LAMINAT på 2 A4 sider



Relaterede dokumenter
Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Guide til sundhedspersonale. Hjælp din patient til et bedre helbred og et bedre behandlingsresultat

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Guide til sundhedspersonale

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Din livsstil. påvirker dit helbred

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr /7

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Det handler om din sundhed

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Hvordan spiser danske børn 7-12 år? Version 2014

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

KRAM-skema Version:

Monitorering af den officielle anbefaling om fysisk aktivitet i den danske befolkning

Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede

Styrket sygdomsforebyggelse i sygehus og almen praksis

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Oplæg til Sund By Netværket

Kort og godt Den korte opsporende samtale

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Sundhedsprofil Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd :24:18

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Hvordan kan frontpersonale spørge ind til alkoholvaner, opspore et overforbrug og henvise videre?

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Hvordan spiser danskerne år? Version 2014

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

Spørgeskema til dig, som vil tabe dig

Sundhedsprofil Sundhedsprofil Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner


Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Udskolingsundersøgelse, skoleåret Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017

Kort opsporende samtale om alkohol - et kursus til dig, der skal undervise frontpersonale

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Jels Skole

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Rødding Skole

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

ASI-Forsorg RAPPORT FOR OPFØLGNINGSSKEMA

NOTAT. Allerød Kommune

KRAM-skema Version:

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Hovedresultater fra sundhedsundersøgelse af voksne borgere over 16 år i Fredericia Kommune 2007

Guide: Få flad mave på 0,5

INSPIRATION TIL FORANDRING KRAM

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Baggrund, formål og metode. Undersøgelsesdesign. Dataindsamlingsprocessen. Rapportens struktur/læsevejledning

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

%-vis fordeling. Funktionærer 20 61% Elever 3 9% Timelønnede 10 30% Total %

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Din biologiske alder. side 1 af 6

Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom

Skoleelevers spisevaner

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Spørgeskemaundersøgelse om sundhed og trivsel på ungdomsuddannelserne i Nyborg kommune

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Udarbejdelse af kommunale og regionale sundhedsprofiler - forslag til en landsdækkende model for sundhedsprofiler og et standardspørgeskema

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Når sundhed bliver en del af en helhedsplan

4. De følgende spørgsmål handler om aktiviteter i dagligdagen. Er du på grund af dit helbred begrænset i disse aktiviteter? I så fald, hvor meget?

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

Den Nationale Sundhedsprofil

side 1 af 7 Din biologiske alder

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Resumé

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Personlig stof- og alkoholpolitik

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Sundhedsprofil Med fokus på alkohol

Folkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed

5. udgave. 3. oplag Foto: Jes Buusmann. Produktion: Datagraf: Bestillingsnr.: 192

Sundhedsprofilen 2017 FAXE KOMMUNE

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Resume af forløbsprogram for depression

Brug lægen SEX OG SUNDHED 4

Information om spørgeskemaet Om din epilepsi

Transkript:

Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet Rådgivning om forebyggelsesmuligheder: Kommunen Andre lokale tilbud Almen praksis Sygehus Henvisning til forebyggelsestilbud: Kommunen Andre lokale tilbud Almen praksis Sygehuset LAMINAT på 2 A4 sider Sådan gennemføres samtalen om livsstil og helbred Der er to trin i denne opgave: 1. Introduktion og afklaring af patientens livsstilsfaktorer 2. Information til patienten, rådgivning og henvisning til forebyggelsestilbud 1. Introduktion og afklaring af patientens livsstilsfaktorer Introduktion til at tale om livsstil og helbred. Man kan fx sige: For at sikre, at du får det bedste udbytte af din behandling, vil jeg gerne tale med dig om din livsstil og dit helbred. Livsstil har ofte betydning for symptomer som dine, derfor spørger jeg til dine livsstilsvaner. Eller i forbindelse med operation: Brug af alkohol og tobak kan medføre unødvendige komplikationer, derfor spørger jeg til dine livsstilsvaner. Patientens livsstilsfaktorer afklares o Tjek om der allerede er oplysninger om patientens livsstilsfaktorer, fx i forbindelse med henvisningen fra almen praksis til sygehus eller i udskrivningsbrevet fra sygehus til almen praksis. o Opsummér dem for patienten og hør om der er sket ændringer siden sidst. Hvis der ikke er oplysninger, så spørg ind til livsstilsfaktorer og til stoffer, når det er relevant. Der er udarbejdet et skema med spørgsmål, som med fordel anvendes. 2. Information til patienten, rådgivning og henvisning til forebyggelsestilbud

Information og rådgivning til patienten o Ud fra livsstilsfaktorerne og helbredssituationen vurderes patientens sundhedsmæssige risiko i forhold til det aktuelle behandlingsforløb, herunder evt. operationsforløb samt i forhold til helbredet på længere sigt. o Informér patienten om hvilken betydning den aktuelle livsstil har for behandlingsforløbet, evt. forestående operation samt for sygdomsudvikling på sigt. Fortæl patienten om gevinsterne ved ændret livsstil - både i forhold til det igangværende behandlingsforløb og for helbredet på længere sigt. Henvisning til forebyggelsestilbud Vurdér behovet for et forebyggelsestilbud. Hvis patientens livsstil har betydning for det aktuelle behandlingsforløb, tilbydes patienten et relevant forebyggelsestilbud, som kan foregå på sygehuset, i almen praksis eller i kommunen. Øvrige patienter rådgives om forebyggelsestilbud, i kommunen, andre lokale tilbud samt i almen praksis. Der uddeles relevante foldere, fx operationsfoldere eller foldere med kommunale tilbud. Hvis patienten har uhensigtsmæssig livsstil på flere områder, kan det være relevant at henvise til den indledende/afklarende samtale, som mange kommuner udbyder. I samtalen afdækkes patientens ønsker og motivation med hensyn til hvilken livsstilsfaktor, der primært ønskes hjælp til at ændre, og kommunen kan herefter give det relevante forebyggelsestilbud. Se lokale forebyggelsestilbud på www.sundhed.dk/soft

Spørgsmål til din livsstil Ryger du? Tobak Ja Nej Alkohol Ja Nej Drikker du over højrisikogrænsen på 14/21 genstande pr. uge for henholdsvis kvinder og mænd? Hvis du ser på det seneste år, hvad ville du så sige passer bedst som beskrivelse af din fysiske aktivitet i fritiden? (Kun ét svar) Fysisk aktivitet i fritiden 1. Læser, ser fjernsyn eller har anden stillesiddende beskæftigelse. 2. Spadserer, cykler eller har anden lettere motion mindst 4 timer om ugen (medregn også søndagsture, lettere havearbejde og cykling/gang til arbejde). 3. Dyrker motionsidræt eller udfører tungt havearbejde eller lignende mindst 4 timer om ugen. 4. Træner hårdt og dyrker konkurrenceidræt regelmæssigt og flere gange om ugen. Kostvaner Ja Nej 1. Spiser du grøntsager hver dag? (inkl. bælgfrugter og rodfrugter). Obs. kartofler tæller ikke med. (Tæl kun portioner med som fylder mindst en håndfuld og medtag også retter, hvor grøntsager indgår, fx blandet salat, gryderetter, grøntsagssuppe). 2. Spiser du frugt og bær hver dag? (friske, frosne, på dåse/glas, juice/smoothies. Fx et æble, en appelsin, en banan, en lille klase druer, en håndfuld bær, en tallerken jordbær eller frugtgrød, frugtsalat m.m. Tæl det med, hvis det fylder mindst en håndfuld). 3. Spiser du slik og chokolade højst to gange om ugen? (Her tæller selv et enkelt stykke chokolade med. Tyggegummi tæller ikke med). 4. Spiser du fisk og fiskeprodukter hver uge? (Både fisk til hovedret eller som pålæg tæller med, og både frisk fisk og fiskekonserves. Tæl ikke fisk som pynt og salatingrediens med). Stoffer især unge < 25 år* Ja Nej 1. Har du brugt hash og/eller andre euforiserende stoffer som fx amfetamin, kokain og ecstasy inden for den seneste måned? 2. Hvis ja hvor mange dage har du brugt hash inden for den seneste måned? 3. Hvis ja hvor mange dage har du brugt andre euforiserende stoffer, som fx amfetamin, kokain og ecstasy inden for den seneste måned? *Primært for psykiatriske afdelinger samt almen praksis og akutfunktioner ved mistanke om stofbrug.

Information og nøgle til forebyggelsestilbud Tobak 1. Patienter som ryger, anbefales at stoppe med at ryge og at få et rygestoptilbud enten i nærområdet eller gennem Stoplinien. Alkohol 1. Patienter med et alkoholforbrug over højrisikogrænsen bedes udfylde et AUDIT skema (link), mhp at afklare om patienten har udviklet alkoholafhængighed. 2. Patienter med tegn på alkoholafhængighed henvises til alkoholbehandling. 3. Patienter, der drikker over højrisikogrænsen, men som ikke har afhængighed, anbefales at nedsætte alkoholforbruget og henvises ved behov til forebyggelsesilbud. 4. Gravide med alkoholbrug bør henvises til Regionens Familieambulatorium. Se kriterier for henvisning i visitationsregler for Familieambulatorier. Fysisk aktivitet i fritiden 1. Patienter, som placerer sig i 1. svarmulighed, opfordres til at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger og henvises desuden til forebyggelsestilbud. 2. Patienter, som placerer sig i 2. svarmulighed skal have positiv feedback og opfordres samtidig til at være fysisk aktive svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. 3. Patienter, som placerer sig i 3. og 4. svarmulighed, skal have positiv feedback og støttes i at fortsætte deres nuværende fysiske aktivitetsniveau. Kostvaner 1. Patienter med 4 nej-svar opfordres til at spise i tråd med kostrådene og henvises desuden til et forebyggelsestilbud. 2. Patienter med 2-3 nej-svar skal have positiv feedback og støttes i at fortsætte deres gode kostvaner og opfordres samtidig til at forbedre de mindre gode kostvaner. 3. Patienter med 0-1 nej-svar skal have positiv feedback og støttes i at fortsætte de gode kostvaner Stoffer 1. Patienter med eksperimenterende 1 eller regelmæssigt 2 brug af stoffer kan have gavn af en kort rådgivende samtale og hvis relevant henvises til et tilbud i kommunen. 2. Patienter med et eksperimenterende eller regelmæssigt brug af stoffer kan også have gavn af en webbaseret rådgivning (fx www.netstof.dk). 3. Patienter med et misbrug 3 og afhængighed af stoffer 4 har behov for stofmisbrugsbehandling, og bør henvises til behandling i kommunens stofmisbrugsbehandlingscenter. 1 sjældent og korterevarende brug af stoffer, 2 gentagende og længerevarende brug af stoffer 3 vedvarende og skadeligt brug af stoffer 4 afhængig af et stof, er til stede, når tre eller flere af seks WHO-kriterier for afhængighed er opfyldt.

4. Gravide med et aktuelt eller tidligere stofbrug bør henvises til Regionens Familieambulatorium. For kriterier for henvisning, se i visitationsregler. Her er SKS-koder og IUPAC/DAK-E koder, der skal bruges ved registrering af livsstilsfaktorer. Henvisning til indsats SKS koder IPAC/DAK-e koder Ryger ZZP01A1A Ryger MCS88011 Daglig rygning Drikker over højrisikogrænsen DZ721A Alkoholforbrug >14 (K) hhv. 21 (M) genstande om ugen MCS880036 Antal genstande pr. uge > 14/21 Ikke fysisk aktiv i fritiden DZ723 Problem med mangel på fysisk aktivitet MCS88068 Patienten er ikke fysisk aktiv Meget usund kost DZ724 Problem med forkerte MCS88052 Meget usund kost kost- og spisevaner Problematisk stofbrug DZ722 Problem med stofbrug Kode på vej