne anvende viden om risikofaktorer for udvikling af psykisk lidelse og adfærdsmæssige forstyrrelser. Kunne formidle viden om intervention i forbindelse med risikofaktorer. Specialespecifikke kurser i psykopatologi. Undervisning af: patienter/pårørende(psy koedukation), yngre kolleger og andet personale. Godkendelse af kurser 2. år: Akademiker 2..1 Kunne erhverve, vedligeholde og anvende ny Kunne følge med i den nyeste viden inden for specialet, foretage litteratursøgning og kritisk vurdering. Specialespecifikke kurser (indgår som del 3. og 4. år Vejledersamtale og 1

viden, herunder viden om videnskabsteori. Kunne medvirke til at indføre ny viden i daglig praksis. af flere kurser). Forskningstræning. Selvstudium, deltagelse i litteraturkonference på afdelingen/centret. Kurser i litteratursøgning samt diskussion i peergruppe godkendte kurser og/eller test af litteratursøgning. 2..2 Kunne undervise og formidle faglig viden til kolleger og andre faggrupper. 2..3 Kunne skabe ny viden: Udarbejde beskrivelse til forsknings/kvalitetssikringsproje kt. Kunne undervise og vejlede psykologi-, og medicinstuderende, yngre kolleger og andre faggrupper i form af struktureret undervisning/vejledning. Kunne udnytte læringsmuligheder i hverdagen Kunne identificere forskningsrelevante områder, formulere hypoteser, udarbejde projektbeskrivelse. Afholde litteraturkonference, klinikker mm. Demonstrere brug af forskellige undervisningsformer. Forskningstræning. 3. og 4.år: Feedback fra vejleder, studerende og peergruppe. Vurdering af portefølje. 3. og 4.år: Godkendelse af forskningstræning. 2..4 Kunne redegøre for relevant forskningsmetode m.v. Teori om forskningsmetode mm. Generelle kurser i forskning. 2..5 Kunne varetage opgaveskrivning mm. Forskningstræning: Kunne anvende forskningsbaseret viden til udarbejdelsen af opgave, kliniske vejledninger, instrukser, procedurevejledninger m.v. Tildeling af opgaver 3. og 4.år: Godkendelse af opgaver ved vejleder bedømmelse. Professionel 2.7.1 Kunne redegøre for og drøfte etiske problemstillinger herunder psykiatriens værdigrundlag. Kunne redegøre for praktisk anvendelse af kollegiale vedtægter og deklarationer. Kunne redegøre for etik omkring patient/pårørendearbejde og egen rolle som professionel. Specialespecifikt kursus.. 2.8.1 Kunne identificere etiske problemstillinger og medinddrage etiske hensyn i klinisk praksis. Kunne redegøre for balancen mellem respekt for patientautonomi og paternalisme. Kunne handle i overensstemmelse med lokale og centrale myndigheders forordninger 2. år: Vejleder bedømmelse. 17

2.8.2 Kunne skelne mellem og anvende personlig og faglig kompetence. 2.8.3 Kende og kunne anvende metoder til at opnå indsigt i egne reaktionsmønstre. 2.8.4 Kunne angive og anvende uddannelsesmuligheder inden for faget. 2.8.5 Kunne beskrive muligheder for etablering af supplerende uddannelse. Demonstrere indsigt i egne faglige begrænsninger. Vejledersamtaler. Vejledersamtaler. Vejledersamtaler. Vejledersamtaler. Faglige møder. (Medlemskab af Selskabet for Psykologisk Psykiatri). 2., 3. og 4. år: Evalueringssamtale en gang om året med uddannelsesansvarlig psykolog, vejleder samt uddannelsessøgende. 2., 3. og 4. år: Evalueringssamtale en gang om året med uddannelsesansvarlig psykolog, vejleder samt uddannelsessøgende. 2., 3. og 4. år: Evalueringssamtale en gang om året med uddannelsesansvarlig psykolog, vejleder samt uddannelsessøgende. 4. år: Evalueringssamtale med uddannelsesansvarlig psykolog, vejleder samt uddannelsessøgende. Vejledning og supervision: Den uddannelsessøgendes psykolog skal i løbet af den samlede intro- og hoveduddannelse opnå mindst 200 timers vejledning og/eller supervision, og begge læringsstrategier skal sikres, således med ca. 100 timer til hhv. vejledning og 100 timer til supervision. Begge læringsstrategier kan foregå i gruppe, hvis det sikres, at der er klarhed over og fokus på de kompetencer, den enkelte uddannelsessøgende skal opnå. Vejledning defineres som en konkret, praktisk og opgaveorienteret læringsstrategi i forhold til håndtering af en arbejdsopgave, hvor vejleder har større ekspertise end den uddannelsessøgende. Det er uddannelsessøgendes ansvar at søge vejledning på områder, hvor uddannelsessøgende mangler kompetence, mens det er vejlederens ansvar at sikre, at uddannelsessøgende via vejledning opnår relevante kompetencer for specialet. Vejledning er aftalt og foregår indenfor en fastsat tidsramme. 18

Supervision defineres som en læringsstrategi med bredere tilgang, hvor der tilstræbes overblik over flere enkeltfaktorer i forhold til forståelse og løsning af en arbejdsopgave/forståelse af et problem. Supervisionen kan dog rette sig specifikt mod én af disse enkeltfaktorer f.eks. samspillet mellem psykolog og patient, når det gælder psykoterapi. Supervisionsprocessen er en fælles refleksionsproces styret af supervisor, hvor supervisanden har en klart defineret rolle i forhold til selvstændigt at få orienteret sig i det problemfelt, supervisanden har ansvaret for. Supervisors rolle er at guide supervisanden i forhold til mulige læringsveje. Supervision er aftalt og foregår indenfor en fastsat tidsramme. I forhold til de enkelte kompetencer er der ofte behov for både vejledning og supervision, og det er ikke altid hensigtsmæssigt at adskille de to læringsstrategier helt. Begge strategier kan f.eks. indgå i en læringssituation vedrørende psykologisk undersøgelse. Der skal dog som hovedregel tages stilling til om den anvendte læringsstrategi overvejende er supervision eller vejledning. Den løbende konkrete vejledning og læring, som den uddannelsessøgende opnår via de nærmeste kolleger og samarbejdsparter, er i denne sammenhæng hverken at forstå som vejledning eller supervision. Det henstilles, at uddannelsessøgende under hele uddannelsen modtager 1 times vejledning/supervision ugentligt i alt mindst 200 timer fordelt på 4 år. Det er hensigtsmæssigt, at uddannelsessøgende får vejledning/supervision hos hovedvejleder mindst en gang månedligt. Dog kan det i begyndelsen være relevant, at al vejledning/supervision foregår hos hovedvejleder. Den konkrete fordeling af supervision/vejledning hos hovedvejleder og øvrige vejledere aftales ved indgangen til hvert nyt afsnit, som uddannelsessøgende skal have længerevarende ophold på. Denne aftale indgås mellem uddannelsesansvarlig, hovedvejleder og uddannelsessøgende. Vejledersamtaler kan indgå i uddannelsesforløbet både som læringsmetode og vurderingsstrategi. Den uddannelsesansvarlige psykolog har ansvaret for, i samarbejde med hovedvejleder, at sikre den uddannelsessøgendes tilegnelse af målbeskrivelsens kompetencer. Det sker bl.a. ved at gennemføre introduktions-, justerings- og evalueringssamtaler. Samtalerne dokumenteres i den uddannelsessøgendes portefølje. Hver blok gennem hele uddannelsen indledes med en introduktionssamtale. Formålet er at fastslå den uddannelsessøgendes kompetenceniveau og udarbejde en individuel uddannelsesplan inden for rammerne af målbeskrivelsen. Uddannelsesplanen tager hensyn til det hidtidige uddannelsesforløb og den uddannelsessøgendes særlige interesser. På baggrund af samtalen udarbejder den uddannelsessøgende i samarbejde med hovedvejleder/den uddannelsesansvarlige psykolog en specifik uddannelsesplan for det kommende forløb. Justeringssamtalen gennemføres halvvejs i forløbet. Samtalen tager udgangspunkt i den tidligere udarbejdede uddannelsesplan, tilbagemeldinger fra hovedvejleder og kliniske vejledere samt den uddannelsessøgendes logbog. På baggrund af samtalen kan uddannelsesplanen revideres. 19

Slutevalueringssamtalen gennemføres hen imod slutningen af opholdet. Der gøres status i forhold til uddannelsesplanen og målbeskrivelsen. Formålet er at afgøre, om den uddannelsessøgende har opnået en tilfredsstillende kompetenceudvikling i forhold til målbeskrivelsen. Uddannelsesplanen samt reviderede versioner godkendes og underskrives af den uddannelsesansvarlige psykolog. Der gennemføres introduktions-, justerings- og evalueringssamtale svarende til hver blok i uddannelsesforløbet. Det kan være nødvendigt at afholde flere justeringssamtaler inden for en blok, hvis det konkret vurderes, at der er behov for en nøjere opfølgning på den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling. 20