Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020



Relaterede dokumenter
Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen

Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Energibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt

BR s nye energibestemmelser

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen LTS - møde i østkredsen den 10. marts 2008

Dansk Center for Lys UNGT LYS

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Torben Dalsgaard. Ansat ved Dansk El-Forbund som Teknisk konsulent Uddannet elektriker

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Krav til elforbruget i belysningsanlæg i offentlige og private bygninger

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S COWI Byggeri og Drift

Belysningssystemer GUIDE

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Renovering af belysningsanlæg

Bæredygtige og innovative belysningsløsninger?

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

BR15 høringsudkast. Ombygning. Niels Hørby, EnergiTjenesten

Belysningssystemer GUIDE NYHEDSBREV

Ungt Lys. Dansk Center for Lys. Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner

LysDiagnose. FABA og Go Energi. Dokumentation af XML-eksport format. LysDiagnose, dokumentation af XML-eksport format Side 1

INDHOLDSFORTEGNELSE EL 0 1. Belysning 0 1

LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1.8 MWh Fjernvarme, 247 kwh el

BYGNINGSREGLEMENTETS EKSEMPELSAMLING DAGSLYS I NYT KONTORHUS

Lys og belysning Efteruddannelse Lysteknisk Selskab

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Løsninger der skaber værdi

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Hvordan spiller facaden solafskærmningen sammen med installationerne? Kjeld Johnsen, SBi, AAU-København

Naturlig contra mekanisk ventilation

Lavt forbrug. Højt forbrug

Klasselokale dage á 10 timer. Input data Drifttid / timer Pris / Kr./kWh Drifttid / timer Pris / Kr./kWh

Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

EU direktivet og energirammen

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af letvæg i vindfang 2732 kwh Elvarme 5470 kr kr. 0.

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Lavt forbrug. Højt forbrug. Aøig Adig Skønnet besparelsei besparelsei investering energaenheder kr. inkl. moms inkl.moms. 0,55 M\ /h fiernvarme

Store besparelse ved anvendelse af lysstyring!

Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

BMS v/bent Ole Jonsen. Kontorhus Energiklasse 1 Energiberegning Besparelser Integreret løsning Tilbagebetalingstid Explorium

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Varmerør isoleres 80 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Lysregulering teori og praksis

Lysseminar for energikonsulenter

Lyskvalitet og energiforbrug. Vibeke Clausen

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolere varmerør i kælder kwh Fjernvarme 1120 kr kr. 1.

Energirammer for fremtidens bygninger

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Pejlemærker for folkeskoler, offentlige administrationsbygninger og børnehaver

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12 liter Fuelolie, 211 kwh el

YIT Energitjek. Bøgeskovhallen Bøgeskovvej 37 C 7000 Fredericia

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 16 MWh Fjernvarme, 517 kwh el MWh Fjernvarme 5820 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 4 Varmerør isoleres 2.4 MWh Fjernvarme 960 kr kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Fremtidssikret energirenovering af bygninger i et helhedsperspektiv. Diana Lauritsen Phd-studerende dila@byg.dtu.dk

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke Store ejendomme. Energiledelsesordningen for store ejendomme, ELO

Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energigennemgang af Solspejlet

Årlig besparelse i energienheder. 1 Der udføres dagslysstyring 0 kr. 0 kr. år

Energigennemgang af Harders Boghandel

Energimærke. Adresse: Urtehaven 70 Postnr./by:

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre kwh Elvarme 4110 kr kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Årlig besparelse i energienheder. Samlet varmebesparelse: 4800 kr./år. Samlet elbesparelse: 87 kr./år. Samlet vandbesparelse: 0 kr.

Energigennemgang af Onur Frugt

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 3 Varmerør isoleres 90 kwh Fjernvarme 40 kr. 110 kr. 2.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder kwh Fjernvarme kwh Fjernvarme

BBR-nr.: Energimærkning nr.: Gyldigt 5 år fra: Energikonsulent: Lars Christensen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

Energimærke. Lavt forbrug

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Transkript:

Elforbruget i belysningsanlæg offentlige og private bygninger 2008-2020 Vibeke Clausen og Kenneth Munck Dansk Center for Lys

Eksisterende byggerier 60% 50% Belysnings andel af elforbruget 40% 30% 20% 10% 0% Sygehuse Kontor og adm Skoler Døgninstitution Hoteller Kilde: Elsparef onden 2008

TJ Samlet årligt energiforbrug til belysning: 21.000 TJ Kilde: F & U 2005 2015 Energieffektive teknologier analyse Birch & Krogboe A/S på vegne af Energistyrelsen, September 2004

Hvad kan man spare??? Kilde: F & U 2005 2015 Energieffektive teknologier analyse Birch & Krogboe A/S på vegne af Energistyrelsen, September 2004

8 danske energicentre markedsundersøgelse hos 133 kunder Skoler Sundhedsvæsen Offentlige kontorer Private kontorer Butikker

Alder over 12 år 5-12 år under 5 år Skoler 59 26 15 Sundhedsvæsen 48 40 12 Offentlige 23 54 23 kontorer Private 12 54 34 kontorer Butikker 11 44 45 Total år 2000 45 35 20

Hvad kan man spare??? Før Energieffektiv belysning i handels- og servicesektoren, Energy Piano, Lysteknisk Selskab, 2000 Nu Elsparefondens positivlister, 2008 Beregningsgrundlag Elpris - 1,75 kr/kwh. Pris for armatur og styringskomponenter samt anlægsudgifter - Elsparefondens positivlister og diverse tilskudssager.

Eksempler på besparelse, eludgift, anslået investering og forventet tilbagebetalingstider for 4 typiske lokaletyper. Sparet eludgift Anslået investering Årlig energibesparelse Tilbagebetalingstid Standard kontorlokale på 200 m 2 70 % 2800 kwh 4.900 kr 50.000 kr 10 år Standard undervisningslokale på 48 m 2 (sidelys) 60 % 720 kwh 1.260 kr. 12.000 kr 10 år Smal gang på 44 m 2 (uden dagslys) 53 % 374 kwh 655 kr 6.600 kr 10 år Bred gang på 175 m 2 (med sidevinduer) 88 % 2.450 kwh 4.288 kr. 26.250 kr 6 år

Værktøjskasse Elbesparelser i eksisterende byggerier Brug af mere effektive lyskilder Udskiftning til nyere, mere effektive armaturer Differentiering af belysningen mindre loftslys, flere arbejdslamper Opsætning af bevægelsesmeldere hvis installationen er velegnet Dagslysstyring, typisk af typen on/off hvis tilstrækkeligt dagslys God vedligeholdelse af lyskilder, armaturer og rum Udskiftning af hele belysningsanlægget, incl. evt. styring og reguleringsanlæg Etablering af bedre dagslysadgang f.eks. i forbindelse med facaderenovering

Eksisterende bygninger forslag der kan overvejes Indførsel af rammer med udgangspunkt i energimærkningen A-G og bestemmelser om, at offentlige bygninger skal være bedre end et vist niveau, f.eks. B, C, eller D. Krav om en procentvis forbedring i den pågældende bygnings energiforbrug eller energiklasse ved de jævnlige 5 års energimærkninger. Indførsel af energirammer for eksisterende byggerier, f.eks. med et tillæg ud fra byggeår og anvendelse. Sådanne krav vil gøre det nødvendigt at tænke mere langsigtet på gennemgribende renoveringer. Krav til belysning i Bygningsreglementet gældende ved ombygning/renovering

Eksisterende bygninger forslag der kan overvejes Krav om at gamle belysningsanlæg (f.eks. ældre end 20 år) skal udskiftes inden næste energimærkning f.eks. svarende til de bedste anlæg på Elsparefondens positivlister (prioriteret efter årligt kwh/m 2 ). Indførsel af krav om særskilte elmålere for belysningen og krav om forbedringer i 5 års intervaller (giver synlighed for elspareaktiviteter og gør det lettere for energirådgivere at kontrollere forbruget). Kontrolordning for lysstyringssystemer med regelmæssig intervaller Tilskudsordninger (CO2-præmie) der kan forkorte tilbagebetalingstiden (som Elsparefondens tidligere tilskudsordning) ved udskiftning af ældre anlæg med belysningsanlæg på Elsparefondens positivlister.

Nye bygninger CD-rom indeholder: SBI-anvisning 213 Beregningsprogrammet Be06 incl. beregningseksempler for Administrationsbygning Etagehus Parcelhus

Eksempel - Administrationsbygning

Nøgletal nye bygninger Belysningen beslaglægger mindst 25 % af bygningens beregningsmæssige energibehov!!!!! Svarende til ca. 10 % af bygningens reelle energibehov

Effektiv belysning 2,5 eller 7 W/m 2 Godt med dagslys DF er 0,5 eller 3 % Zoneinddeling 2 zoner i kontoret Styring kontinuert efter dagslys (og tilstedeværelse)

FABA Light beregninger af energiforbrug til belysning i et kontor Dimensioner: Opvarmet bruttoareal: 380 m 2 22 x 16 m, 2,8 m højt Reflektanser: ρ loft = 0,7 ρ væg = 0,5 ρ gulv = 0,2 Brugstid: 8-17 + 1 time hver nat, 5 dage om ugen. Almenbelysning: 48 lysrørsarmaturer i 6 rækker, T5 lysrør (6,7 W/m 2 Arbejdslamper: Anden belysning: Vinduer: Vedligeholdelse: Himmel: Zoneinddeling Minumumseffekt Tilstedeværelse Modstående bygninger 24 stk. á 25W pr. arbejdslampe = 600 W 1 W/m 2 = 380 W 1 stk 21,9 x 2 m i nord- og sydfacade. Nye energiruder. 80% glasareal. Ingen fast afskærmning. Armaturerne rengøres hvert år, lyskilder skiftes hvert 4. år, vinduer er altid rene CIE standard overskyet himmel 5 zoner med kont. aut. styring efter dagslys bagest i zonen cut-off ved nedregulering Der er altid personer i lokalet Ingen

Kontorlokale 16*22 *2,8 meter Almenbelysning 6,7 W/m2 Arbejdslamper 600 W 2 vinduer 2 * 21,9 meter energiglas Ingen modstående bygninger Type af dagslysstyring Variation * 2,5 Uden styring 18,2 45,5 Manuel betjening efter dagslys 15,8 39,5 Aut. on/off regulering efter dagslys Kont. aut. regulering efter dagslys 15,3 38,3 9,7 24,3

Standard kontorlokale Højt eller lavt effektoptag til belysning * 2,5 Almenbelysning: 6,7 W/m2 Arbejdslamper: 600 W 9,7 24,3 Almenbelysning: 4,2 W/m2 Arbejdslamper: 600 W 7,5 18,8 Almenbelysning: 4.2 W/m2 Arbejdslamper: 192 W 4,9 12,3

Standard kontorlokale Forskellige rumdybder * 2,5 Rumdybde 16 meter 9,7 24,3 Rumdybde 22 meter 12,3 30,8 Rumdybde 10 meter 7,5 18,8

Standard kontorlokale Forskellige loftshøjder * 2,5 Loftshøjde 2,8 meter 9,7 24,3 Loftshøjde 3,2 meter 8,4 21,0

Standard kontorlokale Forskellige vindueshøjder * 2,5 Vindueshøjde 2 meter, 0,8 meter brystning Vindueshøjde 2,8 meter fra loft til gulv 9,7 24,3 9,5 23,8

Standard kontorlokale Forskellige typer vinduesglas * 2,5 Klart energiglas - dobbeltrude 9,7 24,3 Svagt solafskærmende glas 11,5 28,8 Kraftigt solafskærmende glas 14,0 35,0

Standard kontorlokale Betydning af modstående bygninger * 2,5 Bygning uden skygge fra modstående bygning 75 m lang 4 etagers bygning i en afstand på 25 meter fra facaden gulv (kontoret ligger i stuen) 9,7 24,3 13,0 32,5

Værktøjskasse nye bygninger Dagslysstyring/-regulering er nødvendigt Kontinuert styring og regulering af almenbelysningen efter dagslysindfald i de enkelte belysningszoner er et effektivt middel til nedbringelse af energiforbruget til belysning. Effektive belysningsanlæg og/eller arbejdslamper med lavt effektoptag nedsætter energiforbruget Rumdybden er vigtig. Rent belysningsmæssigt bør smalle bygningskroppe foretrækkes. Dagslysadgangen er vigtig. Anvendelse af solafskærmende glas i stedet for energiruden påvirker energiforbruget til belysning i meget negativ retning. Modstående bygninger eller andre skyggende genstande udenfor rummet reducerer dagslysindfaldet og påvirker energiforbruget til belysning i negativ retning.

Nye bygninger forslag der kan overvejes Vindues-/facadeløsninger som giver et højere og mere jævnt dagslys i arbejdslokalerne og dermed et mindre energiforbrug til kunstlys. Brug af solceller, hvis energiproduktion umiddelbart bruges til belysning i områder med utilstrækkeligt dagslys bagest i arbejdslokalerne., dvs. uden at energien først skal lagres. Tilvejebringelse og anvendelse af mere præcise data for styrings- /reguleringsanlæggest virkemåde samt styringskomponenternes effektoptag og energiforbrug i såvel aktiv som passiv tilstand (til indsættelse i Be06 s energiberegning) Anvendelse af lysdioder først i effektbelysning og arbejdslamper, siden i loftsbelysningen.