Sådan bliver man dus med sin spiler I den fjerde artikel i serien Sejl bedre Elvstrøm viser hvordan kan du læse om, hvordan du skal indrette din båd til spilersejlads, hvordan du sætter spileren, hvordan du sejler med den i forskellige vindstyrker, hvordan du bommer med den, og til sidst og ikke mindst hvordan du tager den ned. Spilersejlads er en af de måder at sejle på, der kan give den største sejlglæde, hvad enten man sejler kapsejlads, og har 5 forskellige spilere at vælge imellem, eller om man kun har en spiler til tursejlads. Det ser smukt ud med en spiler, den er sjov at lege med, og den får båden til at sejle meget stærkere, alt sammen noget der forhøjer selve sejlglæden. Desværre er alt for mange sejlere bange for deres spiler. De synes, det er besværligt, og de er bange for at den skal tage magten fra dem med sine mange kræfter. Derfor ser man mange både sejle uden spiler, hvor de sagtens kunne have ført den, og man ser næsten lige så mange der kæmper en fortvivlet kamp med deres spiler, fordi de behandler den forkert, ofte kun fordi de komplicerer tingene mere end nødvendigt. Det skal være enkelt og let at sejle med spiler, og jeg mener da også, at grundregel nr. 1 til spilersejlads må være: ikke at komplicere det mere end højest nødvendigt. Sådan indretter du din båd med spiler Først og fremmest skal bådens spiler-udrustning være nem at betjene under alle forhold. En spilertragt eller spilershoote (Åbning i fordækket med et meget stort rør, hvorfra spileren hales direkte op) og en spilerstage, der sidder permanent fast i et glidebeslag på masten er den absolut mest simple måde at sætte og bjerge spileren på. Men det hovedsagelig kun kapsejladsbåde, der er forsynet med en shoote. Det er vigtigt, at spilerstagen (-bommen) er så nem at betjene, at den ikke kræver to mand på fordækket. Den er forsynet med to hager, en i hver ende, der kan åbnes hver for sig eller begge samtidig, ved at man haler i en line midt på stagen. Det er vigtigt, at disse hager er nemme at åbne og lukke. Der skal være et ophal (toplent), der kan holde stagen oppe dette er nødvendigt, inden spileren er sat, og i ganske let luft. Ophalet skal kunne betjenes fra cockpittet.
Her ser du den rigtige indretning. Halet fra luv skødebarm, læ om masten illustrerer afsnittet om bjærgning af spileren på skæring. Den skal ikke sidde på permanent.
Sådan sidder spileren korrekt: Elastikken vil altid holde spilerstagen fremme til skødebarmen To indhal i stedet for nedhal Når spileren er oppe, trækker den kraftigt fremad/opad, og det vigtigt at have et stærkt nedhal, der kan modvirke dette. Den nemmeste måde at holde sin spiler nede og på plads med er at have to eller fire indhal (barberhal), som spilerskøderne går igennem. Indhalene skal placeres helt ude i borde ca. ½ meter agten for masten. Og hvis man har to hal i hver side, så skal det bageste placeres mellem hækken og det forreste indhal. Med sådanne indhal bruger man både sit skøde til at hale spileren med og til at holde stagen nede. Et ordinært spilerstage-nedhal bliver overflødigt. Kun på meget lange strækninger med spileren sat på halvvind i frisk vejr kan et almindeligt nedhal være en fordel, men da kan man bare bruge et midlertidigt, som går fra enden af spilerbommen og ned til fx klampen på fordækket. Det forreste af de to indhal bruges hele tiden, mens det bageste kun bruges på hård skæring i læ side, når det forreste er gået ud af funktion, fordi man har halet skødebarmen forbi det. Når du skal vælge spiler til familiesejlads må du hellere vælge den for lille end for stor. Skal du kun købe én spiler, som skal bruges til det hele, så er en type, der er lidt smallere end en IORspiler, en god allround-spiler. Hvis du vil have to spilere at vælge imellem, så er en scandicapspiler ideel til læns og agten for tværs i let vejr, og skæringsspiler af kraftig dug er god at bruge til skæring i al slags vejr og til læns i hårdt vejr.
Horisontal spiler Spileren er meget stor og syet på max. mål. Anvendes fra rum halvvind til plat læns i let mellemvind Radial spiler Banerne i toppen er placeret vertikalt, og denne skæring giver en god all round-spiler i alle vindstyrker Tri-radial spiler Denne spiler bliver ikke dybere på midten ved øget vindpres og er beregnet til hård skæring (højere til vinden) Vindstyrken afgør spilerens bredde Det er bredden af spileren og selvfølgelig også tykkelsen af dugen, der afgør hvilke vindstyrker en spiler egner sig bedst til. Som tommelfingerregel kan man sige, at jo mere vind, jo smallere spiler, for jo længere fremad skal man have spilerstagen. Og jo mindre vind jo bredere spiler med tyndere og lettere dug og færre syninger. I helt let luft, altså 1 sekundmeter og derunder, kan det ofte være en fordel at sætte en mindre spiler, fordi den hurtigere vil folde sig ud igen end en større spiler, hvis den klapper sammen. Men den skal være i let dug. En for kraftig dug er tung og svær at få til at stå og vil være urolig, hvis man endelig får den til at stå. Spilerens facon Ligesom med storsejl og fok er det spilerens kurve, der bestemmer om den skal trække effektivt. Er spileren for dyb, vil den få båden til at krænge, i stedet for at trække den igennem vandet. Hvis spileren derimod er for flad, vil den have lettere ved at klappe sammen og for at få den til at stå, bliver man nødt til at hale den hårdt i læen, hvorved agterliget bliver så stramt, at luften ikke vil slippe, men i stedet får båden til at krænge. Har du en spiler i den rigtige facon, vil den være nemmere at passe og få båden til at sejle bedre fremad. Fx kan du sejle med en langt større spiler uden at krænge for meget, hvis den har den rigtige facon, end du kan med en mindre spiler, der har for flad eller dyb kurve.
Toppen af spileren er med til at bestemme, om spileren skal trække effektivt. I modsætning til storsejl og genua har spileren også et træk opad. Dette træk er med til at få ørerne (eller skuldrene ) til at stå og hermed gøre spileren let at passe. Hvis toppen er for flad, vil spileren have nemmere ved at klappe, og det vil være nødvendigt at hale den så hårdt, at den vil få båden til at krænge. Slipper som en genua Ligesom med storsejl og forsejl er det især undertrykket på bagsiden af sejlet, der får en spiler til at trække. På skæring passerer luften langs sejldugen på samme måde, som den passerer en genuafok. Og du kan regulere spilerens slip ved at ændre på skødevinklen i læ, præcis som på en fok eller genua. På den platte læns passerer luften derimod ikke langs spileren, men bliver stående som en luftpude inde i den. Her er det vindens tryk på denne luftpude samt luftstrømmen på siderne og undertrykket på ydersiden, der får spileren til at trække. Sådan passerer vinden din spiler, når vinden er agten ind. Luften står nærmest stille inde i spileren, og undertrykket på forsiden trækker båden På skæring passerer vinden spileren på samme måde, som den passerer en genua Sådan sætter du spileren Der er ingen grund til at være bange for at sætte spiler, heller ikke hvis det blæser en smule, hvis man altså gør det på den rigtige måde. Allerførst skal spileren ligge pakket rigtigt i sin pose. Den skal være stoppet ned i posen i den modsatte rækkefølge af den, hvori den skal op: underliget og den store bug skal først ned i posen de skal sidst op. Sideligene må ikke snos om hinanden så får du timeglas eller brystholder, når spileren skulle folde sig ud. De 3 hjørner skal stikke ud af posen, så fald og skøder kan sættes i. Så kontrollerer du, om spilerskøderne går fri hele båden rundt, dvs at de ikke er snoet om søgelænderet eller lignende. Spilerstagens hage må ikke sidde fast i selve spileren, men skal gribe om luv skøde (for at skødet skal kunne løbe ud, når det slækkes ved bjærgning det skal undertiden gå stærkt!)
Så hejser du spilerstagen op på plads vandret ud fra masten. Begge barberhal (indhal) hales helt hjem. Så er du klar til at sætte spileren, og det gøres sikrest og nemmest ved at hale den op i læ af storsejlet eller genuaen. På den platte læns kan du enten sætte spileren fra læ side af cockpittet eller fra en pose, der sidder fast foran forstaget, fx i forpulpitten. På skæring er det sikrest at sætte den herfra. Når du sætter den fra fordækket, så behold endelig genuaen oppe, indtil spileren er helt til vejrs, så snor den sig ikke om forstaget. Der skal hales rask hjem på spilerfaldet til spileren er i top, derpå hales hjem i skøderne og spileren fyldes. Hvis det ikke er på skæring, og spileren sættes fra cockpittet, kan du med nogen øvelse gøre således: Spilerens luv skødebarm hales op til stagen (men pas at hele spileren ikke blæser ud i vandet) og først da haler du i faldet. I hårdt vejr skal du falde af til næsten plat læns (uden at bomme!), mens du sætter spiler, og det er en sikker metode, hvis du haler læ skøde tot, mens spileren hales op. Den vil da stå som et blafrende flag i læ af storen, og du kan hale hjem til luv mellem to pust. Venteposition kalder jeg det, når spileren står således med det læ lig strakt og luv skøde helt slækket af og blafrer bag storsejlet. Og den kan bruges både, når man sætter og bjærger spileren, eller hvis man bliver overrasket af en tordenbyge eller et kraftigt pust. Ventepositionen kan derimod ikke benyttes, hvis du vil sætte spileren på hård skæring i frisk vejr. Her skal du hale luv skøde, så spilerstagen står ca. 80 cm fra fokkestaget og derefter hale spileren op af posen. Først når den er helt i top må du hale hjem til læ. Spileren i venteposition en sikker løsning, hvis man ikke kan magte den på plat læns eller agten for tværs. På skæring derimod er det læ skøde, der skal slækkes
Spilersejlads under alle forhold Du skal lade spilerstagen blive stående i stedet arbejde med skøderne og indhalene En spilerstage skal altid hænge vandret, og når først du har fundet den rigtige højde på masten at sætte den i, skal du ikke ændre højden. Igen gælder det om at simplificere tingene, og hvis du først begynder at operere med at hæve og sænke stagen, forvirrer du bare dig selv. Spileren justeres alene med skøderne og deres indhal og kun i så ringe vindstyrker, at spileren hænger under stagen, må denne sænkes. Hvor højt stagen skal stå, varierer derimod fra spiler til spiler, og det er en god idé at have mærker på masten, hvis man har flere spilere at vælge imellem. Det er svært at beskrive, hvad den optimale afstand fra dækket er, men hvis midten af luv lig ikke står for stramt i 4-5 sekundmeter vind, men i en jævn og pæn kurve, er det ikke helt forkert. Som sagt skal spileren justeres med skøder og indhal alene. Hvis man på plat læns slækker i luv skøde, vil spileren vandre til læ, og hvis man slækker i læ, vil spileren vandre til luv. I hårdt vejr skal spilerstagen pege frem På den platte læns skal man hale læ indhal (barberhal) i bund, og i let luft kan spilerstagen føres 75-80 grader til luv, altså næsten tværskibs. Jo mere vinden øger, jo mere skal spilerstagen pege frem, så spileren vandrer mere over i læ af storsejlet, indtil det er nødvendigt at skifte til en smallere spiler. Med hensyn til den læ skødning af spileren kan man sige som en tommelfingerregel, at skødet altid skal stå i en vinkel på 45 grader til dækket, uanset om man sejler på læns eller skæring - i hårdt eller let vejr. Spilersejlads i let luft I helt let luft, altså 1 sekundmeter, kan det som nævnt ofte være en fordel med en lille let spiler. Men fra 1 til 6 sekundmeter vil det være en fordel at sejle med en så stor spiler som muligt, også på skæring. Selvom en max-spiler ikke vil kunne gå så tæt til vinden, som en skæringspiler. Men hvis det blæser mere, skal man anvende smallere spilere for at båden ikke krænger for meget på skæringen og ruller for meget på den platte læns. Hvis spileren er for bred på frisk, plat læns, vil spileren (som befinder sig langt ude over skibssiden) trække masten mod luv, og båden får tendens til at skære ud til læ, og for at opveje dette, må rorpinden lægges hårdt mod læ, hvilket bremser båden meget og i værste fald vælter båden mod luv, hjulpet af rorbladets tryk under vandet. Pas på spilerskøderne Rulninger forårsaget af at spileren står og kører fra side til side, modvirkes ved at tøjre de lange spilerskøder hårdt ned med de forreste barberhal. På læns kan luv indhal slækkes, hvis der ikke er for meget luft. Jo mere luft, der kommer, jo mere skal luv indhal hales, for at holde spilerstagen nede. Når du spidser op på skæring, slækker du langsomt af i læ indhal, så din skødevinkel bliver rigtig, fuldstændig som en genuafok. På den helt hårde skæring kan læ indhal godt slækkes helt af.
Stagen må røre staget Det er en misforståelse, at stagen ikke må røre forstaget Tværtimod lader jeg den altid hvile på staget på den hårde skæring, så længe jeg kan holde båden. Herved tager jeg noget af det tryk væk, som spilerstagen øver mod masten, fordi spilerskødets vinkel på stagen er så spids. Enten skal stagen stå mod staget, eller også skal stagen stå en halv meter fra staget. Hvis den kommer tættere på, bliver trykket mod masten og trækket skødet meget stort. Først når det blæser så meget, at du ikke kan holde båden, skal stagen flyttes ca. 80 cm fra til luv af staget, og hvis du ikke kan gå tilstrækkelig højde med spileren dér, må du tage den ned. Spilerstagen må hellere hvile mod staget (1), end den må stå i skødet (2) tæt på staget og give et tryk på masten Jo mere det blæser, jo mindre radius for spilerstagen. De hvide stager viser, hvor stagen kan stå i let luft de sorte viser yderpunkterne i hårdt vejr På helt plat læns og agten for tværs er det som regel en ulempe at sejle med både spiler og genua. Men så snart du mener at kunne få genuaen til at trække, skal den op, sammen med spileren. I helt let vejr på skæring kan spileren få tendens til at klappe, fordi den forstyrres af genuaen. Da er det en god idé at have en hånd på genuafaldet, og når spileren klapper, sænkes genuaen straks et par meter, spileren folder sig ud, og genuaen hales op igen.
I hårdt vejr skal begge indhal hales i bund på den platte læns. Læ indhal kan slækkes lidt under skæring, men det luv skal altid være i bund. Som nævnt skal du sejle med en smal spiler i hårdt vejr for at få trækket fremad og ikke til siderne. Hvis båden skærer op for dig under skæring, og du ikke kan holde den, så slæk i læ spilerskøde og hal 80 cm hjem i luv. Derefter falder du af og haler hjem i læ skøde, og skærer så op til rigtig højde igen. Hvis du ikke kan holde båden, når spilerstagen rører staget, og du ikke kan holde rigtig højde, hvis du haler hjem i luv, så må du tage spileren ned. En ufarlig bomning At bomme med en spiler regnes ofte for den sværeste manøvre. Men det er nok fordi, der er så mange måder, det kan gøres forkert på. Men hvis man gør det på den rigtige måde, er det en enkel og ufarlig manøvre. Hvis du har to stager, er det nemt. Du sætter bare den ekstra stage ud til læ, bommer og tager den anden stage ned. Men hvis du kun har en stage, og det har de fleste, foregår det på følgende måde: Læ skøde slækkes en smule, så spileren vandrer mod luv og er lige ved at forlade spilerstagen, eller sagt på en anden måde, trækker i stagen i stedet for at trykke på stagen. Spilerstagen tages af skødet og masten samtidig og hægtes der på i det læ skøde. Nu må stagen ikke skubbes ud men derimod frem langs skødet. Den glider let fremad skødet uden brug af kræfter. Herefter slækkes i luv, så spileren vandrer mod læ, og når spilerstagens karabinhage passerer mastebeslaget, klikkes den fast. I samme sekund rorsmanden hører klikket, bommer han storsejlet, og spileren står som den skal. Keine hexerei! Hvis det blæser meget, og man ikke er helt sikker på den første metode, kan man tage spilerstagen af samtidig med, at man haler helt hjem i luv og slækker helt af i læ. Spileren vil da stå som et flag til luv, og stagen sættes i det slappe læ skøde. Nu bommer man og har spileren stående i den før omtalte venteposition, og spileren kan hales hjem til luv mellem to pust. Sådan tager du spileren ned Den sikreste metode under alle forhold er at falde af til næsten plat læns, så spileren kommer i læ af sejlene, sætte spileren i venteposition bag storsejlet og slække faldet i takt med, at man haler den indenbords i cockpittet. Hvis man absolut vil bjærge spileren på skæring i hårdt vejr, må man sætte en line i luv skødebarm og føre denne indenom stag og vant ned til cockpittet. Læ skøde slækkes godt ud, og samtidig med at faldet fires af, hales spileren hurtigt ned i cockpittet med linen i luv skødebarm. Kilde: Povl Elvstrøm, Bådnyt udgave i 90erne Tips om snoet spiler: se næste side
Et par KvS-tips om snoet spiler 1. Hvis I tager forsejlet helt ned efter, at spileren står. Så er det vigtigt, at I tager forsejlsfaldet af sejlet og sætter det på plads i ringen på masten. Hvis I ikke gør det, og spileren begynder at lave timeglas, så risikerer I, at stoffet vikler sig ind og ud en masse gange mellem forstag og forsejlsfaldet. Det kan tage timer at få det reddet ud, og man må så håbe at have et stort åbent hav foran sig med plads til at arbejde med det. Har man ikke det, kan man komme godt på en. Foruden at man får en meget slidt måske lige frem revnet spiler ud af det. 2. Hvis spileren begynder at sno omkring forstaget, kan det klares ved, at rorgængeren hurtigt bommer storsejlet. Så kommer der bakluft i spileren, og den vil stille og roligt sno sig tilbage. Så snart den er ude, bommer rorgængeren tilbage, og I sætter i læ skøde. Man kan godt kortvarigt bomme med storen og bare lade spilerstagen blive, hvor den er. Det ser sjovt ud, men det virker. Det kan godt være, det ikke er så nemt i hårdt vejr og store bølger.