Kritisk diskursanalyse

Transkript

1 Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til?

2 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse 3. Gruppearbejde kritisk diskursanalyse 4. Opsamling på vores padlet

3 Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan NY: sociale medier Ny: forholde sig kritisk og analytisk til sociale medier og deres funktion i elevernes hverdagsliv og samfundet i øvrigt sprog og medier kritisk vurdere sprogbrug i analoge og digitale medier sprogdidaktik planlægge, gennemføre og evaluere Titel differentierede på præsentationen læringsaktiviteter, der understøtter den enkelte elevs kommunikative kompetence 3 digitale medier i børns læse- og skrivepraksis i og uden for skolen planlægge og genenmføre undervisningsaktiviteter med tekstproduktion i digitale medier innovation i dansk udvikle begrundede innovative læringsaktiviteter i samarbejde med elever, forældre og aktører uden for skolen digitale ressourcer og danskfaglig læring kritisk vurdere digitale ressourcer og deres anvendelse i danskundervisning tekster, genrer og medier kritisk vurdere tekster i et genre- og medieteoretisk perspektiv massemedier i et globalt perspektiv, herunder Internettet og it, samt betydningen for lokale fællesskaber inddrage elevers eget it- og medieforbrug med henblik på udviklingen af deres kritiske sans demokrati, demokratiopfattelser og demokratiske processer inddrage elevers demokratiske handle- og deltagelsesmuligheder i samfundsfagsundervisning forskellige former for demokratisk deltagelse, herunder gennem brug af it inddrage elektronisk kommunikation, herunder it, til styrkelse af elevernes demokratiske deltagelses- og beslutningsmuligheder NY: personlighedspsykologi NY: kan inddrage viden om personlighedspsykologi i forbindelse med udviklingen af didaktiske design i fagene, hvor sociale medier indgår attribuering, herunder viden om sociale problemer, konflikthåndtering og mobning kan anvende kommunikative rammesætninger og metoder, så konflikter, sociale problemer og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling - herunder køn og motivation observere, støtte og udfordre elevernes sociale, emotionelle og kognitive udvikling

4 4 Titel på præsentationen Kritisk diskursanalyse Hvorfor kritik? Alle sproglige udsagn i den sociale praksis er bundet op på årsag-virkningsmekanismer, der ofte umiddelbart er uigennemskuelige Sproget bruges i social praksis til at opretholde, anfægte eller bekæmpe magtrelationer der er magt i den kommunikative praksis Kritiken er at udforde naturaliserede fortællinger om, hvordan verden hænger sammen

5 Kritik er at udfordre sandheden

6 6 Titel på præsentationen Kritisk diskursanalyse Sprog er en socialt og historisk situeret form for handling, der står i et dialektisk forhold til andre facetter af det sociale (Fairclough) Sprog er socialt formet, men også socialt formende Enhver tekst er et lille bidrag til at forme visse aspekter af samfund og kultur

7 Bestemte diskursive konstruktioner af Verden naturliggør bestemte handlinger og undertrykker andre

8 Titel på præsentationen 8 Diskursanalyse Diskursordener: betegner fællesskabers diskursive praksisser deres normale måde at bruge sproget på Diskurstyper: inden for diskursen på en skole (blandt elever, lærere, tappere osv. Er der en række forskellige diskurstyper, eks. i undervisningen og i frikvarterene. Diskurser og genrer: Diskurs er den sproglige repræsentation af et emne/ en del af verden/ den sociale virkelighed betragtet ud fra bestemte positioner eller perspektiver Genre referer til en bestemt social praksis/ en handling, der er organiseret omkring en mere eller mindre fastlagt struktur, eks. et interview, en reklame eller en statusopdatering på FB

9 Diskurser opstår på baggrund af kommunikation der opstår diskursive kampe

10 Titel på præsentationen 10

11 Titel på præsentationen 11 Analyse af kommunikative begivenheder Yderst: den sociokulturelle praksis den politiske, økonomiske eller/ kulturelle kontekst, som den kommunikative begivenhed er indlejret i, virkeligheden omkring teksten I midten: den diskursive praksis omkring den kommunikative begivenhed medierer mellem teksten og den sociale prakis, man kan eks. undersøge den diskursive praksis på FB ang. genren statusopdateringer Inderst: teksten lingvistisk analyse på sætnings- og tekstniveau, undersøger hvad der bliver repræsenteret hvordan, hvilke relationer der konstrueres igennem teksten og roller/ identiteter der konstrueres

12 12 Titel på præsentationen Lingvistisk over for intertekstuel analyse Den intertekstuelle analyse: placerer sig i det midterste niveau (diskursiv praksis). Der er normative og kreative diskurspraksisser. De fleste diskurstyper på FB/ i medierne er kreative, og her handler det om at analysere, hvilke genrer og diskurser, der blev trukket på, da teksten blev produceret, og hvilke spor af dem, der er i teksten? Er fortolkende! Den lingvistiske analyse: er beskrivende og skaffer dokumentation for den intertekstuelle analyse, er tekstnær, jf. tesktniveauet i analysemodellen til kommunikative begivenheder

13 13

14 14

15 Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 15 Hvad siges der om begivenheden, med hvilke aktører, på hvilke steder, på hvilke tidspunkter?hvordan siges det? Med hvilke ord, hvilke metaforer, og hvilke værdiladninger? Hvem og hvad peger teksten på uden for teksten? Hvilke andre genrer, diskurser eller teksttyper er inkluderet i teksten ( enten direkte eller indirekte)? Hvilke budskaber formidler teksten? Og hvilke andre mulige budskaber slører teksten for?

16 1. Fokuser på et socialt problem der har et sprogligt (semiotisk) aspekt - Formålet med kritisk diskursanalyse er at producere viden der kan føre til emancipatorisk forandring Titel på præsentationen 16 a. Netværket af praksisser i hvilke problemet er placeret i 2. Identificer forhold der forhindrer en løsning af problemet igennem analyse af: b. Diskursens (sprogets) forhold til andre elementer i de pågældende praksisser Strukturel analyse analyse af den særlige kombination af genrer, diskurser og identiteter, der konstituerer diskursen 3. Overvej i hvorvidt netværket af sociale praksisser (på en måde) behøver problemet c. Selve diskursen Hvem drager nytte af den måde det sociale liv er organiseret på og har dermed en interesse i at problemet ikke bliver løst? Tekstanalyse både tekster imellem som i den enkelte tekst, analyse af teksters intertekstualitet og interdiskursivitet, lingvistisk analyse 4. Identificer mulige veje for at fjerne forhindringer i forhold til problemets løsning Mulige positive scenarier for fremtidige forandringer i det sociale livs organisering 5. Reflekter kritisk over analysen (trin 1-4) Analysanden opfordres til kritisk at reflektere over sin egen sociale position i forhold til problemet

17 17 Postmoderne retorisk kritik Retorikkens appelformer: etos, logos og patos Den retoriske situation: Taler, publikum, emne/ det retoriske problem, formålet og omstændighederne Visuel kommunikation + internettet = polysemi (flerhed af betydninger i en hvilken som helst tekst) + dissemination (radikal og principiel uendelig betydningsspredning) Agency og magt: retorisk kritiks pædagogiske sigte: kritisk analytisk refleksivt blik på kommunikative ytringer, herunder produktive samt konsumptive kompetencer

18 Titel på præsentationen 18 Verden konstrueres i mellemmenneskelig kommunikation

19 3. Kritisk Diskursanalyse Hvad er retorisk genreanalyse? En sproghandling kan defineres som et forsøg på at ændre en situation vha. en sproglig ytring Genrer er ensartede responser på ensartede situationer Genrer er altså typificerede handlinger Mange taler er genrehybrider: Eks.: den politiske prædiken

20 Tekster opererer efter logikker: Den kausale relation, hvor der udtrykkes årsag, konsekvens eller formål Den betingende relation, hvor noget er betinget af noget andet Den temporale (tidsmæssige) relation Den tilføjende relation, hvor noget tilføjes det forudgående Den uddybende relation, hvor semantiske forhold uddybes Den kontrastive/ indrømmende relation (Fairclough 2003:89) 20

21 Toulmins argumentationsmodel - den udvidede model Belæ g Styrkemarkør Påstand Hjemmel Gendrivels e Rygdækning

22 Toulmins argumentationsmodel - den udvidede model du driller B S virkelig P du er virkelig ikke ret sød børn, der driller, er ikke søde H G selv om mange godt kan tåle at blive drillet R voksne synes ikke, børn er søde, når de driller

23 Kritisk diskursanalyse hjælper os til at gennemskue, hvordan kommunikative udsagn udstandser verdensopfattelser

24 Børn skal lære at have en kvalificeret kritisk indstilling over for mediernes tekster, eks.reality-tv

25 Og om, hvordan diskurser er med til at positionere os i forhold til hinanden

26

27 Kritisk dannelse = få eleverne til at forestille sig, Hvordan verden også kunne se ud! Zone de non pense

28 Gruppearbejde omkring kritisk diskursanalyse 28 Grupper á 3: Foretag en kritisk diskursanalyse af en (eller flere) af de statusopdateringer, I fandt hos politikkerne sammen med Søren. Brug spørgsmålene og modellerne fra denne Powerpointpræsentation og suppler evt. med RABO s speciale kap. 4, s.42 og frem peciale_helt_f_rdig.pdf Jeres analyse skal præsenteres gennem en post på vores fælles padlet (enten indtalt eller skriftligt )

29 Analysespørgsmål: Hvilken del af den sociokulturelle praksis er teksten en del af hvilket problem fra virkeligheden? 2. Hvilken logik er teksten bygget op omkring (både på makro- og mikroniveau? (læs om teksters logik på s i RABOsspeciale). 3. Hvilke subjekter og hvilke objekter optræder i teksten? Hvilke roller har de i forhold til hinanden arbejd med en eller flere aktantmodeller (læs om aktantmodellen på s. 64 ) 4. Hvordan (sprogligt) forplipter teksten sig over for sandheden/ en bestemt sandhed og over for bestemte værdier og holdninger? (læs om modalitet på s i RABOs ) 5. Hvilke metaforer er teksten bygget op omkring? Eks. debat er krig (læs herom på s ) 6. Undersøg ordvalget hvilke ord er brugt, og hvilke alternative ord kunne være brugt? 7. Hvilke (sprog)handlinger er teksten udtryk for? 8. Hvilke diskurser er vævet ind i teksten, og hvilke diskurser er teksten med til at fremme? 9. I hvorvidt bidrager teksten til at reproducere diskursordenens grænser eller omstrukturere dem?