Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010

Transkript

1 Det Samfundsvidenskabelige Fakultetet Redegørelse for resultater fra UVM 2010 Side 1 af 49

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Analyseudvalg... 5 Analyseudvalgets repræsentativitet... 5 Køn... 5 Alder... 6 Studieretning... 6 Uddannelsesniveau... 7 Konklusion... 7 Analyse... 8 Samlet tilfredshed... 8 Tilfredshed med uddannelsen som helhed... 9 Tilfredshed med uddannelsen i forhold til fremtidsudsigter Tilfredshed med uddannelse i forhold til forventninger Sammenligning med resten af Københavns Universitet Konklusion Overordnet trivsel Sociale aktiviteter Fællesskab og socialt miljø Føler du dig som en del af fællesskabet? Er I gode til at arbejde sammen omkring det faglige? Vi har det godt sammen på mine/mit hold Vi er gode til at støtte hinanden socialt Fakultet gør noget for, at vi studerende skal have det godt Konklusion på fællesskab og socialt miljø Stress Stress uden for eksamensperioden Stress i eksamensperioden Konklusion Mobning Side 2 af 49

3 Konklusion på samlet trivsel Kommunikation Oplysninger om fag og kurser på nettet Daglig information Opdatering om fakultetet Sammenligning med resten af Københavns Universitet Konklusion Det æstetiske undervisningsmiljø Konklusion Det fysiske undervisningsmiljø Konklusion Sammenfatning Tilfredshed med uddannelsen Trivsel Kommunikation Æstetisk undervisningsmiljø Fysisk undervisningsmiljø Side 3 af 49

4 Indledning Rapporten her præsenterer resultaterne af evalueringen af undervisningsmiljøet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet foretaget i efteråret/vinteren Rapporten er baseret på talmateriale indsamlet i forbindelse med den samlede undersøgelse af undervisningsmiljøet på Københavns Universitet offentliggjort i rapporten Undersøgelse af studie- og undervisningsmiljøet på Københavns Universitet 2010 (marts 2011) Formålet med undersøgelsen er at afdække følgende områder: De studerendes tilfredshed med trivslen De studerendes tilfredshed med det fysiske undervisningsmiljø De studerendes tilfredshed med det æstetiske undervisningsmiljø Særlige undervisningsforhold de studerende kan være berørt af Hovedundersøgelsen, der danner grundlaget for rapporten er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Universitet og konsulentfirmaet Rambøll Management. Følgende analyser er gjort i forhold til den samlede vurdering udarbejdet af Rambøll Management. Nærværende rapport undersøger således hvorvidt de fundne tendenser på det generelle niveau, som Rambøll beskriver, gør sig gældende for de studerende på det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Rapporten undersøger yderlige, hvordan disse tendenser påvirker forskellige grupper af studerende, herunder bachelor- og kandidatstuderende, internationale studerende, studerende på forskellige studieretninger, og mandlige og kvindelige studerende. Asta Lund Breinholt, Pernille Lund Madsen & Morten Sivertsen maj 2011 Side 4 af 49

5 Analyseudvalg Analyseudvalget i denne rapport består af studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Undersøgelsen er foretaget for studerende på hele Københavns Universitet, hvor der har været i alt besvarelser, svarende til 19 % af alle studerende. Fra Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er det samlede antal studerende, hvad modsvarer 22 % af de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Der er således en lidt større procentdel af de samfundsvidenskabelige studerende, der har deltaget i undersøgelsen end gennemsnittet for hele KU. Dog er begge svarprocenter meget lave, og vi tager derfor forbehold for resultaterne i denne rapport. I følgende afsnit ser vi nærmere på analyseudvalgets repræsentativitet. Analyseudvalgets repræsentativitet Vi har undersøgt om, analyseudvalg er repræsentativt i forhold til fordelingen af køn, alder, studieretning og uddannelsesniveau blandt de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. For at kunne teste dette har vi valgt at betragte analyseudvalget som en simpel tilfældig stikprøve. I denne undersøgelse betragter vi kun ordinære studerende, og derfor indgår studerende ved åben uddannelse og studerende, der på spørgsmålet om uddannelsesniveau har svaret andet ikke i analyseudvalget. Det drejer sig om henholdsvis 6 og 21 respondenter. Dermed er vores analyseudvalg på 1436 personer. Køn Analyseudvalget er ikke repræsentativt på køn 1. De kvindelige studerende er overrepræsenteret, og de mandlige studerende underrepræsenteret. Nedenfor ses kønsfordeling på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og i analyseudvalget. Figur i *Data er hentet fra 1 Vi har teste med en dobbeltsidet z-test med et signifikansniveau på 5 %, og fået en z-værdi på 3,77. Side 5 af 49

6 Alder Analyseudvalget er ikke repræsentativt på alder 2. De årige er overrepræsenterede, mens de årige og 30-årige og ældre er underrepræsenterede. Nedenfor ses de to fordelinger: Figur ii *Data er hentet fra Studieretning Analyseudvalget er ikke repræsentativt på studieretninger 3. Sociologistuderende er overrepræsenterede, mens antropologistuderende er underrepræsenterede. Nedenfor ses fordelingen: 2 Χ 2 -test (kritisk værdi (3)=7,81, testværdi: = Χ 2 -test (kritisk værdi (3)=7,81, testværdi: = Side 6 af 49

7 Figur iii Uddannelsesniveau Fordelingen af bachelor- og kandidatstuderende i analyseudvalget svarer ikke til fordelingen blandt de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 4. Kandidatstuderende er underrepræsenteret, og bachelorstuderende er overrepræsenteret. Nedenfor er forskellen vist grafisk: Figur iv Konklusion Analyseudvalget repræsenterer ikke Det Samfundsvidenskabelige Fakultets studerende på køn, alder, studieretninger eller uddannelsesniveau. Den følgende rapport bør derfor læses med dette forbehold. 4 Andelstest, kritiske værdier: -/+ 1,96, testværdi: -9,92 Side 7 af 49

8 Analyse Samlet tilfredshed Som i 2007 er de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i 2010 overordnet set tilfredse med deres uddannelse, hvilket både afspejles i deres forventninger til uddannelsen og deres fremtidsudsigter som færdiguddannede. I figur 1 ses fordelinger på de tre tilfredshedsspørgsmål. Figur 1 På spørgsmålet om, hvor tilfreds man er med sin uddannelse som helhed, svarer 21 % meget tilfreds, 70 % tilfreds, 9 % utilfreds og ½ % meget utilfreds. I forhold til tilfredshed i forhold til fremtidsudsigter som færdiguddannet er 31 % meget tilfredse, 59 % tilfredse, 10 % utilfredse og 1 % meget utilfredse. På spørgsmålet om, hvor tilfreds man er med sin uddannelse i forhold til ens forventninger, svarer 25 % meget tilfreds, 63 % tilfreds, 11 % utilfreds og 1 % meget utilfreds. Der er ikke en signifikant højere tilfredshed med uddannelsen i forhold til ens forventninger eller uddannelsen samlet set i 2010 eller i Til gengæld er der en signifikant forskel fra 2007 til 2010, når det kommer til de studerendes tilfredshed med deres uddannelse i forhold til deres fremtidsudsigter, som det fremgår af figur 2. I 2010 er procentdelen af utilfredse steget fra 7 % til 10 %, mens procentdelen af meget tilfredse er faldet fra 41 % til 31 %. Samtidig er procentdelen af tilfredse steget fra 51 % 59 %, hvilket tyder på at størstedelen er tilfreds, men at denne tilfredshed er mere afdæmpet nu i forhold til i Her er testet med en χ 2 -test (Tilfredshed med i forholdt til forventninger til uddannelsen: Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=0,2240). Tilfredshed med uddannelse som helhed: Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=5,4875.) 6 Her har vi testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=43,9462). En enkeltcelle test viste, at det kun var de nævnte kategorier, der bidrog til at fordelingen ændrede sig. Side 8 af 49

9 Figur 2 Note: Der er ikke signifikant forskel på procentdelen af de meget utilfredse i 2007 og i I de følgende afsnit kigger vi nærmere på hvilke grupper af studerende, der er tilfredse og utilfredse. Vi inddeler de studerende efter studieretning, uddannelsesniveau, køn og om man er en international studerende eller ej. Tilfredshed med uddannelsen som helhed Når man sammenligninger tilfredsheden med uddannelsen som helhed på tværs af studieretninger, er der forskel på procentdelen af utilfredse og meget utilfredse. Kun 6 % økonomistuderende er utilfredse eller meget utilfredse, hvilket er den mindste procentdel sammenlignet med de andre studieretninger, hvor psykologistuderende placerer sig højest med 13 % utilfredse. 7 Kandidatstuderende er mindre tilfredse end bachelorstuderende. Der er lidt flere utilfredse eller meget utilfredse kandidatstuderende, nemlig 11 %, sammenlignet med bachelorstuderende, hvor procentdelen er 8 %, mens der samtidig er færre meget tilfredse kandidatstuderende, nemlig 16 %, hvor dette gør sig gældende for 26 % af de bachelorstuderende. 8 7 Kategorierne meget utilfreds og utilfreds er slået sammen, for at undgå for få i hver celle. Her har vi testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(8)=15,5, teststatistik χ 2 (8)=17,33). En enkeltcelle test viste at det kun var de nævnte kategorier, der bidrog til at fordelingen ændrede sig (ikke helt, for der var også signifikant flere sociologistuderende, der placerede sig i tilfredse, men dette er ikke så spændende et resultat igen). 8 Her har vi testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=14,95). En enkeltcelle test viste at det kun var de nævnte kategorier, der bidrog til at fordelingen ændrede sig. Side 9 af 49

10 Figur 3 Note: Der er ikke signifikant forskel på andelen af tilfredse. Meget utilfreds og utilfreds er slået sammen, fordi der var for få i kategorien meget utilfreds. Der er ingen signifikant forskel mellem kvindelige og mandlige studerendes tilfredshed med uddannelsen som helhed. 9 Tilfredshed med uddannelsen i forhold til fremtidsudsigter Der er en signifikant forskel på tilfredshed med uddannelsen i forhold til fremtidsudsigter som færdiguddannet mellem de forskellige studieretninger, jf. figur 4. Økonomistuderende er de mest tilfredse, her er 54 % meget tilfredse, mens dette kun gør sig gældende for 7 % antropologistuderende og 14 % af de sociologistuderende. På antropologi og sociologi er henholdsvis 30 % og 18 % utilfredse eller meget utilfredse, hvorimod kun 4 % økonomistuderende og 8 % psykologistuderende placerer sig her (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=3,0139). Der er heller ingen signifikant forskel på internationale og faste studerendes tilfredshed (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=0,76). 10 Her har vi testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(8)=15,5, teststatistik χ 2 (8)=198,90). En enkeltcelle test viste at det kun var bestemte kategorier, der bidrog til at fordelingen ændrede sig Side 10 af 49

11 Figur 4 Note: Meget utilfreds og utilfreds er slået sammen for at sikre, at de enkelte celler blev store nok til teste. Som det fremgår af figur 5, er der signifikant forskel på graden af kvindelige og mandlige studerendes tilfredshed med uddannelsen i forhold til deres fremtidsudsigter. 38 % af de mandlige studerende er meget tilfredse, mens dette kun gælder 27 % af de kvindelige studerende. Til gengæld er 63 % af kvinderne tilfredse, mens dette gør sig gældende for 51 % mænd 11. Her skal det tilføjes at kønsfordelingen på de enkelt studieretninger er meget forskellig, og det derfor at svært at pege på om, den mindre tilfredshed skyldes studieretningen eller kønnede forventninger. Utilfredsheden med uddannelsen i forhold til fremtidsudsigter er højere blandt kandidatstuderende end blandt bachelorstuderende. 12 % kandidatstuderende er utilfredse mod 8 % bachelorstuderende. Den største forskel på de to grupper ses dog på, at der er flere meget tilfredse blandt bachelorstuderende end blandt kandidatstuderende: 34 % af de bachelorstuderende er meget tilfredse, mens dette kun gælder for 25 % kandidatstuderende Her har vi testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=22,8878), og en enkeltcelle test, som viste at de i teksten nævnte kategorier bidrog til at gøre de to fordelinger signifikant forskellige. 12 Her har vi testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=15,5821). Side 11 af 49

12 Figur 5 Note: Meget utilfreds og utilfreds er slået sammen, fordi kategorien meget utilfreds ikke er signifikant forskellig for bachelor- og kandidatstuderende. Tilfredshed med uddannelse i forhold til forventninger Flere kandidatstuderende end bachelorstuderende er utilfredse eller meget utilfredse med deres uddannelse i forhold til deres forventninger. 15 % kandidatstuderende er meget utilfredse eller utilfredse mod 10 % bachelorstuderende. Samtidig er kun 18 % kandidatstuderende meget tilfredse, hvorimod dette gælder for 29 % bachelorstuderende. 13 Figur 6 13 Her har vi testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=24,31). En enkeltcelle test viste, at alle celler bidrager til at gøre fordelingerne signifikant forskellige. Kategorierne meget utilfreds og utilfreds er slået sammen. Side 12 af 49

13 På tværs af studieretning 14, køn 15 og internationale/faste studerende 16 er der ikke forskel på tilfredsheden med uddannelsen set i forhold til forventninger. Dette tyder på, at information om uddannelse formelt eller uformelt svarer til den oplevelse, disse studerende har af deres uddannelse. Sammenligning med resten af Københavns Universitet Den samlede tilfredshed på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet afviger ikke meget fra tilfredsheden på hele Københavns Universitet, som det fremgår af nedenstående figur. Figur 7 Kilde: Undersøgelse af studie- og undervisningsmiljøet på Københavns Universitet 2010, marts 2011, udarbejdet af Rambøll Management Consulting. Både på Københavns Universitet og på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er den samlede tilfredshed steget en lille smule fra 2007 til 2010, og begge steder er tilfredsheden høj. Konklusion Overordnet set er de studerende tilfredse med deres uddannelse set som helhed, idet kun 9 % er utilfredse eller meget utilfredse. Dette forhold har ikke ændret sig signifikant siden Økonomistuderende markerer sig her som de mindst utilfredse, mens psykologistuderende til gengæld er de mest utilfredse. Når tilfredshed med uddannelsen ses i forhold til de studerendes forventninger, tegner der sig også et positivt billede. Her ses heller ikke en signifikant udvikling fra Desværre er kandidatstuderende langt fra lige så tilfredse som bachelorstuderende, hvilket tyder på, at de havde forventet noget andet eller bedre, end uddannelsen viste sig at byde på. 14 Her har vi testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(8)=15,5, teststatistik χ 2 (8)=12,7). 15 Her har vi testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=1,4099). 16 Her har vi testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=4,2690). Side 13 af 49

14 Der er generelt en høj tilfredshed med uddannelserne set i forhold til fremtidsudsigter som færdiguddannet. Til gengæld er denne tilfredshed faldet signifikant i 2010 i forhold til Når man betragter forskellige grupper af studerende, er der forskel i tilfredsheden. Her er det især forskellen mellem studieretninger, der springer i øjnene. Økonomistuderende er meget tilfredse med deres uddannelse i forhold til deres fremtidsudsigter, mens antropologi- og sociologistuderende er mere utilfredse. Overordnet trivsel Der tegnes et positivt billede, når man spørger til, hvor tilfredse de studerende er med deres trivsel under deres uddannelse samlet set. 35 % er meget tilfredse, 54 % er tilfredse, mens 10 % er utilfredse eller meget utilfredse. Denne fordeling er ikke signifikant forskellig fra resten af Københavns Universitet 17. Siden 2007 er gruppen, der er meget tilfredse med deres trivsel, vokset fra 25 % til 35 %. Procentsatsen, der er tilfredse, er faldet fra 63 % til 54 %, hvilket tyder på at de tilfredse er blevet mere tilfredse, jf. figur Figur 8 Note: Der er ikke signifikant forskel på andelene af meget utilfreds og utilfreds mellem 2007 og 2010 Der er ikke signifikant forskel på tilfredshed med trivslen på tværs af studieretningerne 19, køn 20 eller internationale/faste studerende 21. Til gengæld ses en forskel på tværs at uddannelsesniveau. Flere kandidatstuderende er utilfredse med deres trivsel, idet denne gruppe udgør 13 % for kandidatstuderende, mens den tilsvarende kun udgør 8 % for bachelorstuderende. Samtidig er gruppen af meget 17 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=6,00) 18 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=40,3440). En enkeltcelletest viste at det kun er de nævnte kategorier, der gør fordelingen i 2010 signifikant forskellig fra fordelingen i Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(8)=15,5, teststatistik χ 2 (8)=13,94). meget utilfreds og utilfreds er slået sammen. 20 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=2,1637). 21 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=5,3110). Side 14 af 49

15 tilfredse signifikant større hos bachelorstuderende end hos kandidatstuderende, hvor procentsatsen udgør 26 %, mens den for bachelorstuderende udgør 41 %. Det afspejles i at 60 % kandidatstuderende svarer tilfreds, og tilsvarende 50 % bachelorstuderende. Bachelorstuderende er altså overvejende mere tilfredse med deres trivsel end kandidatstuderende. 22 Figur 9 I de følgende afsnit vil vi dykke længere ned i emner, der kan indvirke på den samlede trivsel. Det drejer sig om sociale aktiviteter, fællesskab og socialt miljø, stress og mobning. Sociale aktiviteter Der er overvejende stor tilfredshed med sociale aktiviteter. Som det fremgår af figur 10 er 38 % meget tilfredse, 50 % er tilfredse, mens 13 % er utilfredse eller meget utilfredse. Denne fordeling er ikke signifikant forskellig fra resten af Københavns Universitet. 23 Tilfredsheden med de sociale aktiviteter er steget siden 2007, idet gruppen af utilfredse er faldet fra 17 % til 12 %, mens gruppen af meget tilfredse er steget fra 27 % til 38 % Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=35,8656). En enkeltcelletest viste, at det kun er de nævnte kategorier, der gør fordelingen i 2010 signifikant forskellig fra fordelingen i χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=2,04) 24 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=51,1517), og enkeltcelletest. Side 15 af 49

16 Figur 10 Note: Der er ikke signifikant forskel på meget utilfreds mellem 2007 og Der er en væsentligt større utilfredshed blandt kandidatstuderende, hvor 20 % er utilfredse eller meget utilfredse, mens dette kun gør sig gældende for 9 % bachelorstuderende, og hvor 46 % bachelorstuderende er meget tilfredse, er dette kun gældende for 23 % kandidatstuderende, jf. figur Figur 11 Der er signifikant flere internationale studerende, der er meget utilfredse med de sociale aktiviteter. 6 % internationale studerende svarer meget utilfreds, mens dette kun gælder for 1 % faste studeren- 25 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=87,37), og en enkelt celletest. Side 16 af 49

17 de. Antalsmæssigt drejer det sig om 7 ud af 125 internationale studerende, og 11 ud ad 1254 faste studerende. 26 Der er ikke signifikant forskel på tværs af studieretninger 27 og køn 28. Fællesskab og socialt miljø De studerende er blevet spurgt til fem aspekter af det sociale miljø, og tendensen er, at de studerende er mere tilfredse i 2010 end i Føler du dig som en del af fællesskabet? Signifikant flere føler sig som en del af et fællesskab i 2010 end i I 2010 føler 57 % sig som en del af et fællesskab, hvilket er en stigning på 7 procentpoint i forhold til % føler sig ikke som en del af et fællesskab, hvilket er et fald på 5 procentpoint siden Gruppen der svarer hverken enig elle uenig er på 23 % i 2010, hvilket ikke er signifikant forskelligt fra Da over en femtedel placerer sig i denne kategori i både 2007 og 2010, kan det tyde på, at fællesskab opleves som et flydende begreb, der afhænger at situationen. 29 Figur 12 Note: Der er ikke signifikant forskel på hverken enig eller uenig. Selvom flere føler sig en del af et fællesskab, er der stadig en betragtelig andel, der ikke gør. På dette punkt adskiller Det Samfundsvidenskabelige Fakultet sig fra resten af Københavns Universitet, idet 26 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=19,8240). En enkeltcelletest viste, at det kun er den nævnte kategori, der gør fordelingerne signifikant forskellige. 27 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(4)=9,49, teststatistik χ 2 (4)=1,7013). I denne sammenligning er variablen omkodet til en binær variabel med kategorierne tilfreds og utilfreds, for at sikre, at der var respondenter nok i hver celle. 28 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=6,4266). 29 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(3)=7,81, teststatistik χ 2 (3)=21,3103), og en enkeltcelletest. Side 17 af 49

18 kun 15 % af de studerende på resten af Københavns Universitet ikke føler sig som en del af et fællesskab, jf. figur 13. Figur 13 Note: Andelene af hverken enig eller uenig er ikke signifikant forskellige. Som det fremgår af nedenstående figur føler kandidatstuderende sig i langt mindre grad som en del af et fællesskab end bachelorstuderende gør. 67 % bachelorstuderende føler som sig en del af et fællesskab, mens det kun gør sig gældende for 42 % kandidatstuderende. Endvidere synes 31 % af de kandidatstuderende, at de ikke er en del af et fællesskab mod kun 12 % hos de bachelorstuderende. 30 Figur Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=103,28), og en enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 18 af 49

19 Som vist i figur 15 føler udvekslingsstuderende sig i mindre grad som en del af et fællesskab end faste studerende. Kun 31 % føler sig som en del af et fællesskab mod 60 % blandt de faste studerende. 30 % føler sig ikke som en del af et fællesskab, mens den tilsvarende procentdel for faste studerende er 17 %. Størstedelen af de internationale studerende, 39 %, er dog hverken enige eller uenige i udsagnet om, hvorvidt man føler sig en del af et fællesskab. 31 Figur 15 Til gengæld er der ingen signifikant forskel på tværs af studieretninger 32 eller køn 33. Er I gode til at arbejde sammen omkring det faglige? De studerendes vurdering af det faglige samarbejde er mere positiv i 2010 end i I 2010 mener 61 %, at de og deres medstuderende var gode til at samarbejde omkring faglige opgaver, mod 56 % i Procentdelen, der er uenige i dette, er faldet fra 14 % i 2007 til 12 % i Der er ikke signifikant forskel på vurdering af det faglige samarbejde mellem de studerende ved Det Samfundsvidenskabelig Fakultet og de studerende på resten af Københavns Universitet Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=43,27), og en enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 32 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(8)=15,5, teststatistik χ 2 (8)=7,77). ved ikke er fjernet. 33 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=1,55). ved ikke er fjernet. 34 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=11,30), og en enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 35 Her er testet med en χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=0,63). ved ikke er fjernet. Side 19 af 49

20 Figur 16 Note: Der er ikke signifikant forskel på hverken enig eller uenig Men også her optræder store forskelle mellem de forskellige grupper af studerende. Mens kun 8 % bachelorstuderende er uenige i, at det faglige samarbejde fungerer, gælder dette for hele 18 % kandidatstuderende. Kun 50 % kandidatstuderende mener, at de er gode til at arbejde sammen omkring det faglige, mod hele 68 % bachelorstuderende. 36 Figur χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=56,19) og en enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 20 af 49

21 Hvis man kigger på de enkelte studieretninger, illustreret i figur 18, tegner der sig et billede af, at færre studerende på økonomi (52 %) og statskundskab (54 %) synes de er gode til at samarbejde sammenlignet med studerende på psykologi (68 %), antropologi (72 %) og sociologi (71 %). 37 Figur 18 Note: Inden for kategorien uenig er det kun andelene af økonomi- og psykologistuderende, der er signifikant forskelligt. I kategorien hver enig eller uenig er andelen af psykologistuderende ikke signifikant forskellig. Udvekslingsstuderende er i mindre grad enige i udsagnet vi er gode til at samarbejde omkring det faglige end faste studerende. 21 % er uenige, mens dette kun gælder for 11 % faste studerende. 41 % af de internationale studerende er enige, mod 64 % faste studerende. 38 Figur χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(8)=15,5, teststatistik χ 2 (8)=50,28) og enkeltcelletest ved ikke er fjernet. 38 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=26,55) og en enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 21 af 49

22 Der er ikke signifikant forskel på mænd og kvinders opfattelse af samarbejdet. 39 Der kan altså gøres en indsats for at styrke det faglige samarbejde bland kandidatstuderende, økonomistuderende, statskundskabsstuderende og internationale studerende. Vi har det godt sammen på mine/mit hold Fra 2007 til 2010 er der sket en positiv udvikling, idet flere mener, at de har det godt på deres hold. I 2010 mente 71 %, at de har det godt på deres hold, men procentdelen var 63 % i Forbedring ses også på, at færre er uenige i udsagnet. I 2010 var 6 % uenig, mod 11 % i Figur 20 På resten af Københavns Universitet er der flere studerende, der synes de har det godt, men forskellen udgør kun 3 procentpoint, idet 74 % af de studerende på resten af Københavns Universitet svarede, at de var enige. 41 Flere bachelorstuderende end kandidatstuderende mener, at de har det godt på deres hold, som det fremgår af figur 21. Hele 78 % bachelor studerende synes, at det de har det godt på holdene, mens dette kun gælder for 56 % kandidatstuderende. 10 % kandidatstuderende mener ikke, der er et godt samvær på holdene mod kun 4 % bachelorstuderende. Der er en stor gruppe af kandidatstuderende på 34 %, der svarer hverken eller, i forhold til blandt bachelorstuderende, hvor kun 17 % svarer hverken eller χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=3,31). ved ikke er fjernet. 40 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=30,9) og en enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 41 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=9,23) og en enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 42 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=83,03) og en enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 22 af 49

23 Figur 21 Der er lidt færre økonomistuderende, 64 %, der mener, at de har det godt på deres hold, i forhold til de andre studeretninger, der ligger mellem 71 % og 78 %. 43 Der er ikke signifikant forskel på tværs af køn 44 eller internationale/faste studerende 45. Vi er gode til at støtte hinanden socialt Der er sket en positiv udvikling fra 2007 til 2010, hvor flere studerende mener, at de er gode til at støtte og hjælpe hinanden socialt. I 2007 var 49 % enige i udsagnet, mens denne gruppe nu er steget til 59 %. Gruppen af studerende, der er uenige i dette, er faldet fra 20 % til 13 % 46. Figur χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(8)=15,5, teststatistik χ 2 (8)=16,11) og enkeltcelletest ved ikke er fjernet. 44 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=3,77). ved ikke er fjernet. 45 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=2,10). ved ikke er fjernet. 46 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=40,08) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 23 af 49

24 Vurderingen af evnen til at støtte og hjælpe hinanden socialt er ikke signifikant forskellig fra vurderingen blandt resten af Københavns Universitets studerende. 47 Billedet bliver dog endnu engang mindre positivt, hvis vi retter blikket mod kandidatstuderende, jf. figur 23. Her er kun 44 % enige i, at de og deres medstuderende er gode til at støtte hinanden socialt, mens samme procentdel for bachelorstuderende er 68 %. 23 % af de kandidatstuderende er uenige, mens dette kun gælder for 8 % af de bachelorstuderende 48. Figur 23 Som illustreret på figur 24, er der på tværs af studieretningerne signifikant forskel på vurderingen af evnen til at støtte hinanden socialt. Psykologistuderende ligger i top, her svarer kun 9 %, at de ikke er enige, mens 64 % er enige. Blandt økonomistuderende derimod er kun halvdelen, 51 %, af de studerende enige i udsagnet. Dette afspejles i at signifikant flere økonomistuderende, 35 %, er hverken enige eller uenige. Statskundskabsstuderende gør sig bemærkede ved at have den højeste procentdel, 17 %, af studerende der er uenige i, at de og deres medstuderende er gode til at hjælpe og støtte hinanden socialt χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=1,78). ved ikke er fjernet. 48 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=96,75) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 49 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(8)=15,5, teststatistik χ 2 (8)=24,47) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 24 af 49

25 Figur 24 Note: Andelen af uenige er ikke signifikant forskellig for antropologi-, sociologi- og økonomistuderende. Andelen af hverken enige eller uenige er ikke signifikant forskellig for antropologi-, psykologi- og sociologistuderende. Andelen af enige er ikke signifikant forskellig for antropologi-, sociologi- og statskundskabsstuderende. Flere kvindelige end mandlige studerende vurderer, at de og deres medstuderende er gode til at støtte og hjælpe hinanden socialt. 61 % af kvinder en enige i udsagnet, mens det kun gælder for 55 % af mændene. Der er ikke forskel på procentdelen af mænd og kvinder, der er uenige i udsagnet. Derimod ligger forskellen i procentdelen af hverken enige eller uenige. 50 Da der er en større andel af mænd på økonomi, og fordelingen for mænd minder om fordeling for økonomistuderende, er det umiddelbart ikke til at sige, om forskellen er knyttet til køn eller studieretning. Som det fremgår af figur 25, er kun 44 % internationale studerende enige i, at de og deres medstuderende er gode til at støtte hinanden socialt, mens det samme gør sig gældende for 60 % af de faste studerende. 21 % af de internationale er uenige i udsagnet, hvorimod dette kun gør sig gældende for 13 % af de faste studerende. 51 Selvom det i sig selv er en svær opgave at falde til socialt, hvis den studerende fx kun er på udveksling et semester, er det alligevel betænkeligt, at under halvdelen af de internationale studerende oplever, at de og deres medstuderende er gode til at støtte hinanden socialt. 50 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=8,15) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 51 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=14,65) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 25 af 49

26 Figur 25 Note: Andelen af hverken enig eller uenig er ikke signifikant forskellig for de to grupper. Fakultet gør noget for, at vi studerende skal have det godt Der er delte meninger om fakultetets indsats. 42 % mener at fakultetet gør det godt, mens 37 % er hverken enige eller uenige og 22 % er uenige. Til gengæld mener markant flere i 2010 end i 2007, at fakultetet gør noget for det sociale miljø. Her er sket en stigning fra 27 % til 41 %. Samtidig ses et fald i procentdelen, der mener at fakultetet ikke gør noget, fra 39 % til 22 %. 52 Figur 26 Note: Der er ikke signifikant forskel på hverken enig eller uenig. 52 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=127,10) og en enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 26 af 49

27 Vurderingen af fakultetets indsats er ikke signifikant forskellig fra vurderingen hos studerende på resten af Københavns Universitets fakulteter. 53 Der er markant flere kandidatstuderende end bachelorstuderende, der mener at fakultetet ikke gør noget for, at de studerende skal have det godt, jf. figur % kandidatstuderende mener ikke fakultet gør noget, mens denne andel er nede på 15 % for bachelorstuderende. Samtidig er det kun 23 % af de kandidatstuderende, der mener, at fakultetet gør noget for, at de studerende skal have det godt, mens denne procentdel for bachelorstuderende er oppe på 41 %. 54 Figur 27 På tværs af studieretninger er der ikke signifikant forskelle i procentdelene af studerende, der er uenige i at fakultetet yder en indsats for at fremme et godt socialt miljø. Til gengæld ses en forskel i procentdelene af studerende, der er enige eller hverken enige eller uenige. Kun 34 % økonomistuderende og 36 % psykologistuderende er enige, mens det tilsvarende gælder for 54 % sociologistuderende. Dette skal muligvis forstås på baggrund af, at 45 % økonomistuderende og 40 % psykologistuderende er hverken enige eller uenige, mens denne procentdel for sociologistuderende er nede på 28 %. 55 Der er ikke signifikant forskel på tværs af køn 56 eller internationale/fast studerende 57. Konklusion på fællesskab og socialt miljø Generelt ser billedet af det sociale miljø og fællesskab lysere ud i 2010 end i 2007, men alligevel er der et par sorte huller, når man kigger på tværs af uddannelsesniveau, studieretning og internationale/faste studerende. Det er gennemgående kandidatstuderende og internationale studerende, som 53 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=4,94) ved ikke er fjernet. 54 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=118,40) og en enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 55 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(8)=15,5, teststatistik χ 2 (8)=32,36) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 56 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=0,72). ved ikke er fjernet. 57 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=0,10). ved ikke er fjernet. Side 27 af 49

28 giver udtryk for, at de ikke oplever det sociale miljø som godt. Dette ses fx i forhold til vurdering af egne og andres evne til at støtte og hjælpe hinanden socialt, følelsen af at været en del af et fællesskab og evnen til at arbejde sammen omkring faglige opgaver. Derudover oplever færre kandidatstuderende end bachelorstuderende, at de har det godt på deres hold. I forhold til samarbejde omkring det faglige, mener færre økonomi- og statskundskabsstuderende at det fungerer godt. Der kan altså gøres en indsats for at styrke det faglige samarbejde blandt kandidatstuderende, økonomistuderende, statskundskabsstuderende og internationale studerende. Der er færre mandlige end kvindelige studerende, der oplever, at de og deres medstuderende er gode til at støtte og hjælpe hinanden socialt. Men det gør sig også gældende for økonomistuderende, hvor andelen af mænd er højest, hvorfor det er svært at pege på, om utilfredsheden er betinget af køn eller studieretning. Flere studerende mener i 2010 sammenlignet med 2007, at fakultetet gør en indsats for at fremme et godt socialt miljø. Igen ses der en skævvridning mellem bachelor- og kandidatstuderende, idet langt færre kandidatstuderende end bachelorstuderende mener, at fakultetet yder en indsats for det sociale miljø. Tilsvarende oplever også færre økonomi- og psykologistuderende, at fakultetet gør noget for, at studerende skal have det godt. Overordnet set er det kandidatstuderende og internationale studerendes forhold der skal forbedres, hvis det sociale miljø skal fremmes. Stress Oplevelsen af at føle sig stresset er af stor betydning for ens trivsel. De studerende er blevet spurgt, hvorvidt de føler sig stressede på grund af studiet i og uden for eksamensperioden. Det bør bemærkes her, at spørgsmålet er konstrueret således: Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn vedrørende stress: Uden for eksamensperioden føler jeg mig ikke stresset på grund af studiet I eksamensperioden føler jeg mig ikke stresset på grund af studiet Spørgsmålet sigter altså på en hverdagslig forståelse af uoverskuelig travlhed og ikke den medicinske diagnose på stress. Stress uden for eksamensperioden I forhold til 2007 føler færre sig stressede i 2010 uden for eksamensperioden. Der er tale om et mindre fald fra 39 % i 2007 til 32 % i Selvom det er glædeligt, at procentdelen af stressede er faldet, er der stadig næsten en tredjedel, som er stressede. 58 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=19,97) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 28 af 49

29 Figur 28 Set i forhold til resten af Københavns Universitet, er der lidt færre, der føler sig stressede på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, jf. figur 29. På resten af Københavns Universitet føler 36 % sig stressede udenfor eksamensperioden, mens dette kun gør sig gældende for 32 % på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. 59 Figur 29 Note: Andelene af hverken enige eller uenige er ikke signifikant forskellige. Kandidatstuderende føler sig mindre stressede uden for eksamensperioden end bachelorstuderende gør. 36 % bachelorstuderende føler sig stressede mod 25 % kandidatstuderende χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=12,79) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 60 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=19,37) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 29 af 49

30 Gruppen af studerende, der føler sig stressede uden for eksamensperioden, er ikke forskellig på tværs af studieretning, som det fremgår af figur 30. Til gengæld ses der forskelle, hvis man kigger på dem, der ikke føler sig stresset eller hverken er stressede eller ikke stressede. I forhold til de andre studieretninger tilkendegiver signifikant flere psykologistuderende, 54 %, at de ikke føler sig stressede. Omvendt er der signifikant færre økonomistuderende, 34 %, der ikke føler sig stresset. Vender man blikket mod gruppen, der svarede, at de hverken var stressede eller ikke stressede, så er der signifikant færre psykologistuderende, 16 %, og signifikant flere økonomistuderende, 33 %. 61 Figur 30 Note: Andelene af uenige er ikke signifikant forskellige, andelene af enige er signifikant forskellige for psykologi- og økonomistuderende, og andelene for hverken enig eller uenig er signifikant forskellig for antropologi-, psykologi og økonomistuderende. Der er signifikant flere kvindelige studerende, der føler sig stressede uden for eksamensperioden, end mandlige studerende, jf. figur 31. Hvor 25 % af mændene svarer, de føler sig stressede, gælder dette for 36 % af de kvindelige studerende χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(8)=15,5, teststatistik χ 2 (8)=47,41) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 62 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=20,16) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 30 af 49

31 Figur 31 Note: der er ikke signifikant forskel på andelen af hverken enig eller uenig. Færre internationale studerende føler sig stressede uden for eksamensperioden i forhold til faste studerende. 21 % internationale studerende føler sig stressede, mens det tilsvarende gælder for 33 % faste studerende. Dette afspejles også i at 58 % internationale studerende ikke føler sig stressede, mens dette tal for faste studerende er nede på 42 %. 63 Figur 32 Note: der er ikke signifikant forskel på andelen af hverken enig eller uenig. 63 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=13,42) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 31 af 49

32 Stress i eksamensperioden Hvis vi betragter oplevelsen af stress i eksamensperioden, tegner der sig et noget mere dystert billede. 72 % føler sig stressede i eksamensperioden, mens 10 % svarer, at de ikke føler sig stressede. Lidt færre føler sig stressede i 2010 i forhold til i 2007, i det der er sket et fald fra 76 % til 72 %. 64 Figur 33 Note: Der er ikke signifikant forskel på andelen af enige. Der ikke signifikant forskel på de studerendes oplevelse af stress på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og resten af Københavns Universitet. 65 Oplevelsen af stress under eksamensperioden er et vilkår på tværs af uddannelsesniveau, idet bachelor- og kandidatstuderende i samme grad oplever at føle sig stressede. 66 På tværs af studieretning ses derimod en forskel, idet flere psykologistuderende er stressede, mens færre statskundskabsstuderende er stressede, jf. figur % psykologistuderende føler sig stressede under eksamensperioden, mens den tilsvarende procentdel for statskundskabsstuderende er 67 % χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=8,54) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 65 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=0,37). ved ikke er fjernet. 66 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=1,07) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. 67 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(8)=15,5, teststatistik χ 2 (8)=1637) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 32 af 49

33 Figur 34 Note: Andelen af enige er kun signifikant forskellig for statskundskabsstuderende, andelen af uenige er kun signifikant forskellig for psykologi- og statskundskabsstuderende, og andelen af hverken enige eller uenige er kun signifikant forskellig for psykologistuderende. Som det fremgår af figur 35, viser der sig i eksamensperioden som uden for eksamensperioden en kønsforskel i oplevelsen af stress. 78 % kvindelige studerende føler sig stressede, mens det tilsvarende for mandlige studerende er 60 %. 68 Figur 35 Ligeledes gælder det, at der er færre stressede internationale studerende i eksamensperioden end faste studerende. Procentdelen er dog stadig høj, i og med at 64 % internationale føler sig stressede. 73 % faste studerende er stressede i eksamensperioden χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=51,52) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 33 af 49

34 Figur 36 Note: Der er ikke signifikant forskel på andelen af hverken enige eller uenige. Konklusion Færre føler sig stressede både i og uden for eksamensperioden i 2010 end i Procentdelene af studerende, der oplever stress er dog fortsat høje i begge perioder. Uden for eksamensperioden er det særligt bachelorstuderende og kvindelige studerende, der føler sig stressede, mens det i eksamensperioderne er psykologistuderende og kvindelige studerende. Mobning Tilsyneladende er der ikke et stort problem med mobning, idet kun 2 % svarer, at de har følt sig mobbet af andre studerende, og 2 % at de har følte sig mobbet af en underviser. I begge former for mobning er der ikke nogen signifikant forskel fra Konklusion på samlet trivsel De studerende er overordnet set tilfredse med deres trivsel og adskiller sig på dette punkt ikke fra de studerende på resten af Københavns Universitet. Siden 2007 er tilfredsheden med trivsel steget. Desværre er kandidatstuderende knap så tilfredse som bachelorstuderende. Oplevelsen af stress er så omfattende, at området måske kræver et tiltag, selvom der er sket en forbedring siden Uden for eksamensperioden er det særligt bachelorstuderende og kvindelige studerende, der føler sig stressede, og i eksamensperioderne er det psykologistuderende og kvindelige studerende. Mobning er et problem, som under 2 % oplever. 69 χ 2 -test (Kritisk værdi χ 2 0,95(2)=5,99, teststatistik χ 2 (2)=6,03) og enkeltcelletest. ved ikke er fjernet. Side 34 af 49

35 Tilfredsheden med de sociale aktiviteter ligger også højt og adskiller sig heller ikke fra tilfredsheden på resten af Københavns Universitet. Siden 2007 er tilfredsheden med de sociale aktiviteter steget. Sammenlignet med bachelorstuderende er en større andel af kandidatstuderende utilfredse. Det står bedre til med det sociale miljø i 2010 end i 2007, men gennemgående har kandidatstuderende og internationale studerende en dårligere oplevelse af det sociale miljø end andre grupper af studerende. Set på tværs af studieretninger, bør der gøres en indsats for at styrke det faglige samarbejde blandt statskundskabsstuderende og blandt økonomistuderende. Flere studerende mener i 2010 end i 2007, at fakultetet gør en indsats for at fremme et godt socialt miljø. Langt færre kandidatstuderende end bachelorstuderende mener, at fakultet yder en indsats for det sociale miljø. Tilsvarende oplever også færre økonomi- og psykologistuderende, at fakultet gøre noget for, at studerende skal have det godt. Kommunikation De studerendes tilfredshed med kommunikationen på fakultet er blevet målt på tre parametre: oplysninger om fag og kurser på nettet, daglig information og information om, hvad der foregår på hele fakultetet. På alle tre områder er tilfredsheden lav. Oplysninger om fag og kurser på nettet Under halvdelen synes det er nemt at finde oplysninger på nettet, når de skal vælge fag og kurser. I 2010 svarede 24 % 70 at de var utilfredse, 27 % 71 var hverken tilfredse eller utilfredse, 45 % 72 var tilfredse og 4 % svarede ved ikke 73. Billedet bliver ikke bedre, når man sammenligninger 2010 med Der er flere i 2010 end i 2007, der ikke mener, at det er nemt at finde de oplysninger på nettet, som de skal bruge, når de skal vælge fag og kurser. Det kan hænge sammen med, at Københavns Universitet indførte et nyt intranet sommeren 2010, og at de studerende endnu ikke er blevet hjemmevante i dette. Det kan selvfølgelig også ses som en negativ evaluering af KUnet. I 2007 mente 20 %, at det ikke var let at finde oplysninger, mens denne procentdel nu er steget til 25 %. Samtidig er procentdelen af enige faldet fra 54 % til 47 % Procentdelen ligger mellem 21,4-25,8 % med et 0,95-konfidensinterval. 71 Procentdelen ligger mellem 24,7-29,4 % med et 0,95-konfidensinterval. 72 Procentdelen ligger mellem 42,3-47,5 % med et 0,95-konfidensinterval. 73 Da relativt få svarede ved ikke, og andelen ikke er signifikant anderledes fra 2007, er ved ikke fjernet i resten af analysen. 74 -test (Kritisk værdi (2)=5,99, testværdi (2)=20,16) og enkeltcelletest. Ved ikke er fjernet. Side 35 af 49

36 Figur 37 Da så få er tilfredse, bør fakultet eller institutterne gøre en indsats for at forbedre muligheden for at finde oplysninger om fag og kurser på nettet. Det er især bachelorstuderende, der finder det besværligt, hvilket ses i figur 38. Kun 42 % bachelorstuderende finder det let, mens denne gruppe blandt kandidatstuderende udgør 55 %. Mens 20 % bachelorstuderende er uenige, gælder dette for hele 28 % kandidatstuderende. 75 Tallene peger i retning af, at de studerende bliver bedre til at finde oplysninger jo mere erfaring, de får med systemet. Der er dog stadig mange kandidatstuderende, der er utilfredse. Figur test (Kritisk værdi (3)=7,81, testværdi (3)=60,2191) og enkeltcelletest viste. Ved ikke er ikke fjernet. Side 36 af 49

37 Som det ses i figur 39, oplever markant færre antropologistuderende, at det er let at finde de oplysninger på nettet, de har brug for i forbindelse med valg af kurser og fag. Kun 30 % er enige, mens den samme gruppe udgør 48 % på de andre studieretninger. 76 Figur 39 Note: Andelene af hverken enige eller uenige er ikke signifikant forskellige. Der er ikke signifikant forskel på kvindelige og mandlige studerende. 77 Til gengæld synes 61 % af de udvekslingsstuderende, at det er nemt, mod kun 45 % faste studerende, jf. figur Figur test (Kritisk værdi (12)=21,0, testværdi (3)=55,9428) og enkeltcelletest. Ved ikke er ikke fjernet. -test (Kritisk værdi (3)=7,81, testværdi (3)=4,9489). Ved ikke er ikke fjernet. -test (Kritisk værdi (2)=5,99, testværdi (2)=13,39) og enkeltcelletest. Ved ikke er fjernet. Side 37 af 49

38 Daglig information De studerende er blevet spurgt om, de tilfredse er med den daglige information om fx aflysning af undervisning. 23 % 79 er utilfredse, 26 % 80 er hverken tilfredse eller utilfredse, 48 % 81 er tilfredse, mens 3 % svarede ved ikke 82. Da det kun er halvdelen, der er tilfredse, kunne dette være et oplagt indsatsområde, i sær i betragtning af, at der ikke er sket en signifikant udvikling siden Tilfredsheden med den daglige information varierer på tværs af studieretninger, som det ses i figur 41. Økonomistuderende er de mest tilfredse, mens psykologi- og statskundskabsstuderende er mindst tilfredse. 59 % økonomistuderende er tilfredse, mens det kun gør sig gældende for 42 % psykologistuderende og 42 % statskundskabsstuderende. 28 % psykologistuderende og 32 % statskundskabsstuderende er utilfredse, mens dette kun gør sig gældende for 17 % økonomistuderende. 83 Det er altså oplagt at forbedre den daglige information til psykologi- og statskundskabsstuderende. Figur 41 Note: Andelene af hverken enig eller uenig er ikke signifikant forskellige. I forhold til faste studerende oplever flere internationale studerende at den daglige information fungerer tilfredsstillende. 61 % internationale studerende er tilfredse mod 48 % danske studerende, jf. figur Procentdelen ligger mellem 20,8-25,2 % med et 0,95-konfidensinterval. 80 Procentdelen ligger mellem 24,1-28,8 % med et 0,95-konfidensinterval. 81 Procentdelen ligger mellem 45-50,2 % med et 0,95-konfidensinterval. 82 I den følgende analyse er ved ikke -kategorien fjernet 83 -test (Kritisk værdi (8)=15,5, testværdi (2)=41,97) og enkeltcelletest. Ved ikke er fjernet. 84 -test (Kritisk værdi (2)=5,99, testværdi (2)=8,80) og enkeltcelletest. Ved ikke er fjernet. Side 38 af 49