Vejledning om dosisdispensering på tværs af sektorer i Region Midtjylland



Relaterede dokumenter
DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Social & Sundhed. Håndtering af medicin - ansvar, sikkerhed og opgaver

Dosisprojekt med Akaciegården 2015

Introduktion til Dosisdispensering på Fælles Medicinkort (FMK)

Nye botilbud Gennemgang af Medicinpakken Hvordan kommer vi i gang med den? Bjarke Abrahamsen Kirsten Pultz Linda Aagaard Thomsen

UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)

Den koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

FMK Overgang fra projekt til drift. Evaluerings- & netværksmøde RSD

PLO-Nordjylland. Nyhedsbrev April 2013

Patientombuddets Klagecenter. Praksis om plejepersoners pligter og ansvar ved medicinhåndtering

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal retningslinje for Standard 1.4 Medicinhåndtering

Hyppige spørgsmål og svar vedrørende FMK

Hvordan bliver hverdagen med FMK. Konsulent Marianne Nielsen, MedCom

Sygefraværspolitik i Statens Administration

Medicinhåndtering. Man skal være opmærksom på, om tabletter må deles eller knuses få lægens anvisning, f.eks. i forbindelse med medicin i sonden.

august 2010 Plejecentre Rudkøbing Stigtebo Tullebølle Danahus Lindelse Humble + betyder, at der er krav til ændringer Kommentarer vedrørende krav

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Information om afløsning i eget hjem

En best practice-model for sikker dosisdispensering

Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium

Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".

Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

FMK på apoteket Danmarks Apotekerforening Kredskonsulent Christina Hoffmann Hyldig Region Hovedstaden

FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE

3. november Notat vedr. kommunale akutfunktioner

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Anbefalede arbejdsgange

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Esbjerg Kommune. på medicinområdet

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg samt Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 18. juni 2014

Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård

Rapport om projektet Det elektroniske doseringskort

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende

Patientrettigheder. Generel information om dine rettigheder som patient

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Medicinhåndtering - retningslinjer for sygeplejestuderende

Egenkontrol af medicinhåndtering. Ja Nej Ikke relevant

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg

Indsatsen for børn i familie med et menneske med en sindslidelse. Region Syddanmark og de 22 kommuner

Vejledning til ledelsestilsyn

Individuel lønforhandling

Principper for rådgivningen via de lægefaglige specialeråd

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden

Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik

Information til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit

Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler

Serviceinformation. Sygepleje

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

N O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål

Dosisdispensering. Identifikation af utilsigtede hændelser og forslag til forebyggende tiltag. Version 1.2

ANSØGNING OM REFUSION af udgifter til behandling i EU/EØS-lande eller Schweiz efter reglerne om det blå EU-sygesikringskort

Handicap og Psykiatri Ikke-dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september Korrekt håndtering af ikke-dosisdispenseret medicin

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning

Vejledning om brug af Fælles Medicinkort med fokus på dokumentation og kommunikation af medicinsk behandling og sektorovergange

FMK Opret ordination med recept

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist

Reagér på bivirkninger

Spørgsmål: Må der - i forlængelse af ovenstående spørgsmål - være én projektleder pr. skole?

Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg

Frederiksberg Kommune. Sundheds og Omsorgsafdelingen

Kvalitetsstandard for Ledsagerordning og Kontaktpersonordning

Sagsnummer /2 Tilsynsgående Ansvarlig embedslæge Embedslægeinstitution 5

Beskrevet med input fra pædagogerne Annette Wittrup Christensen og Helle Danielsen, Børnehuset Viaduktvej, Aalborg Kommune

Kvalitetsstandard Få et aktivt og selvstændigt liv så længe som muligt

Gældende fra maj Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune

Årsafslutning i SummaSummarum 4

Redegørelse vedrørende sager om magtanvendelse i Ældreområdet 2014.

Dine rettigheder som patient

1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.

For de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser.

Ankestyrelsens principafgørelse om hjemmehjælp - kvalitetsstandard - indkøbsordning - rehabiliteringsforløb

Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118

Vejledning om mulighederne for genoptagelse efter såvel lovbestemte som ulovbestemte regler. 10. april 2013

Furesø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejecentret Lillevang Lillevænget Farum

Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune

Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96

Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

A. Generelle forhold for flere specialer.

7. Undersøgelse af belægning på medicinske afdelinger i maj 2013 Åbent

Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142

Arbejdsgangsbeskrivelse for henvisninger

Må jeg arbejde. Hvor mange fridage har jeg. Hvad gør jeg, syg? FOA Fag og Arbejde Staunings Plads København V. Tlf:

Frivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.

Transkript:

Vejledning om dosisdispensering på tværs af sektorer i Region Midtjylland

Indholdsfortegnelse UBaggrundU...3 UHvad er dosisdispenseringu...3 UFordele ved brug af maskinelt dosisdispenseret medicinu...3 Udfordringer ved brug af dosisdispenseret medicinu...4 UBaggrund for en ny vejledning om dosisdispenseret medicinu...4 UIntro til vejledningenu...5 UKommunens opgaver i forbindelse med dosisdispenseringu...5 UDen ordinerende læges opgaver i forbindelse med dosisdispenseringu...6 UHospitalets opgaver i forbindelse med dosisdispenseringu...8 UApotekets opgaver i forbindelse med dosisdispenseringu...8 2

Baggrund På baggrund af anbefalinger fra en arbejdsgruppe om medicin og sektorovergange, der havde identificeret dosisdispensering som en af flere udfordringer ved sektorovergange, besluttede den Regionale Lægemiddelkomité i efteråret 2013 at fokusere på dosisdispensering. I foråret 2014 blev der nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, der kunne understøtte og sikre optimal og ensrettet brug af dosisdispenseret medicin i sektorovergange. Formålet med arbejdsgruppen var at beskrive klare retningslinjer for opgaver, roller, ansvar og arbejdsgange i arbejdet med dosisdispensering på tværs af apoteker, kommuner, praktiserende læger og hospitaler. Det er vigtigt at understrege, at hensigtsmæssig håndtering af dosisdispensering på tværs forudsætter et velfungerende FMK. I Sundhedsaftalen for 2015-2018 er det aftalt, at der skal udarbejdes initiativer, der skal være med til at understøtte og sikre en optimal og ensartet anvendelse af dosisdispenseret medicin. 0BHvad er dosisdispensering Dosisdispensering er en ydelse, leveret af apoteket, hvor den enkelte borger kan få pakket sin medicin på apoteket i engangsbeholdere kaldet dosispakker. Hver dosispakke indeholder medicin, der skal tages på et bestemt tidspunkt, og pakkerne er pakket i den rækkefølge, de skal indtages. Dosispakningen fortsætter kontinuerligt hver 14. dag, hvis der ikke sker ændringer. I særlige tilfælde ferie o.l. kan der pakkes til højst 4 uger. Dosisdispensering forudsætter borgerens samtykke og er en ydelse, som apoteket tilbyder, og som borgeren ikke er forpligtet til at købe. Borgeren får tilskud til apotekets gebyr for dosisdispenseringen, hvis ydelsen er ordineret af en læge, og der indgår mindst et tilskudsberettiget lægemiddel i dosisdispenseringen. Gebyret er fastsat til 55,65 kr. pr. uge. Borgere kan også selv aftale med apoteket, at medicinen skal dosisdispenseres, uden at egen læge har ordineret det. I så fald er der ikke tilskud til pakkegebyret, og denne løsning ses sjældent. Når medicinen er pakket, kan medicinen ikke returneres, og borgeren skal dermed betale for den. Borgeren opnår en økonomisk fordel ved, at der på lang sigt er mindre medicinspild, og at der pakkes medicin fra den billigste pakningsstørrelse, hvilket sikrer den lavest mulige stykpris. Det er som udgangspunkt den praktiserende læge, der er tovholder på en borgers medicin og dermed også på dosisdispenseret medicin. Hvis der er to ordinerende læger (fx borgerens praktiserende læge og en speciallæge), som begge ordinerer medicin til dosispakningen, vil medicinen fortsat blive pakket i én dosispakke, men hver læge er ansvarlig for den medicin, vedkommende har ordineret i dosispakken. 1BFordele ved brug af maskinelt dosisdispenseret medicin Der er følgende fordele ved brug af maskinelt dosisdispenseret medicin: Borgerens mulighed for selv at administrere egen medicin øges Øget mulighed for, at de pårørende kan spille en mere aktiv rolle i forbindelse med borgerens medicin Borgeren bliver mere uafhængig af kommunal hjælp, hvilket er med til at fremme følelsen af frihed og værdighed Borgeren har ikke et unødvendigt og dyrt lager af medicin Plejepersonalet får frigivet ressourcer til andre opgaver Plejepersonalet oplever færre arbejdsskader i arbejdet med at afblistre medicin Maskinel dosisdispensering er mere sikker end manuel dosering 3

Hvis et præparat seponeres, skal der maksimalt kasseres medicin til 14 dage. Det betyder dog, at al medicin i rullen skal kasseres ved seponering af et enkelt præparat. 2BUdfordringer ved brug af dosisdispenseret medicin Der er følgende udfordringer ved brug af maskinelt dosisdispenseret medicin: Manglende kendskab til, hvad dosisdispensering er Akutte ændringer i medicinen Behov for sidedoseret medicin (både praktisk og økonomisk) Manglende opfølgning på behandlingen Manglende understøttelse i FMK Lægesystemerne mangler funktioner til at støtte ordination af dosisdispenseret medicin Apotekerne modtager mangelfulde recepter, fx med manglende tidsangivelser Administration ved opstart og ændringer i dosisdispensering er ressourcekrævende Både almen praksis og apotekerne er af den opfattelse, at honoreringen for arbejdet med dosisdispensering ikke står mål med de opgaver, der er forbundet hermed 3Baggrund for en ny vejledning om dosisdispenseret medicin I Danmark modtager omtrent 65.000 borgere dosisdispenseret medicin. Hvis vi sammenligner Danmark med andre nordiske lande, forventes det, at mellem 100.000 og 200.000 borgere er egnede til dosisdispenseret medicin. I dag er det primært borgere, der er omfattet af den kommunale pleje, der benytter dosisdispenseret medicin. Fremover vil der også være fokus på de borgere, der ikke modtager hjælp i hjemmet fra kommunen til medicinadministration. Dosisdispensering blev indført som en ydelse til borgerne tilbage i 2001. Der var fra starten ikke fokus på vigtigheden af systematisk implementering af ydelsen i det tværfaglige samarbejdsfelt. Det betyder i dag, at mange sundhedsprofessionelle oplever uhensigtsmæssigheder i håndteringen. Der er derfor behov for, at der skal ske en koordineret brug af ydelsen på tværs af faggrupper og sektorer, inden en yderligere udrulning finder sted. Der er mange aktører i forbindelse med dosisdispensering. Det betyder, at en koordinering af opgaver og ansvar er essentielt i forhold til at sikre patientsikkerheden og en kontinuitet i ydelsen. Der er generelt udfordringer i patientsikkerhed og brug af medicin, og for borgere på dosisdispenseret medicin bliver disse udfordringer meget synlige. De sundhedsprofessionelle arbejder ud fra forskellige retningslinjer, og der er uklarhed om arbejdsgange, ansvar samt kommunikationsveje. Som med alle koordinerede indsatser kræver det forståelse for de andres perspektiv at finde et fælles fodslag, som vil sikre den bedste og mest patientsikre løsning for borgeren. Det betyder, at der i alle sektorer og blandt alle faggrupper må ske en afbøjning af synspunkter til gavn for det fælles ønske om at yde den mest sikre og effektive løsning for borgeren. Denne afbøjning skal gerne opvejes af en ensartethed på området, der kan være med til at sikre, at de sundhedsprofessionelle oplever mindre besvær og mere effektivitet i forbindelse med håndtering af borgere, der modtager dosisdispenseret medicin. Denne vejledning for dosisdispensering er dermed et udtryk for et fælles sæt spillerregler i arbejdet med dosisdispensering, der skal være med til at sikre klare og ensartede arbejdsgange mellem de involverede sundhedsprofessionelle til gavn for borgerne men også til gavn for de mange sundhedsprofessionelle. 4

4BIntro til vejledningen For at få det bedste samarbejde om dosisdispensering for alle parter, er der afklaringer, der skal søges i forbindelse med tanke på og vurdering af opstart af dosisdispensering. Det vil være forskelligt, hvem der søger disse afklaringer afhængigt af, om borgeren modtager hjælp fra kommunen til medicinhåndtering eller ej. Ansvaret for afklaringerne vil altid ligge hos den sundhedsperson, der tager initiativ til opstart af dosisdispenseret medicin. Den endelige afgørelse af, om borgeren er i stabil medicinsk behandling og kan have gavn af at få medicinen dosisdispenseret, foretages af lægen. UInitiativtager skal afklare følgende: Borger og/eller pårørende skal informeres om, hvad dosisdispensering er, hvordan det fungerer, og hvad det koster. Borger og/eller pårørende har accepteret/ønsket, at deres medicin dosisdispenseres. Har der været ændringer i borgerens faste dosering i de seneste 3 mdr.? Er der forventede ændringer i borgerens medicin i den nærmeste fremtid? Hvor mange lægemidler er borgeren i behandling med dagligt, der kan dosisdispenseres? Det anbefales, at der bruges minimum 3 lægemidler dagligt, men dosisdispensering kan anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt, uanset antallet af lægemidler. Der skal forefindes en ajourført medicinliste på FMK Hvordan skal medicinen leveres? Hvornår skal borgeren opstartes? (hvornår er medicinen i hjemmet brugt op) UHvis borgeren selv administrerer medicinen, bør initiativtager desuden overveje: Har borgeren et godt nok syn til at læse teksten på poserne? Kan borgeren åbne poserne? Er borgeren glemsom? 5BKommunens opgaver i forbindelse med dosisdispensering UOpstart af dosisdispensering Hvis kommunen har ansvar for medicinadministration, identificerer den ansvarlige sundhedsperson de borgere, som er i stabil, medicinsk behandling, og som kan have gavn af at få medicinen dosisdispenseret. Sundhedspersonen afklarer følgende: Borger og/eller pårørende skal informeres om, hvad dosisdispensering er, hvordan det fungerer, og hvad det koster. Borger og/eller pårørende har accepteret/ønsket, at deres medicin dosisdispenseres. Har der været ændringer i borgerens faste dosering i de seneste 3 mdr.? Er der forventede ændringer i borgerens medicin i den nærmeste fremtid? Hvor mange lægemidler er borgeren i behandling med dagligt, der kan dosisdispenseres? Det anbefales, at der bruges minimum 3 lægemidler dagligt, men dosisdispensering kan anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt, uanset antallet af lægemidler. Der skal forefindes en ajourført medicinliste på FMK Hvordan skal medicinen leveres? Hvornår skal borgeren opstartes? (hvornår er medicinen i hjemmet brugt op) Hvis borgeren selv administrerer medicinen, bør sundhedspersonen desuden overveje: Har borgeren et godt nok syn til at læse teksten på poserne? 5

Kan borgeren åbne poserne? Er borgeren glemsom? Sundhedspersonen kontakter herefter den praktiserende læge med anmodning om opstart af dosisdispenseret medicin. Ændringer i medicinen Ved seponering af tabletter, skal borgerens dosisrulle erstattes af en ny dosisrulle. Her skal kommunens sundhedsperson sikre sig, at den gamle dosisrulle kasseres. Der må ikke tages tabletter ud af de færdige ruller, men derimod skal det undersøges, om der akut kan bestilles en ny rulle på apoteket. Ved tillæg af tabletter til den eksisterende behandling skal sundhedspersonen sørge for manuel sidedosering, hvis ændringen ikke kan vente, til en ny dosispakning kan modtages fra apoteket. Ophør af dosisdispensering Ved dødsfald eller hvis patientens medicin ikke længere er stabil fx i en terminal fase, skal dosisdispenseringen ophøre. Kommunens sundhedsperson kontakter hurtigst muligt den praktiserende læge, således at lægen kan sikre, at udleveringsapoteket får besked herom. Hvis muligt kan de pårørende påtage sig opgaven. Ved indlæggelse Hvor kommunen er vidende om indlæggelse, medgives borgeren den dosispakkede medicin og det gældende doseringskort, hvis dette forefindes. Derudover anføres det i indlæggelsesrapporten, at den pågældende borger benytter dosisdispenseret medicin samt hvilket apotek, der leverer medicinen. Ved udskrivelse Hvis der er ændringer i medicinen ved udskrivelse, så er dosisdispenseringen stoppet fra hospitalet. Sundhedspersonen doserer medicin manuelt, indtil dosisdispenseringen eventuelt kan genoptages. Genopstart af dosisdispenseret medicin aftales med den praktiserende læge, efter at sundhedspersonen har foretaget ovenstående afklaringer som beskrevet under opstart af dosisdispensering. 6BDen ordinerende læges opgaver i forbindelse med dosisdispensering Ofte er det den kommunale sundhedsperson, der tager initiativ til at opstarte borgere i dosisdispenseret medicin, hvorfor nedenstående afklaringer har fundet sted, inden lægen kontaktes. Lægen har samme mulighed for at opstarte deres patienter i dosisdispenseret medicin, uafhængigt af om kommunen er involveret i medicinadministration eller ej. Her er det lægen, der afklarer nedenstående. Opstart af dosisdispensering Lægen afklarer følgende: Borger og/eller pårørende er informeret om, hvad dosisdispensering er, hvordan det fungerer, og hvad det koster. Borger og/eller pårørende har accepteret/ønsket, at deres medicin dosisdispenseres. Har der været ændringer i borgerens faste dosering i de seneste 3 mdr.? Er der forventede ændringer i borgerens medicin i den nærmeste fremtid? 6

Hvor mange lægemidler er borgeren i behandling med dagligt, der kan dosisdispenseres? Det anbefales, at der bruges minimum 3 lægemidler dagligt, men dosisdispensering kan anvendes, hvor det er hensigtsmæssigt, uanset antallet af lægemidler. Der skal forefindes en ajourført medicinliste på FMK Hvordan skal medicinen leveres? Hvornår skal borgeren opstartes? (hvornår er medicinen i hjemmet brugt op) Hvis borgeren selv administrerer medicinen, bør lægen desuden overveje: Har borgeren et godt nok syn til at læse teksten på poserne? Kan borgeren åbne poserne? Er borgeren glemsom? Ved opstart af dosisdispensering udfylder den praktiserende læge en recept med følgende oplysninger: Lægemidlets navn, styrke, dosis, indikation, doseringstidspunkt, startdato, slutdato samt leveringssted. Det markeres, at der er tale om en recept til dosisdispensering. Recepterne sendes elektronisk via FMK til apoteket. Gyldigheden kan være op til 2 år. Ændringer i medicinen Akutte ændringer Ved behov for akutte medicinændringer i den dosisdispenserede medicin, tager den praktiserende læge hurtigst muligt kontakt til apoteket pr. telefon vedrørende ændringen. Lægen udsteder derefter nye recepter og eventuelle seponeringsrecepter via FMK. Seponering skrives i doseringsfeltet/bemærkningsfeltet. Øvrige ændringer Ved behov for ændringer i medicinen, der kan afvente implementering i den næste dosisrulle, sender lægen recepter på den nye ordination og eventuelle seponeringsrecepter til apoteket. Seponering af tabletter Ved seponering af tabletter, skal borgeren (og kommunens sundhedsperson hvis relevant) informeres om vigtigheden af, at den gamle dosisrulle kasseres. Der må ikke tages tabletter ud af de færdige ruller. Tillæg af tabletter Ved tillæg af tabletter til den eksisterende behandling skal borgeren (og kommunens sundhedsperson hvis relevant) informeres om manuel sidedosering, indtil en ny dosisrulle kan modtages fra apoteket. Ved ændringer i den dosisdispenserede medicin skal den praktiserende læge sikre, at kommunen modtager besked om alle ændringer i borgerens medicin, hvis borgeren følges i kommunalt regi via elektronisk korrespondance. Fornyelse af recepter Måneden inden doseringskortet udløber, kontakter udleveringsapoteket den praktiserende læge med oplysning om, at dosisdispensering ophører, hvis ikke der foreligger nye recepter inden for 14 dage. Det betyder, at lægen bliver kontaktet fx primo januar, så der kan ligge nye recepter klar til doseringskort, der udløber i februar måned. Det er herefter lægens ansvar at tage stilling til fornyelse af recepter evt. efter forudgående årskontrol eller opsøgende hjemmebesøg. Slutteligt sender lægen recepter til apoteket. Ophør af dosisdispensering Ved dødsfald eller hvis patientens medicin ikke længere er stabil fx i en terminal fase, skal dosisdispenseringen ophøre. Når lægen bliver vidende om, at dosisdispensering skal ophøre, kontakter lægen udleveringsapoteket med besked herom. 7

Ved indlæggelse Ved indlæggelse gør den indlæggende læge hvis muligt i henvisningen opmærksom på, hvilken medicin borgeren får, og om medicinen er dosisdispenseret, samt oplyser hvilket apotek borgeren er tilknyttet. Ved planlagte indlæggelser ajourføres FMK. Ved udskrivelse Ved udskrivelse er den dosisdispenserede medicin ofte stoppet. Hvis medicinen igen skal dosisdispenseres, skal proceduren for opstart af dosisdispensering følges. 7BHospitalets opgaver i forbindelse med dosisdispensering Ved indlæggelse Ved akutte indlæggelser skal modtagende læge eller sygeplejerske spørge til, hvordan medicinen administreres. Oplysningerne kan også findes i FMK og i den sygeplejefaglige indlæggelsesjournal, hvis borgeren er i kontakt med kommunen. Ved planlagte indlæggelser gør den indlæggende læge i henvisningen opmærksom på, hvilken medicin borgeren får, og om medicinen er dosisdispenseret, samt oplyser hvilket apotek borgeren er tilknyttet. Behandlende læge kontakter hurtigst muligt udleveringsapoteket, hvis indlæggelsen forventes at medføre ændringer i medicinen og pauserer dosisdispenseringen på særlig blanket udviklet til formålet. Blanketten findes i den regionale retningslinje: Patientens egen dosisdispenserede medicin i e-dok. Efter aftale med patienten kan den uaktuelle dosispakning kasseres. Ved udskrivelse I epikrisen til praktiserende læge gøres der opmærksom på alle ændringer, der er fortaget i patientens medicin og begrundelser herfor, og om den dosisdispenserede medicin er pauseret. Samme oplysninger gives videre i en eventuel sygeplejefaglige epikrise. FMK ajourføres. Hospitalslægen kan ikke ændre i dosisdispenseret medicin. Det vil altid være den praktiserende læge, der initierer opstart af dosisdispenseret medicin eller ændringer heri. Patienten medgives gældende medicinliste samt recepter på samtlige ordinationer til en måneds forbrug, og der medgives medicin fra afdelingen, indtil recepterne kan indløses på apoteket. Afdelingen skal ved udskrivelsen vurdere, om borgeren har behov for kommunal hjælp til dosering af medicin. Et eventuelt behov herfor meldes til borgerens bopælskommune. 8BApotekets opgaver i forbindelse med dosisdispensering Opstart af dosisdispensering. Ved opstart af nye dosiskunder skal udleveringsapoteket modtage recepter senest 1 uge før startdato. Opstart planlægges individuelt. Udleveringsapoteket modtager elektroniske recepter på dosisdispensering fra lægen og laver receptkontrol. Herefter overføres oplysningerne til et doseringskort, der kontrolleres. Apoteket sikrer sig, at medicinen er dosisegnet. Udleveringsapoteket sender doseringskortet til pakkeapoteket. Udleveringsapoteket kontrollerer den færdigpakkede dosisrulle for korrekt kunde, rigtig udleveringsperiode og 8

kvitterer herfor. Apoteket kontrollerer desuden doseringskortet op mod dosispakningen ved alle nye og ændrede doseringskort samt ved 10 % af alle kort som kvalitetskontrol. Nye kunder skal altid have udleveret doseringskortet samt pjecen Dosispakket medicin fra Apotekerforeningen. Heri er der oplysninger til borgeren om dosisdispenseret medicin, herunder en vejledning til åbning af dosispakningerne. Dosispakningen afhentes eller sendes til patienten som minimum inden for 2 hverdage før startdato. Udleveringsapoteket kontakter den ordinerende læge via elektronisk korrespondance (og den ansvarlige sundhedsperson, hvis kommunen har ansvar for medicinadministration), hvis dosispakkerne ikke afhentes/ikke kan leveres. Alle apoteker skal have minimum én ansvarlig kontaktperson for arbejdet med dosisdispensering. Ændringer i medicinen Ved ændringer aftales det med den ordinerende læge, om ændringerne kan vente til næste pakning. Hvis det ikke kan vente, effektueres ændringen hurtigst muligt og aftales altid med det enkelte apotek. Akutte ændringer kan ofte finde sted inden for 1-2 døgn. Ved behov for at erstatte borgerens dosispakning med en ny dosispakning, skal det indgå i udleveringsapotekets rådgivning, at borgeren informeres om vigtigheden af, at den gamle dosispakning kasseres. Et nyt opdateret doseringskort leveres sammen med den nye pakning. Fornyelse af recepter Måneden inden doseringskortet udløber, kontakter udleveringsapoteket den praktiserende læge med oplysning om, at dosisdispensering ophører, hvis ikke der foreligger nye recepter inden for 14 dage. Det betyder, at apoteket kontakter lægen fx primo januar, så der kan ligge nye recepter klar til doseringskort, der udløber i februar måned. Det er herefter lægens ansvar at tage stilling til fornyelse af recepter. Opfølgning Når apotekets personale udleverer dosisdispenseret medicin i skranken, sikrer de sig, at dosisdispenseringen fungerer for borgeren. Derudover rådgiver apoteket som vanligt borgeren om brug af medicin. Ophør af dosisdispensering Apoteket stopper eller pauserer dosisdispensering på foranledning af en praktiserende læge eller hospitalslæge. Ønsker en borger selv at stoppe dosisdispensering, henvises til lægen, der seponerer ordinationen. Stopper apoteket dosisdispenseringen på borgerens forlangende, skal borgeren underskrive på doseringskortet som dokumentation for ønsket, og praktiserende læge/kommunen orienteres. 9