Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser

Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere samt skolepædagoger i Rebild Kommune. Spørgeskemaerne blev udsendt i april i 2014. Rapporten vil indeholde bl.a. en status på arbejdet med inklusion, samt en evaluering af indsatser gjort for de ansatte i arbejdet med inklusion. Det udsendte spørgeskema i 2014 indbefatter en lang række spørgsmål, der er indhentet fra Statusrapporten fra 2012 [1]. På baggrund af de spørgsmål, vil der gennemgående forekomme sammenlignelige analyser, for derved at belyse de ændringer der eventuelt er forekommet. Endvidere vil analysen blive udarbejdet med henblik på at præcisere enkelte problemstillinger i forhold til hvilken funktion de ansatte har (lærer, leder og skolepædagog). Dette gøres for derved, at kunne præcisere, hvor der eventuelt skal indsættes en ekstra indsats. Derforuden vil rapporten ydermere indeholde en analyse af opfølgende spørgsmål vedr. Teamsamarbejdsforløbet med Nicolaj Suhr. Rapport status for 2014 Antal ansatte i besvarelsen 377 Antal besvarelser 295 Svarprocent 78 % Fordeling 2014 2012 Lærere 220 120 Skole/SFO -pædagoger 57 22 Ledere 18 19 Den indledende analysedel vil fokusere på det komparative, mens den afsluttende analyse vil omhandle en evaluering af teamsamarbejdet på skolerne samt af forløbet med Nicolaj Suhr. Analyse del 1 1. Status på arbejdet med inklusion 2. Rådgivning og vejledning 3. Kompetencer 4. Fælles forståelse 5. Udfordringer med inklusion Analyse del 2 6. Skolens bedste 7. Teamsamarbejdet med Nicolaj Suhr Indhold Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Sammenfatning Analyse del 1 Status på arbejdet med inklusion Rådgivning og vejledning Kompetencer Fælles forståelse Udfordringer med inklusion Analyse del 2 Skolens bedste Teamsamarbejdet med Nikolai Suhr Konklusion Rådgivning & kompetencer

PPR Sammenfatning Nedenstående afsnit vil indeholde de primære konklusioner fundet gennem sammenligning af data fra 2012 samt 2014. I forhold til status på arbejdet med inklusion kan det konkluderes at lederne i højere grad end både lærere samt skolepædagoger har en oplevelse af, at arbejdet med inklusion lykkes, både det generelle arbejde og deres individuelle daglige arbejde. Dog kan det ses at de ansattes oplevelse af, at arbejdet lykkes er væsentlig mindre i 2014 end i 2012 for både skolepædagoger og lærere. Langt den største del af de ansatte oplever, at de har adgang til den rådgivning og vejledning, som de har brug for i arbejdet med inklusion. De fagpersoner som de ansatte oftest anvender i forhold til, at modtage vejledning og rådgivning er; ressourcepersoner, kollegaer samt teamkollegaer, lederne anvender i høj grad også Inklusion/PPR. I forhold til at indsamle viden ser vi, at lærere og skolepædagoger oftest anvender de samme portaler og personer. De anvender primært kollegaer, ressourcepersoner samt faglitteratur, mens lederne primært anvender Inklusion/PPR, kurser og konferencer og ressourcepersoner. 51 % af lærerne oplever i 2014, at de ikke har de kompetencer, der skal til for at skabe inkluderende undervisning, dette er en stigning fra 36 % i 2012. Ved skolepædagoger oplever 70 % dog at de har de fornødne kompetencer til arbejdet, det er samme er gældende for lederne, hvor det dog er 74 % der oplever at de har de rette kompetencer. Lærerne påpeger, at de områder de behov for at styrke er, planlægning og gennemførelse af undervisning, brug af forskellige undervisningsmetoder samt klasse og læringsledelse. Grundlæggende er det dog væsentligt at de ansatte ved spørgsmålet: På hvilke områder vurderer du selv, at du har behov for at styrke dine kompetencer i forhold til arbejder med inkluderende læringsmiljøer? besvarer meget bredt. Det giver dermed et billede af, at der ikke forekommer et specifikt område som er gældende for alle, men at der er mange parametre der spiller ind i forhold til at styrke de ansattes kompetencer. I forhold til sammenligning, kan det ses, at besvarelserne fra 2012 til 2014 er forholdsvis ens, hvilket indikerer, at der de ansatte hverken oplever en essentiel fremgang eller tilbagegang. Når de ansatte adspørges om de har muligheden for at få den kompetenceudvikling som de har brug for, forekommer der en klar differentiering i forhold til, hvilken funktion man er ansat i og ens oplevelse deraf. Lederne oplever at de har mulighed for den rette udvikling, mens en overvægt af lærer samt skolepædagoger oplever at de ikke har mulighederne for den kompetenceudvikling som er nødvendig. Det samme er gældende i forhold til spørgsmålet I hvilken grad står det klart for dig, hvad dit ansvar er i forhold til arbejdet med inklusion? Lederne har ligeledes her en klar forståelse, mens 20 % af lærerne og 16 % af skolepædagogerne svarer i mindre grad eller slet ikke. Ser vi dog i forhold til 2012, viser dataet at både lederne og skolepædagogerne i højere grad i 2014 kender deres egen rolle. I forhold til udfordringer fremhæver både lærer samt skolepædagoger at der mangler støtte i den daglige praksis. Ydermere fremhæves det, at der mangler klare retningslinjer og en fællesforståelse af inklusionsarbejdet. Disse svarkategorier har begge en større svarprocent i 2014 end 2012. I 2012 svarede ingen af lederne at samarbejdet om inklusion internt på skolen var en af de væsentligste udfordringer, i 2014 har svarkategorien et procentpoint på 44 %. Gennemgående er der fundet en klar differentiering imellem de ansatte, grundet deres funktion. Grundlæggende kan det analyseres at lederne til dels er mere positive, mens skolepædagoger samt i højere grad stiller sig kritiske. Dette videreføres i forhold til evalueringen af Teamsamarbejdsforløbet med Nikolaj Suhr, hvor det ses at lederne er mere optimistiske og i langt højere grad oplever forbedringer, mens lærere samt skolepædagoger er mere forbeholdende. Analyse del 1 1. Status på arbejdet med inklusion I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med inklusion lykkes samlet set?

Det kan analyseres, at der forekommer en sammenhæng [2] mellem funktion lærer, leder eller skolepædagog, og om man vurderer at arbejdet med inklusion lykkes på ens egen skole og i den ansattes daglige praksis. På baggrund af rapporten fra 2012 kan vi belyse, at der er sket et fald i, hvorledes de ansatte generelt oplever, at inklusion lykkes. De primære kategorier der har ændret sig i løbet af den 2 årige periode er i mindre grad og i høj grad. I høj grad er faldet, ved samtlige funktioner (lærer, leder, skolepædagog), mens kategorien i mindre grad er vokset. I 2012 anså samtlige af lederne, at arbejdet med inklusion lykkes i høj eller nogen grad, i 2014 oplever 7 % af lederne at arbejdet kun lykkes i mindre grad. I hvor høj grad vurderer du, at arbejdet med inklusion lykkes i din daglige praksis? Det samme er gældende i forhold til, om de ansatte oplever, at deres arbejde med inklusion lykkes i den daglige praksis. I år 2012 blev kun lærere samt SFO pædagoger adspurgt, ved deres besvarelser ses det, at der forekommer en negativ stigning. Det er primært svarkategorien i mindre grad der har haft den største negative forandring. Fra henholdsvis 18 og 9 procent i 2012 for lærer og SFO pædagoger til 32 og 36 procent i 2014. 2. Rådgivning og vejledning I hvilken grad har du adgang til den rådgivning og vejledning, som du har brug for i arbejdet med inklusion? Der eksisterer ingen statistisk sammenhæng mellem, hvilken funktion de ansatte har og hvilken grad, man oplever at have adgang til den rådgivning og vejledning der behøves i arbejdet med inklusion. I forhold til 2012 kan det belyses at det til dels er det samme, dog er en samlet oplevelse af, at de i mindre grad har adgang til vejledning samt rådgivning. Hos hvilke fagpersoner søger du især rådgivning og vejledning i arbejdet med inklusion? Sæt gerne flere markeringer Svarkategorier; Teamkollegaer Kollegaer Ressourcepersoner på skolen Ledelsen Inklusion Kommunens specialtilbud Konsulenter i kommunen Andre fagpersoner Jeg søger ikke råd og vejledning hos fagpersoner Jeg ved ikke hvilke fagpersoner, der søges vejledning og rådgivning hos Ud fra tabellen kan vi se at lederne primært søger vejledning og rådgivning ved ressourcepersonerne på skolen samt de ansatte i Inklusion/PPR, dette adskiller sig ikke i forhold til 2012, dog var svarkategorien Ansatte i inklusion i 2012 på 69 %, mens den i 2014 er 89 %. I 2014 anvender lederne i mindre grad teamkollegaer og ledelsen. Svarkategorien ledelsen er gået fra 90 % i 2012 til 50 % i 2014, samtidig er der sket en stigning for anvendelsen af kommunens specialtilbud samt kommunens konsulenter.

Ved lærerne minder dataene fra 2012 og 2014 til dels om hinanden. En essentiel forskel, er at kollegaer er steget fra 48 procentpoint i 2012 til 68 % i 2014, ligeledes er anvendelsen af Inklusion/PPR steget fra 25 % til 40%. I 2012 søgte ingen af SFO pædagogerne rådgivning og vejledning ved deres teamkollegaer eller ved de tilknyttede ressourcepersoner på skolen. I 2014 ses det, at 72 % skolepædagogerne søger rådgivning samt vejledning ved teamkollegaer og ved ressourcepersoner der er tilknyttet skolen. Hvor søger du især viden om inklusion og inkluderende praksis? Sæt gerne flere markeringer Svarkategorier: Kollegaer Ressourcepersoner på skolen Kommunens ressourcepersoner/kompetencecenter Inklusion Ledelsen Faglitteratur Faglige fora på internettet/nyhedsbreve Faglige netværk Kurser og konferencer/efteruddannelse Kommunens specialtilbud Jeg søger ikke viden om inklusion Jeg ved ikke hvor der søges viden om inklusion I forhold til 2012 har ledernes søgen på viden ændret sig i forhold til, at flere af lederne søger viden gennem Inklusion/PPR samt kurser og konferencer/efteruddannelser. Inklusion/PPR er gået fra 47 % i 2012 til 72 % i 2014. Dog kan det ses at videnssøgningen fra leder til kollega er i 2014, fra 59 % til 32 %. Der forekommer ikke essentielle differentieringer mellem, hvorledes lærerne søgte viden om inklusion i 2012 og 2014, med undtagelse af, at lærerne i langt højere grad anvender Inklusion/PPR i 2014 end i 2012. I 2012 anvendte skolepædagogerne ikke Inklusion/PPR i deres videnssøgning, i 2014 har kategorien en svarprocent på 19% samtidig kan det ses, at de anvender ressourcepersonerne i højere grad. 3. Kompetencer I hvilken grad har du de fornødne kompetencer til at skabe inkluderende undervisning? Der forekommer en stærk sammenhæng mellem om man vurderer, at man har de fornødne kompetencer i arbejdet med inklusion og hvilken funktion man er ansat i. I 2012 oplevede 36 % af lærerne, at de i mindre grad eller slet ikke havde de fornødne kompetencer, i 2014 er tallet derimod hele 51 %. For skolepædagogerne, kan man i stedet påpege at der i 2012 var 76 % der oplevede at de i høj grad eller nogen grad havde de rette kompetencer, mens tallet i 2014 er 70 %.

På hvilke områder vurderer du selv, at du har behov for at styrke dine kompetencer i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer marker de tre vigtigste Svarkategori: Planlægning og gennemførelse af undervisning Relationskompetencer Klasse- og læringsledelse Brug af forskellige undervisningsmetoder Dokumentation og evaluering af undervisning Forældresamarbejde Tværgående samarbejde har ikke brug for at styrke mine kompetencer Ved ikke Andet I 2012 blev lederne adspurgt På hvilke områder har lærere/pædagoger et behov for at styrke kompetencerne i forhold til arbejdet med at skabe et inkluderende læringsmiljø? i 2014 blev de i stedet adspurgt, hvilke områder de vurderede at de selv havde brug for at styrke i forhold til at skabe et inkluderende læringsmiljø. Ved lærerne kan det analyseres at der ikke forekommer essentielle forskelle fra 2012 til 2014. Ved skolepædagogerne kan det analyseres at der ikke forekommer essentielle forskelle fra 2012 til 2014. I hvor høj grad har du mulighed for at få den kompetenceudvikling, du har brug for i arbejdet med inklusion? Der forekommer en klar sammenhæng mellem ovenstående spørgsmål og hvilken funktion man har. I 2012 svarede 26 % af lederne, at de i høj grad havde adgang til den relevante kompetenceudvikling, tallet er steget og er i 2014 44 %. Det kan ses, at der ikke er essentielle forskelle mellem besvarelserne i 2012 og 2014 i forhold til lærer samt pædagoger. I 2012 svarede lærer og SFO pædagoger med henholdsvis 49 % og 41 %, at de i mindre grad eller slet ikke, havde mulighed for den nødvendige kompetence udvikling. I 2014 viser analysen, at lærer og skolepædagoger med henholdsvis 32 % og 36 % svarer, at de i høj eller nogen grad har mulighed for den rette kompetenceudvikling. I 2012 var tallene 51 % for lærerne og 59 % for SFO pædagogerne. 4. Fælles forståelse I hvilken grad står det klart for dig, hvad dit ansvar er i forhold til arbejdet med inklusion Der forekommer sammenhæng mellem den ansattes funktion, og hvorvidt man har en forståelse af ens eget ansvar i forhold til arbejdet med inklusion. Hvis vi herunder ser på lederne, står det umiddelbart klart, at de har en stor forståelse af deres ansvar. I 2012 svarede kun 69 % af lederne at de i høj grad var vidende om deres rolle, mens tallet i 2014 er steget til 89 %. Ved lærerne kan det derimod analyseres, at der ikke eksisterer nogle specifik forskel, tallene er ca. de samme som i 2012. Dette er dog ikke gældende for

skolepædagogerne, hvor der har været en positiv fremgang. I 2012 svarede blot 19 %, at de i høj grad var vidende om deres rolle, mens procentpointet i 2014 er 46. 5. Udfordringer med inklusion Hvad er de væsentligste udfordringer i arbejdet med inklusion? Marker de tre vigtigste Svar kategori Samarbejdet om inklusion internt på skolen Samarbejdet med inklusion Samarbejdet med ressourcepersoner Samarbejdet med forældre til børn med særlige behov Samarbejdet med øvrige forældre Der mangler støtte i den daglige praksis Der mangler adgang til faglig sparring og udvikling af praksis Der mangler klare retningslinjer for inklusionsarbejdet Der mangler en fælles forståelse af inklusionsarbejdet I 2012 svarede ingen af lederne at samarbejdet om inklusion internt på skolen var en af de væsentligste udfordringer, i 2014 har svarkategorien et procentpoint på 44 %. Yderligere kan det analyseres, at samarbejdet med Inklusion/PPR er blevet en større udfordring. I 2012 havde svarkategorien 21 procentpoint, mens den i 2014 har 33 point. For to år siden anså lederne at der manglede adgang til faglig sparring og udvikling af praksis. Denne svar kategori har i 2014 et procentpoint på 0. Ved lærerne ser vi kun få ændringer fra dataet i 2012. Lærerne oplever i højere grad i 2014 at der mangler støtte i den daglige praksis, yderligere er der ligeledes en essentiel forskel for svar kategorien; Der mangler klare retningslinjer for inklusionsarbejdet, procentpointet var i 2012 27 mens det i 2014 er 54. Ved skolepædagogerne ser vi der er en klar difference på svarene fra 2012 og til 2014. I 2014 er det fremhævet, at en af de væsentligste udfordringer er samarbejdet om inklusion internt på skolen og at der mangler klare retningslinjer og fællesforståelse for inklusionsarbejdet. Nogle af de svar kategorier, hvor vi kan se fremgang er blandt andet samarbejdet med Inklusion/PPR og samarbejde med forældre til børn med særlige behov. I 2012 svarede 31 % at de oplevede at samarbejdet med Inklusion/PPR, var en af de væsentligste udfordringer, i 2014 er det blot 11 % der har samme oplevelse. Analyse del 2 6. Skolens bedste Afslutningsvis blev de ansatte adspurgt, hvorvidt de oplevede at deres skole, ydede dets bedste i arbejdet med inklusion, vi kan herudfra se at 30 % af de ansatte enten besvarer spørgsmålet med Ved ikke, slet ikke eller I mindre grad. Hvis vi ser denne variabel i forhold til hvilken funktion de adspurgte har, kan vi analysere at der ikke forekommer nogen sammenhæng mellem hvilken funktion man har, og om man oplever at ens skole yder dets bedste. Flere af de der besvarer slet ikke eller i mindre grad beskriver at de mangler ekstra støtte i klasserummet, og at der mangler en oversigt over hvad fokusset burde være i specifikke situationer samt at man bør sænke kravene til elever med særlige problemstillinger.

7. Teamsamarbejdet med Nikolai Suhr Ud af de 295 ansatte der har besvaret spørgeskemaet har 239 deltaget i Teamudviklingsforløbet med Nicolai Suhr. Ud af de 239 ansatte oplever kun 121 at der i nogen eller i høj grad er forekommet forbedringer i teamsamarbejdene efter kurset. Hvis vi ser dette i forhold til funktion kan vi analysere at lederne i langt højere grad oplever en forbedring, mens lærere samt skolepædagoger er mere forbeholdende. I sammenligning hermed er der ligeledes sammenhæng mellem ens funktion og opfattelsen af om kurset har medvirket til en generel bedre kommunikation ansatte imellem inkl. Ledelsen. 48 % af lærerne oplever ikke, at der er forekommet bedre komminkation grundet team udviklingsindsatsen, mens kun 34% oplever at det har haft betydning for den generelle kommunikation. Skolepædagogerne er mere positive, hvor 42 % anser, at det har haft positiv betydning, mens kun 34 % oplever at dette ikke har haft betydning. Lærere samt skolepædagoger blev adspurgt i hvilken grad de oplever at ledelsen på deres skole, støtter de teams de indgår i. Svarkategorien i høj eller nogen grad dækker 71 % og 70 % for henholdsvis lærere og skolepædagoger. Afslutningsvis er de ansatte blevet adspurgt om de vurderer, at teamudviklingsforløbet kan anvendes i forhold til arbejdet med inklusion. Ligeledes her findes der sammenhæng, mellem hvilken hvilken funktion man har, og hvilken oplevelse man har. 37 % af lærerne besvarer, at kurset kun i mindre grad eller slet ikke, kan anvendes i inklusionsarbejdet, ved skolepædagoger er dette tal 27% mens samtlige ledere enten i høj eller nogen grad vurderer at forløbet kan anvendes. Grundlæggende kan vi belyse, at der er en klar differentiering af, hvilken opfattelse man har af udbyttet af forløbet i forhold til hvilken funktion man har på de individuelle skoler. Konklusion Nedenstående afsnit vil indeholde de primære konklusioner fundet gennem sammenligning af data fra 2012 samt 2014. I forhold til status på arbejdet med inklusion kan det konkluderes at lederne i højere grad end både lærere samt skolepædagoger har en oplevelse af at arbejdet med inklusion lykkes, både det generelle arbejde og deres individuelle daglige arbejde. Rådgivning & kompetencer Langt den største del af de ansatte oplever, at de har adgang til den rådgivning og vejledning, som de har brug for i arbejdet med inklusion. De fagpersoner som oftest anvendes i forhold til vejledning og rådgivning er ressourcepersoner, kollegaer samt teamkollegaer. Ydermere anvender lederne Inklusion/PPR og det kan ligeledes anskues at lærerne samt skolepædagogerne i langt højere grad anvender Inklusion/PPR i 2014 end i 2012. Til trods for at de ansatte oplever at de har adgang til den rette rådgivning og vejledning, oplever 51% af lærerne i 2014, at de ikke har de kompetencer, der skal til for at skabe inkluderende undervisning. I 2012 oplevede 36 %, af lærerne, at de ikke havde de rette kompetencer. I forhold til hvad der kan styrke de ansattes kompetencer, er der ikke noget endegyldigt område der statistisk kan præciseres, det kan derimod påvises at de ansatte oplever, at der er flere områder, der er væsentlige i forhold til forbedring af kompetencer. Gennemgående er der fundet en klar differentiering imellem de ansatte, grundet deres funktion. Grundlæggende kan det analyseres at lederne til dels er mere positive, mens skolepædagoger samt lærere i højere grad stiller sig kritiske. Lederne oplever at de har mulighed for den rette kompetenceudvikling, mens

en overvægt af lærer samt skolepædagoger oplever at de ikke har mulighederne for den kompetenceudvikling som er nødvendig i arbejdet med inklusion. Det samme er gældende i forhold til spørgsmålet I hvilken grad står det klart for dig, hvad dit ansvar er i forhold til arbejdet med inklusion? Lederne har ligeledes her en klar forståelse, mens 20 % af lærerne og 16 % af skolepædagogerne svarer i mindre grad eller slet ikke. Ser vi dog i forhold til 2012, viser dataet at både lederne og skolepædagogerne i højere grad i 2014 kender deres egen rolle. PPR Et af de aspekter, hvor vi kan se at der er forekommet væsentlige forandringer i løbet af de seneste 2 år er hvorledes de ansatte i Rebild Kommune anvender Inklusion/PPR. Lederne oplever i højere grad at der er udfordringer i samarbejdet med Inklusion/PPR i 2014 end 2012. Dette er dog det eneste sted hvor vi kan se at der tilbagegang for Inklusion/PPR, lærere, ledere og skolepædagoger anvender i langt højere grad Inklusion/PPR i forhold til vidensforståelse, samt rådgivning og vejledning. Eksempelvis blev de ansatte i 2012 adspurgt, hvilke fagpersoner de primært søgte rådgivning og vejledning hos, 69 % af lederne samt 24 % af lærerne og 9 % af SFO pædagogerne svarede, at de anvendte primært Inklusion/PPR til rådgivning og vejledning. De tal er i 2014 steget til henholdsvis 89%, 40% og 37%. Procentstigninger på 20, 16 og 28 procent. Afslutningsvis kan det konkluderes at diffenrentieringen mellem de ansatte videreføres til tematikken omhandlende Teamsamarbejdsforløbet med Nikolaj Suhr, hvor det ses at lederne er mere optimistiske og i langt højere grad oplever forbedringer, mens lærere samt skolepædagoger er mere forbeholdende. Side af [1] Statusrapporten Statusanalyse af inklusion blev udarbejdet i august 2012. analysen skulle give kommunen en status på kommunens inklusionsindsats på dagtilbuds-, skole-, og fritidstilbudsområdet. Der blev udsendt et spørgeskema til alle medarbejdergrupper på de enkelte områder. [2] Når der i nærværende rapport skrives at der forekommer en sammenhæng, er der tale om en reel statistisk sammenhæng. Vi arbejder med et sikkerhedsinterval på minimum 95 % sikkerhed, hvilket kan indikere om der er en sammenhæng mellem anvendte to variabler.