Danmark længe leve. en kritisk diskursanalyse af brochuren Bevar kronen stem dansk!

Danmark længe leve en kritisk diskursanalyse af brochuren Bevar kronen stem dansk! Bachelorprojekt 2009 ISEK Forfatter: Vejleder: Aase Møller

Text identification Title: Author: Exam: Publishing institution: Bachelorprojekt 2009 Danmark længe leve en kritisk diskursanalyse af brochuren Bevar kronen stem dansk! Pia Torp Olesen Bachelor thesis Published: May 2009 Keystrokes:, Aarhus University 52.266 excl. table of contents, bibliography, enclosure and abstract Normal pages: 23,8 (52.266/2200) Keystrokes abstract: 2.363 incl. text identification Abstract This bachelor thesis deals with the brochure Bevar kronen stem dansk! published by Dansk Folkeparti in connection with the referendum on abolition of the Danish reservation towards the euro in the year 2000. Instead of the economic arguments which normally influence the discussion about the euro, Dansk Folkeparti uses a national aspect, which makes the brochure unusual. This leads to the problem statement which this thesis seeks to answer: How and why did the national aspect play a decisive role in the brochure published by Dansk Folkeparti at the referendum in the year 2000? The purpose of this thesis is to answer this question by means of a critical discourse analysis. In this thesis the theory of critical discourse analysis manifests itself in the approach of the British linguist: Norman Fairclough. Through his long-standing research within this field, he has developed a three-dimensional analysis model. This analysis model is of practical use for this thesis because it involves analysis of the social practice. An analysis of the social practice makes me capable of answering why the national aspect played a decisive role in the brochure. This bachelor thesis is constructed around three main sections. The first section introduces the brochure concerning context and genre. The second one introduces the theory of critical discourse analysis, including the three-dimensional analysis model of Fairclough. In the third 2

section the theory is used in practice to carry out the critical discourse analysis of the brochure. The conclusion of this thesis is that the national aspect played a decisive role in the brochure through its use of other texts and different discourses and furthermore, through the positive description of the national aspect and negative description where the EU is mentioned. This answers how the national aspect played a decisive role in the brochure. The brochure uses a national influenced ideological discourse to resist the experienced pressure from the globalization. This thesis therefore concludes that globalization and its effects is the reason why the national aspect played a decisive role in the brochure. Likewise, this thesis mentions that the Danish people s connection to Denmark and their pride in being Danish can be another reason why the national aspect played a decisive role in the brochure. 3

Indholdsfortegnelse Bachelorprojekt 2009 Text identification... 2 Abstract... 2 Indholdsfortegnelse... 4 1 Indledning... 5 1.1 Problemformulering... 5 1.2 Teori og metode... 6 1.3 Kildekritik... 6 2 Præsentation af empiri... 8 2.1 Brochurens indhold og opbygning... 8 2.2 Kontekst og genre... 8 2.2.1 Brochurens kontekst... 8 2.2.2 Genre Kort om politisk kommunikation... 9 3 Kritisk diskursanalyse teori... 10 3.1 Faircloughs tre-dimensionelle model... 11 3.1.1 Tekstdimensionen... 12 3.1.2 Diskursiv praksis... 13 3.1.3 Social praksis... 15 4 Kritisk diskursanalyse af Bevar kronen stem dansk!... 16 4.1 Tekstanalyse... 16 4.1.1 Ordforråd... 16 4.1.2 Grammatik... 17 4.1.3 Tekstens struktur... 20 4.1.4 Delkonklusion tekstanalyse... 20 4.2 Analyse af diskursiv praksis... 21 4.2.1 Tekstproduktion... 21 4.2.2 Tekstfortolkning... 23 4.2.3 Delkonklusion den diskursive praksis... 24 4.3 Analyse af social praksis... 25 4.3.1 Diskursive elementer... 25 4.3.2 Ikke-diskursive elementer... 25 4.3.2.1 Det nationale... 26 4.3.2.2 Globalisering... 28 4.3.2.3 Dansk Folkepartis reaktion... 28 4.3.3 Delkonklusion den sociale praksis... 30 5 Konklusion... 31 6 Perspektivering... 32 7 Bibliografi... 33 8 Bilag 1..35 4

1 Indledning Bachelorprojekt 2009 Den 1. januar 1973 blev Danmark officielt medlem af det Europæiske Fællesskab, der senere blev til den union, vi i dag kender som den Europæiske Union (EU). I 1992 fik Danmark, på baggrund af en folkeafstemning, de fire omtalte forbehold overfor EU, nemlig euroforbeholdet, forsvarsforbeholdet, unionsborgerskabsforbeholdet og forbeholdet overfor retslige og indre anliggender. Specielt forbeholdet overfor Danmarks fulde deltagelse i eurosamarbejdet, herunder indførelsen af euroen som valuta, debatteres ofte i medierne. Det er samtidig formentlig dét af de 4 forbehold, som flest vælgere har en holdning til. Den daværende socialdemokratiske regering ønskede omkring årtusindskiftet at ophæve euroforbeholdet og udskrev en folkeafstemning, der fandt sted den 28. september 2000. De politiske partier forsøgte bl.a. ved hjælp af sprog, i form af kampagnematerialer, flyers og debatter i medierne, at påvirke og/eller overbevise de danske vælgere til at stemme netop ud fra deres holdninger. Dansk Folkeparti udgav i forbindelse med denne folkeafstemning brochuren Bevar kronen stem dansk! og min opgave har netop Dansk Folkepartis brochure som empirisk grundlag. Euroforbeholdet berører et økonomisk forhold, og derfor var valgkampagnen op til folkeafstemningen i høj grad præget af økonomiske argumenter. Dansk Folkeparti behandler stort set ikke det økonomiske aspekt i deres brochure, hvilket gør den speciel i forhold til emnet. I brochuren ligger Dansk Folkeparti betydelig mere vægt på det nationale frem for det økonomiske aspekt, der ellers ville være nærliggende at fokusere på. Vægten på det nationale finder jeg interessant at undersøge, hvilket leder mig frem til denne opgaves problemformulering. 1.1 Problemformulering Hvordan og hvorfor spillede det nationale en afgørende rolle i Dansk Folkepartis brochure ved folkeafstemningen i 2000 om ophævelse af euroforbeholdet? Formålet med denne opgave er at svare på ovenstående spørgsmål ved hjælp af en kritisk diskursanalyse. 5

1.2 Teori og metode Min opgaves teoretiske grundlag bygger på den britiske lingvist Norman Faircloughs teori om og metode til kritisk diskursanalyse. Fairclough har siden starten af 1980 erne fokuseret på kritisk diskursanalyse gennem hans forskning (Fairclough, Staff Profile) og han må derfor siges at være ekspert inden for området. Hans tilgang inden for kritisk diskursanalyse er ligeledes, ifølge Jørgensen & Phillips (1999, p. 72), den mest udviklede teori og metode til forskningen inden for dette felt. Fairclough har udviklet en tre-dimensionel model til kritisk diskursanalyse, der foreskriver en analyse af henholdsvis teksten, den diskursive praksis og den sociale praksis. Denne model danner således en analytisk ramme, der kan anvendes til empirisk forskning i kommunikation og samfund (Jørgensen & Phillips (1999), p. 80). Formålet med den kritiske diskursanalyse er at undersøge forbindelserne mellem sprogbrugen og den sociale praksis (Jørgensen & Phillips (1999), p. 82). Som jeg senere vil komme ind på, er det essentielt for Faircloughs tilgang, at han ser diskurs som værende konstituerende og konstitueret. Denne opgave behandler kun diskurs som værende konstitueret af den sociale praksis, altså den sociale praksis påvirkning af brochurens diskurs. Jeg har valgt at foretage en kritisk diskursanalyse ud fra Faircloughs tilgang, fordi han inddrager analyse af den sociale praksis. Analysen af denne kan anvendes til at besvare, hvorfor det nationale spillede en afgørende rolle i brochuren. Hvordan det spillede en rolle kan besvares ud fra tekstanalysen og analysen af den diskursive praksis. 1.3 Kildekritik Jeg vil i dette afsnit kommentere de vigtigste kilder, som jeg anvender i denne opgave, med hensyn til deres velegnethed og troværdighed i forhold til deres anvendelse. Bogen Diskursanalyse som teori og metode der er udgivet i 1999 af Marianne Winter Jørgensen og Louise Phillips, anvendes i opgaven til at forklare teorien bag kritisk diskursanalyse. Til trods for bogens udgivelsesår er den stadig velegnet til dette formål, da den på dansk giver et detaljeret og overordnet indblik i det diskursanalytiske felt. Bogen er udgivet ved Roskilde Universitetsforlag og heri oplyses det at begge forfattere er undervisere og vejledere, hvilket gør at bogen har en høj faglig troværdighed. 6

Christian Albrekt Larsen, der er adjunkt ved Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg Universitet, udgav i 2008 bogen Danskernes nationale forestillinger, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse fra 2003. Et repræsentativt udsnit af den danske befolkning deltog i undersøgelsen, og tilsvarende undersøgelser blev gennemført i 26 andre lande. På grund af undersøgelsens udsnit og sammenligningsgrundlag er bogen velegnet til at give en overskuelig og dokumenteret indsigt i danskernes nationale forestillinger. Derfor er bogen velegnet til, i denne opgave, at beskrive det nationale. Christian Albrekt Larsens titel som adjunkt og det at bogen bygger på en spørgeskemaundersøgelse gør, at kilden har en høj troværdighed i forhold til dens anvendelse. Ralf Pittelkow, der er politisk kommentator på Jyllands-Posten og forhenværende politisk rådgiver for tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, udgav i 2004 bogen Forsvar for nationalstaten. Jeg anvender nogle af Pittelkows meninger og synspunkter, fra denne bog, i min beskrivelse af det nationale. Der er udelukkende tale om hans subjektive holdninger. Han har ikke et videnskabeligt grundlag for sine udtalelser, og han repræsenterer derfor et partsindlæg i min opgave. Ole Varming, der bl.a. er psykolog, tidligere universitetslærer og som nu arbejder som freelancer, udgav i 2003 bogen Om dansk, europæiske og global identitet. Bogen omhandler menneskers mulighed for at udvikle identitet til flere sider, og er derfor en interessant vinkel på beskrivelsen af det nationale. Ole Varming repræsenterer, ligesom Ralf Pittelkow, et partsindlæg i min opgave. 7

2 Præsentation af empiri Dansk Folkepartis brochure Bevar kronen stem dansk! udgør som nævnt i indledningen det empiriske grundlag i min opgave. Jeg vil i dette afsnit præsentere brochuren, ved først at beskrive brochurens indhold og opbygning, for derefter at beskrive de to faktorer, der er relevante at behandle i forhold til analysen af min empiri, nemlig tekstens kontekst og dens genre. Det er relevant at beskrive brochurens kontekst og genre, fordi disse faktorer definerer hvilken tekst jeg arbejder med. 2.1 Brochurens indhold og opbygning Bevar kronen stem dansk! er en brochure på 8 sider. Forsiden og bagsiden (side 1 + 8) er kendetegnet ved en stor dansk enkrone midt på siden. Siderne 2-7 er bygget op ud fra det samme layout, med en overskrift, et billede, en tekst og en markeret ramme nederst på siderne. Rammerne nederst på siderne fortæller den danske mønts historie. Historien starter på side 2, forsætter på de følgende sider og ender på side 7. Både side 2 og side 7 adskiller sig fra de andre på selve tekstdelen. På side 2 er teksten Partiformand Pia Kjærsgaards ord, kendetegnet ved hendes underskrift under teksten. Side 7 adskiller sig ved, at den ikke har et egentligt tekststykke, men derimod 9 citater og udtalelser. 2.2 Kontekst og genre Konteksten og genren er tæt forbundne og de påvirker gensidigt hinanden. Konteksten bestemmer hvilke genrer man kan bruge, og omvendt fortæller genren læseren hvilken kontekst den er beregnet til. (Jensen (2001) p. 203) 2.2.1 Brochurens kontekst I marts år 2000 ønskede den socialdemokratiske regering, at få ophævet det euroforbehold som Danmark fik med Edinburgh-afgørelsen i 1993. En sådan ophævelse af et forbehold kræver en folkeafstemning og denne folkeafstemning fandt sted den 28. september 2000. På den politiske scene var der stor splittelse mellem partierne. For en ophævelse af forbeholdet var Socialdemokratiet, Venstre, De Konservative, Centrumdemokraterne og De Radikale og 8

på modstandersiden var partierne Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Kristeligt Folkeparti, samt Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen. (Folketingets EU- Oplysning (2006)) Ud fra dette kan jeg vurdere, at brochuren er en del af en politisk kontekst. 2.2.2 Genre Kort om politisk kommunikation Dansk Folkepartis brochure er et eksempel på politisk kommunikation. Jeg vil i dette afsnit kort forklare hvad der kendetegner politisk kommunikation, samt redegøre for hvorfor Dansk Folkepartis brochure hører til denne genre. Afsnittet bygger på en artikel om politisk kommunikation (Deichmann (2006)), Dansk Folkepartis brochure (Bilag 1) samt e-mail fra Nina Lusty, pressemedarbejder for Dansk Folkeparti, angående distribution. Politisk kommunikation har som sit kommunikative formål, at formidle et politisk budskab til en modtager. Afsender kan være en politiker eller en lignende politisk aktør, fx et parti. Politisk kommunikation er ofte en meget argumenterende genre, hvor hensigten netop er, at få modtageren til at handle. Dansk Folkeparti, der er afsender i dette tilfælde, har til hensigt at formidle det politiske budskab, at de overordnet er imod EU-samarbejdet og her i særdeleshed imod samarbejdet inden for den Økonomiske og Monetære Union. Deres hensigt er, at få modtagerne til at stemme nej til indførelsen af euroen i Danmark. Modtagerne kan inddeles i tre forskellige kategorier; vælgeren, andre interessenter som fx forskere, eksperter og interesseorganisationer og medierne. I Dansk Folkepartis tilfælde er det vælgerne, der er den primære målgruppe. Politisk kommunikation kan formidles via forskellige kommunikationskanaler og ved hjælp af forskellige virkemidler. Medierne spiller ofte en rolle i denne formidling. Debatindlæg, taler, kampagner og interviews hører bl.a. til de kommunikationskanaler og virkemidler, en politisk afsender kan benytte sig af, når han/hun ønsker formidle sit politiske budskab. Den kommunikationskanal som Dansk Folkeparti benytter, er en brochure, som er en del af en valgkampagne op til folketingsvalget den 28. september 2000. Brochuren blev trykt i 40.000 eksemplarer og den blev hovedsageligt distribueret via lokalforeningerne. Derudover var det ligeledes muligt, at rekvirere brochuren ved at skrive til Dansk Folkepartis sekretariat. 9

3 Kritisk diskursanalyse teori I dette afsnit vil jeg gøre rede for nøglebegreberne til kritisk diskursanalyse. Jeg vil først præsentere en række generelle aspekter vedrørende kritisk diskursanalyse. Derefter vil jeg gå i dybden med Norman Faircloughs tre-dimensionelle model for kritisk diskursanalyse, der danner det teoretiske grundlag i min opgave. Kritisk diskursanalyse anvendes til forskning i kommunikation, kultur og samfund. Det er ikke én teori eller én metode til at undersøge disse enheder hver for sig, men derimod en tværfaglig tilgang til at undersøge sammenhængen mellem dem. Sagt på en anden måde så opstiller kritisk diskursanalyse; teorier og metoder til teoretisk at problematisere og empirisk at undersøge relationerne mellem diskursiv praksis og sociale og kulturelle udviklinger i forskellige sociale sammenhænge. (Jørgensen & Phillips, (1999) p. 72) For at kunne foretage en kritisk diskursanalyse må man starte med at definere, hvilken tilgang man har til begrebet diskurs. Helt essentielt i Faircloughs teori er, at han ser diskurs som værende både konstituerende og konstitueret (Jørgensen & Phillips (1999) p. 78). Han anvender begrebet diskurs på to forskellige måder. På den ene side ser han diskurs som social bestemt sprogbrug. Sprog er en del af samfundet og sprog er en social proces, i særdeleshed en social betinget proces, der er bevirket af andre ikke-sproglige dele af samfundet som fx de kulturelle normer (Fairclough (2001) pp. 18-19). Faircloughs syn på forholdet mellem sprog og samfund er meget centralt for forståelsen af hans analysemodel. Han gør det tydeligt, hvordan han opfatter dette forhold: My view is that there is not an external relationship between language and society, but an internal and dialectical relationship. (Fairclough (2001) p. 19) På den anden side ser Fairclough diskurs som én bestemt diskurs, der er adskillelig fra andre diskurser fx en nyliberalistisk diskurs eller en forbrugerdiskurs. Jørgensen og Phillips (1999, pp. 79-80) pointerer netop, at man skal fokusere på disse to dimensioner, når man analyserer 10

diskurs. For det første skal der være fokus på den kommunikative begivenhed, altså et tilfælde af sprogbrug fx en politisk tale eller en brochure. For det andet skal man fokusere på diskursordnen. Ved diskursorden forstår Fairclough (2003, p. 220) en bestemt kombination af genrer, diskurser og stile, der tilsammen udgør et netværks diskursive synsvinkel inden for en social praksis. Han påpeger endvidere, at diskursordner er forholdsvis stabile og holdbare, selv om de kan ændre sig. 3.1 Faircloughs tre-dimensionelle model En kommunikativ begivenhed har tre dimensioner, der tilsammen danner Faircloughs analytiske ramme. Den er en tekst, altså et konkret produkt, den er en diskursiv praksis, hvilket indebærer produktion og fortolkning af den, og den er en social praksis. (Jørgensen & Phillips (1999) p. 80) Sociale betingelser for produktion Produktionsproces Tekst Fortolkningsproces Social praksis Diskursiv praksis Sociale betingelser for fortolkning Figur 1: Egen produktion med udgangspunkt i figur 2.1, p. 21 i Fairclough (2001) og figur 3.1, p. 81 i Jørgensen & Phillips (1999). Faircloughs tre dimensioner udgør hver en del af den kritiske diskursanalyse, og ingen af dem kan undlades i diskursanalyse af en kommunikativ begivenhed (Jørgensen & Phillips (1999), p. 80). Dimensionerne analyseres i modellen hver for sig, men de er stadigvæk tæt forbundet 11

med hinanden. Måden som modellen er illustreret på, viser dette. Teksten er en del af den diskursive praksis. Teksten og den diskursive praksis er begge en del af den sociale praksis. Fairclough (2001, p. 19) forklarer selv, at samfundet er helheden og at sprog er en del af det sociale. Ud fra de tre dimensioner formulerer Fairclough (2001, pp. 21-22) tre analysefaser: Beskrivelsesfasen (Tekstdimensionen) beskæftiger sig med tekstens regelrette elementer. Fortolkningsfasen (Diskursiv praksis) undersøger teksten som diskursiv praksis. Her ses teksten både som et produkt af en produktionsproces og som en ressource i fortolkningsprocessen. Den sidste fase kalder Fairclough forklaringsfasen (Social praksis) og her er det forholdet mellem den diskursive praksis og den sociale praksis, der er i centrum. Jeg vil i de følgende tre afsnit gå i dybden med teorien til de tre analysefaser. 3.1.1 Tekstdimensionen Tekstanalysen er den første del af den kritiske diskursanalyse. Ved at udføre en dybdegående og detaljeret analyse af teksten, kan diskursernes tekstuelle iværksættelse kortlægges. (Jørgensen & Phillips (1999), pp. 94-95) Fairclough (2001, p. 92) opstiller en guide til tekstanalyse. Han pointerer, at når man udfører tekstanalysen, veksler ens fokus konstant mellem hvilke elementer, der er til stede i teksten og den diskurstype som teksten trækker på. Helt konkret består Faircloughs guide til tekstanalyse af 10 overordnede spørgsmål, samt underspørgsmål som man kan stille til en tekst inden for disse tre områder, nemlig ordforråd, grammatik og struktur (Fairclough (2001), pp. 92-93). Alle 10 spørgsmål skal ikke stilles til en tekst. Jeg har på grund af opgavens begrænsede omfang valgt kun at beskæftige mig med de elementer, jeg finder relevante for min undersøgelse, og jeg vil derfor ikke stille direkte spørgsmål til min tekst, som Fairclough ellers foreslår. Jeg vil i det følgende afsnit redegøre for de elementer, som jeg vil undersøge inden for ordforråd, grammatik og struktur, der tilsammen udgør tekstanalysen. Jeg vil senere i analysen af tekstdimensionen uddybe, hvorfor disse elementer er relevante at undersøge. 12

Ordforråd, grammatik og struktur De tre områder undersøger forskellige forhold, som er med til at give et samlet billede af teksten. Under ordforråd er man interesseret i, hvordan afsenderens ideologiske syn på verden er kodet i hans/hendes ordvalg. Det drejer sig om at identificere meningsrelationer i teksten og den underliggende diskurstype for at specificere deres ideologiske baggrund (Fairclough (2001), p. 96). Ordforrådet specificeres ved at undersøge, om og hvordan teksten bruger antonymer, metaforer og det som Fairclough kalder overwording, altså en høj grad af formuleringer, der ofte indeholder mange ord, der er nære synonymer (Fairclough (2001), pp. 94-100). Undersøgelse af tekstens grammatik viser, hvordan sprogets grammatiske form koder begivenheder eller forhold i verden, samt de personer eller ting der er involveret i disse begivenheder (Fairclough (2001), p. 100). Grammatikken undersøges ved hjælp af analyse af transitivitet og modalitet. Transitivitet undersøger, hvordan begivenhederne og processerne i teksten forbindes, eller ikke forbindes, med subjekter og objekter. Modalitet undersøger sandheder, altså udsagn som afsender helt tilslutter sig og tilladelser i teksten, for at undersøge afsenderens grad af tilslutning til en sætning, også kaldet affinitetsgrad (Jørgensen & Phillips (1999), pp. 95-96). Derudover undersøges det, om sætningerne er aktive eller passive, positive eller negative, samt om og hvordan teksten bruger pronominer som vi og dig (Fairclough (2001), pp. 104-107). Det sidste man undersøger under tekstdimensionen er tekstens struktur. Her ser man på, hvilken omfattende organisatorisk struktur teksten har, altså hvilke elementer den er bygget op af (Fairclough (2001), pp. 114-116). 3.1.2 Diskursiv praksis Den anden fase af Faircloughs analysemodel, som han kalder fortolkningsfasen, beskæftiger sig, som tidligere nævnt, med teksten som diskursiv praksis. Her undersøges det, hvordan teksten er produceret og hvordan den fortolkes (Jørgensen & Phillips (1999), p. 93). Både produktionen og fortolkningen af tekster er kreative, konstruktive fortolkningsprocesser (Fairclough (2001), p. 67). Med hensyn til tekstens produktionsforhold undersøges det, hvordan tekstforfatteren trækker på eksisterende genre og diskurser, når teksten produceres. På den anden side, altså når det gælder tekstfortolkning, undersøges det, hvordan tekstmodtageren også bruger tidligere diskurser og genrer når vedkommende konsumerer og 13

fortolker teksten (Jørgensen & Phillips (1999), p. 81). Fairclough (2001, p. 67) argumenterer således for, at tekstfortolkning er fortolkningen af en fortolkning; The producer of the text constructs the text as an interpretation of the world, or of the facets of the world which are then in focus; formal features of the text are traces of that interpretation. The traces constitute cues for the text interpreter, who draws upon her assumptions and expectations (incorporated in frames) to construct her interpretation of the text. I det følgende afsnit vil jeg beskrive teorien bag de hovedområder, som man undersøger under den diskursive praksis. Jeg vil starte med, at forklare begreberne intertekstualitet og interdiskursivitet, der begge hører under tekstproduktion. Derefter vil jeg under tekstfortolkning, præsentere begrebet kohærens. Tekstproduktion Intertekstualitet og interdiskusivitet Når man skal klarlægge ud fra hvilke forhold, en tekst er produceret, undersøger man hvordan teksten trækker på andre tekster, altså tekstens intertekstualitet og hvilke diskurser teksten trækker på, dvs. tekstens interdiskursivitet (Jørgensen & Phillips (1999), pp. 93-94). Når man producerer en tekst, starter man aldrig helt forfra og intertekstualitet betegner ifølge Jørgensen & Phillips (1999, p. 84) netop det forhold, at alle kommunikative begivenheder trækker på tidligere begivenheder. Manifest intertekstualitet er en bestemt form for intertekstualitet, hvor teksten trækker på andre tekster ved fx at henvise direkte til dem (Jørgensen & Phillips (1999), p. 84). Interdiskursivitet er en form for intertekstualitet og det vil sige, at forskellige diskurser artikulerer inden for og på tværs af grænserne mellem forskellige diskursordner (Jørgensen & Phillips (1999), p. 84). En diskursorden er alle de genrer og diskurser, der tilsammen er brugt inden for et socialt domæne eller en social institution (Jørgensen & Phillips (1999), p. 83). Alle diskurser er ikke lige, og derfor er nogen diskurser bedre til at formidle nogle budskaber end andre (Jørgensen & Phillips(1999), p. 85). Tekstfortolkning Når man fortolker en tekst, forsøger man direkte eller indirekte at drage en sammenhæng mellem teksten og dens omgivne verden. Denne sammenhæng kalder Fairclough (2001, p. 65) for kohærens, og dette begreb vil jeg komme nærmere ind på i det følgende afsnit. 14

Kohærens Begrebet kohærens bruger Fairclough (2001, p. 65) om to typer forbindelser. For det første om forbindelsen mellem tekstens forskellige dele (sætningerne) og forbindelsen mellem teksten og fortolkerens tidligere oplevelser af verden. Fairclough (2001, p. 65) understreger ligeledes, at det ikke er teksten der laver disse forbindelser, men derimod fortolkeren af teksterne, der danner forbindelserne. Når en tekst konsumeres og fortolkes er disse fortolkninger i følge Fairclough (2001, p. 118) en kombination af, hvad der er i teksten, og hvad der er inde i fortolkeren i form af hans/hendes members resources (MR). En persons MR er beskrivelser, der er gemt i langtidshukommelsen og disse er dannet ud fra en række forskellige indtryk fx sætningers grammatiske form og ords facon, men det er ikke alle indtrykkene der er lingvistiske (Fairclough (2001), pp. 8-9). MR er både kognitiv og social. Kognitiv fordi udtrykkene er lagret i menneskers hukommelse, og social fordi udtrykkene har social oprindelse (Fairclough (2001), p. 20). 3.1.3 Social praksis Den tredje og sidste fase i analysemodellen er som tidligere nævnt forklaringsfasen, hvor forholdet mellem den diskursive praksis og den sociale praksis er i centrum. Den diskursive praksis placeres således i forhold til den bredere sociale praksis, som den er en del af (Jørgensen & Phillips (1999), p. 98). Den sociale praksis indeholder både diskursive og ikkediskursive elementer, og på grund af de ikke-diskursive elementer er diskursanalysen ikke tilstrækkelig, når man skal analysere denne praksis (Jørgensen & Phillips (1999), p. 82). Under analysen af de diskursive elementer skal relationerne mellem den diskursive praksis og den overordnede diskursorden, som den indgår i, ifølge Jørgensen & Phillips (1999, p. 98), afdækkes. De delvist ikke-diskursive sociale og kulturelle relationer, der danner rammen for den diskursive praksis, skal ligeledes defineres (Jørgensen & Phillips (1999), p. 98). Når rammen for den sociale praksis er defineret, kan en analyse af den diskursive praksis i forhold til den sociale praksis, være med til at give mig et svar på, hvorfor den kommunikative begivenhed anvender den diskurs den gør. Set ud fra det tidligere nævnte synspunkt, at diskurs er konstitueret af den sociale praksis. 15

4 Kritisk diskursanalyse af Bevar kronen stem dansk! I dette afsnit vil jeg foretage en kritisk diskursanalyse, af Dansk Folkepartis brochure Bevar kronen stem dansk!, på baggrund af teorien fra det foregående afsnit. Ud fra beskrivelsen af brochurens indhold og opbygning under afsnit 2 (side 8) afgrænser jeg mig i analysen til kun at undersøge tekstdelene på siderne 2-6, fordi det er her brochurens hovedindhold og budskab befinder sig. Af praktiske årsager vil jeg i analysen referere til tekstdel 1-5, ud fra det system at teksten på side 2 Skal vi sende Danmarks guld med tog til Frankfurt? er tekstdel 1 og teksten på side 3 Frihed koster, underkastelse er gratis er tekstdel 2 osv. Hvad angår linjeinddeling af tekstdelene henviser jeg til bilag 1. Min opgave behandler emnet ud fra en kommunikativ synsvinkel i og med, at det er et kommunikationsprodukt jeg analyserer. Derfor afgrænser jeg mig fra at forholde mig til argumenternes sandhedsværdier. 4.1 Tekstanalyse 4.1.1 Ordforråd Bevar kronen stem dansk! er skrevet på et let og forståeligt sprog, der hovedsagligt er bygget op ved hjælp af korte og mellemlange sætninger. Brochuren anvender ikke svære akademiske ord, hvilket gør den forståelig og forholdsvis letlæselig for målgruppen. Brochuren bruger en del antonymer. Ved antonymer forstås ord med modsat betydning (Jacobsen & Jørgensen (2005), p. 231) eller som Fairclough (2001, p. 97) definerer det, at et ords mening er uforenelig med et andet ords mening. I tekstdel 2 (linje 18) bruges antonymerne frihed og underkastelse og modsætningsforholdet mellem dem er tydeliggjort ved, at den ene koster, og den anden er gratis. Derudover bruger tekstdel 3 (linje 17-18) modsætningerne EU og nationalstaterne samt direktivstyre og folkestyre. Eksemplet her er ikke så tydeligt som det første, men set ud fra hvad vi ved om afsenders holdning til emnet og brochurens kontekst, er ordene uforenelige modsætninger, underbygget af eller mellem ordene. Bevar kronen stem dansk! anvender i tekstdelene nogle metaforer til at forklare modtagerne konsekvenserne ved et ja til euroen. Metaforer kan bruges til at udtrykke noget komplekst eller abstrakt på en mere konkret og simpel måde. Metaforer har således den effekt, at de kan gøre det abstrakte konkret, gøre det ubestemte bestemt og gøre det ukendte bekendt 16

(Albrecht (2005), pp. 57-58). Jeg vil nu komme med to eksempler på metaforer fra brochuren. Det første eksempel finder jeg i tekstdel 1, linje 14-15: Nej til at gå rundt med europæiske symboler i lommer og tasker. Det Dansk Folkeparti mener med sætningen er, at de siger nej til at indføre euroen som betalingsmiddel i Danmark. De bruger altså metaforen europæiske symboler i stedet for det formelle ord euroen. Brugen af euroen ville være mere konkret. Jeg tror, de bruger metaforen, fordi de ikke vil sige direkte, at de er imod euroen, ligesom de heller ikke direkte siger, at de er imod EU, der siger de nej til at blive regeret fra Frankfurt eller Bruxelles (tekstdel 1, linje 13-14). Det sidste eksempel på en metafor jeg ønsker at fremhæve, finder vi i tekstdel 3 linje 11: Hellere være herre i eget hus end gæst i et slot. Dette er et eksempel på, hvordan Dansk Folkeparti omformulerer deres mening, så modtager bedre kan relatere til det, og bedre kan forstå budskabet. Dansk Folkepartis mening med, at de hellere selv vil bestemme i Danmark, frem for at blive bestemt over i EU, gøres altså mere konkret for modtageren ved hjælp af metaforen. Brochurens brug af disse metaforer understøtter afsenders ideologiske holdning til EU. De vil ikke være med i EU, de vil ikke af med Danmarks guld og de vil ikke regeres fra Bruxelles. Brochuren er meget optaget af emnerne frihed og selvbestemmelse. Især tekstdel 2 og tekstdel 3 fokuserer på disse emner. Tekstdel 2 handler om frihed og selvbestemmelse, og der anvendes nære synonymer for emnerne, bl.a. muligheder, fællesskab og demokratiets vilkår. I tekstdel 3 er endnu et synonym for frihed og selvbestemmelse nævnt, nemlig folkestyre. Denne anvendelse af nære synonymer indikerer, at brochuren bruger overwording. Ifølge Fairclough (2001, p. 96) viser brugen af overwording, at brochuren er optaget af ét aspekt af virkeligheden og det kan indikere, at det er en ideologisk strid der ligger bag dette fokus. 4.1.2 Grammatik Transitivitet Jeg vil nu undersøge brochurens brug af transitivitet, fordi det er et vigtigt grammatisk element, der kan være med til at afdække de ideologiske konsekvenser, som fremstillingsformer kan have (Jørgensen & Phillips (1999), p. 95). Man undersøger, som tidligere nævnt under teoriafsnittet, hvordan begivenhederne og processerne i teksten forbindes med subjekter og objekter. Transitive sætninger indeholder således mindst tre 17

elementer i sætningen nemlig: Øvrige participanter (her agenten), proces (eller begivenhed) og participant: Medium (her objekt) (Friman (2004), p. 66). Sætningerne er kun transitive, når der er en agent som årsag til processen (Friman (2004), p. 65). Bevar kronen stem dansk! indeholder kun ganske få transitive sætninger, hvor begivenheden er forårsaget af en agent. Eksempler på et par af de transitive sætninger der forekommer i brochuren er bl.a. Dansk Folkeparti siger nej. (Tekstdel 1, linje 12) og Det betyder, at andre landes uansvarlige økonomiske politik påfører Danmark omkostninger. (Tekstdel 4, linje 21-22). I disse to eksempler er det således siger og påfører, der er processerne, Dansk Folkeparti og andre landes uansvarlige økonomiske politik der er agenterne, og nej og omkostninger der er objekterne, altså henholdsvis dét der bliver sagt, og dét der bliver påført. Jørgensen & Phillips (1999, p. 95) kommer med en pointe, som jeg ser som en mulig forklaring på brochurens valg af ikke-transitive sætninger. De siger at brugen af ikke-transitive sætninger gør, at agenten er uden ansvar, fordi der er lagt vægt på effekterne og de processer og handlinger der førte til dem, er tilsidesat (Jørgensen & Phillips (1999), p. 95). Dansk Folkeparti vælger altså i deres udformning at lægge vægt på effekterne. Modalitet Modalitet er ligesom transitivitet et vigtigt grammatisk element i tekstanalysen. Modalitet bruges, som sagt, til at undersøge afsenderens grad af tilslutning til teksten ved hjælp af sandheder og tilladelser (Jørgensen & Phillips (1999), p. 95). Bevar kronen stem dansk! gør i høj grad brug af sandheder, hvor Dansk Folkeparti tilslutter sig deres udsagn. Disse sandheder er tilstede i de fleste af tekstdelene. Eksempler på sandheder er: Intet er gratis. (Tekstdel 2, linje 1), Magt forældes ikke. (Tekstdel 3, linje 14-15), Der er ingen vej tilbage! (Tekstdel 5, linje 7) og Vi danskere kan aldrig melde os ud. (Tekstdel 5, linje 16). Disse sandheder udtrykker høj affinitet. Brochuren bruger modsat sandheder ikke mange tilladelser. Et enkeltstående eksempel på en tilladelse findes i tekstdel 2, linje 13-14: Danmarks frihed betyder, at danskerne kan vælge en politik og en regering,. Danskerne har således tilladelse til frit at vælge. Brugen af sandheder frem for tilladelser er tegn på en høj affinitetsgrad mellem afsender og tekstens udsagn. 18

Aktive vs. passive, positive vs. negative sætninger Jeg skal i det følgende afsnit undersøge om sætningerne er overvejende aktive eller passive, positive eller negative, da dette, sammen med de andre dele af tekstanalysen, er med til at give et fuldendt billede af teksten. Brochuren indeholder både aktive og passive sætninger, dog overvejende aktive sætninger. Det bevirker, at tekstdelene forekommer mere personlige, end hvis der var anvendt overvejende passive sætninger, da disse ofte gør en tekst upersonlig (Jacobsen & Jørgensen (2005), pp. 214-215). En del af sætningerne i brochuren er negative i deres klang, fx Arbejdskraften bliver tvunget (tekstdel 4, linje 10) og Denne slags evigheds-tvang er både dumt og farligt. (tekstdel 5, linje 11). Denne negative klang hænger sammen med Dansk Folkepartis budskab med teksten og derigennem også deres ideologiske holdning. Deres budskab er at få modtagerne til at stemme nej til euroen, og de forsøger at overbevise dem ved at oplyse om konsekvenserne ved et ja. Dét faktum at Dansk Folkeparti slår på konsekvenserne ved et ja frem for fordelene ved et nej, gør at tekstdelene automatisk får en mere negativ klang. Personlige pronomen Måden hvorpå afsender vælger at bruge de personlige pronominer vi og dig bunder i forholdet mellem magt og solidaritet (Fairclough (2001), p. 106). Dansk Folkeparti benytter i høj grad det personlige pronomen vi i deres brochure. Det bevirker, at der skabes et fællesskab og en særlig fællesskabsfølelse mellem dem som afsender og modtageren. Vi bruges i brochuren på to forskellige måder. Den mest anvendte måde er den som Fairclough (2001, p. 106) kalder for inclusive we, der, som navnet antyder, inkluderer både modtager og afsender. I brochuren kommer det til udtryk, når fx vi danskere og vi i Danmark omtales. Det modsatte kalder Fairclough (2001, p. 106) for exclusive we, fordi det ekskluderer modtageren. Exclusive we refererer således kun til afsender plus en eller et par andre (Fairclough (2001), p. 106). I brochuren er der et eksempel på et eksklusive we i tekstdel 5, linje 2: Vi ved godt, hvorfor Vi refererer her til Dansk Folkeparti, det er således ikke noget den almene vælger ved. Dansk Folkeparti anvender ikke på noget tidspunkt pronomenet dig i brochuren. Årsagen til dette kan være, at brugen heraf ville modarbejde den fællesskabsfølelse, som brugen af vi skaber mellem afsender og modtager. 19

4.1.3 Tekstens struktur Brochurens, og herigennem også tekstens, overordnede struktur er ligesom dens ordvalg og grammatik vigtig for vores samlede forståelse af teksten. Fairclough (2001, pp. 110-116) skelner mellem to forskellige overordnede strukturer, der enten indeholder organisatoriske momenter fra en dialog eller organisatoriske elementer fra en monolog. Bevar kronen stem dansk! kan kategoriseres som en monolog. Monolog betyder enetale (Gyldendal 1) og er dermed det modsatte af dialog, der betyder samtale (Gyldendal 2). Brochuren kan betegnes som en monolog, fordi det kun er Dansk Folkeparti der taler, og fordi at afsender og modtager er adskilt fra hinanden. For at enetalen ikke skal blive for monoton, bruger Dansk Folkeparti retoriske spørgsmål som fx Skal og bør vi sende et tog af sted? og Vil vi det? Dette er med til at skabe dynamik i teksten samtidig med at det aktiverer læseren. Under struktur ser Fairclough (2001, pp. 114-116) ligeledes på, om teksten indeholder de hovedelementer, som generelt er til stede i tekster fra den omhandlede genre. Hovedelementerne i Dansk Folkepartis brochure er de fem tekstdele, der hver især omhandler emnerne: Dansk Folkepartis grundholdninger til EU, argumenter for Danmarks frihed, argumenter for selvbestemmelse, de tekniske argumenter og afsluttende argumenter. Elementerne i brochuren er helt typiske ud fra genren politisk kommunikation, der som sagt under præsentationen af empirien, er kendetegnet ved ofte at være meget argumenterende. De forskellige dele optræder i en logisk rækkefølge, hvor hovedbudskabet, altså det vigtigste, kommer først, efterfulgt af to tekster der uddyber og argumenterer for de to nøgleord, frihed og selvbestemmelse. De tekniske argumenter optræder i tekstdel 4, inden den sidste tekst runder brochuren af og kommer med en afsluttende pointe. 4.1.4 Delkonklusion tekstanalyse Jeg kan ud fra analysen af ordforrådet i brochuren konkludere, at Dansk Folkepartis ordvalg afspejler partiets ideologiske synspunkt, bl.a. fordi EU og indførelsen af euroen, som Dansk Folkeparti er imod, beskrives med negative ord. Modsætningsvis beskrives Danmarks frihed og selvbestemmelse generelt i en positiv tone. Der bliver ligeledes skabt diskurser ud fra de ordvalg, som Dansk Folkeparti benytter. Brugen af antonymer er i høj grad med til at skabe en enten/eller-diskurs, der forventeligt reflekterer Dansk Folkepartis holdning. Genren og konteksten taget i betragtning er denne diskurs meget typisk, i og med at modtagerne står overfor et valg, ja eller nej til euroen. Brochuren er ligeledes optaget af ét aspekt af 20

virkeligheden, ud fra brugen af overwording. Med hensyn til analysen af brochurens grammatik, kan jeg konkludere at brugen af ikke-transitive sætninger frem for transitive sætninger, afspejler Dansk Folkepartis fokus på konsekvenser frem for årsagerne til disse. Effekterne, altså konsekvenserne der er overvejende negative, bruges til Dansk Folkepartis fordel, fordi de netop er imod euroen og EU generelt. Derudover virker effekterne mere overbevisende og skræmmende end årsagerne. Dansk Folkeparti tilslutter sig i høj grad deres tekst og igennem brugen af sandheder frem for tilladelser, har de en høj affinitets grad til teksten. Det må siges at være typisk for politisk kommunikation, da det jo netop er partiets ideologiske holdninger de formidler. Ud fra de emner som brochuren behandler, bl.a. frihed, selvbestemmelse og folkestyre, kan jeg bekræfte, at det nationale i høj grad spillede en afgørende rolle i brochuren. 4.2 Analyse af diskursiv praksis Når den diskursive praksis skal analyseres, undersøger man som sagt tekstproduktion og tekstfortolkning. Den diskursive praksis giver os således et billede af, hvad der ligger forud for teksten, og hvad modtageren fik ud af teksten. Jeg vil i det følgende analysere de to forhold hver for sig, ved at komme med eksempler fra brochuren. Eksemplerne i den diskursive praksis kan være med at forklare hvordan det nationale spillede en afgørende rolle i brochuren. 4.2.1 Tekstproduktion Intertekstualitet Jeg har tidligere påpeget, at alle kommunikative begivenheder trækker på tidligere begivenheder, altså på tidligere tekster og derfor indeholder en form for intertekstualitet. Ved at undersøge en teksts intertekstualitet, kan man tegne et billede af historiens indvirkning på teksten og omvendt også tekstens indvirkning på historien. Intertekstualiteten i teksten bidrager derfor til historisk udvikling og forandring (Jørgensen & Phillips (1999), p. 85). Bevar kronen stem dansk! indeholder, som den kommunikative begivenhed brochuren er, en høj grad af intertekstualitet. Teksten i brochuren henviser adskillige steder til fortiden og dermed også historien. Eksempler herpå er bl.a. i tekstdel 2, linje 4-5: Men sådan har det jo været i Danmark gennem 1000 år og i tekstdel 3, linje 1-2: For Danmark har folkestyre. 21

Begge disse eksempler henholdsvis henviser til og trækker på Danmarks historie. Det bedste eksempel på intertekstualitet i brochuren findes i tekstdel 4, linje 1 i form af sætningen: Landet der flyder med mælk og honning!. Jeg vil argumentere for, at det er et eksempel på manifest intertekstualitet ud fra følgende argumenter. Dels er det manifest intertekstualitet, hvis man kender sætningen og ud fra sin MR ved, at den stammer fra biblens 3. Mosebog (Nielsen, Bent Tage). Dels selvom man ikke ved hvor det stammer fra, er det ud fra flere faktorer tydeligt, at sætningen ikke har sin oprindelse her. De faktorer der indikerer, at sætningen stammer et andet sted fra er, at sætningen er den første sætning i denne tekstdel, og den er usammenhængende med overskriften. Derudover er sætningen skrevet som et udråb, hvilket indikerer at det er noget, der tidligere er blevet sagt. Interdiskusivitet For at kunne fastslå i hvor høj grad brochuren indeholder interdiskursivitet, vil jeg nu undersøge dens brug af forskellige diskurser og genrer. Interdiskursiviteten analyseres med det formål at fastslå, om der er lav eller høj interdiskursivitet. Lav interdiskursivitet tyder på en reproduktion af det bestående, mens høj interdiskursivitet indikerer, at der sker en forandring (Jørgensen & Phillips (1999), p. 94). Brochuren artikulerer en del forskellige diskurser, bl.a. den jeg her har valgt at kalde for en demokratidiskurs. Denne diskurs ser vi fx i tekstdel 2, linje 10-12;, skal vi heller ikke acceptere, at vore børn og børnebørn fratages muligheden for at føre den politik, de ønsker. og ligeledes i linje 13-17; Danmarks frihed betyder, at danskerne kan vælge en politik og en regering, som vil føre den politik på godt og ondt som vi danskere i fællesskab har besluttet og dermed selv har ansvaret for. Det er demokratiets vilkår. Sammen med demokratidiskursen artikuleres der ligeledes en konsekvensdiskurs. Denne diskursform artikuleres bl.a. gennem de 8 gange i brochuren, hvor ordet betyder benyttes. Fx i tekstdel 4, linje 6-9; En økonomisk og monetær union betyder, at sluserne mellem landene hæves. Det betyder, at der vil ske en udligning mellem landene indenfor en lang række områder og i linje 15-18; Det betyder, at Danmark, som har høj velstand, vil miste sit overskud i forhold til lande med mindre overskud. Den sidste diskurs jeg har valgt at fremhæve her, er den, jeg kalder for en dansk-fællesskabsdiskurs. Danskfællesskabsdiskursen artikuleres gennem brochurens brug af ordene Danmark, danskere og vi. Eksempler herpå er bl.a. i tekstdel 5, linje 9; vi i Danmark og linje 16; Vi danskere. 22

Udover brugen af disse forskellige diskurser artikuleres der i brochuren også to forskellige genrer. Den overordnede genre er, som nævnt under min præsentation af empirien, politisk kommunikation, altså en politisk genre. Den anden genre er talegenren, der udspringer af brochurens struktur som en monolog. Brochuren er selvfølgelig ikke direkte en tale i den forstand, at den er mundtlig, men den indeholder elementer, der ligeledes ville kunne identificeres i en mundtlig politisk tale. Fælles for både en politisk tale og en politisk brochure er, at der i denne talesituation kun er én der taler og modtagerne har ikke mulighed for at afbryde eller kommentere undervejs (Hagen, Jimmy Zander (2004)). 4.2.2 Tekstfortolkning Kohærens Jeg vil nu undersøge brochurens kohærensforhold for at finde ud af, hvordan teksten hænger sammen med fortolkerens tidligere oplevelser af verden. Jeg vil starte med at redegøre for hvordan sætningerne i brochuren kohærerer med hinanden ved at komme med eksempler herpå. Dette vil jeg gøre for at kunne fastslå, om der er kohærens i teksten. Derefter vil jeg redegøre for, hvordan nogle af tekstens dele, en eller flere sætninger, kan fortolkes ud fra min opfattelse af verden, altså ud fra fortolkerens MR. Der er således kohærens, hvis der er sammenhæng mellem teksten og min opfattelse af verden. Sætningerne i de enkelte tekstdele kohærerer med hinanden. Tekstdel 3 er et eksempel på, at sætningerne internt i de fire afsnit kohærerer med hinanden. Samtidig er de også et eksempel på, at de fire afsnit i tekstdelen hænger sammen meningsmæssigt. Sætningerne i det tredje afsnit, linje 12-15 viser, at sætningerne ligeledes hænger sammen i de enkelte afsnit; Det siges, at suverænitet er forældet, og at globaliseringen har overflødiggjort nationalstater og nationale valutaer. Det er det rene vrøvl. Magt forældes ikke. Det starter med en påstand i den første sætning, som afsender derefter afkræfter i den anden sætning. Den sidste sætning er således både svaret på, hvorfor påstanden er noget vrøvl jf. anden sætning og endnu et argument for, at suverænitet ikke er forældet, jf. den første sætning. De fire afsnit i tekstdel 3 kohærerer også afsnittene imellem. Det første afsnit omhandler folkestyre. Andet afsnit omhandler EU. Tredje afsnit omhandler suverænitet og magt. Fjerde afsnit er en opsummering, der tydeliggør forbindelsen mellem de tre første afsnit. Ved at opstille de to par 23

af modsætninger i det sidste afsnit tolker jeg følgende forbindelser mellem afsnittene. EU eller nationalstaterne? Her hænger andet og tredje afsnit sammen, fordi EU nævnes i andet og nationalstaterne nævnes i tredje afsnit. Direktivstyre eller folkestyre? kæder afsnit et og to sammen, fordi folkestyre hører hjemme i afsnit et og direktivstyre hører hjemme i afsnit to. Ordet direktivstyre nævnes ikke, men på grund af ordets opstilling som modsætning til folkestyre tolker jeg det som det modsatte af Danmark og folkestyre, og derfor hænger direktivstyre sammen med EU der omtales i afsnit to. Det sidste eksempel ovenfor kan udover brugen til at vise, at der er kohærens imellem sætningerne i brochuren, ligeledes bruges som et eksempel på, at jeg bruger min viden om verden, når jeg fortolker teksten, og derfor skaber kohærens mellem teksten og verden. Et andet eksempel på, at jeg skaber kohærens mellem teksten og min opfattelse af verden, finder jeg i tekstdel 5, linje 15-16; Ved et ja til euroen låses Danmark fast for al fremtid. Jeg tolker det sådan, at det Dansk Folkeparti mener med den sætning er, at Danmarks mulighed for at føre selvstændig pengepolitik og Danmarks rente låses fast. Konkret kan et land ikke låses fast. 4.2.3 Delkonklusion den diskursive praksis Brochurens høje grad af intertekstualitet samt eksemplet på manifest intertekstualitet indikerer som sagt, at teksten bidrager til historisk udvikling og forandring, fordi teksten både påvirkes af historien og samtidig er med til at påvirke den videre historie. I brochuren artikuleres der en del forskellige diskurser og genrer, og jeg kan derfor konkludere, at der er høj interdiskursivitet, hvilket ligeledes er et tegn på at der sker en forandring. Brochuren forsøger således, igennem brugen af elementer fra andre tekster og ved at blande flere forskellige diskurser og genrer, at forandre, fordi den skaber denne tekst der ikke blot er en reproduktion af noget bestående. Med hensyn til kohærens i brochuren kan jeg ud fra eksemplerne klarlægge, at sætningerne internt kohærerer med hinanden, at afsnittene imellem kohærerer og at der er kohærens mellem teksten og min opfattelse er verden. Derfor kan jeg konkludere at der for mig som fortolker, er kohærens mellem brochuren og min opfattelse af verden. Brochuren er ikke i sig selv kohærent, men tekstens dele kohærerer med hinanden, fordi jeg som fortolker danner forbindelser mellem dem. På samme måde som jeg danner forbindelser mellem brochuren og min verden. Jeg fastslog ved hjælp af tekstanalysen, at det nationale 24

spillede en afgørende rolle i brochuren. Den høje intertekstualitet og interdiskursivitet viser, hvordan det nationale spillede en afgørende rolle. Disse tekster og diskurser kan alle forbindes med det nationale og netop derfor er de udtryk for hvordan det nationale spillede en afgørende rolle. 4.3 Analyse af social praksis Jeg har ud fra analysen af de to foregående dimensioner bekræftet at det nationale spillede en afgørende rolle i brochuren, samt forklaret hvordan det spille en afgørende rolle. Jeg vil i dette afsnit analysere den sociale praksis, for at finde ud af hvorfor det nationale spillede en afgørende rolle i brochuren. Analysen deles op i to forskellige dele, nemlig de diskursive elementer og de ikke-diskursive elementer. Fordi jeg nu bevæger mig væk fra at analyse selve teksten til at analysere den i forhold til den sociale praksis, vil jeg i det følgende omtale Dansk Folkeparti, som dem der står bag eksemplerne i min argumentation i stedet for teksten eller brochuren, som jeg ellers har brugt. 4.3.1 Diskursive elementer Jeg har i den foregående fase analyseret den diskursive praksis, og jeg vil nu sætte denne i et relationsforhold til den sociale praksis. Det vil jeg gøre ved at samle de forskellige diskurser og genrer, som jeg identificerede under den diskursive praksis, under en overordnet diskursorden der er gældende for min tekst. Diskurserne som artikuleres i teksten, og som jeg nævnte tidligere, nemlig demokratidiskurs, konsekvensdiskurs og dansk-fællesskabsdiskurs, samler jeg sammen med den politiske genre og talegenren til en overordnet diskursorden, som jeg kalder en nationalpræget ideologiskdiskursorden. Denne nationalprægede ideologiske diskursorden dækker bredt over substansen i de forskellige diskurser og genrer der artikuleres i den diskursive praksis. Jeg vil i det følgende anvende fællesbetegnelsen de nationalprægede ideologiske diskurser for alle de diskurser som Dansk Folkeparti artikulerer. 4.3.2 Ikke-diskursive elementer Dansk Folkepartis anvendelse af de nationalprægede ideologiske diskurser er i brochuren iøjnefaldende og derfor har jeg valgt at diskutere de ikke-diskursive elementer ud fra spændingsfeltet mellem det nationale og presset fra globaliseringen. Jeg vil starte dette afsnit med at beskrive danskernes forhold til det nationale, herunder deres forestillinger om 25