Hvad er ARTLOVERS.dk?...2 Web-adresse...2 Målgruppe...2 Formål...2 Hvorfor dating?...2 Stævnemøde...3 Hvordan fungerer ARTLOVERS.dk?...3 Om værkudvalget...4 Kunstprofilen...5 Opgaver...6 Spil...9 Hot/Not...9 Instruktion... 10 Storyboard... 11 Alle kunstprofiler & opgaver... 11 1) Frederik II bygger Kronborg... 12 2) Mareridt... 15 3) Skitse til portræt af Kong Frederik VI i kroningsdragt... 18 4) Dronning Marie Sophie Frederikke... 21 5) Portræt af Johan Henrik van Helsdingen... 24 6) Portræt af Crisy van Helsdingen... 27 7) En mand, der stopper sin pibe... 30 8) Mor Lydom ved spinderokken... 32 9) Arbejdere ved en vandledning fra Søndersø... 35 10) Maduddeling på Frederiksberg... 37 11) Den langløbede colt... 40 12) Alt dette er Deres... 42 13) Master of the Universe... 44 14) En køkkenscene... 47 15) I skoven... 50 16) Portræt af Ester fra serien»osmose«... 52 17) Kristus og Peter... 55
Hvad er ARTLOVERS.dk? ARTLOVERS.dk, datingportalen for kunst og kunstelskere er et interaktivt læringsredskab, der formidler billedkunst til elever på 7. klassetrin og opefter. ARTLOVERS.dk er blevet til i et samarbejde mellem Gyldendal og Vestsjællands Kunstmuseum. Denne vejledning giver en introduktion til funktionaliteten i og idéerne bag ARTLOVERS.dk. Samtidig rummer vejledningen nogle bud på, hvordan webstedet kan benyttes i undervisningen. Web-adresse www.artlovers.dk Målgruppe ARTLOVERS.dk henvender sig til elever på folkeskolens ældste klassetrin. ARTLOVERS.dk kan benyttes i fagene billedkunst, mediefag, dansk, historie, samfundsfag, religion. Formål Formålet med ARTLOVERS.dk er at udvikle og styrke elevens forståelse for billeders form og indhold. Eleven kan lære: at iagttage, analysere og tolke billeders form og indhold at kende forskel på forskellige kunstretninger at bruge kunsten til at blive klogere på fortid og nutid Hvorfor dating? Når vi har valgt datingportalen som ramme for kunstformidlingen, er det for at skabe en uhøjtidelig stemning omkring det at se på kunst. Ved at forny måden, hvorpå kunsten formidles, ønsker vi at revitalisere indholdet for de unge.
En portal er et websted, der fungerer som udgangspunkt for virtuel kommunikation og fællesskab blandt brugere på internettet. At skabe virtuelle fællesskaber bliver mere og mere udbredt, ikke mindst i forhold til børn og unge. Et eksempel kunne være webstedet www.arto.dk, der er det største online samlingssted for unge i Danmark. En datingportal formidler typisk kontakt mellem mænd og kvinder, der ønsker at finde venner eller en kæreste, men som ikke har held til at møde nogen i det virkelige liv. Med ARTLOVERS.dk simulerer vi, at kunsten ønsker at finde et publikum, men at den ikke har held til at finde et i det virkelige liv. Derfor har kunstværkerne oprettet deres profil på internettet for ad den vej at finde et kunstelskende publikum de unge. Stævnemøde En datingportals virtuelle møde mellem mænd og kvinder kan føre til en date. På samme måde kan elevernes virtuelle møde med kunsten på ARTLOVERS.dk føre til et stævnemøde på Vestsjællands Kunstmuseum. Stævnemødet eller det fysiske møde med kunsten kan være med til at øge bevidstheden om de ofte øjenåbnende forskelle mellem kopi og original. Stævnemødet kan foregå på to måder: 1) på egen hånd. Gratis entré. 2) i dialog med en af museets formidlere. Varighed 45 minutter. Pris kr. 200. Ønsker man at sætte kunsten i stævne skal man kontakte Vestsjællands Kunstmuseum på telefon 57 83 22 29. Vær opmærksom på, at alle besøg skal anmeldes. Stævnemødet kan foregå uden for museets åbningstid efter forudgående aftale. Hvordan fungerer ARTLOVERS.dk? Elever og lærer logger ind på ARTLOVERS.dk med en kode, der fås via forsiden på www.artlovers.dk. Der skelnes mellem elevprofiler og lærerprofiler. Lærerprofilen giver fuld adgang til blandt andet LÆRERVÆRELSET, hvorfra læreren kan administrere og rette opgaver.
Elevprofilen giver hver elev adgang til personlige rum eller skriveborde, hvorfra man kan se og læse om kunstværkerne, matche værker og løse opgaver. Eleven sender sine færdige opgaver til læreren, der retter og godkender dem. Efter godkendelse kan eleven vælge at offentliggøre sine opgaver for de andre elever. Om værkudvalget Der er sytten kunstværker online på ARTLOVERS.dk. Det ældste er fra 1781, det yngste fra 1987. Kunstværkerne er valgt ud fra en række forskellige kriterier: Kunstværkerne er alle (på nær et enkelt) fra Vestsjællands Kunstmuseum. Kunstværkerne er figurative. Teknikken er maleri, tegning og collage. Kunstværkerne matcher hinanden parvis (på nær et enkelt), således at der til hver mandefigur hører en kvindefigur. Parrene er føjet sammen ud fra periodemæssige, tematiske og/eller stilistiske ligheder. Kunstværkerne er: PAR 1: Nicolai Abildgaard: Frederik II bygger Kronborg, (1781) Nicolai Abildgaard: Mareridt, 1800 PAR 2 C. W. Eckersberg: Skitse til portræt af Kong Frederik VI i kroningsdragt, 1826 C. W. Eckersberg: Dronning Marie Sophie Frederikke, (1819-21) PAR 3 C. A. Jensen: Portræt af Johan Henrik van Helsdingen, 1835 C. A. Jensen: Portræt af Crisy van Helsdingen, 1835 PAR 4 Frederik Vermehren: En mand der stopper sin pibe, 1881 Julius Exner: Mor Lydom ved spinderokken, 1888 PAR 5
L. A. Ring: Arbejdere ved en vandledning fra Søndersø, 1891 L. A. Ring: Maduddeling på Frederiksberg, 1887 PAR 6 Per Kirkeby: Den langløbede colt, (1966) Albert Mertz: Alt dette er Deres, (1962) PAR 7 Michael Kvium: Master of the Universe, 1986 Michael Kvium: En køkkenscene, 1986 PAR 8 Lars Nørgård: I skoven, (1986) Erik A. Frandsen: Portræt af Ester fra serien»osmose«, (1987) SINGLE Niels Larsen Stevns: Kristus og Peter, (1910) Kunstprofilen På en datingportal opretter brugeren en profil, dvs. en præsentation af sig selv. Profilen er typisk inddelt i objektive data, hvor brugeren giver oplysninger om køn, alder, højde og drøjde, samt subjektive data, hvor brugeren beskriver sig selv med egne ord. På ARTLOVERS.dk er kunstprofilernes indhold ligeledes delt i en objektiv og subjektiv del. Eleven kan danne sig et indtryk af værket ud fra en række faktuelle oplysninger, såsom kunstner, titel, år, teknik, mål, museum og inv.nr. Derudover kan eleven læse en sammenhængende tekst, hvor mande- eller kvindefiguren på det pågældende kunstværk beretter om værket og sig selv. Teksten er fiktion, men bygger dog i videst mulig omfang på fakta, dvs. på billediagttagelser samt reel viden om kunstneren, konteksten og/eller perioden. Teksten kan derfor karakteriseres som en traditionel billedanalyse fortalt af en jeg-fortæller. Eleven kan vælge at få teksten læst højt.
Datingportalens brugere benytter ofte anonyme brugernavne. På samme måde er kunstværkerne på ARTLOVERS.dk logget på med brugernavne. Disse er: Frede To, Jomfru Ane, Frede Seks, Queenie, Kaptajn Henrik, Crisy, Pibe-Lars, Mor Lydom, Tømrer- Svend, Pjalte-hætte, Ensom cowboy, Mode-Mette, Monster-lækker, Grumme mor, Yuppie Boy, Foxy Girl og Jesus K. Kunstprofilerne rummer derudover en reproduktion af værket med zoom-funktion, og der linkes til MINILEX med retningslinier for billedanalyse, samt en ORDBOG med oplysninger om kunstneren, kunstretningen og perioden samt svære ord og begreber. Opgaver Der knytter sig en række forskellige opgaver til kunstværkerne på ARTLOVERS.dk. Antallet af opgaver varierer fra mellem to til fem opgaver pr. kunstværk. Opgaverne kan løses individuelt eller i grupper. Opgaverne er mangeartede, men kan overordnet set inddeles i følgende typer: BILLEDBEVIDSTHED, PERIODEKENDSKAB, SAMTALE og PRAKTISK BILLEDARBEJDE. Da grænserne mellem de forskellige opgavetyper ikke er trukket skarpt, skal inddelingen opfattes som vejledende. I det følgende uddybes de forskellige opgavetyper: BILLEDBEVIDSTHED Billedanalysen er en generel opgave, der kan løses i tilknytning til alle kunstværker. Vi har opstillet nogle retningslinier for indholdet i billedanalysen. Eleven bør forholde sig til men ikke nødvendigvis slavisk følge disse retningslinier: Brugen af visuelle virkemidler er forskellige fra værk til værk, og eleven skal tilpasse sin analyse, så han/hun får flest mulige oplysninger om form og indhold ud af det enkelte værk. Retningslinierne finder eleven i MINILEX. Billedanalyse Man kan analysere et billede på mange måder. Man vælger sin analysemodel ud fra, hvad man ønsker at vide noget om: En formalistisk analyse siger noget om billedets formsprog. En ikonografisk analyse siger noget om billedets betydning. En socialhistorisk
analyse siger noget om, hvad billedet har været brugt til og hvordan folk har opfattet det. Du skal lære at lave en billedanalyse, der røber noget om både form og indhold. Vi har opstillet følgende retningslinier: Fakta Du starter med de faktuelle oplysninger: Hvem har lavet billedet? Hvad er titlen? Hvornår er det lavet? Hvilken teknik er der brugt? Hvor stort er det? Måske er billedet lavet til et bestemt formål (som udsmykning eller som skitse til et færdigt værk)? Beskrivelse Beskriv billedet kort og præcist. Brug dine egne ord. Identificer personer og figurer (deres køn, alder, påklædning, udseende og lignende). Måske fremgår personens identitet af titlen? Gør rede for situationen (hvad foretager de sig?) og omgivelserne (hvor befinder de sig?). Sæt kun ord på det du kan se ikke det du tror eller føler. Du skal ikke dømme eller bruge værdiladede ord som grim eller pæn. Du skal forsøge at være så objektiv som muligt. Analyse Nu skal du analysere billedet. At analysere betyder, at opdele noget i dets bestanddele. Man splitter på en måde tingene ad og ser nærmere på hver enkelt del. De dele som du kan undersøge i billedanalysen er: Komposition, rum, farver, lys, malemåde, menneskefigurer og betydningsfulde detaljer (se MINILEX). Der kan være store forskelle på, hvordan farver, former og figurer er sammensat i et billede. Hver kunstner har sit formsprog eller sin måde at udtrykke sig på. Det kommer helt an på, hvad kunstneren ønsker at udtrykke med sit billede. Desuden afhænger formsproget af perioden og tidsånden. I billedanalysen er dit job at identificere eller sætte ord på det sprog, som kunstneren taler. Hvis det drejede sig om verbal- eller talesproget kunne du sige, at kunstneren taler tydeligt og formfuldendt eller kunstneren bruger slang og bandeord. Nu handler det om billedets formsprog og derfor skal du skærpe dit blik for, hvordan kunstneren kommunikerer med penselstrøg, farver og former. Jo bedre du er til at se og få øje på, jo bedre vil du kunne sætte ord på, og jo bedre vil du være til at forstå billedet.
Tolkning Til sidst skal du tolke billedet. Når du tolker, så samler du de iagttagelser, som du har tilvejebragt under beskrivelsen og analysen og drager en konklusion. Hvad betyder arrangementet af figurer, former og farver for billedets indhold? Er der symbolske lag? Hvad vil kunstneren egentligt sige? Hvad fortæller billedet? Hvad er meningen? Måske skal du inddrage din viden om perioden for at forstå billedet fuldt ud? Der kan være historiske, sociale, religiøse eller filosofiske årsager til, at billedet ser ud som det gør. Vær opmærksom på, at din tolkning aldrig kan være helt objektiv fordi din egen iagttagelsesevne, personlighed og viden spiller ind. Nogle opgaver retter fokus mod et særligt fremherskende element i et givent billede, det være sig brugen af komplementærfarver, lys og skygge, perspektiv, dynamisk komposition eller lignende. Eksempel: Niels Larsen Stevns: Kristus og Peter, (1910) Opgave 1: Visuelle virkemidler Gør rede for de visuelle virkemidler som Niels Larsen Stevns bruger for at vise splittelsen mellem Kristus og Peter, herunder: Farver, lys og skygge, ansigtsudtryk og gestik samt komposition (dvs. den måde de to mænd er placeret på i forhold til hinanden). PERIODEKENDSKAB Ethvert kunstværk er produkt af den tid, hvori det er blevet skabt. I en del opgaver benyttes værket som igangsætter for elevens refleksion over en given periode. Eksempel: L. A. Ring: Maduddeling på Frederiksberg, 1887 Opgave 1: Proletarens liv Den fattige kvinde står og venter på at få sin mad. Hun kigger frem for sig som om, hun tænker på noget. Skriv en historie om de tanker kvinden gør sig.
SAMTALE Nogle kunstværker rummer temaer, der åbner op for debat og diskussion. Eksempel: C. W. Eckersberg: Dronning Marie Sophie Frederikke, (1819-21) Opgave 4: Kønsroller Kvinder og mænds rolle i samfundet har ændret sig meget siden Eckersberg tegnede Dronning Marie Sophie Frederikke. Hvilke muligheder er der for kvinder i dag? Hvilke muligheder er der for mænd? Skriv din mening, og diskutér derefter i klassen. PRAKTISK BILLEDARBEJDE. Nogle opgaver opfordrer til, at eleven arbejder praktisk med egne billeder. Eksempel: C. W. Skitse til portræt af Kong Frederik VI i kroningsdragt, 1826 Opgave 4: Magtens billeder Tegn, mal eller lav en collage af en person, der har ubetinget magt over andre, det kan være en enevældig konge eller en diktator. Vær bevidst om stilling, størrelse, udtryk, påklædning, rekvisitter, synsvinkel, komposition osv. Spil ARTLOVERS.dk rummer spillet MATCHMAKER. I MATCHMAKER skal eleven sætte kunstværkerne samme parvis: De rigtige mandefigurer med de rigtige kvindefigurer. Eleven kan lege med tanken om, at der kan opstå forhold mellem kunstværkernes figurer helt i tråd med dating-konceptet. Samtidigt rummer legen et gran af læring idet værkerne matches ud fra stilistiske, periodemæssige og/eller tematiske ligheder. Eleven kan med andre ord kun løse opgaven ved at benytte sine iagttagelsesevner og/eller viden om kunstværkerne. Hot/Not Som en ekstra feature på ARTLOVERS.dk kan eleverne stemme om, hvilke kunstværker, de synes bedst om. Afstemningen foretages af eleverne under hver
kunstprofil, og klassens samlede resultatet vises under menupunktet HOT/NOT. Kunstværkerne listes hierarkisk fra makværk i bunden til mesterværk i toppen. Listen afspejler klassens dom over kunsten og kan sætte gang i en diskussion om smag. Instruktion På datingportalen navigerer brugeren blandt profilerne med ønsket om at finde en ven eller en kæreste. Brugeren klikker sig ind på de profiler, der i vedkommendes øjne ser spændende ud. Jagten er lystbetonet og styret af den enkeltes præferencer og idiosynkrasier. ARTLOVERS.dk lægger op til, at elevens tilgang til kunstværkerne er legende og lystbetonet. Eleven kan gå på opdagelse blandt de kunstprofiler, der virker appellerende og springe andre over. Samtidigt fungerer ARTLOVERS.dk i en undervisningssammenhæng, og læreren skal have mulighed for at bestemme, hvilke kunstværker og opgaver eleven skal arbejde med. Nedenstående instruktion er et forslag til, hvordan læreren kan instruere eleven, således at det lystbetonede ikke overskygger det obligatoriske og vice versa. Sådan gør du: 1. Log ind på ARTLOVERS.dk. 2. Gå på opdagelse blandt kunstværkerne. Gå efter dem der umiddelbart fanger din interesse. 3. Bliv klogere på kunsten. Iagttag billedet. Zoom ind på detaljer. Læs profilteksten eller få profilteksten læst højt. Finder du billedet interessant? 4. Løs MATCHMAKER. 5. Stem kunstværkerne ind på HOT/NOT.
6. Føj et kunstværk til MINE FAVORITTER. 7. Find ud af noget mere om kunstværket: Læs om kunstneren. Læs om kunstretningen. Læs om perioden. 8. Løs opgaver. 9. Send dine opgaver til læreren. 10. Få dine rettede opgaver offentliggjort i KLASSEVÆRELSET. Videre forløb: Stævnemøde på Vestsjællands Kunstmuseum. 45 minutter. Pris kr. 200. 11. Print opgavebesvarelser og medbring dem på museet. 12. Velkomst & introduktion ved museumsformidler. 13. Brug 10 minutter i selskab med dit favoritværk. Iagttag billedet. Knyt nøgleord til værket. Ser du noget nyt eller andet i værket, noget som du ikke så på nettet? Har du rettelser eller ændringer til dine opgavebesvarelser? Er det stadig dit favoritværk? 14. Præsentation af udvalgte favoritværker. Dialog mellem museumsformidler, elever og lærer. Hvad ved man om værket? Hvad forestiller det? Hvad betyder det? Storyboard Skemaet giver et overblik hvilke kunstværker, kunstnere, kunstretninger og perioder eleverne arbejder med, samt hvilke kompetencer eleven skal gøre brug af i ARTLOVERS.dk. Se bilag. Alle kunstprofiler & opgaver I dette afsnit kan du få overblik over alle kunstprofiler med tilknyttede opgaver, som ligger på ARTLOVERS.dk. Det giver dig mulighed for at guide dine elever på sitet, hvis du vil have dem til at læse om udvalgte værker og løse de tilhørende opgaver.
1) Frederik II bygger Kronborg Status: On-line Brugernavn: Frede To Kunstner: Nicolai Abildgaard Titel: Frederik II bygger Kronborg År: (1781) Teknik: Olie på lærred Mål: 60 x 37,8 cm Museum: Vestsjællands Kunstmuseum Inv.nr.: VKS-00-0450 Kunstretning: Nyklassicisme Litterær periode: Romantikken Kunstprofil Jeg er Frederik II, konge af Danmark og Norge. Jeg har netop været i krig mod svenskerne. Krigen varede i syv år og kaldes logisk nok Den Nordiske Syvårskrig. Krigen endte uafgjort. Men jeg har kontrollen over Østersøområdet, så jeg plejer at fortælle, at jeg vandt. Det er nødvendigt for mig at sikre, at jeg fortsat har magten over Østersøen. Svenskerne skulle nødigt komme igen. Derfor lader jeg nu opføre en ny, stærk fæstning lige ved indsejlingen til Øresund. På den måde kan jeg bestemme, hvem der sejler igennem, og jeg kan opkræve lastetold og det er jo smart. Fæstningen hedder Kronborg. Billedet viser, hvordan vi bygger Kronborg. Jeg sidder på en høj under en baldakin. Herfra har jeg det totale overblik. Jeg kan skue ud over sundet og byggeriet og holde øje med, om alt går efter planen. Neden for højen lægger mine arbejdere sidste hånd på værket: De ruller kanonerne ind.
Jeg har udnævnt fire adelsmænd som rådgivere: Christoffer Valkendorf er min rentemester eller finansminister om du vil. Det er ham, der peger mod fæstningen. Daniel Rantzau er feltherre og iklædt brynje og hjelm. Han var en god støtte under krigen. Tycho Brahe er astronom. Han kigger eftertænksomt på planen. Yderst til højre står min kansler Niels Kaas. Han holder styr på alt det juridiske. Jeg har således et stærkt team af eksperter inden for både økonomi, militær, videnskab og jura. Jeg ved godt, at visse af mine forgængere påstod, at de regerede udelukkende med hjælp fra Gud. Jeg er dog ikke bleg for at indrømme, at jeg gør brug af den menneskelige erfaring og snilde. Som oplyst og rationelt tænkende regent, mener jeg, at det er det eneste rigtige. Derfor bygger jeg Kronborg og styrker rigets territoriale farvand under kyndig vejledning fra mine dygtige adelsmænd. PS Det ville dog ikke gå uden min trofaste hund Wildpret. Den ligger som altid vagt ved mine fødder og kigger med blodskudte øjne på alle, der kommer mig nær. Opgaver Nicolai Abildgaard: Frederik II bygger Kronborg, (1781) Opgave 1: Modsætningspar Romantikken var en modsætningsfyldt periode, hvor mennesket var spændt ud mellem fornuft og følelse. Frederik II bygger kronborg og Mareridt er begge malet af Nicolai Abildgaard, men billederne er på mange måder hinandens modsætninger: Det ene er et officielt billede, det andet privat. Det ene skildrer en virkelig begivenhed, det andet er ren fantasi. Se grundigt på de to billeder og læs profilteksterne. Lav en liste over alle de modsætninger, du kan se og læse dig frem til. [til læreren] Højformat >< Tværformat Officielt >< Privat Virkelighed >< Fantasi Dag >< Nat Mænd >< Kvinder Påklædt >< Nøgen Fornuft >< Følelse Kontrol >< Ude af kontrol
Rationel >< Irrationel Viden >< Overtro Vågen >< Sovende Ydre verden >< Indre verden Trofast hund >< Skælmsk mare Menneske tæmmer dyr >< Dyr rider menneske Nicolai Abildgaard: Frederik II bygger Kronborg, (1781) Opgave 2: Billedanalyse Analyser billedet. Læs hvordan du gør trin for trin i MINILEX.
2) Mareridt Status: On-line Brugernavn: Jomfru Ane Kunstner: Nicolai Abildgaard Titel: Mareridt År: 1800 Teknik: Olie på lærred Mål: 35,3 x 41,7 cm Museum: Vestsjællands Kunstmuseum Inv.nr.: VKS-00-0050 Kunstretning: Romantik Litterær periode: Romantikken Kunstprofil Åh, jeg har haft et frygteligt mareridt. Jeg kan stadig mærke en sær trykken for mit bryst, og jeg er helt svedt. Aftenen startede ellers så fredeligt. Min veninde og jeg lagde os begge til at sove i den store himmelseng. Det var varmt, så vi tog al tøjet af og lod vinduet stå åbent. Udenfor lyste nymånen på en mørkeblå nattehimmel. Min veninde faldt hurtigt i søvn. Jeg, derimod, lå længe og vendte og drejede mig. Til sidst må jeg alligevel være faldet i søvn, for jeg drømte, at der sad et loddent væsen på min mave. Den havde røde øjne og grinede på den mest uhyggelige måde, lidt som om den morede sig. Den tog min ene tøffel på sin fod og vippede lystigt med den. Halen rullede den ud.. ja, jeg kan næsten ikke få det over mine læber halen rullede den ud mellem mine bryster! Dens ører var spidse og den kastede en rædsom skygge på sengeforhænget. Da jeg vågnede blev jeg klar over, at jeg havde haft besøg af en mare. Min mormor har ofte fortalt mig om maren. Det er et overnaturligt væsen, der kommer ind gennem åbne vinduer og døre og rider på den, der ligger på ryggen og sover. Så klemmer og trykker det for brystet, og man har mareridt. Min mormor har også fortalt mig noget andet om maren. Noget hun har læst hos den engelske forfatter William Shakespeare. Jeg citerer lige fra teksten: Hun er den mare, der om natten rider
de unge piger for at lære dem hvordan de først må hoppe for at fole (Romeo og Julie, 1562, første akt, scene 4) Forstår du teksten? Fole er det ord, man bruger om en hoppe, der skal føde. Når maren lærer de unge piger at hoppe for at fole, så betyder det jo, at maren viser os jomfruer, hvordan vi skal hoppe for at kunne blive gravide og føde. Forstå du? Ja, jeg siger altså ikke mere! Opgaver: Nicolai Abildgaard: Mareridt, 1800 Opgave 1: Overnaturlige væsener Idéen om maren stammer fra den nordeuropæiske folketro. Folketro er større befolkningsgruppers forestillinger om overnaturlige eller uforklarlige væsener og kræfter. Man kalder også folketro for overtro. Lav en liste over alle de overnaturlige væsener, du kan komme på: [Til læreren: Eksempelvis mare, varulv, vampyr, havmand og havfrue, åmanden, de underjordiske, nisse, bjergfolk, elverfolk, nymfe, rumvæsen ] Nicolai Abildgaard: Mareridt, 1800 Opgave 2: Viden og overtro Hvad er forskellen på viden og overtro? Nicolai Abildgaard: Mareridt, 1800 Opgave 3: Personlighed I profilteksten beskrives de to unge kvinder som veninder, altså som to forskellige personer. De to kvinder kunne også være to sider af den samme pige: En lys og en mørk. Lav en liste over harmoniske og veltilpassede egenskaber kontra vilde og uregerlige egenskaber.
Nicolai Abildgaard: Mareridt, 1800 Opgave 4: Modsætningspar Romantikken var en modsætningsfyldt periode, hvor mennesket var spændt ud mellem fornuft og følelse. Frederik II bygger kronborg og Mareridt er begge malet af Nicolai Abildgaard, men billederne er på mange måder hinandens modsætninger: Det ene er et officielt billede, det andet privat. Det ene skildrer en virkelig begivenhed, det andet er ren fantasi. Se grundigt på de to billeder og læs profilteksterne. Lav en liste over alle de modsætninger, du kan se og læse dig frem til. Nicolai Abildgaard: Mareridt, 1800 Opgave 5: Billedanalyse Analyser billedet. Læs hvordan du gør trin for trin i MINILEX.
3) Skitse til portræt af Kong Frederik VI i kroningsdragt Status: On-line Brugernavn: Frede Seks Kunstner: C. W. Eckersberg Titel: Skitse til portræt af Kong Frederik VI i kroningsdragt År: 1826 Teknik: Olie på lærred Mål: 26 x 19,5 cm Museum: Vestsjællands Kunstmuseum Inv.nr.: VKS-00-0208 Kunstretning: Dansk guldalder/ Nyklassicisme Litterær periode: Romantikken Kunstprofil Jeg er Frederik VI, konge af Danmark, søn af Christian 7. og Caroline Mathilde af England. Jeg har valgt C. W. Eckersberg til at male mit portræt. Han er den bedste nyklassicistiske maler, vi har herhjemme. Sandsynligvis fordi han har stået i lære hos den berømte, franske maler Jacques-Louis David. Han var ikke uden grund kejser Napoleon Bonapartes yndlingsmaler. Jeg beundrer Napoleon. Han er en stor strateg. Derfor har jeg fået Eckersberg til at male mig på samme måde, som David har malet Napoleon, nemlig stående i arbejdsværelset i fuld regimentsuniform. På den måde kan landets borgere se, at jeg og Napoleon er pligttro soldater, der arbejder for fædrelandets vel. Det er også vigtigt for mig at vise befolkningen, at jeg er landets enevældige konge. Derfor er jeg på dette billede iklædt min kroningsdragt, som jeg havde på, da jeg blev salvet til konge i 1808.
Kroningskåben er meget kostbar. Den er af rødt silkefløjl og foret med hvidt kaninskind og hermelin. Jeg hviler min venstre hånd på sabelskæftet, og den højre rækker jeg diskret frem mod kronregalierne (dvs. rigsæblet og kronen som ligger på bordet på det færdige billede). Bag mig, på en lille forhøjning, står min tronstol. Kroningskåben er arrangeret, så den slæber efter mig ned af trappen. Jeg vil gerne have, at man får indtryk af, at jeg har rejst mig fra tronstolen og er trådt de tre trin ned, så jeg står på samme niveau som Jer (mine undersåtter). Jeg ved, at denne nedstigning gør mig populær blandt landets borgere. De taler i disse tider meget om frihed og lighed. Derfor går jeg ofte også ture eller sejler på kanalerne i Frederiksberg Have blandt almindelige mennesker for at vise min velvillighed over for de nye idéer. Men når talen falder på demokrati, sætter jeg grænsen! Man må ikke glemme, at jeg som enevældig konge har magt og legitimitet fra Gud, og hvad Gud har indstiftet, kan mennesker ikke ændre. Derfor står jeg her i min kroningsdragt og peger mod kronregalierne, for at vise Jer mit overherredømme. Opgaver C. W. Eckersberg: Skitse til portræt af Kong Frederik VI i kroningsdragt, 1826 Opgave 1: Historie Frederik VI var konge af Danmark i 31 år fra 1808 til 1839. Hvad skete der i Danmark under hans regeringstid? [Til læreren: Evt. info fra http://da.wikipedia.org] C. W. Eckersberg: Skitse til portræt af Kong Frederik VI i kroningsdragt, 1826 Opgave 2: Styreformer Hvad er forskellen på enevælde (1660-1848) og demokrati (1849 til i dag)? [Til læreren: Evt. info fra http://da.wikipedia.org] C. W. Eckersberg: Skitse til portræt af Kong Frederik VI i kroningsdragt, 1826 Opgave 3: Magtens billeder I
Find nogle officielle billeder af statsoverhoveder på Internettet, fortidige som nuværende. Upload billederne til ARTLOVERS.dk. Hvordan præsenterer de sig? C. W. Eckersberg: Skitse til portræt af Kong Frederik VI i kroningsdragt, 1826 Opgave 4: Magtens billeder II Tegn, mal eller lav en collage af en person, der har ubetinget magt over andre, det kan være en enevældig konge eller en diktator. Vær bevidst om stilling, størrelse, udtryk, påklædning, rekvisitter, synsvinkel, komposition, osv. Upload dit færdige billede til ARTLOVERS.dk. Beskriv det i få ord. C. W. Eckersberg: Skitse til portræt af Kong Frederik VI i kroningsdragt, 1826 Opgave 5: Billedanalyse Analyser billedet. Læs hvordan du gør trin for trin i MINILEX.
4) Dronning Marie Sophie Frederikke Status: On-line Brugernavn: Queenie Kunstner: C. W. Eckersberg Titel: Dronning Marie Sophie Frederikke. Forarbejde til»frederik VI og dronning Marie med prinsesserne Caroline og Vilhelmine«År: (1819-21) Teknik: Pen, tusch og akvarel på papir Mål: 205 x 140 mm Museum: Vestsjællands Kunstmuseum Inv.nr.: VKS-00-0487 Kunstretning: Dansk guldalder/ Nyklassicisme Litterær periode: Romantikken Kunstprofil Mit navn er Marie Sophie Frederikke. Jeg er datter af landgreve Carl af Hessen-Kassel og prinsesse Louise af Danmark. Jeg er født i 1767. Så kan du selv regne ud, hvor gammel jeg er på billedet. Danmarks berømte maler C. W. Eckersberg skal udføre et stort maleri af mig og min familie. Det er normal praksis, at kunstneren først udfører nogle tegnede skitser og studier, inden han går i gang med maleriet. Han skulle jo nødigt lave fejl. Derfor sidder jeg nu model for Eckersberg. Han tegner i den skønne nyklassicistiske stil, hvor man forener det naturlige med det ideale. Eckersberg er meget omhyggelig med sin streg, og han har sans for detaljer. Det er godt, for det er vigtigt for mig, at jeg tager mig ud fra min bedste side. Jeg sætter tidens borgerlige værdier familie og dannelse højt. Som dronning og som kvinde er jeg hjemmets naturlige midtpunkt, og jeg behøver naturligvis ikke at arbejde. Det er mændenes domæne. I stedet udnytter jeg tiden ved at læse bøger for på den måde at højne min almendannelse.
Jeg vil gerne have, at maleriet giver et personligt indblik i mit liv. Eckersberg og jeg har fundet frem til en god komposition. Billedet skal vise en typisk dag i mit liv: Jeg sidder ved vinduet derhjemme og læser. Min mand træder ind af døren efter at have været på arbejde. Mine døtre springer ham glædestrålende i møde. Selv lader jeg min bog falde og ser op, samtidigt med, at jeg rækker min hånd frem til hilsen. Det sidste kan du se på tegningen. Opgaver: C. W. Eckersberg: Dronning Marie Sophie Frederikke, (1819-21) Opgave 1: Skitse og færdigt værk Sammenlign tegningen af Dronning Marie Sophie Frederikke med det færdige maleri af hele familien Frederik VI og dronning Marie med prinsesserne Caroline og Vilhelmine. Hvilke ligheder og forskelle er der på dronningen i de to udgaver? Hvordan er hun placeret i det færdige billede? C. W. Eckersberg: Dronning Marie Sophie Frederikke, (1819-21) Opgave 2: Tegnemåde Se på tegningen af dronningen. Kan du beskrive tegnemåden? Find mindst fem adjektiver, der beskriver stregen. C. W. Eckersberg: Dronning Marie Sophie Frederikke, (1819-21) Opgave 3: Royal dagligdag Tag udgangspunkt i familiebilledet og forestil dig, hvordan dagen forløber for kongefamilien. Hvad laver dronningen og døtrene i løbet af dagen? Hvad laver kongen? Hvad foretager de sig sammen? C. W. Eckersberg: Dronning Marie Sophie Frederikke, (1819-21) Opgave 4: Kønsroller
Kvinder og mænds rolle i samfundet har ændret sig meget siden Eckersberg tegnede Dronning Marie Sophie Frederikke. Hvilke muligheder er der for kvinder i dag? Hvilke muligheder er der for mænd? Skriv dine tanker ned. Diskuter i klassen. C. W. Eckersberg: Dronning Marie Sophie Frederikke, (1819-21) Opgave 5: Billedanalyse Analyser billedet. Læs hvordan du gør trin for trin i MINILEX.