Personalesammensætning på uddannelsesstedet, herunder tværfaglige grupper, der arbejdes sammen med dagligt og jævnligt.

Transkript

1 Vejledning til udformning af generel klinisk studieplan. Der kan anføres andet og supplerende indhold under de enkelte områder. Ved udarbejdelsen af den generelle kliniske studieplan anvendes fil med tom skabelon Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Her angives det kliniske undervisningssted med placering i en større organisatorisk sammenhæng. Fx Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet i Herning, Afdeling A1/A2. Afdelingens/afsnittets størrelse/tilknyttede patienter/sengeantal. Evt. underopdeling. Evt. noget om de fysiske rammer og optageområde. I primær sektor fx kommune. Der præciseres hvor undervisning tilrettelægges. Geografiske placering og befolkningsgrundlag. Evt. noget om antal tilknyttede borgere. Evt. noget om de fysiske rammer for kontor og tilknyttede institutioner. I forhold til psykiatrien for voksne beskrives undervisningssted på lignende måde. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Her beskrives samarbejdsrelationer med speciel fokus på de formaliserede. Hospitaler/institutioner: Organisering af de daglige pleje- og behandlingsforløb. Interne samarbejdsrelationer på hospitalet/institutionen, f.eks. ambulatorier, behandlings- og undersøgelsesafsnit og tværgående afsnit som f.eks. ergo- og fysioterapi. Ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner. Personalesammensætning på uddannelsesstedet, herunder tværfaglige grupper, der arbejdes sammen med dagligt og jævnligt. Eksterne institutioner Fx distriktspsykiatrisk team og personalegrupper, der samarbejdes med, f.eks. kommunal hjemmepleje, privatpraktiserende læger, andre hospitalsafdelinger og andre hospitaler. Andre studerende/elever. Primær sundhedstjeneste/hjemmeplejen/institutioner: Organisering af de daglige plejeforløb. Personalesammensætning, herunder tværfaglige grupper, der arbejdes sammen med dagligt og jævnligt. Interne samarbejdsrelationer, f.eks. samarbejde med sundhedscentre, konkrete dagtilbud, praktiserende læge og dagcentre. Ressourcepersoner og personale med nøglefunktioner. Andre studerende/elever. Patientkategorier/borgerkategorier Side 1 af 6

2 Antallet af patienter/borgere. Fx afsnittet er normeret til 18 patienter og modtager den akutte medicinske patient. Der er i afsnittet 7 pladser til geriatriske patienter, som forventes færdigbehandlet i løbet af få dage. Det kan være antallet af borgere i området/kommunen herunder pladser i plejecentre, evt. aflastningspladser og eller genoptræningspladser. Patient/borger kategorier er fx de hyppigst forekommende sygdomme. Fx: DM type I og II, osteoporose, apoplexi cerebri eller KOL, psykoser, affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Alders- og kønsfordelingen kan også være væsentlig at beskrive Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Det kan være sygeplejefaglige problemstillinger direkte knyttet til patienternes/borgernes sygdomme. Fx sygeplejefaglige problemstillinger til patienter der er eller kan blive akut og kritisk syge. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til patienter med postoperative smerter per, peri-, post. opr. Sygepleje. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til ernæringstruede patienter Sygeplejefaglige problemstillinger til dehydrerede patienter. Sygeplejefaglige problemstillinger til immobile patienter Sygeplejefaglige problemstillinger i forbindelse med selvskadning Sygeplejefaglige problemstillinger ved indlæggelser og udskrivelser, - i samarbejde med pårørende. Problemstillinger i forbindelse med vejledning, information og undervisning er også vigtige at beskrive. Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til Palliativ -, terminal -, støttende -, eller lindrende sygepleje er også et væsentlig område Typiske kliniske sygeplejeopgaver Her beskrives de sygeplejefaglige opgaver der er aktuelle for det konkrete modul. Der tages udgangspunkt i det indholdsmæssige fokus, læringsudbytte og de nævnte fagområder der er beskrevet i den aktuelle modulbeskrivelse. Det vil være relevant at bruge sygeplejerskens virksomhedsområder som disposition, herunder vægtningen mellem disse i de forskellige moduler. Udførende aspekt: Sygeplejens vægtning mellem sundhedsfremmende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende opgaver. Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til patienternes/borgernes fysiologiske behov, f.eks. ernæring, mobilitet, udskillelse, ADL, sansning og smerter. Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til de uddelegerede opgaver, f.eks. medicinering, undersøgelsesforløb, behandlinger og operationer. Sygeplejeopgaver/-interventioner knyttet til psykosociale og eksistentielle områder, f.eks. patienters/borgeres usikkerhed, krise, ensomhed og misbrug. Formidlende aspekt: Sygeplejeopgaver knyttet til patientens/borgerens behov for ny viden, nye færdigheder og nye indstillinger. Side 2 af 6

3 Ledende aspekt: Sygeplejeopgaver knyttet til patient-/borgerforløb, f.eks. plejeplaner, dokumentation og tværfagligt samarbejde. Sygeplejeopgaver knyttet til at planlægge og dokumentere sygepleje. Sygeplejeopgaver knyttet til at prioritere, koordinere og delegere sygepleje. Udviklende aspekt: Især aktuelt i forhold til Modul 12. Det kan således dreje sig om henholdsvis de grundlæggende, specifikke og komplekse kliniske sygeplejeopgaver der knytter sig til undervisningsstedet. Typiske patientforløb/borgerforløb Her beskrives de typiske og hyppigste forekommende forløb. Hospitaler/institutioner: Typiske indlæggelsesforløb, herunder indlæggelsestid og undersøgelses- og behandlingsprocedurer. Hvad bringer patienten til institutionen, hvordan er forløbet under indlæggelsen, og hvad sker der efter indlæggelsen? Det kan være illustrerende med et eller flere eksempler. Fx Kvinder med blødningsforstyrrelser der indlægges til fjernelse af livmoderen Udredning og behandling af kvinder med fertilitetsproblemer Udredning og behandling af kvinder med inkontinensproblemer Primær sundhedstjeneste/hjemmeplejen/institutioner: Hvad bringer beboeren i kontakt med hjemmesygeplejen/institutionen? Hvordan er udviklingen i plejeforløbet, og hvordan afsluttes plejeforløb? Det kan være illustrerende med et eller flere eksempler½ Fx Borgere med diabetes, forskellige sår, psykiske lidelser, misbrugsproblemer, demens, hjertelungeinsufficiens, stomier, kræftsygdomme, apoplexia cerebri og rehabilitering efter operationer. Metoder i klinisk praksis Her beskrives hvilke metoder der anvendes på stedet blandt andet vurderings- og planlægningsmetoder. Klinisk beslutningstagning, f.eks. sygeplejeprocessen, ernæringsscreening, kliniske retningslinjer, EPJ, VAS score, og diverse observations-, vurderings-, interventions- eller evalueringsmetoder. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Her beskrives/nævnes de udviklings- og/eller forskningsprojekter der er igangsat eller afsluttet indenfor de sidste 5 år. Det kan være udvikling af kliniske retningslinjer og procedurebeskrivelser eller implementeringsprocesser knyttet til kliniske retningslinjer. Fx kvalitetskriteriers betydning i et gynækologisk sengeafsnit. Arbejdet med kliniske retningslinjer eller indførelses af EPJ Forsøg med medicinfri behandling af depression. Side 3 af 6

4 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Her beskrives Overordnet organiseringen med tilknyttet klinisk vejleder og dennes rolle i den daglige og periodiske vejledning. Tilknytning til daglige vejledere og deres rolle. Uddannelsesansvarlig sygeplejerskes placering og rolle. Overordnet om organisering af studieforløbet med udarbejdelse og ajourføring af individuel klinisk studieplan som omdrejningspunkt. Planlægningssamtale, ugesamtaler og afsluttende evalueringssamtale. Daglig vejledning i form af før-, under- og eftervejledning. Fx hvordan den kliniske vejleder er i samarbejde med den sygeplejestuderende ansvarlig for tilrettelæggelse af den kliniske periode. Udgangspunktet er modulets kompetencer. De første to uger forløber altid sammen med en sygeplejerske. Hvis ikke det er vejlederen, da med den sygeplejerske det er aftalt med. Den kliniske vejleder er i dagvagt, evt. tilbydes enkelte aftenvagter sammen med en sygeplejerske/vejlederen. Perioden kan ses i tre faser: I første fase opnås kendskab til stedet, personerne og opgavernes art. I anden fase opnås øvelse og en vis rutine med opgaverne. Der problematiseres og diskuteres og vejleder vil diskutere, stille reflekterende spørgsmål samt stille krav. I tredje fase arbejdes selvstændigt med opgaverne og vejledningen er nu præget af kollegialt ligeværd. Undervisningen organiseres og planlægges ud fra målrettede læringssituationer der er planlagte; de situationsbestemte læringssituationer der opstår i praksis; ligeledes benyttes de formelle og uformelle reflektionsprocesser Der planlægges midtvejsdrøftelse og/eller ugentlig status, evaluering, undervisning eller Såfremt der arrangeres tværfaglige undervisningstilbud beskrives disse. Individuelle og evt. kollektive vejledningsformer. Formen af fastlagt studieaktivitet og afviklingen af denne. Seminar og afvikling af dette. Overordnet om, hvordan de 30 timers tilstedeværelse er organiseret, herunder mødetider og den studerendes indflydelse på dette. Læringsmiljøet på det kliniske undervisningssted. Muligheder for studiebesøg, kontakt til ressourcepersoner mv. Måske eksempel på, hvordan en almindelig dag og et studieophold som helhed kan forløbe for den studerende (f.eks. introduktionsperiode, tæt vejledning, øget selvstændighed). Forventninger til den studerende F.eks. i forhold til: - tilstedeværelse på det kliniske undervisningssted - aktivitet i planlægning af uddannelsen (bl.a. brug af individuel klinisk studieplan og eportfolio) - at iværksætte aftaler, herunder plan skitseret i individuel klinisk studieplan - forberedelse til samtaler mv. - at være opsøgende ift. læringsmuligheder Side 4 af 6

5 - bevægelse mod større grad af selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver - at ajourføre eportfolio Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Her beskrives den kliniske vejleders uddannelsesmæssige og erfaringsmæssige kvalifikationer. Det faglige CV og kompetencer. Krav vedrørende klinisk pensum Henvis til krav beskrevet i modulbeskrivelsen samt litteraturliste der medsendes til den studerende sammen med velkomstbrev. Tanker om, hvordan pensum kan inddrages i den kliniske undervisning. Litteratur knytter sig til afdelingens/stedets speciale, herunder udviklingsprojekter, standarder og kliniske retningslinier eller dokumentationsformer. I kliniske studier er pensum sider pr ECTS point. Heraf angiver klinikken de 80%. Den studerende kan selv vælge max 20 %. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Beskrivelse af de studieaktiviteter, den studerende skal gennemføre for at blive indstillet til intern klinisk prøve. Det kan blandt andet være krav om: - deltagelse i/øvelse i diverse kliniske opgaver knyttet til plejen af patienter - udarbejdelse og kontinuerlig ajourføring af individuel klinisk studieplan - gennemførelse af eget seminar og deltagelse i medstuderendes seminarer - gennemførelse af fastlagt studieaktivitet - forberedelse til diverse vejlednings-, planlægnings- og evalueringsmøder - dokumentation af selvvalgt litteratur i eportfolio - brug og opdatering af eportfolio. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig.. Side 5 af 6

6 Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen Side 6 af 6