Økonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges

Relaterede dokumenter
Økonomisk analyse. Jyder vælger dansk Københavnere økologi

Økonomisk analyse. Fastfood må gerne være usundt. Highlights. Mænd, unge og københavnere er de hyppigste brugere af fastfood

Danskerne er gode til at købe økologisk. Hvor ofte køber du økologiske fødevarer? Jeg køber altid økologiske fødevarer

Økologi er vigtigst, når danskerne køber æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg?

Økonomisk analyse. Endnu flere køber økologi

Markedsanalyse. Forbrugernes adfærd og holdning til pålæg. Highlights

Danskerne har reduceret deres madspild

Markedsanalyse. Danskerne mener, at Fairtrade er vigtigt at støtte. Highlights

Hvem har primært ansvar for befolkningens sundhed? Folk selv. Offentlige institutioner (f.eks. skoler, Politikerne. Fødevareproducenterne.

Markedsanalyse. Forbrugernes spisevaner i sommerferien. Highlights

Økonomisk analyse. Mejeri rimer på økologi, men også på pris

Madpakker er stadig et hit. Hvor ofte smøres der madpakke i husstanden? 3-4 gange ugentligt. 5 gange ugentligt

Hvem kender ÅOP? en empirisk undersøgelse

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Økonomisk analyse. Pris betyder mindre for danskernes fødevarevalg. 2. februar 2016

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

DER ER MANGE MÅDER AT FORSØDE TILVÆRELSEN SOM PENSIONIST PÅ

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

Fyringstruede danskere skærer ned på forbruget, sparer mere op og ændrer adfærd på jobbet.

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber fødevarer?

Undersøgelse om frivilligt socialt arbejde

Borgerne i Region Syddanmark er tilfredse men bekymrede for finanskrisen

Økonomisk analyse. Danskerne er storforbrugere af naturen

Faktaark: Iværksætteri i en krisetid

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater

Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø

Fremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom

PENGE- OG PENSIONSPANELET BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE OM DANSKERNES HOLDNINGER I FORHOLD TIL BANKEN, PRIVATØKONOMI OG BANKFORHANDLINGER

Boligkøberne har mange prioriteter at skulle balancere

L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.

Boligejere er forberedte på rentestigninger

Økonomisk analyse. Aftensmaden i Danmark. 6. januar 2016

Flytninger i barndommen

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Indledning. Kønsfordelingen blandt kommunalt ansatte

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

NOTAT: SAMMENHÆNG MELLEM GÆLD OG FORÆLDRES

Survey om ledelseskvalitet

Undersøgelse af kønsfordelingen i visse børsnoterede selskaber

Analyse 8. marts 2016

Økonomisk analyse. Mere end en tredjedel af danskerne køber fødevarer på internettet

Økonomisk analyse. Danskerne vil have vækst og øget forbrug. 8. juni 2015

ÆLDRE I TAL Antal Ældre. Ældre Sagen Maj 2016

Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010

Økonomisk analyse. Arbejdstiden øges ikke af sig selv

Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1

Revisorbranchens Ekspertpanel: Skat

viden vækst balance og kultur Æg og kultur 1/6

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

AKTIVITET 2: KØB FRISKE FØDEVARER

Markedsanalyse. Sundhed handler (også) om livskvalitet og nydelse. 10. januar 2018

FORORD. København, den 24. maj Anne Lind Madsen Direktør

UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB

Markedsanalyse. 11. juli 2018

:#%"1$"#%1;'(#2./0"1)231-'.+,,<1" =$2$%-$%-*'.+1$+#!"#$%&%$"$'"($"#')"#*+,-$./0"1)231'

2 Hovedresultater. Har ikke tv apparat i husstanden

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Det siger FOAs dagplejere om medicinadministration i dagplejen

Faktaark: Mobilitet mellem sektorer

Tid til Penge 2015 danskernes privatøkonomi. Penge- og Pensionspanelet. Data er indsamlet januar 2015.

Økonomisk analyse. Danskerne efterspørger mere viden om GMO

Resultater fra opinionsundersøgelse gennemført blandt danske landmænd oktober 2015

Danmarks Radio. 24. mar 2015

Penge- og pensionspanelet. Resultater fra befolkningsundersøgelse Marts/april 2008

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Økonomisk analyse. Ingen jul uden fugl og flæsk

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Østerby Skole

Det talte ord på samrådet gælder

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Smag bliver stadig vigtigere, når danskerne vælger fødevarer. 12. juli 2018

Mangel på arbejdskraft - virksomheder siger nej til ordrer

Markedsanalyse. 30. april 2019

Pædagogisk personale i grundskolen

Kostpolitik i børnehaven

Bilag 14: Transskribering af interview med Anna. Interview foretaget d. 20. marts 2014.

Kundernes adfærd og indtag på en fastfood restaurant

Økonomisk analyse. Rekruttering og arbejdskraft i fødevareklyngen. 1. oktober 2013

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Sandheden om indkøbskurven

Region Syddanmark. Sygefravær 2012 Sydvestjysk Sygehus

TEMAANALYSE DRÆBTE I TRAFIKKEN

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Potentiale for overflytning af korte bilture til cykel og gang. Linda Christensen, Thomas Jensen,

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Økonomisk analyse. Hver syvende dansker vil reducere julebudgettet

Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen

Elevtrivselsundersøgelsen på Esnord

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Højmarkskolen

Børnefamilier: Aftensmaden er noget, vi samles om

ER VIRKSOMHEDERNE KLAR TIL DIGITALE REGNSKABER?

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune Økonomi og Løn

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune marts 2015

Tømrerbranchens udfordringer og muligheder

Konverteringsundersøgelse 2011 og 2012

Helbred og sygefravær

Transkript:

Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste forbrugere mellem 11-15 æg i løbet af en 14 dages periode. - Pris og økologi er det, der betyder mest for danskernes valg, når de køber æg. - Forbrugerne forbinder mest æg med udsagnene forhøjet kolesterol og sundhed. - 40 pct. af respondenterne anvender aldrig æg, hvis holdbarhedsdatoen er overskredet, mens 31 pct. anvender æggene, hvis de er under en uge for gamle. Der købes i dag, oftest mellem 11-15 æg i løbet af 14 dage. Danskernes æggevaner rykker sig Userneeds har for Landbrug & Fødevarer spurgt et repræsentativt udsnit af befolkningen, om deres forbrugsvaner i forhold til æg. I 2012 ses der en tendens til, at danskernes forbrug af æg har ændret sig i forhold til 2011. Der blev i 2012 hyppigst købt 11-15 æg, hvor det i 2011 var 6-10 æg, forbrugerne typisk købte på 14 dage. Der er i 2012 flere, der køber mere end 15 æg, og færre der køber mellem 6-10 æg. Til gengæld ses der i 2012 en stigning i antallet, der ikke køber æg. Hvor mange æg (i skal) har husstanden købt indenfor de sidste 14 dage? 3 2011 2012 2 2 1 Ingen æg Mellem 1-5 æg Mellem 6-10 æg Mellem 11-15 æg Flere end 15 æg Kilde: Userneeds for Landbrug & Fødevarer, november 2011 og 2012

De 35-49 årige køber flest æg i løbet af 14 dage. Det er særligt de 35-49 årige, der køber mere end 15 æg. Både blandt dem, der køber mellem 6-10 og 11-15 æg er der flest i aldersgruppen 50-65 år. Samtidig er der blandt dem, der ikke køber æg, flest i aldersgruppen 18-34 år. Hvor mange æg (i skal) har husstanden købt indenfor de sidste 14 dage? 3 18-34 år 35-49 år 50-65 år 2 2 1 Ingen æg Mellem 1-5 æg Mellem 6-10 æg Mellem 11-15 æg Flere end 15 æg Blandt de, der køber mere end 15 æg, er det flest 35-49 årige, hvilket kan skyldes, at denne aldersgruppe, typisk vil have en større husstand, med hjemmeboende børn, og dermed, naturligt vil have brug for æg i større mængder. Dette er i tråd med, at 39 pct. af de adspurgte, med én person i husstanden ingen æg har købt, og 38 pct. af dem med fire personer i husstanden, har svaret, at de køber flere end 15 æg i løbet af 14 dage. At den ældste aldersgruppe også køber relativt mange æg, specielt sammenlignet med den yngste aldersgruppe, kan skyldes de traditioner og vaner, der for den enkelte aldersgruppe er forbundet med morgenmaden, og hvor meget tid der bruges på denne. For 25 pct. mener prisen er det vigtigste når de køber æg - 23 pct. mener økologi. Pris og økologi har topprioritet De fem ting, danskerne går efter, når de køber æg, er, pris, økologi, dansk produceret, friskhed og sikre fødevarer. Heraf er det klart pris og økologi der har størst betydning for valget ved køb af æg. 25 pct. svarer, at prisen har størst betydning, og 24 pct. svarer, at økologi har størst betydning, når der købes æg. Flere kvinder end mænd mener, at økologi har en betydning, og omvendt mener flere mænd end kvinder, at prisen betyder noget, for deres valg af æg. Ligeledes er der også flest i Region Hovedstanden, der prioriterer økologi højest. Side 2 af 5

Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? Pris Økologi Friskhed At det er dansk produceret Sikre fødevarer (f.eks. ingen Salmonella) Miljøhensyn i forbindelse med produktionen Æggestørrelse (store el. små æg) Smag Antallet af æg i æggebakken Skalfarve Andet Kvinde Mand 1 2 2 Derudover ses der en klar tendens til, at jo mindre en årlig indkomst, des mere prioriterer forbrugeren prisen frem for økologi. Forholdet vender, når indkomsten kommer over 600.000 kr. årligt. Her er det klart økologien, der betyder mere for valget af æg. Hvad har størst betydning for dit valg, når du køber æg? 4 4 3 2 2 1 Pris Økologi 0-199.999 200.000-399.999 400.000-599.999 600.000-799.999 over 800.000 Officielle anbefalinger vil ikke ændre forbrugerens adfærd Når danskerne spørges om, hvor mange æg de, ud fra en sundheds/ernæringsmæssig tilgang, mener, er passende at spise om ugen, svarer 64 pct. 1-4 stk. og 28 pct. svarer 5-9 stk. Dvs. de fleste mener, at man bør spise æg med måde, hvilket ligger godt i tråd med, at 43 pct. også mener, at æg kun i nogen grad er sunde. 75 pct. af de adspurgte ville ikke spise flere æg, hvis den officielle anbefaling ændrede sig til syv æg om ugen. Den officielle anbefaling er, at man spiser 3-4 æg om ugen. Hvis den officielle anbefaling ændrede sig til syv æg om ugen, så vil 75 % af de adspurgte ikke spise flere æg, end de gør i dag. Således vil en ændring af den officielle anbefaling højst sandsynligt ikke påvirke forbrugerens adfærd. Side 3 af 5

Hvis den officielle anbefaling omkring indtag af æg var 7 om ugen, ville du så spise flere æg, end du gør i dag? Måske 14 pct. Ved ikke 2 pct. Ja 9 pct. Nej 75 pct. Kilde: Userneeds for Landbrug & Fødevarer Æg opleves i stigende grad som sunde Æg oplever image forbedring Forhøjet kolesterol og sundhed er de begreber, forbrugerne forbinder mest med æg. I forhold til 2011 er det stadig de samme udsagn, der forbindes med æg, men der er sket en ændring i forhold til, hvor vægten ligger. 24 pct. flere forbrugere opfatter i 2012, æg som værende sunde i forhold til 2011. Samtidig opfatter 12 pct. færre at æg bidrager til forhøjet kolesterol. Danskerne forbinder altså i stigende grad æg med sundhed. Hvilke af følgende udsagn knytter du sammen med æg? 7 2011 2012 6 5 4 2 Sundt Forhøjet kolesterol Slankende Andet Fedme Kræft Anm: Det har været muligt at angive flere svar Kilde: Userneeds for Landbrug & Fødevarer, november 2011 og 2012 I forbindelse med samme spørgsmål forekommer der her regionale forskelle. Særligt i Region Midtjylland forbindes æg med sundhed. I Region Sjælland og Region Nordjylland forbindes æg mest, med forhøjet kolesterol. Side 4 af 5

Flere mænd end kvinder anvender aldrig æg, når de er overskredet holdbarhedsdatoen. Erfaring giver mindre spild 40 pct. af forbrugere anvender aldrig æg, når de har overskredet mindste holdbarhedsdato, men flere anvender dem, hvis de er under en uge for gamle. Der er en tendens til, at det er kvinderne, der vælger at anvende æg, på trods af, at holdbarhedsdatoen er overskredet. 42 pct. af mændene anvender aldrig æg, når holdbarhedsdatoen er overskredet, sammenlignet med 37 pct. af kvinderne, der har svaret det samme. Samtidig er der en tendens til, at jo ældre man er, des mere anvender man æggene til trods for, at holdbarhedsdatoen er overskredet. Dette kan skyldes, at der med alderen, følger en større erfaring med madlavning og dermed også indenfor håndtering af forskellige fødevarer. Anvender du æg, når de har overskredet mindst holdbarhedsdato? 4 Mand Kvinde 4 3 2 2 1 Aldrig Ja, hvis de under en uge for gamle Ja, hvis de er under to uger for gamle Ja, jeg anvender dem, selvom de er mere end to uger for gamle Det har vi gjort Userneeds har foretaget en undersøgelse for Landbrug & Fødevarer blandt 1.001 repræsentativt udvalgte personer. Undersøgelsen blev foretaget i november 2012. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T +45 3339 4000 E info@lf.dk Thomas Søby 3339 4252 ths@lf.dk 1609 København V F +45 3339 4141 W www.lf.dk Kirstine Sewohl 3339 4484 kis@lf.dk