Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København

Over 5 gange flere arbejdspladser nedlagt på Fyn end i København Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 personer. Det svarer til på landsplan, at omkring hver tiende af de private arbejdspladser gået tabt under krisen. Nedgangen på det private arbejdsmarked har ramt de danske landsdele meget forskelligt. På Fyn er den private beskæftigelse faldet med 16,7 pct. svarende til at hver sjette private arbejdsplads er gået tabt, mens det i København blot er hver 33. af Senioranalytiker Erik Bjørsted 16. april 2012 Analysens hovedkonklusioner På landsplan er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 fuldtidspersoner, det svarer til ca. hver tiende af de private arbejdspladser. Der er dog stor forskel på de enkelte landsdele. På Fyn er den private beskæftigelse således faldet med 16,7 pct, svarende til hver sjette private arbejdsplads, mens det i landsdele som København og Københavns omegn blot er et sted mellem hver 20. og 33. private arbejdsplads, som er gået tabt. I landsdelen Vest- og Sydsjælland er den private beskæftigelse faldet med 15 pct., men også Nord-og Vestjylland har været hårdt ramt med private jobtab på hhv. 13,2 pct. og 12½ pct. På Fyn og i store dele af Jylland er ca. halvdelen af de tabte private arbejdspladser inden for industrien (inkl. råstofudvinding og forsyningsvirksomhed). På Sjælland har industrien også haft det hårdt, men på Sjælland har Handel og transport stået for ca. ¼ af de tabte job inden for de private hovederhverv, hvilket er noget højere end på Fyn og i Jylland. Generelt har byggeriet været hårdt ramt over hele landet. Kontakt Senioranalytiker Erik Bjørsted Tlf. 33 55 77 15 Mobil 27 68 79 50 eb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk

Den private lønmodtagerbeskæftigelse er faldet med 150.000 personer Siden krisens udbrud er den private lønmodtagerbeskæftigelse faldet med ca. 150.000 fuldtidspersoner. Det svarer til at ca. hver tiende af de private lønmodtagerjob er gået tabt under denne krise. Det er dog ikke overalt i landet, at det private arbejdsmarked har haft det lige hårdt. Det fremgår af tabel 1, som viser ændringen i den private lønmodtagerbeskæftigelse siden krisens udbrud fordelt på landsdele. Som det fremgår, har specielt Fyn været hårdt ramt med et beskæftigelsestab på 16,2 pct. Det svarer til, at ca. hver sjette private arbejdsplads er gået tabt under krisen på Fyn. Men også Vest- og Sydsjælland, Nordjylland og Vestjylland har haft store beskæftigelsestab på det private arbejdsmarked, hvor mellem 12½ og knapt 15 pct. af den private beskæftigelse er gået tabt. Tabel 1. Privat beskæftigelsestab fordelt på landsdele Siden krisens udbrud Fuldtidspersoner Hele landet -150.355-10,2 Landsdel København by -6.386-3,0 Landsdel Københavns omegn -10.295-5,2 Landsdel Nordsjælland -11.545-12,5 Landsdel Bornholm -718-9,7 Landsdel Østsjælland -5.766-11,7 Landsdel Vest- og Sydsjælland -16.174-14,8 Landsdel Fyn -18.265-16,7 Landsdel Sydjylland -23.923-11,5 Landsdel Østjylland -22.970-10,6 Landsdel Vestjylland -15.487-12,5 Landsdel Nordjylland -18.826-13,2 Anm: Data er sæsonkorrigeret. Der er målt fra 2. kvartal 2008 til 4.kvartal 2011. Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik I den modsatte ende finder vi landsdelen København og Københavns omegn, hvor den private beskæftigelse er faldet med hhv. 3 pct. og 5,2 pct. Det svarer blot til, at et sted mellem hver 20. og 33. af de private arbejdspladser er gået tabt i hovedstadsområdet. Grunden til de store forskelle i beskæftigelsesfaldene mellem landsdelene skyldes i høj grad erhvervsstrukturen. På Fyn og Jylland har de mange ansatte i specielt industrien været udsatte, mens de mange ansatte i den private servicesektor på Sjælland og i hovedstadsområdet trods beskæftigelsestab, som i historisk perspektiv er meget høje, ikke har været ligeså udsatte, som ansatte i industrien og byggeriet. Derudover er mange i hovedstadsområdet ansat i den offentlige sektor. 2

Geografisk fordeling: Se hvilke brancher der blev ramt i de enkelte landsdele I det følgende ser vi mere indgående på, hvilke private hovedbrancher som har oplevet de største beskæftigelsesfald i de enkelte landsdele. Det generelle billede er: På Fyn og i store dele af Jylland er ca. halvdelen af de tabte private arbejdspladser indenfor industrien (inkl. råstofudvinding og forsyningsvirksomhed). På Sjælland har industrien også haft det hårdt, men på Sjælland har Handel og transport stået for ca. ¼ af de tabte job indenfor de private hovederhverv, hvilket er noget højere end på Fyn og i Jylland. Generelt har byggeriet været hårdt ramt over hele landet. København I København er blot 3 pct. af den private beskæftigelse gået tabt, hvilket er langt under landsgennemsnittet på 10,2 pct. Af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv udgør Handel og transport næsten 55 pct. Herefter følger industrien med ca. 23 pct. og byggeriet med knapt 15½ pct. Det fremgår af figur 1A, som viser beskæftigelsesfaldet fordelt ud på private hovederhverv. Enkelte erhverv har endda haft jobfremgang under krisen det gælder fx. Figur 1A. Hovedbranchernes andel af jobtab Ser man på hvor hård nedgangen har været i de enkelte brancher er det når vi ser bort fra landbrug, hvor der ikke er så mange beskæftigede i København, byggeriet, som har haft det hårdest. Her er 25 pct. af beskæftigelsen forsvundet. Herefter følger industrien med over 18½ pct. og Handel og Transport med godt 8 pct. Det fremgår af figur 1B, som viser den procentvise nedgang i de enkelte private hovederhverv. 3

Figur 1B. vis ændring i hovederhvervene -50-40 -30-20 -10 0 10-45 -40-35 -30-25 -20-15 -10-5 0 5 Københavns omegn I Københavns omegn er 5,2 pct. af den private beskæftigelse forsvundet. Af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv udgør Byggeriet 28½ pct. og Handel og transport ca. 28 pct., mens industrien og Information og Kommunikation hver især udgør ca. 18½ pct. af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv. Det fremgår af figur 2A, som viser beskæftigelsesfaldet fordelt ud på private hovederhverv. Figur 2A. Hovedbranchernes andel af jobtab Erhverv, som samt har haft en lille jobfremgang under krisen. Ser man på hvor hård nedgangen har været i de enkelte brancher er det når vi ser bort fra landbrug, hvor der ikke er så mange beskæftigede i Københavns omegn, er det byggeriet, som har haft det hårdest. Her er 13½ pct. af beskæftigelsen forsvundet. Herefter følger med over 11 pct. Selv om Handel og Transport står for ca. 28 pct. af det samlede beskæftigelses- 4

fald svarer det kun til ca. 4,8 pct. af beskæftigelsen indenfor det erhverv. Det fremgår af figur 2B, som viser den procentvise nedgang i de enkelte private hovederhverv. Figur 2B. vis ændring i hovederhvervene -50-40 -30-20 -10 0 10 20-50 -40-30 -20-10 0 10 20 Nordsjælland I Nordsjælland er 12½ pct. af den private beskæftigelse forsvundet. Af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv udgør Industrien 37½ pct., Handel og transport ca. 29 pct., mens byggeriet og hver især udgør ca. 14 pct. af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv. Det fremgår af figur 3A, som viser beskæftigelsesfaldet fordelt ud på private hovederhverv. Figur 3A. Hovedbranchernes andel af jobtab Erhverv, som har ikke været synderligt påvirket af krisen. Ser man på hvor hård nedgangen har været i de enkelte brancher er det klart industrien sammen med byggeriet, som har været hårdest ramt med et beskæftigelsesfald på hhv. 20,7 pct. og 17,1 pct. I den private servicesektor er det specielt de to jobtunge brancher, Handel og transport samt som 5

springer i øjnene. Her er ca. hver tiende arbejdsplads gået tabt under krisen. Det fremgår af figur 3B, som viser den procentvise nedgang i de enkelte private hovederhverv. Figur 3B. vis ændring i hovederhvervene -25-20 -15-10 -5 0 5-25 -20-15 -10-5 0 5 Bornholm På Bornholm er knapt 10 pct. af den private beskæftigelse forsvundet. Af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv udgør Handel og transport hele 39 pct., Industrien 30,6 pct., mens byggeriet udgør ca. 17½ pct. af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv. Det fremgår af figur 4A, som viser beskæftigelsesfaldet fordelt ud på private hovederhverv. [Overskrift] Ser man på hvor hård nedgangen har været i de enkelte brancher er det industrien sammen med byggeriet, som har været hårdest ramt med et beskæftigelsesfald på hhv. 15,8 pct. og 16½ pct. I den private servicesektor er det specielt Handel og transportsom springer i øjnene hvor ca. 11½ pct. af beskæftigelsen er forsvundet. Det fremgår af figur 4B, som viser den procentvise nedgang i de enkelte private hovederhverv. 6

Figur 4B. vis ændring i hovederhvervene -20-15 -10-5 0-20 -18-16 -14-12 -10-8 -6-4 -2 0 Østsjælland På Østsjælland er over 11½ pct. af den private beskæftigelse forsvundet. Af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv udgør Industrien ca. 27 pct., Handel og transport ca. 25 pct. og byggeriet udgør ca. 19½ pct. af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv. Det fremgår af figur 5A, som viser beskæftigelsesfaldet fordelt ud på private hovederhverv. Figur 5A. Hovedbranchernes andel af jobtab Ser man på hvor hård nedgangen har været i de enkelte brancher er det, når vi ser bort fra landbruget, industrien sammen med byggeriet, som har været hårdest ramt med et beskæftigelsesfald på mellem 18 og 19 pct. I den private servicesektor har den meget jobtunge branche Handel og transport mistet ca. 8 pct. af beskæftigelsen. Det fremgår af figur 5B, som viser den procentvise nedgang i de enkelte private hovederhverv. 7

Figur 5B. vis ændring i hovederhvervene -40-30 -20-10 0 10 20-40 -30-20 -10 0 10 20 Vest og Sydsjælland På Vest og Sydsjælland er næsten 15 pct. af den private beskæftigelse forsvundet. Dermed er Vest og Sydsjælland den landsdel, som har mistet næst flest private arbejdspladser. Ser man på fordelingen af de tabte private arbejdspladser, udgør Industrien ca. 38 pct., Handel og transport ca. 27 pct. og byggeriet udgør ca. 19 pct. af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv. Det fremgår af figur 6A, som viser beskæftigelsesfaldet fordelt ud på private hovederhverv. Figur 6A. Hovedbranchernes andel af jobtab Ser man på hvor hård nedgangen har været i de enkelte brancher er det igen industrien sammen med byggeriet, som har været hårdest ramt med et beskæftigelsesfald på hhv. 22½ pct. og 20½ pct. I den private servicesektor har den meget jobtunge branche Handel og transport mistet ca. 12 pct. af beskæftigelsen. 8

En anden meget jobtung branche i den private servicesektor, har mistet 8½ pct. af beskæftigelsen siden krisens udbrud. Det fremgår af figur 6B, som viser den procentvise nedgang i de enkelte private hovederhverv. Figur 6B. vis ændring i hovederhvervene -25-20 -15-10 -5 0-25 -20-15 -10-5 0 Fyn Fyn er det sted i landet hvor den private beskæftigelse er faldet mest. Omtrent 16½ pct. eller hvad der svarer til hver sjette af de private arbejdspladser er gået tabt under krisen. Ser man på fordelingen af de tabte private arbejdspladser, udgør Industrien ca. 50 pct., Handel og transport ca. 19 pct. og byggeriet udgør ca. 17 pct. af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv. Det fremgår af figur 7A, som viser beskæftigelsesfaldet fordelt ud på private hovederhverv. Figur 7A. Hovedbranchernes andel af jobtab Ser man på hvor hård nedgangen har været i de enkelte brancher er det igen industrien sammen med byggeriet, som har været hårdest ramt med et beskæftigelsesfald på hhv. 30,4 pct. og 24,4 pct. I den 9

private servicesektor har den store branche Handel og transport mistet ca. 9½ pct. af beskæftigelsen. Det fremgår af figur 7B, som viser den procentvise nedgang i de enkelte private hovederhverv. Figur 7B. vis ændring i hovederhvervene -35-30 -25-20 -15-10 -5 0-35 -30-25 -20-15 -10-5 0 Sydjylland I Sydjylland er ca. 11½ pct. af de private arbejdspladser er gået tabt under krisen. Ser man på fordelingen af de tabte arbejdspladser i de private hovederhverv, udgør Industriens andel ca. 56 pct., Handel og transport ca. 24 pct. og byggeriet udgør ca. 15½ pct. af det samlede beskæftigelsestab i de private hovederhverv. Det fremgår af figur 8A, som viser beskæftigelsesfaldet fordelt ud på private hovederhverv. Figur 8A. Hovedbranchernes andel af jobtab Ser man på hvor hård nedgangen har været i de enkelte brancher er det industrien sammen med byggeriet, som har været hårdest ramt med et beskæftigelsesfald på 19-20 pct. 10

I den private servicesektor har den store branche Handel og transport mistet ca. 8,6 pct. af beskæftigelsen, mens enkelte erhverv som samt har oplevet en mindre jobfremgang. Endelig har landbruget også oplevet jobfremgang i løbet af krisen. Det fremgår af figur 8B, som viser den procentvise nedgang i de enkelte private hovederhverv. Figur 8B. vis ændring i hovederhvervene -25-20 -15-10 -5 0 5 10-25 -20-15 -10-5 0 5 10 Østjylland I Østjylland er ca. 10½ pct. af de private arbejdspladser er gået tabt under krisen. Industrien står for ca. 40,9 pct. af de tabte arbejdspladser indenfor de private hovederhverv., mens Handel og transport og byggeriet udgør hhv. knapt 33 pct. og knapt 14 pct. Det fremgår af figur 9A, som viser beskæftigelsesfaldet fordelt ud på private hovederhverv. Figur 9A. Hovedbranchernes andel af jobtab 11

Ser man på hvor hård nedgangen har været i de enkelte brancher er det industrien sammen med byggeriet, som har været hårdest ramt med et beskæftigelsesfald på hhv. 18,8 pct. og 15,8 pct. I den private servicesektor har den store branche Handel og transport mistet ca. 10,6 pct. af beskæftigelsen. Det fremgår af figur 9B, som viser den procentvise nedgang i de enkelte private hovederhverv. Figur 9B. vis ændring i hovederhvervene -20-15 -10-5 0-20 -18-16 -14-12 -10-8 -6-4 -2 0 Vestjylland I Vestjylland er ca. 12½ pct. af de private arbejdspladser er gået tabt under krisen. Det er især industrien, som har bidraget til dette beskæftigelsesfald. Jobtabet i industrien udgør således ca. 53 pct. af de tabte arbejdspladser indenfor de private hovederhverv. Handel og transport og byggeriet udgør hhv. ca. 19 pct. og 15½ pct. af de tabte arbejdspladser indenfor de private hovederhverv. Det fremgår af figur 10A, som viser beskæftigelsesfaldet fordelt ud på private hovederhverv. Figur 10A. Hovedbranchernes andel af jobtab 12

Ser man på hvor hård nedgangen har været i de enkelte brancher er det industrien sammen med byggeriet, som har været hårdest ramt med et beskæftigelsesfald på hhv. 18,3 pct. og 20,2 pct. I den private servicesektor har de store brancher Handel og transport og mistet hhv. ca. 8,7 pct. og 10,7 pct. af beskæftigelsen. har sammen med landbruget oplevet en mindre jobfremgang. Det fremgår af figur 10B, som viser den procentvise nedgang i de enkelte private hovederhverv. Figur 10B. vis ændring i hovederhvervene -25-20 -15-10 -5 0 5-25 -20-15 -10-5 0 5 Nordjylland I Nordjylland er ca. 13,2 pct. af de private arbejdspladser gået tabt under krisen. Igen er det især industrien, som har bidraget til dette beskæftigelsesfald. Jobtabet i industrien udgør således ca. halvdelen af de tabte arbejdspladser indenfor de private hovederhverv. Handel og transport og byggeriet udgør hhv. ca. 21 pct. og 17 pct. af de tabte arbejdspladser indenfor de private hovederhverv. Det fremgår af figur 11A, som viser beskæftigelsesfaldet fordelt ud på private hovederhverv. Figur 11A. Hovedbranchernes andel af jobtab 13

Ser man på hvor hård nedgangen har været i de enkelte brancher er det industrien sammen med byggeriet, som har været hårdest ramt med et beskæftigelsesfald på hhv. 22 pct. og 20 pct. I den private servicesektor har den store branche Handel og transport mistet ca. 9 pct. af beskæftigelsen. Landbruget har til gengæld haft en lille jobfremgang. Det fremgår af figur 11B, som viser den procentvise nedgang i de enkelte private hovederhverv. Figur 11B. vis ændring i hovederhvervene -25-20 -15-10 -5 0 5-25 -20-15 -10-5 0 5 14