Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Regionshospitalet Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Ortopædkirurgisk ambulatorium er en del af Ortopædkirurgisk/Kirurgisk afdeling på Regionshospitalet. Årligt har Ortopædkirurgisk ambulatorium ambulante besøg. Dagligt betyder det, at ambulatoriet modtager patienter fordelt på 9 undersøgelsesstuer. Regionshospitalet er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet er akkrediteret i foråret Samarbejdsrelationer herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I ambulatoriet er ansat en afdelingssygeplejerske, en klinisk vejleder, specialuddannede sårsygeplejersker og sygeplejersker. Personalet deltager på skift indenfor de forskellige ortopædkirurgiske specialer. Plejegruppen samarbejder på hospitalet med en række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling. Skadestue- modtagelsen, hvorfra vi modtager patienter, hvis deres akutte skader kræver efterfølgende kontrol. Ortopædkirurgisk sengeafsnit, hvorfra vi modtager patienter, der skal kontrolleres efter udskrivelsen. Hospitalets øvrige sengeafsnits patienter med behov for ortopædkirurgisk tilsyn. Billeddiagnostisk afdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT scanninger, MR scanninger og ultralydsundersøgelser. Bioanalytiker tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er genoptræning, mobilisering, ADL-træning og vurdering af behov for hjælpemidler. Diætister giver ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov. Sekretærer skriver de dikterede journaler og registrerer patienterne. Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, henter journaler, bestiller mad og lign. Desuden har vi et tæt samarbejde med praktiserende læger, der henviser patienter til udredning og behandling i ambulatoriet herunder også akutte patienter. Vi samarbejder ligeledes med den kommunale hjemmepleje herunder specielt hjemmesygeplejersker. Ortopædkirurgisk ambulatorium er uddannelsessted for sygeplejestuderende, medicinstuderende, fysioterapeutstuderende, ergoterapeutstuderende og sekretærstuderende. Patientkategorier/borgerkategorier Ortopædkirurgisk ambulatorium undersøger og behandler patienter i alle aldre med sygdomme i bevægeapparatet opstået efter skader, slidgigt eller medfødte lidelser. De hyppigst forekommende årsager til, at patienten kommer i ortopædkirurgisk ambulatorium kan eksempelvis være Frakturer/ luksationer Side 1 af 10

2 Regionshospitalet Sår herunder traumatiske, infektiøse, kroniske, decubitus og diabetiske sår Ambustio Knæ- og hofteartrose Fod-, knæ-, hofte-,hånd- og skulderskader Børn med forskellige ortopædkirurgiske lidelser Mindre operationer, der kan foretages i lokalbedøvelse Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen i afsnittet er præget af mange forskellige patientforløb. Kontakten til den enkelte patient er kortvarig, ca minutter pr. patient. I sygeplejen lægger vi vægt på et højt informationsniveau både mundtligt og skriftligt, så patienten er forberedt på videre pleje og behandling. Den specielle ortopædkirurgiske sygepleje er: Pleje og behandling af frakturer Pleje og behandling af sår. Afsnittet har sårambulatorium med vejledende funktion for hospitalets øvrige afdelinger, og der er et selvstændigt sårsygeplejerskeambulatorium Forundersøgelser af patienter, der skal have kunstig hofte eller kunstigt knæ Information om præ-, per- og postoperative forløb Information om smertebehandling Vejledning i forhold til KRAM Assisterer ved mindre operationer, der kan foretages i lokal anæstesi Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Ud over at udføre sygepleje og at formidle sygepleje er der særligt fokus på at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå Anvender retningslinjer og udviklings- og forskningsbaseret viden Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder med de fagpersoner, der er involveret i det enkelte patientforløb Informerer, vejleder og underviser patienter og pårørende Samarbejder med patienterne og pårørende under hensyntagen til deres værdier og kultur og opfattelse af sundhed og sygdom Underviser andre faggrupper Side 2 af 10

3 Regionshospitalet Dokumentation Dokumenterer i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden for sygeplejehandlinger Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer i de gældende dokumentationsredskaber Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Planlægger patientforløbet ud fra de givne retningslinjer og i samarbejde med patienten (patientmedinddragelse) Sikrer, prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb under hensyn til både retningslinjer, patientens medinddragelse og patientsikkerheden Viser overblik over og handler i forhold til komplekse problemstillinger. Uddelegerer opgaver til andre samarbejdspartnere samt leder og viser overblik i situationer, hvor patientens problemstillinger og/eller forløb drøftes Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Medvirker ved implementering af resultater fra udviklings- og forskningsbaseret viden Forholde dig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer. Samarbejde med patient/pårørende herunder at medinddrage patienten i plejen og formidle ny viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløb. Patientforløb tager udgangspunkt i, at den studerende samarbejder med patienten og får indsigt i dele af patientens livshistorie og erfaring med sygdom, pleje og behandling. Sygepleje ved patientforløb er at indhente og analysere data med henblik på at identificere patientens behov, opstille mål for sygeplejen, udføre sygepleje, evaluere og justere den udførte sygepleje og dokumentere den udførte sygepleje i forhold til patientens grundlæggende behov (Dansk Sygeplejeråd 2012) samtidig med at sikre kvalitet i patientforløbet (IKAS Typiske patientforløb/borgerforløb Et typisk patientforløb i ortopædkirurgisk ambulatorium kan være en patient, der får konstateret knæartose og skal have indsat en knæprotese. Patienten vil ved første besøg få information om operationen, og hvad det indebærer at få et kunstigt knæ. Der udleveres en operationsdato samt en pjece, hvor hele forløbet er grundigt beskrevet. Det er sygeplejerskens opgave at spørge ind til KRAM-faktorerne og orientere patienten om fordelen ved at Side 3 af 10

4 Regionshospitalet stoppe/pausere med rygning/alkohol inden operationen samt vejlede om den hjælp, patienten kan få til dette. Endvidere skal patienten evt. orienteres om hjælp til vægttab samt vejledning i at styrke muskulaturen i benene inden operation. Patienten kommer til forundersøgelse ca. 14 dage før operationen. Ved forundersøgelsen tages diverse blodprøver, EKG, evt. røntgen af thorax, urinstiks og blodtryk. Sygeplejersken har en samtale med patienten og evt. dennes pårørende, hvor sygeplejejournalen udfyldes og dokumenteres i EPJ. Eventuelle spørgsmål til operation og det efterfølgende forløb uddybes. Patienten orienteres om fasteregler. Derefter taler patienten med en læge om operationen, der optages journal og ordineres medicin. Patienten skal herefter tale med en anæstesilæge. En uge før operationen skal patienten til fysioterapeut, hvor der udleveres ganghjælpemidler og orienteres om genoptræning efter operation. 4 måneder efter operationen kommer patienten til kontrol i ortopædkirurgisk ambulatorium, hvor patienten beskriver forløbet og sammen med lægen vurderer resultatet. Et andet eksempel på et typisk patientforløb i ortopædkirurgisk ambulatorium kan være en patient, der har fået en malleolfraktur efter et traume. Patienten vil først være set i skadestuen og indlagt på sengeafdelingen i forbindelse med operationen, hvor man har osteosynteret frakturen. 12 dage efter operationen skal patienten have foretaget røntgen af frakturen og efterfølgende ses i ortopædkirurgisk ambulatorium. Gipsskinnen fjernes, cicatriserne og huden undersøges, og suturerne fjernes. Hvis benet er afhævet tilstrækkeligt, skal der lægges campwalker eller cirkulær gips. Sygeplejersken skal give patienten en grundig vejledning omkring eventuelle bandagekomplikationer, og der skal spørges ind til eventuelle psykosociale problemer eksempelvis hvordan patienten har klaret sig hjemme, arbejdssituation osv. 6 uger efter operationen kommer patienten i ortopædkirurgisk ambulatoriet evt. forud gået af røntgen kontrol. Bandagen fjernes, og patienten tilbydes genoptræning af fysioterapeut ved behov. Et tredje eksempel på et typisk patientforløb i ortopædkirurgisk ambulatorium kan være en patient med et diabetisk fodsår. Patienten kommer pga. sår på foden henvist fra egen læge eller endokrinologisk afdeling. Typisk har patienten haft diabetes gennem flere år, men det forekommer, at patientens diabetes først opdages i forbindelse med udredning af såret i ortopædkirurgisk ambulatorium. For at diagnosticere såret skal patienten redegøre for, hvordan såret er opstået, der kan tages blodprøver mhp. infektion og forhøjet blodsukker, podes mhp. dyrkning og resistensbestemmelse af evt. bakterier, ankel/tå tryk mhp. blodgennemstrømning, røntgen mhp. ostitis samt undersøgelse for neuropati. Ud fra ovennævnte undersøgelser beslutter lægen og sygeplejersken, hvilken sårbehandling der skal iværksættes. I den beslutning indgår en vurdering af patientens compliance samt psykosociale vilkår. Det er relevant at gennemgå KRAM-faktorerne med patienten og tilbyde, at patienten kan henvises til de forskellige instanser, der kan støtte patienten i ophør af f. eks. rygning. Udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår kræver et velfungerende tværsektorielt samarbejde med endokrinologisk afdeling, karkirurgisk afdeling, praktiserende læge, bandagist, fodterapeut, diætist samt hjemmesygeplejerske. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Side 4 af 10

5 Regionshospitalet Sygeplejeprocessen - herunder identifikation af patientens/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, opstille mål for patienten, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning, evaluere den udførte sygepleje Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede. Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter eksempelvis TOKS, ISBAR, ernæringsvurdering, smertevurdering Dokumentation, herunder anvendelse af de informationteknologiske hjælpemidler eksempelvis elektronisk patientjournal og andre elektroniske systemer til dokumentation af patientens forløb Refleksionsmetoder: Patientforløb Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Anvendelse af eportfolio Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Forsknings- og udviklingsmetoder: Udvikling af klinisk sygepleje studieaktivitet (se Modulbeskrivelsen, bilag 3) Kvalitetsudvikling i relation til relevante retningslinjer herunder implementering af retningslinjer og Den Danske Kvalitetsmodel Deltagelse i aktuelle udviklingsaktiviteter i det afsnit/område, hvor den studerendes kliniske undervisning foregår Søge informationer relateret til de sygeplejefaglige problemstillinger, den studerende møder i praksis Udvikle og anvende metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet. På hospitalet arbejder vi kontinuerligt med tiltag, der optimerer og kvalificerer kvaliteten af pleje og behandling til patienterne. Vi har særligt fokus på patientsikkerhed, patientmedinddragelse og implementering af kliniske retningslinjer. Side 5 af 10

6 Regionshospitalet Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering herunder vejlednings- og evalueringstilbud På Regionshospitalet er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Derudover har afsnittene daglige vejledere, som varetager den daglige praksisnære vejledning af den studerende i patientsituationer. De centrale vejledningsmetoder er peerlearning og før-, under- og eftervejledning. Studerende/elever drøfter og planlægger sygeplejen med udgangspunkt i den enkelte studerendes kompetencer. Klinisk undervisning: Inden for de første 14 dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på at starte planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder Herefter afholdes hver uge vejlednings- og evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den kliniske vejleder vil evaluere, hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet eportfolio anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den kliniske vejleder Den studerende vil i sit forløb få vejledning af både den kliniske vejleder og af daglige vejledere. Det vil være vejledning som relaterer sig til patientsituationerne Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen Den kliniske vejleder vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler og evalueringssamtale Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer Side 6 af 10

7 Regionshospitalet Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Derudover udarbejder den studerende den individuelle kliniske studieplan, som vil formes over hele det kliniske forløb Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sin studiefrie i klinisk praksis. Dette aftales internt mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder Der kan ikke planlægges med længerevarende studiefrie perioder, ferie mv. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den kliniske vejleder kan, hvis ikke den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen Vi forventer, at den studerende til den afsluttende evalueringssamtale udfylder og medbringer en kopi af evalueringsskemaet Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den kliniske vejleder har pædagogiske kompetencer til at kunne varetage vejledning af den studerende. Den kliniske vejleder har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den kliniske vejleder indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling Side 7 af 10

8 Regionshospitalet af den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske planlægger møder og udvikling for de kliniske vejledere samt samarbejder med uddannelsesenheden. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point svarende til sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet pensum. Den studerende: Vælger sider selvvagt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de for modulet relevante emner. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Arbejder løbende med sit pensum i den kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutning af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i eportfolio Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden intern klinisk prøve Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Det kliniske uddannelsessted: Opgiver sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på og en del er specifikt for det enkelte afsnit Fælles opgivet litteratur (se bilag 1) Specifik opgivet litteratur findes beskrevet i afsnittet og udleveres til den studerende af den kliniske vejleder Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende demonstrerer viden og indsigt i den sygepleje, som den studerende udfører i afsnittet. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan. Derudover betyder det, at den studerende i gennemsnit skal være til stede i klinisk praksis 30 timer ugentligt Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne. Dette betyder, at den studerende i eportfolio udarbejder et udkast til den individuelle kliniske studieplan og drøfter den med den kliniske vejleder under hele den kliniske periode Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle Side 8 af 10

9 Regionshospitalet kliniske studieplan. Dette betyder, at den studerende skal deltage i studieaktiviteter, således at deltagelsen og den studerendes viden og kompetencer afspejler læringsudbyttet på det pågældende modul Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på Udvikling af klinisk sygepleje. Dette betyder, at de opstillede kriterier for studieaktiviteten er opfyldt (se Modulbeskrivelse, bilag 3) Har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Dette betyder, at de opstillede kriterier for deltagelse i seminar er opfyldt (se Modulbeskrivelsen, bilag 2) Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio. Dette betyder, at den studerende løbende arbejder med udarbejdelse af den individuelle litteraturliste, så den foreligger inden intern klinisk prøve Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Dette betyder, at den studerende skal anvende eportfolio i relation til den kliniske undervisning under hele den kliniske undervisningsforløb herunder planlægningssamtalen, vejlednings- og evalueringssamtaler, afsluttende evalueringssamtale samt til refleksion over planlagt og udført sygepleje Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se Modulbeskrivelsen, bilag 1). Godkendelse af den generelle kliniske studieplan Udarbejdet af: Ortopædkirurgisk ambulatorium, maj Klinisk vejleder Kirsten Kaa Sidelmann og uddannelsesansvarlig sygeplejerske Birgit Søndergaard Godkendt af uddannelsesleder ved Dato: Uddannelsesinstitutionens godkendelse: Annette Rosenkilde Side 9 af 10

10 Regionshospitalet Bilag 1 Pensum/litteratur Bagh, J. 2009, 5 FAGLIGE MINUTTER: Ledelsens opbakning er nødvendig [Homepage of DSR], [Online]. Available: Bjørnsson, K., Brahe, L. & Poulsen, D. 2010, "Du bliver afbrudt hvert tiende minut.", Sygeplejersken, vol. 110, no. 3, pp Bydam, J. 2006, "Evidens - åbenbaring eller kejserens nye klæder", Akademiske sygeplejersker, vol. juli, pp Danbjørg, D.B. 2003, "Den moderne sygeplejeudvikling" in Sygeplejens vilkår i det danske sundhedsvæsen, eds. D.B. Danbjørg & M. Juhl, Nyt Nordisk Forlag, Kbh. pp Dansk Sygeplejeselskab og Dansk Sygeplejeråd 2012, DOKUMENTATION AF SYGEPLEJE EN STATUSRAPPORT [Homepage of DSR pp. 1-28], [Online]. Available: Laustsen, S. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp Laustsen, S., Krøll, V., Madsen, I. & Ottsen, B. 2002, Grundlag og metode for måling, dokumentation og forbedring af sygeplejefaglig kvalitet: brug af kvalitetsmål og indikatorer, Dansk Sygeplejeråd, Kbh. pp Marselisborgcentret & Rehabiliteringsforum Danmark 2004, Rehabilitering i Danmark: hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Marselisborgcentret, Århus pp Martin, H.M. 2010, Er der styr på mig?: Sammenhængende patientforløb fra patientens perspektiv, DSI, Kbh. pp Martinsen, K. & Boge, J. 2004, "Kunnskapshierakiet i evidensbasert sykepleie", Sykepleien, [Online], vol. 92, no. 13 pp Nielsen, K.L. 2004, "Når opgaveglidning bliver til opgaveflytning", Sygeplejersken, [Online], vol. 109, no. 7 pp Region Midtjylland 2010, Status for implementering af akutplanen. Available: /%C3%A5ben%20dagsorden/bilag/Punkt_59_Bilag_2.pdf 7 sider. Region Midtjylland & Regionshospitalet Available: Rhode, P. & Krøll, V. 2001, "Patientforløb i organisatorisk perspektiv" in Kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet: en lærebog, eds. J. Kjærgaard, J. Mainz, T. Jørgensen & I. Willaing, Munksgaard Danmark, Kbh., pp Sundhedsstyrelsen 2011, Egenomsorg ved kronisk sygdom: Tema-avis fra nordisk konference om egenomsorg, Version: 1.0; versionsdato: januar 2011, Kbh. pp Sørensen, J., Gut, R. & Freil, M. 2007, Kroniske syges oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet: forsknings- og udviklingsrapport om mennesker med kroniske sygdomme, Enheden for Brugerundersøgelser, Kbh. pp Thuesen, J. & Præstegaard, J. 2011, "Metoder til at skabe sammenhæng i patienternes forløb" in Kliniske metoder i sygeplejepraksis: perspektiver og positioner, eds. M. Holen, J.R. Voigt & L. Sørensen, Munksgaard Danmark, Kbh., pp Side 10 af 10