Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdelingen er organisatorisk placeret i klyngeenheden Gynækologisk/obstetrisk/pædiatrisk blok. Børneafdelingen består af neonatalafsnittet, børnemodtageafsnittet, børnesengeafsnittet, børnedagafsnittet og børneambulatoriet. Neonatalafsnittet er et helt selvstændigt afsnit med egen afdelingssygeplejerske. De øvrige afsnit fungerer som en enhed med én afdelingssygeplejerske, og hvor personalet består af én gruppe, der løser opgaverne i fællesskab. Børneafdelingen modtager både medicinske og kirurgiske patienter. Det er denne del af afdelingen, du som studerende vil komme til at møde og studere i. Regionshospitalet er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet er akkrediteret i foråret 2014. Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Børneafdelingen er organiseret ud fra tildelt patientpleje. Internt på sygehuset samarbejder Børneafdelingen med: Ortopædkirurgisk og organkirurgisk afdeling Klinikgangen og klinisk fysiologisk afdeling Røntgen-, anæstesi-, intensiv-, opvågnings- og operationsafdelingen Klinisk biokemisk afdeling Diætist Afdelingen for ergo- og fysioterapi Eksternt samarbejder Børneafdelingen især med: De sociale myndigheder i kommunerne og relevante institutioner herunder vuggestuer, børnehaver og skoler Sundhedsplejersker Holberghus (Institution for handicappede børn) Center for selvmordsforebyggelse Tolke Desuden med andre sygehuse som f. eks. Århus Universitetshospital Skejby Sygehus, Odense Universitetshospital og Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Risskov Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling Billeddiagnostiskafdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL-træning og vurdering af behov for hjælpemidler Diætisten giver ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov Side 1 af 11

Regionshospitalet Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i hjemmeplejen er vigtige samarbejdspartnere med henblik på at planlægge hensigtsmæssige udskrivelser. Samarbejdet er essentielt og med henblik på at skabe kontinuitet og sammenhæng for den enkelte patient jf. den danske kvalitetsmodel (IKAS 2012 - http://www.ikas.dk/ddkm.aspx) Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, henter journaler, bestiller mad og lign. Hospitalsklovnen arbejder med afledning af børnene ved forskellige procedurer og er børnenes frirum i en fremmed verden af sygdom, diagnostik, behandling og pleje. Patientkategorier/borgerkategorier Børneafdelingen modtager børn i alderen 1 måned til og med 15 år. Afdelingen modtager både indkaldte og akutte børn til udredning og behandling af pædiatriske lidelser. Desuden modtages børn med mindre organkirurgiske lidelser, ortopædkirurgiske lidelser og øre-næsehalslidelser. En stor del af disse børn indlægges planlagt til fjernelse af mandler (tonsillektomi) eller til operation for fracturer og blindtarmsbetændelse (appendicit) eller observation for hjernerystelse (commotio). Ca. 75 % af indlæggelserne på børneafsnittet er akutte. Størsteparten af de indlagte børn kommer med forskellige infektionssygdomme som f. eks. pneumoni, astmatisk bronchitis og urinvejsinfektion. En del børn indlægges til observation og udredning for afvigelser i deres trivsel eller deres psykiske og fysiske udvikling og samspil med andre børn. Familier indlægges til observation og vejledning i forhold til samspil og rollen som forældre. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Grundlæggende for sygeplejen i børneafdelingen er etableringen af kontakt med og vedligeholdelse af gensidig tillid til familien med henblik på samarbejdet omkring det syge barn. Næsten alle børn indlægges sammen med én af forældrene. Dette stiller særlige krav til plejepersonalet om at samarbejde og kommunikere med både barn og voksen. At udøve sygepleje til børn på forskellige udviklingstrin stiller ligeledes særlige krav til sygeplejersken om at kunne finde og bruge barnet i sig selv, at kunne møde barnet i øjenhøjde og på barnets kognitive præmisser og at kunne bruge sine pædagogiske evner. En væsentlig del af de sygeplejefaglige opgaver består i at vejlede, informere og undervise forældrene i eksempelvis barnets sygdom, pleje og medicinering. Side 2 af 11

Regionshospitalet Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre sygepleje og at formidle sygepleje er der særligt fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til patientperspektivet, relaterer sig til: Observere og identificere familierelationer, samspil, erfaringer og levevilkår Observere og tale med barnet og familien om deres oplevelse af at være syg og være indlagt med kompleks, akut eller kronisk sygdom. Tilrettelægge pleje i forhold til barnet og familiens kulturelle, religiøse og eksistentielle opfattelse Tilrettelæggelse af pleje i forhold til barnet og familiens oplevelse af behandlings- og plejeforløb på tværs af sektorer Tilrettelæggelse af pleje i forhold til barnets kognitive ståsted Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå Anvender retningslinjer og udviklings- og forskningsbaseret viden Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder Informerer, vejleder og underviser patienter og pårørende Samarbejder med patienterne og pårørende under hensyntagen til deres værdier og kultur og opfattelse af sundhed og sygdom Underviser andre faggrupper Dokumentation Dokumenterer i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden for sygeplejehandlinger Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer i de gældende dokumentationsredskaber Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Planlægger patientforløbet ud fra de givne retningslinjer og i samarbejde med patienten (patientmedinddragelse) Sikrer, prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb under hensyn til både retningslinjer, patientens medinddragelse og patientsikkerheden Viser overblik over og handler i forhold til komplekse problemstillinger. Uddelegerer opgaver til andre samarbejdspartnere samt leder og viser overblik i situationer, hvor patientens problemstillinger og/eller forløb drøftes Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Side 3 af 11

Regionshospitalet Medvirker ved implementering af resultater fra udviklings- og forskningsbaseret viden Forholde dig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer. Samarbejde med patient/pårørende herunder at medinddrage patienten i plejen og formidle ny viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløb. Patientforløb tager udgangspunkt i, at den studerende samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2012) samtidig med at sikre kvalitet i patientforløbet (IKAS 2012 - http://www.ikas.dk/ddkm.aspx). Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til patientperspektivet, relaterer sig til: Observere og identificere familierelationer, samspil, erfaringer og levevilkår Observere og tale med barnet og familien om deres oplevelse af at være syg og være indlagt med kompleks, akut eller kronisk sygdom. Tilrettelægge pleje i forhold til barnet og familiens kulturelle, religiøse og eksistentielle opfattelse Tilrettelæggelse af pleje i forhold til barnet og familiens oplevelse af behandlings- og plejeforløb på tværs af sektorer Tilrettelæggelse af pleje i forhold til barnets kognitive ståsted Typiske patientforløb/borgerforløb Patientforløbene på børneafdelingen kan være meget forskellige. Mange af de børn, der indlægges akut i modtageafsnittet, udskrives inden 24 timer til videre behandling i hjemmet. Såfremt man vurderer, at der er behov for længere tids behandling og pleje f.eks.justering af astmabehandling til 1-årig barn med astmatisk bronkit eller intravenøs antibiotisk behandling af barn med pyelonefrit eller pneumoni eller etablering af amning mhp. at rette op på dårlig trivsel, indlægges barnet til videre behandling og pleje i sengeafsnittet. Nogle børn får et forløb i ambulatoriet efter udskrivelse, hvor de kommer til klinisk kontrol. Nogle børn har flere års kontakt til ambulatoriet f.eks. astma- og allergiambulatoriet eller diabetesambulatoriet. Andre børn afsluttes efter 1. ambulante besøg. Et eksempel på et komplekst patientforløb kan være at barn, der kommer til udredning for uspecifikke mavesmerter. Barnet har gennem en periode (nogle gange ½-1 år) haft tilbagevendende mavesmerter. Egen læge henviser barnet til planlagt indlæggelse. Barnet modtages af en læge og sygeplejerske, der optager en grundig anamnese om smerternes karakter. Det er vigtigt at få afdækket såvel fysiske som psykosociale omstændigheder i barnets liv. Ofte kører udredning på to spor. Ét, hvor man undersøger forskellige fysiske årsager: det kan være børneorm, Side 4 af 11

Regionshospitalet forstoppelse, mavesår, inflammatorisk tarmlidelse og meget andet. Det andet spor går ud på at identificere, om der kan være psykosociale årsager til mavesmerterne. Det kan være, at barnet trives dårligt i familien f.eks. pgra. skilsmisse, der kan være trivselsproblemer i skolen relateret til dårligt fagligt standpunkt eller mobning. Der kan være problemer med kammerater og dårligt selvværd, som alt sammen kan sætte sig som en knude i maven. Den sygeplejefaglige del af udredningen relaterer sig til observation af barnet, hvor man f. eks. observerer tegn på smerter, tegn på obstipation, kost og væskeindtagelse og udfører diverse uddelegerede opgaver i relation til diagnostik. Endvidere observeres forældre-barn samspillet og barnets sociale kompetencer i forhold til andre børn. Ofte er vores socialpædagog og socialrådgiver involveret i forløbet. Afhængig af udredning kan forløbet ende med et stormøde, hvor der tages kontakt til relevante instanser herunder sagsbehandler fra kommunen, PPR (Pædagogisk, Psykologisk Rådgivning) på skolen og evt. sundhedsplejerske. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen - herunder identifikation af patientens/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede. Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter eksempelvis TOKS, ISBAR, ernæringsvurdering, smertevurdering Dokumentation, herunder anvendelse af de informationteknologiske hjælpemidler eksempelvis elektronisk patientjournal og andre elektroniske systemer til dokumentation af patientens forløb Refleksionsmetoder: Patientforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Anvendelse af eportfolio Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Forsknings- og udviklingsmetoder: Udvikling af klinisk sygepleje studieaktivitet (se Modulbeskrivelsen, bilag 3) Kvalitetsudvikling i relation til relevante retningslinjer herunder implementering af retningslinjer og Den Danske Kvalitetsmodel Deltagelse i aktuelle udviklingsaktiviteter i det afsnit/område, hvor den studerendes kliniske undervisning foregår Søge informationer relateret til de sygeplejefaglige problemstillinger, den studerende møder i praksis Udvikle og anvende metoder til patientsikkerhed Side 5 af 11

Regionshospitalet Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet. Du skal have kendskab til de af Clearinghouse godkendte kliniske retningslinjer, som relaterer sig til børn: Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn Klinisk retningslinje for anvendelse af sukkervand og modermælk som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos nyfødte børn Du skal desuden have kendskab til flg. fælles retningslinje for Regionshospitalet : Kliniske retningslinjer vedrørende Håndhygiejne og uniformshygiejne Særlige fokusområder i Børneafdelingen er smertevurdering, projekt om medinddragelse og scenarietræning i forhold til det akut syge barn. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Regionshospitalet er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. De studerende og elever samles omkring et udvalgt antal patienter og varetager sygeplejen for patienterne i samarbejde med og understøttet af den kliniske vejleder samt et udvalgt antal sygeplejersker. De centrale vejledningsmetoder er peer learning og før-, under- og eftervejledning. Studerende/elever drøfter og planlægger sygeplejen med udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet eportfolio anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje. Denne vejledning og refleksion foregår primært som gruppevejledning. Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Side 6 af 11

Regionshospitalet Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces. Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Side 7 af 11

Regionshospitalet Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere samt samarbejder med uddannelsesenheden. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på 30 50 sider pr. ECTS-point svarende til 450 750 sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger 90-150 sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i eportfolio Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver 360-600 sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på og en del er specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Side 8 af 11

Regionshospitalet Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i eportfolio udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på Udvikling af klinisk sygepleje. Dette betyder, at de opstillede kriterier for studieaktiviteten er opfyldt (se Modulbeskrivelse, bilag 3) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Dette betyder, at den studerende skal anvende eportfolio i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve: Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen, bilag 1). Side 9 af 11

Regionshospitalet Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Udarbejdet af: Børneafdelingen, juni 2014. Klinisk vejleder Nynne Toftgaard og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Mette Kitnæs Godkendt af uddannelsesleder ved Dato: Uddannelsesinstitutionens godkendelse: Annette Rosenkilde Side 10 af 11

Regionshospitalet Bilag 1 Pensum/litteratur Bagh, J. 2009, 5 FAGLIGE MINUTTER: Ledelsens opbakning er nødvendig [Homepage of DSR], [Online]. Available: http://www.dsr.dk/sygeplejersken/sider/sy-2009-16-66-1-5_faglige_minutter.aspx. Bjørnsson, K., Brahe, L. & Poulsen, D. 2010, "Du bliver afbrudt hvert tiende minut.", Sygeplejersken, vol. 110, no. 3, pp. 22-27. Bydam, J. 2006, "Evidens - åbenbaring eller kejserens nye klæder", Akademiske sygeplejersker, vol. juli, pp. 7-9. Danbjørg, D.B. 2003, "Den moderne sygeplejeudvikling" in Sygeplejens vilkår i det danske sundhedsvæsen, eds. D.B. Danbjørg & M. Juhl, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. pp.80-103. Dansk Sygeplejeselskab og Dansk Sygeplejeråd 2012, DOKUMENTATION AF SYGEPLEJE EN STATUSRAPPORT [Homepage of DSR pp. 1-28], [Online]. Available: http://www.dsr.dk/artikler/sider/fag/dokumentation/dokumentation-af-sygepleje-en-statusrapport.aspx. Laustsen, S. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp.1-24. Laustsen, S., Krøll, V., Madsen, I. & Ottsen, B. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp. 1-26. Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark 2004, Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret, Århus pp.27-43. Martin, H.M. 2010, Er der styr på mig?: Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv, DSI, Kbh. pp. 1-88. Martinsen, K. & Boge, J. 2004, "Kunnskapshierakiet i evidensbasert sykepleie", Sykepleien, [Online], vol. 92, no. 13 pp.58-61. Nielsen, K.L. 2004, "Når opgaveglidning bliver til opgaveflytning", Sygeplejersken, [Online], vol. 109, no. 7 pp.52-53. Region Midtjylland 2010, Status for implementering af akutplanen. Available: http://www.rm.dk/politik/regionsr%c3%a5dets+m%c3%b8der/visdagsorden?file=26-05- 2010/%C3%A5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_59_Bilag_2.pdf 7 sider. Region Midtjylland & Regionshospitalet 2012. Available: http://e-dok.rm.dk/edok/e_7005kv.nsf/0/808452adf11c9eabc12575a10032f6f8. Rhode, P. & Krøll, V. 2001, "Patientforløb i organisatorisk perspektiv" in Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: en lærebog, eds. J. Kjærgaard, J. Mainz, T. Jørgensen & I. Willaing, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 177-187. Sundhedsstyrelsen 2011, Egenomsorg ved kronisk sygdom: Tema-avis fra nordisk konference om egenomsorg, Version: 1.0; versionsdato: januar 2011, Kbh. pp. 1-8. Sørensen, J., Gut, R. & Freil, M. 2007, Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet: forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme, Enheden for Brugerundersøgelser, Kbh. pp.1-42. Thuesen, J. & Præstegaard, J. 2011, "Metoder til at skabe sammenhæng i patienternes forløb" in Kliniske metoder i sygeplejepraksis: perspektiver og positioner, eds. M. Holen, J.R. Voigt & L. Sørensen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp. 145-170. Side 11 af 11