UGE SEX GRUNDMATERIALE

UGE SEX GRUNDMATERIALE PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNSKET GRAVIDITET 7.-9. KLASSE

INDHOLD FORORD 3 PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNSKET GRAVIDITET 4 ET OVERBLIK OVER ØVELSER 6 1. SMITTET MED EN SEXSYGDOM 8 2. MAN BEHØVER IKKE BRUGE KONDOM 11 3. FAKTA OM SEXSYGDOMME 13 4. DILEMMAER OM PRÆVENTION 18 5. KONDOMSTAFET 20 6. HVORFOR PRÆVENTION 22 7. FORSVAR RETTEN TIL FRI ABORT 24 8. SEXSYGDOMME, PRÆVENTION OG ABORT PÅ SPIL 29 Uge Sex 2015 Sex & Samfund, 2015 ISBN nr. 978-87-89360-97-3 Kopiering og print af dette materiale eller dele deraf er kun tilladt efter reglerne i gældende lov om ophavsret eller inden for rammerne af en aftale med Copydan Indhold: Lone Smidt Ansvars- og ophavsretshavende redaktør: Marianne Lomholt Illustrationer og fotos: Marianne & Robin, Stephen Monaghan og Lars Nybøll Layout: Marianne & Robin ogtine Marie Pedersen Illustrationer og fotos s. 31: LibertyManiacs.com, To Russia with Love Denmark, Lee Wolfe og Lars Nybøll Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 2

FORORD Du sidder nu med materialet Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet, som er en del af Uge Sex-grundmaterialerne til 7.-9. klassetrin. Materialet indeholder øvelser, som kan inspirere og støtte dig i at varetage god sundheds- og seksualundervisning, såvel i forbindelse med Uge Sex-kampagnen i februar som i resten af skoleåret. Grundmaterialerne til 7.-9. klasse består af følgende emner: Et trygt rum i undervisningen Køn, seksualitet og familier Kroppens mangfoldighed Følelser og sex Prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Idéen med alle Uge Sex-grundmaterialerne er, at du som underviser frit kan vælge, hvilke øvelser du har lyst til at lave med din klasse afhængigt af hvilke tanker du har om elevernes behov, om undervisningsforløbets mål og indhold eller den tid, du har til rådighed. Du kan arbejde med flere øvelser inden for samme emne, eller du kan kombinere øvelser på tværs af emnerne. Øvelserne kan ligeledes bruges i sammenhæng med de forskellige temamaterialer til 7.-9. klasse, som hvert år omhandler et nyt tema. Du kan finde tidligere års temamaterialer ved at logge ind på www.ugesex.dk/logind. Grundmaterialerne kan også bruges sammen med hjemmesiden til 7.-9. klasse, www.migogminkrop.dk (se særskilt lærervejledning til denne side). Øvelserne i Sex og Samfunds undervisningsmaterialer til Uge Sex er tilrettelagt, så de kan bidrage til at opfylde de obligatoriske mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (se forenklede Fælles Mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab). Hvis du vil vide mere om de overvejelser, der ligger til grund for undervisningsmaterialet og Uge Sex-kampagnen, kan du læse i Introduktion - Vejledning til Uge Sex 2015. God fornøjelse med sundheds- og seksualundervisningen både i Uge Sex og resten af året! Med venlig hilsen Sex & Samfund OM SEX OG SAMFUND Sex & Samfund støtter og igangsætter projekter, der øger menneskers viden og bevidsthed om seksualitet, sexsygdomme, prævention, graviditet og abort. Målet er, at alle mennesker skal have mulighed for at tage informerede og frie valg om deres seksualliv. Sex & Samfund driver blandt andet en præventionsklinik i Region Hovedstaden, en landsdækkende telefon- og internetrådgivning - Sexlinien for Unge - en række hjemmesider om prævention, sexsygdomme og abort samt et stort seksualundervisningsprojekt, der via undervisning, kurser og og hjemmesiden www.bedreseksualundervisning.dk skal bidrage til at forbedre seksualundervisningen i Danmark. Derudover har Sex & Samfund et stort internationalt program med projekter i Afrika og Asien. Læs mere om Sex & Samfund på www.sexogsamfund.dk. BEDRESEKSUALUNDERVISNING.DK Du kan læse mere om seksualundervisningens didaktik, få overblik over undervisningsmaterialer eller finde andre øvelser, film og billeder til undervisningen på Sex & Samfunds hjemmeside til undervisere, www.bedreseksualundervisning.dk. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 3

PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNSKET GRAVIDITET Danske unge har generelt et højt niveau af viden om prævention, sexsygdomme, uønsket graviditet og abort. Men der er også mange myter om de forskellige præventionsformer og om, hvordan sexsygdomme smitter, som det er vigtigt at få korrigeret. I dette tema støttes eleverne i de ældste klasser i at sætte ord på nogle af de usikkerheder og dilemmaer, de oplever i spændingsfeltet mellem udviklingen af et sjovt og spændende sexliv og de uhensigtsmæssige konsekvenser, det kan have, hvis eksempelvis præventionen glipper. Undersøgelser peger på, at størstedelen af de unge bruger kondom ved deres seksuelle debut, men en fjerdedel gør desværre ikke. Kun to tredjedele af de unge bruger prævention konsekvent, når de har sex med en ny partner. Det er derfor vigtigt at få snakket med de unge om de gode grunde, der er til at bruge prævention, men også at tage alvorligt, at der kan være grunde til ikke at bruge prævention: Angst for lægetjek, ønsket om at fremstå tjekket over for sin partner, faldende erektion og så videre. Kun ved at tage de unges bekymringer alvorligt og gå i dialog med dem kan vi mindske nogle af usikkerhederne. Formålet med dette tema er at informere eleverne om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet, så eleverne øger deres viden og udvikler kompetencer til at træffe informerede og reflekterede valg vedrørende sex og prævention. Og ikke mindst at snakke om de handlemuligheder, der er, hvis man har haft usikker sex og er bange for at have fået en sexsygdom eller være ufrivillig gravid. Det er vigtigt generelt at oplyse om prævention og smitte med sexsygdomme, når en pige og en dreng er sammen, når to drenge er sammen, og når to piger er sammen, så alle unge får relevant information om sikker sex. I øvelserne er der relevant information om dette. SEXFORDIG.DK Brug også hjemmesiden www.sexfordig.dk, når du underviser om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. På siden kan eleverne for eksempel lave quizzer om sexsygdomme og prævention. De kan søge information i Sexikon, og de kan selv deltage med spørgsmål eller kommentarer i Debatten. www.sexfordig.dk er specielt udviklet til brug i seksualundervisningen på 7.-9. klassetrin. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 4

PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNSKET GRAVIDITET OM PRÆVENTION, SEXSYGDOMME OG UØNSKET GRAVIDITET De mest brugte præventionsformer blandt unge er p-piller og kondomer. Hvis en dreng og en pige har samleje i skeden, er kondom den eneste form for prævention, der beskytter både mod uønsket graviditet og sexsygdomme. Sexsygdomme kan også smitte ved oralsex. Ved oralsex på drenge kan man beskytte sig med kondom, på piger med slikkelap. Næsten halvdelen af de unge synes ikke, de har tilstrækkelig viden om sexsygdomme. Sexsygdomme er de sygdomme, der smitter mellem mennesker via seksuel kontakt. Sexsygdomme kan forårsages af bakterier, virus, svampe og parasitter. De mest udbredte sexsygdomme i Danmark er klamydia, herpes og kønsvorter (kondylomer). Antallet af unge, der testes positive for sexsygdomme, har været stigende de seneste mange år, dog med et mindre fald i forhold til klamydia i 2010. Man regner med at cirka 5-10 % af alle unge mellem 16-25 år er smittet med klamydia. De unge har først og fremmest deres viden om sexsygdomme og graviditet fra jævnaldrende, selvom forældrene også spiller en betydelig rolle. Men der er også en relativt stor gruppe, der slet ikke taler med nogen om sexsygdomme eller graviditet. Ud af de seksuelt aktive piger har over halvdelen brugt nødprævention en eller flere gange. Ifølge dansk lovgivning har alle kvinder ret til at få foretaget en abort, inden der er gået 12 uger fra den første dag i den sidste menstruation. I Danmark skal man have sine forældres tilladelse til abort, hvis man er under 18 år. Man kan søge om dispensation for dette ved et abortsamråd, ligesom man kan søge om abort efter udgangen af 12. uge. Alle gravide, der er i tvivl om graviditeten, har ret til en støttesamtale, enten hos egen læge eller på hospitalet. Kilde: Sundhedsstyrelsen (2007): Ung 2006. 15-24-åriges seksualitet - viden, holdninger og adfærd, www.sexlinien.dk og www.abortnet.dk. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 5

ET OVERBLIK OVER ØVELSER I dette afsnit kan du få overblik over materialets øvelser i forhold til målgruppe, tidsforbrug og fag. Desuden er alle materialets øvelser inddelt i afsnittende: mål, målgruppe, forberedelse, tid og materialer, beskrivelse og tips til undervisneren, for at gøre det nemmere for dig som underviser at navigere i materialet. Til en række af øvelserne findes arbejdsark, som du kan kopiere til eleverne. ØVELSER OG MÅLGRUPPE Leder du efter øvelser til et bestemt klassetrin Få let overblik over grundmaterialets øvelser fordelt på vejledende målgrupper af elever. 7. klasse 8. klasse 9. klasse Elever med særlige behov 1. Smittet med en sexsygdom 1. Smittet med en sexsygdom 1. Smittet med en sexsygdom 1. Smittet med en sexsygdom 2. Man behøver ikke bruge kondom 3. Fakta om sexsygdomme 4. Dilemmaer om prævention 5. Kondomstafet 6. Hvorfor prævention 8. Sexsygdomme, prævention og abort på spil 2. Man behøver ikke bruge kondom 3. Fakta om sexsygdomme 4. Dilemmaer om prævention 5. Kondomstafet 6. Hvorfor prævention 7. Forsvar retten til fri abort 3. Fakta om sexsygdomme 4. Dilemmaer om prævention 5. Kondomstafet 6. Hvorfor prævention 7. Forsvar retten til fri abort 8. Sexsygdomme, prævention og abort på spil 2. Man behøver ikke bruge kondom 3. Fakta om sexsygdomme 4. Dilemmaer om prævention 6. Hvorfor prævention 8. Sexsygdomme, prævention og abort på spil 8. Sexsygdomme, prævention og abort på spil Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 6

ET OVERBLIK OVER ØVELSER ØVELSER OG FAG Leder du efter øvelser til et bestemt fag Få let overblik over de tværfaglige muligheder i grundmaterialets øvelser. ØVELSER OG TIDSFORBRUG Leder du efter korte eller lange øvelser Her får du et let overblik over, hvor lang tid der skal bruges på grundmaterialets øvelser. Øvelser Dansk 2. Man behøver ikke bruge kondom 4. Dilemmaer om prævention 6. Hvorfor prævention 7. Forsvar retten til fri abort Samfundsfag Øvelser De helt korte (< ½ time) 1. Smittet med en sexsygdom 2. Man behøver ikke bruge kondom 4. Dilemmaer om prævention 5. Kondomstafet 7. Forsvar retten til fri abort Historie 1. Smittet med en sexsygdom 7. Forsvar retten til fri abort Biologi 2. Man behøver ikke bruge kondom 3. Fakta om sexsygdomme 4. Dilemmaer om prævention 6. Hvorfor prævention 8. Sexsygdomme, prævention og abort på spil De korte (½-1 time) 3. Fakta om sexsygdomme 6. Hvorfor prævention 8. Sexsygdomme, prævention og abort på spil De lidt længere (1-2 timer) 7. Forsvar retten til fri abort Geografi 1. Smittet med en sexsygdom 7. Forsvar retten til fri abort De lange (>2 timer) - Global dimension 1. Smittet med en sexsygdom 7. Forsvar retten til fri abort Matematik 1. Smittet med en sexsygdom 4. Dilemmaer om prævention UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING Mange af Uge Sex-materialets øvelser kan med fordel inddrages i den understøttende undervisning som supplement til korte eller længere tværfaglige forløb i fagene eller som selvstændige øvelser, der indgår i skolens sundheds- og trivselsindsatser. (Se oversigten over øvelser og tidsforbrug) Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 7

1. SMITTET MED EN SEXSYGDOM CASES FRA SEXLINIEN MÅL At eleverne kan diskutere de konkrete problemstillinger, der kommer til udtryk i casen. At eleverne har kendskab til de væsentligste fakta om de mest udbredte sexsygdomme blandt unge i Danmark. MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarket kopieres. Underviseren kan eventuelt forberede sig ved selv at prøve at besvare spørgsmålene samt ved at lave en liste med spørgsmål, som vil være relevante at stille til de forskellige cases. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 15 minutter pr. case. Materialer Kopier af arbejdsarket til øvelsen. Computere med internetforbindelse. Evt. materialer om præventionsformer og sexsygdomme. BESKRIVELSE Underviseren præsenterer deltagerne for arbejdsarket med brevkassespørgsmålene og fortæller, at det er autentiske spørgsmål stillet på en brevkasse for unge på internettet. Brevkassen hedder Sexlinien for Unge (www.sexlinien.dk), og her kan man skrive ind anonymt med spørgsmål om følelser, kroppen, kærlighed, sex, prævention med mere. Eleverne inddeles i grupper, der arbejder med at skrive svar på ét eller flere af brevkassespørgsmålene. For at kunne gøre dette skal de indhente viden om prævention, nødprævention og sexsygdomme i sexikon på www.sexfordig.dk. Det er væsentligt, at flere grupper arbejder med at besvare de samme spørgsmål, da dette kan være med til at sikre, at de finder frem til de korrekte svar, fordi grupperne hermed kan supplere hinanden i gennemgangen. Når grupperne er færdige med arbejdet, gennemgås spørgsmålene og svarene ét for ét. TIPS TIL UNDERVISEREN Autentiske cases engagerer eleverne i undervisningen, fordi spørgsmålene er ægte og kommer fra rigtige unge ligesom dem selv. Det skaber en tryghed for såvel elever som underviser, at man ikke taler om de konkrete elevers egne erfaringer, men taler om andre unge, der ligeså godt kunne være eleverne selv, men som netop ikke er det. De forskellige cases til øvelsen kommer fra Sex & Samfunds rådgivning, Sexlinien for Unge, www. sexlinien.dk. Underviseren kan selv finde andre cases her, eller man kan lade eleverne selv finde cases, som de arbejder med. På denne måde lærer de også Sexliniens muligheder at kende. Fortsættes på næste side... Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 8

1. SMITTET MED EN SEXSYGDOM. CASES FRA SEXLINIEN Fortsat fra forrige side Underviseren interviewer grupperne (Hvad talte I om i jeres gruppe Hvad har I fundet ud af Hvilke råd har I) og skriver stikord op på tavlen. Underviseren korrigerer eventuelle misforståelser hos eleverne og supplerer med relevant faglig viden, når det er nødvendigt. Gennemgangen sluttes med en opsummering, hvor der eventuelt kan tales om følgende spørgsmål: Tror I, at mange unge er usikre på deres viden om prævention og sexsygdomme Hvad tror I, at unge har mest styr på, og hvad tror I, at de har mindst styr på Hvor tror I, at unge har deres viden om de her emner fra Hvem tror I, at unge helst vil snakke med om de her ting og hvem vil de helst ikke snakke med Hvorfor tror I, at det er sådan Hvilke fordele og ulemper tror I, at der er ved, at man får sin viden emner som prævention og sexsygdomme fra jævnaldrende kammerater Kender I til nogle gode steder på nettet eller nogle gode bøger eller pjecer, som man kan læse om disse emner Er der eventuelt noget, man skal være opmærksom på i forhold til at sikre, at informationerne er korrekte TIPS TIL UNDERVISEREN I et tværfagligt forløb mellem seksualundervisning og biologi kan øvelsen indgå i et forløb om sexsygdomme, smitterisiko og beskyttelse. I et tværfagligt forløb mellem historie, geografi og matematik kan eleverne arbejde med udviklingen i antallet af smittede med udvalgte sexsygdomme i Danmark og resten af verden. Undersøg for eksempel, hvor stor en stigning/fald der er sket de seneste 10 år, og lav en fremskrivning af antal smittede baseret på, at det fald/den stigning, der er sket, fortsætter på samme vis. Undersøg, og diskuter, hvilke sammenhænge der er mellem levevilkår, livsstil og udbredelsen af visse sexsygdomme. Hvis eleverne ikke kan finde svarene i sexikon, kan der henvises til følgende muligheder: www.sexlinien.dk www.sexsygdomme.dk www.præventionsguide.dk www.abortnet.dk ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Overvej, om eleverne kan have nemmere ved at forholde sig til, hvad de selv ville gøre i forhold til den givne case. Støt eleverne i at forstå og huske de forskellige problemstillinger i casen. Dette kan for eksempel gøres ved fælles at tale om de vigtigste informationer i casen og skrive dem op på tavlen samt ved at lave en individuel/fælles liste over fordele og ulemper ved de centrale valg. Hvis eleverne har svært ved at komme med bud på handlemuligheder, kan underviseren formulere en række handlemuligheder, som eleverne kan vælge imellem. Tal med eleverne om, hvad det vil sige, at være anonym. Overvej en anden organisering af øvelsen, hvis eleverne kan have svært ved at arbejde selvstændigt i par (for eksempel individuelt arbejde med plakat med fremvisning for læreren eller samlet i klassen). Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 9

1. SMITTET MED EN SEXSYGDOM. CASES FRA SEXLINIEN ARBEJDSARK SMITTET MED EN SEXSYGDOM 1. Smittet med en sexsygdom Hej. Jeg har været en smule bekymret i den sidste tid, da jeg for cirka to uger siden har haft sex uden kondom... det var med en fyr, jeg ikke havde kendt ret længe og derfor ikke vidste særligt meget om. Jeg ved, det var utroligt dumt, men jeg havde bare svært ved i situationen at spørge ham om at bruge kondom. Nu er jeg utroligt bange for, om jeg kan være blevet smittet med en eller anden sexsygdom... Hvor stor er risikoen for, at jeg kan være det Jeg har ikke mærket nogen tegn på, at jeg skulle være det, men alligevel. Jeg har bare utroligt svært ved at skulle ringe til min læge og bestille tid, så jeg eventuelt kan blive undersøgt, for så er jeg nødt til at forklare sekretæren, hvad det drejer sig om, og det, synes jeg, er meget pinligt... 2. Hvor længe skal vi bruge kondom Det er smart nok at bruge kondom i et forhold, og jeg insisterer da også over for min partner, som mener, det er unødvendigt at bruge det. Dette fører mig til mit spørgsmål: Hvor længe og hvor godt skal man kende sin kæreste, før det er anbefalelsesværdigt at droppe kondomet Hvad mener I Vi har kendt hinanden i 3 1/2 måned. 3. Mycoplasma Hej. Jeg har hørt om en "ny" sexsygdom, der hedder noget med mycoplasma. Hvad er det for noget 4. Klamydia Hvad er symptomerne på Klamydia, og hvor farlig er denne sygdom Smitter det kun ved sex (også oralsex), og hvad med min partner Kan man bære på Klamydia i fem-syv år uden symptomer 5. Sexsygdom uden at have sex Kan jeg have fået en sexsygdom, selvom jeg ikke har haft sex med en anden 6. Herpes Hvad er herpes i underlivet Hvordan får man det Hvordan behandles det Hvis man smittes, hvad er så konsekvenserne 7. HIV ved oralsex Kan man blive smittet med hiv, hvis man udfører oralsex på en kvinde, som er smittet - og omvendt 8. Kønsvorter Hvad er kønsvorter Hvordan smitter de, og kan man få dem uden at have haft sex, for eksempel i en svømmehal. Er det noget, der forsvinder helt igen, eller er det permanent Kan man dyrke sex, mens man er i behandling FIND SEXLINIEN FOR UNGE PÅ WWW.SEXLINIEN.DK FIND SVAR PÅ SPØRGSMÅLENE I SEXIKON PÅ WWW.SEXFORDIG.DK. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 10

2. MAN BEHØVER IKKE BRUGE KONDOM FRA STOL TIL STOL MÅL At eleverne kan tage stilling og argumentere for egne synspunkter. At eleverne kan anerkende og reflektere over andres synspunkter. MÅLGRUPPE 7.-8. klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 15-25 minutter. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Underviseren begynder med at introducere klassen til arbejdsformen. Dette er særlig vigtigt, hvis eleverne ikke har arbejdet med denne øvelsestype før. Eleverne skal vide: At øvelsen handler om at tage stilling også selv om man er i tvivl. At målet ikke er at være enige men at undersøge forskellige standpunkter. At man ikke må kommentere hinandens vurderinger. Eleverne og underviseren sidder på stole i en cirkel. Underviseren læser et udsagn højt. Hvis eleverne er uenige i udsagnet, bliver de siddende på stolen. Hvis de er enige, rejser de sig og bytter plads med de andre, der også er enige. Man må ikke gå tilbage til den stol, man kommer fra. Hvis der kun er én, der rejser sig, bytter man plads med underviseren. Efter alle udsagn er læst højt, spørger underviseren: "Var der noget udsagn, hvor I var i tvivl, om I skulle rejse jer eller blive siddende". Underviseren spørger ind til elevernes forklaringer ved for eksempel at stille spørgsmål som: Hvorfor tror du, at du var i tvivl her Kan du fortælle lidt mere om det Hvad tænker I andre om det Hvem eller hvad, tror I, påvirker unges tanker og holdninger omkring det at bruge prævention Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge kondom Hvem kan man som ung tale med, hvis man er tvivl om spørgsmål vedrørende prævention Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Underviseren kan udvælge en række af udsagnene, som man vil fokusere på alt efter de temaer, man vil prioritere i undervisningen. I nogle klasser giver eleverne ikke udtryk for deres egen mening, men gør derimod som de andre. Dette er en almindelig reaktion, der ikke nødvendigvis betyder, at de ikke reflekterer selv. Som underviser kan man vælge at tage fat i dette ved at tilføje udsagnet "Det kan være svært at mene noget andet end andre". Det er væsentligt, at eleverne ikke presses til at deltage i den efterfølgende samtale om udsagnene. Det er helt okay kun at lytte til, hvad de andre siger. I biologi kan eleverne arbejde med den biologiske forklaring på, hvordan sexsygdomme smitte. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 11

2. MAN BEHØVER IKKE BRUGE KONDOM FRA STOL TIL STOL...Fortsat fra forrige side På den måde faciliterer underviseren en dialog, hvor eleverne får mulighed for sammen at reflektere over og nuancere deres standpunkter samt at finde frem til konkrete handlemuligheder i forhold til spørgsmål og dilemmaer om prævention. Udsagn til øvelsen: I dag er det (mandag, tirsdag, et dejligt vejr og så videre). Alle ved, hvorfor man skal bruge kondom. Det er fedt, hvis ens forældre køber kondomer til én. Det er pinligt, hvis ens forældre finder kondomer på ens værelse. Det er pinligt, hvis man finder sine forældres kondomer. Man bør altid bruge kondom, når man har samleje med en ny partner. Man behøver ikke bruge kondom, når man har været sammen med sin partner et stykke tid. Man behøver ikke bruge kondom, hvis man bruger p-piller. Man bør bruge kondom selvom man tager p-piller. To drenge, der har sex med hinanden, bør bruge kondom. To piger, der har sex med hinanden, bør beskytte sig mod sexsygdomme. Det kan være svært at sige, at man ikke vil have usikker sex. Man bør bruge kondom, hvis man har analsex. Man bør bruge kondom, hvis man har oralsex. Det er svært for piger at fortælle deres forældre, at de vil have p-piller. Man kan se på andre, hvis de har en sexsygdom. Det kan være svært at vide, hvis man selv har en sexsygdom. Man bør lade sig teste for sexsygdomme, hvis man har haft usikker sex. Hvis man har en sexsygdom, så bør man fortælle det til andre, man kan have smittet. Det kan være svært at fortælle til en anden, at man kan have smittet vedkommende med en sexsygdom. Unge er mere bange for at blive gravide end for at få en sexsygdom. TIPS TIL UNDERVISEREN Hvis eleverne giver udtryk for myter og misforståelser omkring prævention og sexsygdomme, er det vigtigt at tale med eleverne om disse, så eleverne får korrigeret deres opfattelse (for eksempel hvis nogen mener, at p-piller beskytter mod sexsygdomme). ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV For at øvelsen skal give mening, er det vigtigt at forsøge at sikre, at eleverne kun rejser sig, hvis de er enige i et udsagn og ikke for eksempel for at komme til at sidde på en bestemt stol (for eksempel sin egen) eller ved siden af en bestemt person. Dette kan blandt andet imødekommes ved at anvende nogle ens stole, eventuelt hentet ind fra et andet lokale. Underviseren kan selv finde på andre spørgsmål, der er særligt velegnede til eleverne. Underviseren kan tage en snak med eleverne efter hvert udsagn, hvis man vurderer, at eleverne bedst kan tage stilling til én ting ad gangen og bedre huske udsagnet, hvis man taler om det med det samme. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 12

3. FAKTA OM SEXSYGDOMME EKSPERTGRUPPER MÅL At eleverne kender til de væsentligste fakta om de mest udbredte sexsygdomme blandt unge i Danmark At eleverne kan give eksempler på ligheder og forskelle mellem de mest udbredte sexsygdomme. MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Kopiér arbejdsark til øvelsen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 30-45 minutter. Materialer Arbejdsark til øvelsen. Computer med internetadgang til hver gruppe. BESKRIVELSE Eleverne introduceres til øvelsen og til det todelte gruppearbejde om sexsygdomme. Den første del af gruppearbejdet tager cirka 10 minutter at gennemføre. Eleverne inddeles i grupper á fire-seks personer. Hver gruppe får tildelt en sexsygdom, de skal arbejde med, og får udleveret det arbejdsark, der passer hertil. På arbejdsarket står beskrevet, hvad grupperne skal gøre i denne første del af øvelsen: 1. Læs om klamydia/herpes/kønsvorter/ hiv, og tal sammen om, hvad teksten betyder. 2. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre vigtigste ting, man skal vide om klamydia/herpes/kønsvorter/hiv Skriv svaret ned. Den anden del af gruppearbejdet tager ligeledes cirka 10 minutter at lave. Eleverne skal nu danne nye grupper, hvor de sidder sammen med en repræsentant fra hver af de andre sexsygdoms-grupper. Hver elev er dermed ekspert på den sexsygdom, man har læst om, og skal først formidle de tre vigtigste ting om denne sexsygdom videre til de andre i den nye gruppe. På arbejdsarket kan eleverne læse, hvad de skal gøre i den nye gruppe: 1. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden. 2. Besvar spørgsmålene: Hvilke ligheder er der mellem de fire sexsygdomme Hvilke forskelle er der mellem de fire sexsygdomme Hvad vidste vi ikke i forvejen om de fire sexsygdomme En af jer skal skrive svarene ned. 3. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på. 4. Find svarene på jeres nye spørgsmål i sexikon på www.sexfordig.dk. Øvelsen sluttes med, at alle grupperne samles, og underviseren taler med eleverne om, hvad de har fundet ud af. Dette kan gøres ved at gennemgå spørgsmålene fra den anden del af gruppearbejdet. Grupperne præsenterer desuden de nye spørgsmål og svar, de har arbejdet med. TIPS TIL UNDERVISEREN Øvelsen er tilrettelagt således, at det kun er de mest basale informationer om sexsygdomme, som eleverne skal forholde sig til. I de ældste klasser anbefales det derfor at følge op med et undersøgende arbejde, hvor eleverne fordyber sig i problematikkerne omkring smitte med sexsygdomme. Dette kan tilrettelægges med afsæt i øvelse 5.1 og brug af quiz om sexsygdomme og sexikon på www.sexfordig.dk. I dette arbejde kan inddrages en biologisk vinkel, der handler om, hvad der sker i kroppen, når man smittes med forskellige typer af sexsygdomme. I matematik kan eleverne undersøge, hvor udbredt de forskellige sexsygdomme er og udarbejde diagrammer, der viser udviklingen i antal smittede over en fastlagt periode. Hvis man som underviser ønsker at opdatere sin viden om sexsygdomme, kan man let finde de mest relevante informationer på Sex & Samfunds hjemmeside www.sexsygdomme.dk. Hjemmesiden www.sexfordig.dk, der henvender sig til 7.-10. klasser, rummer også væsentlige informationer om sexsygdomme, der skrevet til denne målgruppe af elever. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 13

3. FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER FAKTA OM KLAMYDIA ARBEJDSARK 1 HVAD ER KLAMYDIA Klamydia er en sexsygdom, som skyldes en bakterie af samme navn. HVORDAN SMITTER KLAMYDIA Klamydia smitter ved ubeskyttet sex. Klamydia kan smitte via slimhinderne i skeden, på tissemanden, i munden og numsen. Både drenge og piger kan smittes med klamydia. Hvis man aldrig har haft sex med nogen, så kan man ikke være smittet med klamydia. GRUPPEARBEJDE 1 HVAD SKAL I GØRE 1. Læs om klamydia, og tal sammen om, hvad teksten betyder. 2. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre vigtigste ting, man skal vide om klamydia Skriv svarene ned. HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR KLAMYDIA Hvis man har meget udflåd, eller det gør ondt, når man tisser, så kan det være tegn på, at man kan være smittet med klamydia. Det er kun omkring halvdelen af dem, der er smittet, som kan mærke det, så man kan godt have sygdommen, uden at man ved det. HVORDAN TESTER MAN FOR KLAMYDIA Man skal til en læge for at blive undersøgt for smitte med klamydia. Det gøres ved en urinprøve. Pigerne skal også have taget en lille prøve fra livmoderhalsen med en tynd pind. HVORDAN BEHANDLES KLAMYDIA Klamydia er nem at behandle med piller, når sygdommen er opdaget. HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD KLAMYDIA Hvis to drenge eller en dreng og en pige har sex, skal man bruge kondom for at beskytte sig mod klamydia. Ved oralsex kan man bruge en form for beskyttelse, der hedder en slikkelap. Hvis to piger har sex, kan de bruge kondom på dildo eller fingre og slikkelap ved oralsex. GRUPPEARBEJDE 2 HVAD SKAL I GØRE 1. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden. 2. Besvar spørgsmålene: Hvilke ligheder er der mellem de fire sexsygdomme Hvilke forskelle er der mellem de fire sexsygdomme Hvad vidste vi ikke i forvejen om de fire sexsygdomme En af jer skal skrive svarene ned. 3. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på. 4. Find svarene på jeres nye spørgsmål i sexikon på www.sexfordig.dk. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 14

3. FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER FAKTA OM HERPES ARBEJDSARK 2 HVAD ER HERPES Herpes er en sexsygdom, som skyldes et virus af samme navn. Der er to former for herpes: Forkølelsessår i ansigtet (især på læberne) og sår på kønsorganerne eller i endetarmen. Herpes-virus bliver i kroppen resten af livet. HVORDAN SMITTER HERPES Herpes smitter ved kys eller ved ubeskyttet sex. Det er herpessåret og området omkring det, der er smitsomt. Herpes smitter, mens man har et sår, eller lige før et sår kommer. GRUPPEARBEJDE 1 HVAD SKAL I GØRE 1. Læs om herpes, og tal sammen om, hvad teksten betyder. 2. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre vigtigste ting, man skal vide om herpes Skriv svarene ned. HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR HERPES Hvis man har ondt, kløe, rød og hævet hud, eller man har sår på kønsorganerne eller omkring munden, kan det være tegn på herpes. Den første gang, man får et herpesudbrud, kan man godt føle sig lidt syg. Efterfølgende udbrud af herpes er ofte mildere og varer kortere tid. GRUPPEARBEJDE 2 HVAD SKAL I GØRE HVORDAN TESTER MAN FOR HERPES Man skal til en læge for at blive undersøgt for, om man har herpes. HVORDAN BEHANDLES HERPES Herpes på læberne kan behandles med en salve eller et lille plaster, man sætter på såret. Herpes på kønsorganerne behandles med medicin fra en læge. HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD HERPES Herpes er meget smitsomt, og det er vigtigt ikke at have sex eller kysse, når man har et herpes-udbrud. 1. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden. 2. Besvar spørgsmålene: Hvilke ligheder er der mellem de fire sexsygdomme Hvilke forskelle er der mellem de fire sexsygdomme Hvad vidste vi ikke i forvejen om de fire sexsygdomme En af jer skal skrive svarene ned. 3. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på. 4. Find svarene på jeres nye spørgsmål i sexikon på www.sexfordig.dk. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 15

3. FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER FAKTA OM KØNSVORTER ARBEJDSARK 3 HVAD ER KØNSVORTER Kønsvorter er en sexsygdom, som skyldes en virus, der hedder HPV. HVORDAN SMITTER KØNSVORTER Kønsvorter smitter ved ubeskyttet sex. HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR KØNSVORTER Hvis man har små vorter eller knopper på kønsorganerne, omkring endetarmen eller i munden, kan det være kønsvorter. Man kan dog godt være smittet med HPV-virus, uden der kommer vorter. Knopper på kønsorganerne eller i munden er dog ikke altid kønsvorter. Det kan også være helt almindelige knopper for eksempel talgknopper - som der ikke sker noget ved at have. HVORDAN TESTER MAN FOR KØNSVORTER Man skal til en læge for at blive undersøgt for, om man har kønsvorter. GRUPPEARBEJDE 1 HVAD SKAL I GØRE 1. Læs om kønsvorter, og tal sammen om, hvad teksten betyder. 2. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre vigtigste ting, man skal vide om kønsvorter Skriv svarene ned. GRUPPEARBEJDE 2 HVAD SKAL I GØRE HVORDAN BEHANDLES KØNSVORTER Kønsvorter kan være svære at få væk. For at undgå, at vorterne breder sig, eller at man smitter andre, er det derfor vigtigt at gå til lægen, så hurtigt som muligt, hvis man tror, at man kan være smittet. HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD KØNSVORTER Man kan beskytte sig mod smitte med kønsvorter, hvis man får en HPV-vaccine. Det tilbydes til alle piger, fra de er 12-14 år. Hvis to drenge eller en dreng og en pige har sex, kan man beskytte sig mod kønsvorter, hvis man udgår kontakt med vorterne, for eksempel ved brug af et kondom. Kondomet hjælper dog ikke, hvis vorterne sidder steder, hvor kondomet ikke dækker. Ved oralsex kan både drenge og piger bruge en form for beskyttelse, der hedder en slikkelap. 1. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden. 2. Besvar spørgsmålene: Hvilke ligheder er der mellem de fire sexsygdomme Hvilke forskelle er der mellem de fire sexsygdomme Hvad vidste vi ikke i forvejen om de fire sexsygdomme En af jer skal skrive svarene ned. 3. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på. 4. Find svarene på jeres nye spørgsmål i sexikon på www.sexfordig.dk. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 16

3. FAKTA OM SEXSYGDOMME. EKSPERTGRUPPER FAKTA OM HIV ARBEJDSARK 4 HVAD ER HIV Hiv er et virus. Hiv nedbryder det immunforsvar, som kroppen bruger til at bekæmpe sygdomme med. Hiv kan med tiden udvikle sig til sygdommen aids. HVORDAN SMITTER HIV Hiv smitter ved ubeskyttet sex eller gennem direkte overførsel af blod fra én person til en anden. Hiv kan også smitte et barn ved fødslen, hvis moderen er smittet. Hiv smitter gennem sæd, blod, præsperm og skedesekret. Hiv smitter ikke gennem spyt, sved og tårer, så man kan sagtens kysse, drikke af det samme glas, dele håndklæde, toilet og gå i svømmehallen sammen. HVORDAN VED MAN, AT MAN HAR HIV Et par uger efter, man er blevet smittet med hiv, får nogle det ligesom, når man har influenza. Bagefter kan man have smitten i årevis uden at mærke noget som helst, men alligevel smitte andre. HVORDAN TESTER MAN FOR HIV Man skal til en læge eller på et hospital for at blive testet for hiv. Det foregår med en blodprøve. HVORDAN BEHANDLES HIV Man behandler hiv med flere forskellige slags medicin. Hvis man kommer i behandling for hiv, kan man udskyde, at man udvikler sygdomme aids. Jo tidligere, man kommer i behandling, jo bedre. Behandlingen kan ikke fjerne hiv-smitten, men kan gøre, at den ikke udvikler sig så hurtigt. HVORDAN BESKYTTER MAN SIG MOD HIV Hvis to drenge eller en dreng og en pige har sex, kan man beskytte sig mod at blive smittet med hiv ved at bruge et kondom. Hvis to piger har sex, kan de bruge kondom på dildo eller fingre og slikkelap ved oralsex. GRUPPEARBEJDE 1 HVAD SKAL I GØRE 1. Læs om hiv, og tal sammen om, hvad teksten betyder. 2. Besvar spørgsmålet: Hvad er de tre vigtigste ting, man skal vide om hiv Skriv svarene ned. GRUPPEARBEJDE 2 HVAD SKAL I GØRE 1. Fortæl på skift de tre vigtigste ting om sexsygdommene til hinanden. 2. Besvar spørgsmålene: Hvilke ligheder er der mellem de fire sexsygdomme Hvilke forskelle er der mellem de fire sexsygdomme Hvad vidste vi ikke i forvejen om de fire sexsygdomme En af jer skal skrive svarene ned. 3. Skriv ned, hvis I har andre spørgsmål om sexsygdomme, som I gerne vil have svar på. 4. Find svarene på jeres nye spørgsmål i sexikon på www.sexfordig.dk. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 17

4. DILEMMAER OM PRÆVENTION DE FIRE HJØRNER MÅL At eleverne kan tage personligt stilling til dilemmafyldte spørgsmål omkring prævention og graviditet. At eleverne kan formulere fordele og ulemper ved forskellige handlemuligheder. MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Ingen. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 15 minutter pr. dilemma. Materialer Ingen. BESKRIVELSE Indledningsvist introduceres eleverne til øvelsesformen. Eleverne skal vide, at de skal arbejde med en øvelse, hvor det handler om at undersøge forskellige handlemuligheder, der kan være i forhold til et dilemma omkring køn og seksualitet. Det er en øvelse, hvor det ikke handler om at blive enige, men om at vurdere fordele og ulemper, så man derudfra kan tage stilling. Underviseren præsenterer eleverne for et dilemma samt fire handlemuligheder i forhold til det pågældende dilemma. Hvert hjørne i klassen repræsenterer en handlemulighed. Underviseren viser, hvilket hjørne, der hører til hvilken handlemulighed ved at placere sig i det konkrete hjørne, mens handlemuligheden læses op. Underviseren fordeler herefter eleverne ud på de fire hjørner, så der står cirka lige mange elever i hvert hjørne. De elever, der placeres i hjørnet Andre muligheder, skal selv formulere en handlemulighed, som er anderledes end de andre tre. Når alle er placeret i et hjørne, skal eleverne i hvert hjørne tale sammen om den handlemulighed, der hører til det pågældende hjørne. Afhængig af størrelsen på gruppen kan eleverne tale sammen alle sammen eller i mindre grupper à 2-3 elever. Gruppen skal blive enige om, hvorfor de vil anbefale denne handlemulighed samt hvilke fordele og ulemper, der er ved at vælge netop denne mulighed. Herefter interviewer underviseren de forskellige grupper om deres overvejelser og deres refleksioner over fordele og ulemper. TIPS TIL UNDERVISEREN Nogle af de opstillede dilemmaer kan være mere relevante for bestemte klasser/klassetrin end andre. Underviseren kan derfor udvælge de dilemmaer, der er mest relevante for den pågældende klasse. Ved i første omgang at fordele eleverne ud på alle handlemuligheder fjernes fokus fra elevernes personlige stillingtagen til fokus på de konkrete handlemuligheder og de fordele og ulemper, der er forbundet med at handle på den ene eller anden måde. Det kan medvirke til, at styrke elevernes indsigt i, at der altid er flere måder at handle på, når man står i et dilemma. Fortsættes på næste side... Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 18

4. DILEMMAER OM PRÆVENTION. DE FIRE HJØRNER Fortsat fra forrige side... Når alle grupper er hørt, gentages øvelsen, hvor eleverne får lov at placere sig ved den svarmulighed, de selv mener, er den bedste mulighed. Der kan foretages en kort opsamling, hvor enkelte elever fortæller, hvilke argumenter fra den forrige runde, der gør, at de vil anbefale denne handlemulighed. Dilemma A Simon og hans kæreste ligger på sofaen og kysser og kæler. Simon tænker, at lige nu ville være det helt rigtige tidspunkt at gå i seng sammen første gang. Han ved godt, at det er nu, han skal finde sine kondomer, men han ved ikke lige, hvordan han skal gøre det. Hvad skal han gøre 1. Vente på, at kæresten finder kondome frem. 2. Fortsætte uden kondom. 3. Hviske, at han lige finder et kondom frem. 4. Andre muligheder. Dilemma B Andrea og Alex skal lige til at dyrke sex for første gang. Andrea finder en pakke med kondomer i sin taske. Da hun åbner den, kan Alex se, at der er tre kondomer tilbage i pakken. Alex havde den klare opfattelse, at Andrea ikke tidligere har haft sex med nogen. Hvad gør Alex nu 1. Han venter spændt på, at Andrea ruller kondomet på ham. 2. Han tænker på, hvem Andrea mon har brugt de andre syv kondomer sammen med. 3. Han spørger Andrea, om hun har været sammen med mange før ham. 4. Andre muligheder. Dilemma C Ali har lige fået besked fra sin læge om, at han er smittet med klamydia. Han har haft sex med en del, og nu er han i tvivl, om han skal fortælle dem, at de kan være blevet smittet. Hvad skal Ali gøre 1. Fortælle det personligt til alle, som han kan have smittet. 2. Lade være med at sige det til nogen. 3. Oprette en anonym mailadresse og sende en besked til alle om, at de måske kan være smittet med klamydia. 4. Andre muligheder. Dilemma D Først gang Katya prøver at gå i seng med sin nye kæreste, går kondomet i stykker. Katya bruger ikke p-piller, så nu er hun bange for, at hun er blevet gravid. Hvad skal Katya gøre 1. Hun skal vente og se, om hun får sin menstruation næste gang, som hun plejer. 2. Hun skal bruge nødprævention, inden der er gået 3 døgn. 3. Hun skal snakke med sine forældre. 4. Andre muligheder. Dilemma E Selma og Malik er begge 15 år. De er kærester og har været i seng sammen tre gange. Den første gang brugte de kondom, men ikke de næste gange. Selma har netop taget en graviditetstest, fordi hun ikke fik sin menstruation. Og hun er gravid! Hun er bange for at fortælle det til sine forældre. Hvad skal hun gøre 1. Sige det til forældrene hurtigst muligt, selvom hun er bange for at fortælle det. 2. Tale med lægen om, hvilke muligheder hun har i forhold til at få abort uden forældrene ved det. 3. Bede Malik om at hjælpe med at fortælle det til forældrene. 4. Andre muligheder. TIPS TIL UNDERVISEREN Udvalgte cases er velegnet til at indgå i en tværfaglig sammenhæng med biologi, hvor der eksempelvis kan arbejdes med sexsygdomme og forskellen på sexsygdomme, der er forårsaget af en bakterie og sexsygdomme, der er forårsaget af en virus. Cases om rettigheder i forhold til abort kan indgå i en tværfaglig sammenhæng med samfundsfag. I den forbindelse kan øvelse 5.7 forsvar retten til fri abort inddrages. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Underviseren kan hjælpe eleverne ved på forhånd at have formuleret fordele og ulemper ved de forskellige svar på det enkelte dilemma. Underviseren kan selv finde på dilemmaer, der retter sig mere direkte mod nogle af de problematikker, der er særligt relevante for klassen. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 19

5. KONDOMSTAFET INSTRUKTION MÅL At eleverne kan formulere fordele og ulemper ved kondombrug. At eleverne har prøvet at røre ved et kondom og sætte det på en attrap. MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Computere med internetadgang. Evt. bestilling af materialer. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 30 minutter. Materialer Kondomer og penis-attrapper (materialepakke kan købes hos Sex & Samfund, se www.ugesex.dk). Computer og projektor/smartboard. BESKRIVELSE Eleverne inddeles i grupper á to-tre personer. Hver gruppe skal via internettet finde en god instruktion, der viser, hvordan et kondom bruges rigtigt. De kan lede efter videoer, billeder, tegninger eller skriftlige instruktioner. Inden grupperne går i gang med at lede, skal klassen blive enige om kriterierne for en god instruktion. De skal selv komme med forslag og blive enige om for eksempel tre kriterier. Eksempler på disse kan være: 1) Der vises/beskrives klart og tydeligt, hvordan kondomet bruges, 2) Det er ikke grænseoverskridende at se/læse den, og 3) Den er sjov. Ud fra de valgte kriterier skal grupperne udvælge én god instruktion, som de viser for resten af klassen samtidig med, at de fortæller, hvor de har fundet den henne. Eleverne kan eventuelt i fællesskab vurdere, hvilken af instruktionerne, de synes, er allerbedst. Som opsamling kan der også tales om hvilke gode og mindre gode sider på nettet, som eleverne er stødt på i arbejdet. Herefter inddeles klassen i to lige store grupper, der skal lave en kondomstafet. På et bord i den ene ende af klassen fastsættes to penisattrapper (brug tapen under attrappen). Ved siden af dem lægges en bunke kondomer. Der skal være ét kondom til alle plus nogle ekstra. Bag bordet stilles en skraldespand. I den anden ende af klassen står de to grupper i to rækker. De skal nu kæmpe om, hvilken gruppe, der er bedst og hurtigst til at rulle kondomer på. De skal på skift: Løbe frem til bordet. Åbne kondomet korrekt. Sætte kondomet korrekt på. Tage kondomet af igen og binde knude på det. Smide det i skraldespanden (uden at det ryger ved siden af). Løbe tilbage og klappe den næste i hånden. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Denne øvelse har både elementer af sjov og alvor. Det er sjovt at søge på nettet og lave stafetten men det er samtidig helt seriøse elementer, som støtter eleverne i deres udvikling af handlekompetence i forhold til kondombrug. Undersøgelser peger på, at mange unge oplever besværligheder ved kondombrug, og at det er én af begrundelserne for, at de undlader at bruge det. Øvelse i korrekt kondombrug er derfor én af vejene frem, hvis unge skal opleve færre besværligheder med kondomet. Selv om øvelsen ikke ligner virkeligheden, er det alligevel en relevant forberedelse. Sex & Samfund har udviklet en video, der viser korrekt kondombrug. Se www.sexfordig.dk. Sex & Samfunds pjece Klar besked kondom kan bestilles gratis i Sex & Samfunds webshop på www.sexogsamfund.dk. Øvelsen er velegnet til at indgå i en tværfaglig sammenhæng med biologi. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 20

5. KONDOMSTAFET. INSTRUKTION Fortsat fra forrige side... Underviseren står ved bordet og er den, der tjekker, at eleverne gør alting korrekt. Man må gerne være en benhård dommer med humor! Hvis det ikke gøres korrekt, skal eleven løbe tilbage bagerst i rækken og vente på, at det bliver hans eller hendes tur igen. Det kan være en god ide at finde noget god musik i en hurtig rytme, som afspilles samtidig med, at stafetten laves det skaber en god stemning og energi hos alle. Som afslutning på øvelsen kan undervisen stille følgende spørgsmål: Hvordan vil det være anderledes i virkeligheden at skulle bruge et kondom sammen med en partner Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge kondom De fleste unge i Danmark ved godt, hvordan kondomet bruges. Alligevel er der mange, som ikke bruger det hver gang, de har sex. Hvorfor tror I, det er sådan Hvilke udfordringer med brug af kondomet tror I, at unge oplever (for eksempel uvidenhed, glemsomhed, ligegyldighed, det er bedre uden, det er svært at tale om med sin partner, der er noget, der er værre end risikoen for en sexsygdom eller graviditet) Hvilke tror I eventuelt er myter, og hvilke er reelle nok Hvad tror I, der skal til, for at flere unge brugte kondom både ved deres seksuelle debut og bagefter Hvad gør man, hvis man ikke fik brugt kondom eller kondomet gik i stykker (går til lægen og bliver testet for sexsygdomme/graviditet) Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 21

6. HVORFOR PRÆVENTION FILM MÅL At eleverne kan give eksempler på forskellige former for prævention. At eleverne kan diskutere fordele og ulemper ved forskellige former for prævention. MÅLGRUPPE 8.-9. klasse. FORBEREDELSE Det anbefales, at underviseren på forhånd ser filmen Unge om at bruge prævention, der har en længde på ca. 5½ minut. TID OG MATERIALER Tidsforbrug 1 time. Materialer Smartboard/projektor med internet-adgang. Et stykke A4-papir til hver elev. Filmen Unge om at bruge prævention, som findes på www.sexfordig.dk. Computere med internetadgang til hver gruppe. BESKRIVELSE Underviseren fortæller eleverne, at de skal arbejde med prævention og præventionsformer med udgangspunkt i filmen Unge om at bruge prævention. I filmen fortæller en række unge om deres overvejelser og tanker om, hvorfor man skal bruge prævention. Hver elev får udleveret et stykke A4 papir, og bliver bedt om at dele det i fire lige store stykker. Mens eleverne ser filmen, skal de hver især notere fire centrale pointer om prævention og præventionsbrug, som bliver udtrykt i filmen én pointe på hver af de fire stykker papir. Når eleverne har set filmen, går de sammen i grupper à 3-4 elever. Hver elev i gruppen præsenterer sine pointer for resten af gruppen. Herefter skal gruppen diskutere sig frem til, hvilke to af de præsenterede pointer, de synes, er allervigtigst og hvorfor. Gruppearbejdet afsluttes med, at grupperne finder informationer om forskellige former for prævention i sexikonet på sexfordig.dk. Hver gruppe skal vælge de to præventionsformer, de synes man som minimum bør kende til som ung. Afslutningsvis samles grupperne i plenum, og hver gruppe præsenterer de to pointer fra filmen samt de to præventionsformer, gruppen har valgt. Grupperne skal begrunde deres valg af både pointer og præventionsformer. Der afrundes med en opsamlende dialog, som faciliteres af underviseren. Underviseren kan tage afsæt i følgende spørgsmål: Hvilke fordele er der ved at bruge prævention, når man har sex med en partner Hvilke ulemper kan der være ved at bruge prævention (For eksempel i forhold til de enkelte præventionsformer kondom, p-piller, p-ring, p-stav, slikkelap.). Hvilke årsager tror I, der kan være til, at nogen unge har ubeskyttet sex Hvad kan der gøres for at få unge til at synes, det er nemt eller cool at bruge kondom Hvem kan man som ung tale med, hvis man har spørgsmål omkring prævention og præventionsformer Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Ifølge læseplanen for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (Faghæfte 21) skal eleverne i 7.-9. klasse arbejde med at tage stilling til forskellige præventionsformer. Ved at lade eleverne selv undersøge og diskutere viden samt fordele og ulemper ved forskellige præventionsformer, styrkes elevernes egne kompetencer og muligheder for at træffe valg vedrørende brug af prævention. Når man underviser i prævention og sexsygdomme, er det en væsentlig pointe, at man underviser i brug af prævention mellem samme køn såvel som prævention mellem to af samme køn. Som underviser kan du læse mere om prævention mellem to af samme køn på sexlinien.dk. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 22

6. HVORFOR PRÆVENTION FILM Fortsat fra forrige side... TIPS TIL UNDERVISEREN Som opfølgning på øvelsen kan eleverne tilrettelægge en kampagne, der skal motivere unge til at synes, det er nemt og cool at bruge kondom. Opgaven kan eventuelt indgå i et tværfagligt forløb på tværs af dansk og seksualundervisningen, hvor også Sundhedsstyrelsens Kun med Kondom-kampagne inddrages. Find eksempelvis de kampagnefilm, der er udviklet til Kun med Kondomkampagnen på YouTube, og analysér, hvilke budskaber og virkemidler, der anvendes til målgruppen af unge som afsæt for elevernes udvikling af egne kampagnematerialer. I øvelsen er der fokus på kondombrug som en metode til at undgå sexsygdomme. Øvelsen kan derfor indgå i et forløb om prævention og sexsygdomme, hvor øvelse 5.1 Smittet med en sexsygdom og øvelse 5.2 Fakta om sexsygdomme også inddrages. ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Filmen kan eventuelt deles op i mindre sekvenser. Efter hver sekvens tilrettelægges en dialog om udvalgte pointer fra det, eleverne lige har hørt de unge i filmen sige. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 23

7. FORSVAR RETTEN TIL FRI ABORT GRUPPEARBEJDE MÅL At eleverne kan give eksempler på, hvad retten til fri abort har betydet for kvindens ret til at bestemme over sin egen krop. At eleverne kan udtrykke deres egne holdninger til abort på baggrund af faktuel viden om abort herunder abortlovgivningens historie i Danmark. MÅLGRUPPE 8.-9. klasse. FORBEREDELSE Kopier de to arbejdsark til øvelsen til hver elev. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 1,5 timer. Materialer Arbejdsark til øvelsen. BESKRIVELSE Eleverne inddeles i mindre grupper og alle elever får et eksemplar af arbejdsarket med artiklen Abort under ansvar. I grupperne læser eleverne artiklen igennem og understreger alle argumenter for og imod abort. Gruppen gennemgår herefter argumenterne i fællesskab. De kan eventuelt skrive argumenterne for og imod på henholdsvis højre og venstre side af et papir, som de har foldet på midten. På baggrund af gruppearbejdet, skal hver elev skrive to-tre linjer, der udtrykker elevens syn på retten til fri abort. Eleverne fremlægger deres synspunkter for hinanden i gruppen eller for hele klassen, og synspunkterne hænges eventuelt op i klassen. Herefter gennemgår underviseren artiklens hovedpointe om, at argumenterne i abortdebatten hænger sammen med den aktuelle samfundsmæssige situation. Der kan eventuelt tages udgangspunkt i følgende spørgsmål: Overrasker denne sammenhæng eleverne Hvilke dilemmaer er der i abortdebatten i dag Hvordan tror eleverne, at loven om den fri abort ser ud om 30 år, hvis den fortsat hænger sammen med den samfundsmæssige situation på det tidspunkt Efter diskussionen uddeles øvelsens andet arbejdsark til eleverne og opgaven på arket gennemgås. Med udgangspunkt i deres viden fra artiklen og fra faktaboksene på arbejdsarket skal eleverne herefter i grupper forestille sig, at de er en politiker, der skal forsvare retten til fri abort i et brev til en abortmodstander. Underviseren kan eventuelt sætte nogle rammer op for arbejdet med brevet, for eksempel længde, form, tid til skrivningen med videre. Arbejdet kan eventuelt også tilrettelægges som en individuel skriftlig opgave. Fortsættes på næste side... TIPS TIL UNDERVISEREN Det er vigtigt, at der er plads til forskellige holdninger til abort i klassen. Det er underviserens opgave at udfordre og stille nysgerrige spørgsmål til eleverne ikke at pådutte dem en bestemt holdning. Det er derfor også vigtigt at skelne mellem den del af øvelsen, hvor eleverne skal give udtryk for deres egne holdninger, og den del af øvelsen, hvor eleverne skal agere politikere, der forsvarer den danske lovgivning. På tværs af geografi, historie og samfundsfag kan der arbejdes videre med retten til den fri abort i et historisk og globalt perspektiv: Hvordan ser abortlovgivningen ud i andre lande Hvordan hænger abortlovgivningen i andre lande sammen med den aktuelle samfundsmæssige situation i disse lande Hvad betyder manglen på retten til fri abort for kvinders situation i andre lande Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 24

7. FORSVAR RETTEN TIL FRI ABORT. GRUPPEARBEJDE Fortsat fra forrige side... Når alle grupper er færdige, læser de deres breve højt for hinanden. Underviseren samler op på brevene med spørgsmål som for eksempel: Hvilke ligheder og forskelle er der mellem politikernes argumenter Oplevede I nogen udfordringer i forhold til at skulle skrive et svar til en abortmodstander Hvilke Ville I have svaret anderledes, hvis det var jer selv, der skulle tage stilling til de spørgsmål, abortmodstanderen skriver Hvilke dilemmaer, synes I, er de mest centrale dilemmaer at være opmærksom på i abortdebatten Hvilke pointer fra abortdebatten gennem tiden, synes I, er allervigtigst at huske, når man diskuterer retten til fri abort Har arbejdet med denne opgave ændret noget i forhold til det syn på abort I skrev i det indledende arbejde Hvad og hvorfor TIPS TIL UNDERVISEREN Find inspiration i temaet om abort på www.etik.dk og søg information på Sex & Samfunds hjemmeside om abort www.abortnet.dk. Find film og undervisningsmateriale om abortens og abortlovgivningens historie i Danmark på www.dr.dk/skole. www.danmarkshistorien.dk er Aarhus Universitets hjemmeside med tilgængelig viden om Danmarkshistorien. Her findes artikler og andet kildemateriale, der kan kvalificere et historisk og samfundsfagligt perspektiv på debatten om retten til den fri abort. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 25

7. FORSVAR RETTEN TIL FRI ABORT. GRUPPEARBEJDE ARBEJDSARK 1 FORSVAR RETTEN TIL FRI ABORT ABORT UNDER ANSVAR Af Michael G. Madsen, Sex & Samfund Debatten om abort har ændret sig gennem tiden. I 1930 erne handlede det om at få født så mange gode og sunde samfundsborgere som muligt og derfor undgå børn med mentalt eller fysisk handicap. I 1970 erne begyndte man at se på moderens sociale baggrund og barnets opvækstmuligheder, og i vore dage er det især argumentet om det ufødte barns ret til liv, der præger abort-debatten. Historien viser kort sagt, at alting ændrer sig, så retten til abort i Danmark kan ikke tages for givet, mener historiker Sniff Andersen Nexø. Umiddelbart lyder den 1. oktober 1973 som enhver anden dato, men for danske kvinder har denne dato en helt særlig betydning. Det var nemlig den dag, at den danske abortlov trådte i kraft og gjorde det lovligt at få abort til og med 12. uge i graviditeten. - For kvinder, der var i den fødedygtige alder i 1973, kom loven som en kæmpe lettelse. De slap for at skulle føde uønskede børn, men kunne i stedet beslutte, at denne her graviditet ikke var meningen. Og samtidig kunne de nyde deres seksualitet og sexliv uden angst og bæven for at blive gravide, forklarer historiker Sniff Andersen Nexø fra Københavns Universitet. Hun har lavet et forskningsprojekt om dansk abortpolitik i 1970 erne og 1930 erne. I den forbindelse har hun studeret debatten og de politiske dagsordener, som var i Danmark forud for den første svangerskabslov, som kom i 1937, og abortloven, som kom i 1973. Og argumenterne i abort-debatten har klart ændret sig gennem tiden, mener hun. 1930 erne: Vi ønsker sunde samfundsborgere I 1930 erne handlede debatten om graviditet og eventuel abort blandt andet om at undgå, at der blev født børn med handicap. Desuden var man stærkt bekymret over de faldende fødselsrater. Man talte direkte om en befolkningskrise og mente, at det ville blive endnu værre, hvis der blev åbnet op for nemmere adgang til abort. - Dengang anså man det nærmest som givet fra naturens hånd, at alle kvinder var skabt til at blive mødre og havde modergenet i sig. Den slags var slet ikke til diskussion. Til gengæld var man fra en samfundsmæssig betragtning interesserede i, at der blev født så mange sunde og gode børn som muligt, som kunne være til gavn for samfundet. Derfor gav man blandt andet adgang til abort, hvis barnet havde et fysisk eller mentalt handicap. På den måde var debatten om abort klart præget af de teorier om racehygiejne (se faktaboksen), som herskede på den tid, forklarer Sniff Andersen Nexø. 1970 erne: Barnet skal have en sund opvækst I 1970 erne var abort-debatten imidlertid vendt fra det rent fysiske og mentale til det sociale. - Man mente nu, at det ikke var nok, at barn blev født uden handicaps. For at blive en god samfundsborger, skulle det også have en god opvækst og vokse op i et godt miljø, siger Sniff Andersen Nexø. Hun er ikke i tvivl om, at friheds-aspektet spillede en stor rolle for kvinderne, da Abortloven endelig blev gennemført i 1973: - I virkeligheden hed loven jo Lov om adgang til svangerskabsforebyggelse, men i daglig tale omtales det altid som Lov om fri abort, fordi den af mange forbindes med en kæmpe frihed. Hvis man for eksempel kigger på kvindebevægelsen, så handlede loven jo netop om frihed for kvinderne til at bestemme over deres egen krop herunder deres egen reproduktivitet, fastslår Sniff Andersen Nexø. For politikerne handlede 1973-loven imidlertid om andet end bare frihed. - På den ene side ønskede man at give mere frihed på området, men det var en frihed forbundet med ansvar. Friheden skulle følges af ansvarlighed og familieplanlægning, så enhver graviditet var velplanlagt og velovervejet. Med abortloven fulgte derfor en række samfundsbestemte forestillinger om, at der er masser af situationer, hvor en kvinde ikke bør sætte et barn i verden. - Det kunne være, at der manglede en far til barnet, at kvinden ikke havde økonomi, bolig eller uddannelse til at kunne have et barn, eller at hun ikke havde kærlighed eller moderskabsevner i forhold til at få et barn. Og selv i vore dage har mange af disse normer overlevet i kvinders måde at forklare deres abort på, forklarer Sniff Andersen Nexø. Fortsættes på næste side... Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 26

7. FORSVAR RETTEN TIL FRI ABORT. GRUPPEARBEJDE...Fortsat fra forrige side 2011: Fædrene er blevet synlige i abort-debatten Til gengæld var argumentet om fosterets/barnets ret til liv ikke en del af abort-debatten hverken i 1930 erne eller 1970 erne. - Det er først nu, at dét argument har fået en central rolle. En stor del af forklaringen er uden tvivl den moderne ultralydsteknik, der gør, at man allerede på et tidligt tidspunkt ret tydeligt kan se fostret derinde i maven. Det er et meget kraftfuldt billede som hele den amerikanske Pro-Life bevægelsen har udnyttet, mener Sniff Andersen Nexø. Pro-Life er en talstærk amerikansk bevægelse, som alene i 2011 har medvirket til at få gennemført 162 nye anti-abortlove i amerikanske stater. Endvidere har mændene fået langt større vægt i abortdebatten. - I 30 erne var det udelukkende et økonomisk forsørgelsesproblem, hvis en mand ikke ville vedkende sig barnet. Og i 70 erne var fraværet af en far noget, der indikerede abort, fordi det ville give barnet en dårligere social opvækst. - Nu oplever man imidlertid, hvordan mændene træder frem med argumentet om, at godt nok sker graviditeten i kvindens mave, men at det også er deres barn og gener. Det er noget, som jeg tror, vil fylde meget mere i debatten fremover, lige som fædres rettigheder også i stigende grad fylder i skilsmissesager, siger Sniff Andersen Nexø. Abortretten er ikke en naturlov Selv om retten til abort har været en realitet i Danmark i over 38 år, mener Sniff Andersen Nexø ikke, at man skal tage den for givet. - Som historiker er jeg pinlig bevidst om, at ingenting kommer af sig selv. Abortretten er ikke givet fra naturens hånd. Den skabes i det samfundsmæssige og kulturelle spil. Så den er der, fordi nogle har kæmpet aktivt for den, men den er der kun så længe, at der er et politisk flertal for den. Så selv om den på den ene side er en meget normbestemt størrelse, så viser historien jo, at alting også normer forandrer sig over tid, konkluderer hun. RACEHYGIEJNE Teorierne om racehygiejne går kort fortalt ud på, at man forsøger at forbedre eller forædle en hel befolkning. Det sker ved at begrænse forskellige grupper, man betragtede som uønskede, i at få børn. Det kan for eksempel være mennesker med et handicap, alkoholikere eller homoseksuelle. Og omvendt opfordrer man så de grupper, man gerne vil have videreudvikler sig, til at få børn. Teorierne om racehygiejne var ikke mindst fremme i første halvdel af 1900-tallet, hvor de blandt andet blev brugt som grundlag for nazisternes jødeudryddelser. I 1933 indførte Tyskland således en lov, som gav staten ret til at tvangssterilisere blandt andet arveligt syge (for eksempel blinde, døve, folk med epilepsi med mere). Man regner med at over 400.000 blev tvangssteriliseret som følge af loven. I 1935 indførte Tyskland yderligere en lov, der pålagde folk at blive undersøgt hos lægen og få bekræftet, at de ville kunne få raske børn, inden de fik tilladelse til at gifte sig. Det hører også med til historien, at Danmark faktisk var det første europæiske land, der åbnede for legal adgang til racehygiejnisk sterilisation. Det skete allerede i 1929 altså flere år før de tyske love. Sniff Andersen Nexø Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 27

7. FORSVAR RETTEN TIL FRI ABORT. GRUPPEARBEJDE ARBEJDSARK 2 FORSVAR RETTEN TIL FRI ABORT Kære Politiker Hvordan kan retten til at bestemme over sin egen krop være vigtigere end retten til liv Og hvad med den mand, der er far til det barn, som ikke bliver født, fordi kvinden vælger en abort Har han ikke noget at skulle have sagt Hvad nu hvis han gerne vil være far Jeg ser frem til at høre dit svar Mvh. En abortmodstander OPGAVE: SKRIV ET SVAR! Forestil jer at I er en dansk politiker, der går ind for retten til fri abort, fordi I mener, at man som kvinde har ret til at bestemme over sin egen krop. I bakker derfor op om den danske abortlov fra 1973. I har modtaget et brev fra en abortmodstander, som I som politiker skal svare på. Skriv et brev til abortmodstanderen, hvor I besvarer hans spørgsmål. I skal argumentere for jeres svar med konkrete eksempler på, hvorfor I mener det er vigtigt at bevare retten til den fri abort. I skal lægge særlig vægt på, hvad retten til fri abort har betydet for kvinders ret til at bestemme over sin egen krop. I kan hente inspiration i artiklen Abort under ansvar og i faktaboksene her på arket. SVANGERSKABSLOVEN AF 1937 For første gang blev det muligt at få fortaget en legal abort, hvis: Graviditeten betød alvorlig fare for kvindens liv eller helbred. Kvinden var blevet gravid i forbindelse med en voldtægt. Der var risiko for, at barnet var arveligt belastet med et psykisk eller fysisk handicap. LOV OM SVANGERSKABSAFBRYDELSE AF 13. JUNI 1973 Alle kvinder har ret til at få foretaget abort inden udgangen af graviditetens 12. uge. Hvis man er under 18 år, skal forældrene give deres samtykke. Hvis graviditeten medfører fare for kvindens liv og helbred, kan en abort foretages efter graviditetens 12. uge. Et særligt samråd kan give tilladelse til abort efter graviditetens 12. uge, hvis der for eksempel er fare for, at barnet får en alvorlig fysisk eller psykisk sygdom, hvis graviditeten skyldes voldtægt eller incest, eller hvis moren af forskellige årsager ikke kan give barnet omsorg på en forsvarlig måde. VÆRD AT VIDE OM ABORT Ifølge gældende dansk lovgivning betragtes det ufødte barn først som et barn efter 22. uge. Før retten til den fri abort blev indført i 1973, blev der foretaget et stort antal illegale aborter i Danmark, som i mange tilfælde blev udført under risikable og utrygge forhold. De kunne betyde alvorlige mén og i de værste tilfælde døden for kvinden. Der findes mange lande i verden, hvor man ikke har ret til abort. Det fører til et stort antal illegale og usikre aborter. Hvert år dør 74.000 kvinder, og flere hundrede tusinder får varige mén rundt om i verden som følge af usikre aborter. DET MENER SEX & SAMFUND Den private organisation Sex & Samfund forsvarer retten til abort både i Danmark og i resten af verden. Abort er en del af kvinders ret til at bestemme over deres egen krop. Alle kvinder bør have adgang til legale, sikre aborter. Abort handler om at beslutte, om man vil være forældre - ikke om at vælge et foster fra på grund af handicaps, forkert køn og så videre. Derfor støtter Sex & samfund den danske abortgrænse på 12 uger. Det er vigtigt, at alle unge undervises i prævention og abort, hvis antallet af aborter skal begrænses. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 28

8. SEXSYGDOMME, PRÆVENTION OG ABORT PÅ SPIL BRÆTSPIL MÅL At eleverne kan svare på faktuelle spørgsmål vedrørende prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. At eleverne kan opstille konkrete handlemuligheder i forhold til dilemmaer vedrørende prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet. MÅLGRUPPE 7.-9. klasse. FORBEREDELSE Arbejdsarkene kopieres. Spillepladen kopieres i størrelse A3. Spørgsmålskort og dilemmakort kan eventuelt klippes ud af underviseren på forhånd, så eleverne ikke ser spørgsmålene og dilemmaerne, før spillet starter. Alternativt kan eleverne selv klippe kortene ud, før spillet begynder. TID OG MATERIALER Tidsforbrug Cirka 45-60 minutter. Materialer Arbejdsark til øvelsen (bemærk, at der er flere arbejdsark). En terning til hver gruppe. En spillebrik til hver elev (for eksempel perler, knapper, viskelæder). Computer med internetadgang. BESKRIVELSE Hver gruppe får udleveret spilleplade, dilemmakort, spørgsmålskort og spilleregler. Grupperne skal have adgang til en computer med internetforbindelse. Underviseren instruerer eleverne i spillets gang. Spørgsmålskortene og dilemmakortene lægges i hver sin bunke med teksten nedad. Spillebrikkerne sættes på start og eleverne slår om, hvem der skal starte. Spillet sættes i gang ved, at den, der skal starte, slår med terningen og rykker det antal felter, som terningen viser. Lander en spiller på et spørgsmålsfelt, skal en af modspillerne trække det øverste spørgsmålskort i bunken og læse spørgsmålet højt for den spiller, der står på spørgsmålsfeltet. Kan spilleren svare rigtigt, må han/hun slå igen. Svarer spilleren forkert, skal han/hun vente en omgang, som skal bruges til at finde frem til det rigtige svar på www.sexfordig.dk eller www.sexlinien.dk. Når det igen bliver den pågældende spillers tur, skal han/hun svare rigtigt for at få lov til at fortsætte. Svares der rigtigt må spilleren rykke to felter frem, og ellers må han/hun igen på jagt efter det rigtige svar. Lander en spiller på et dilemmafelt, skal han/hun trække et dilemmakort, som læses højt for de andre spillere. Spilleren skal herefter vente en omgang, som skal bruges til at 1) finde frem til en eller flere handlemuligheder i forhold til at håndtere dilemmaet, og 2) overveje hvilke fordele og ulemper, der er ved den eller de handlemuligheder, som han/hun foreslår. Når det igen bliver den pågældende spillers tur, skal han/hun fortælle de andre spillere, hvad han/hun har fundet frem til. Der skal som minimum præsenteres én handlemulighed med fordele og ulemper. Lander en spiller på et tekstfelt skal han/ hun gøre, hvad der står på feltet. Den spiller, der først når i mål, har vundet. Afrund spillet ved at tale fælles i klassen om eventuelle spørgsmål eller overvejelser, som spillets spørgsmål og dilemmaer har affødt hos eleverne. Udvalgte dilemmaer kan eventuelt tages op og drøftes i fællesskab med henblik på at finde forskellige handlemuligheder samt fordele og ulemper ved de forskellige disse. TIPS TIL UNDERVISEREN I spillet får eleverne testet deres paratviden om emnet, når de skal svare på spørgsmål, og de kan gøre brug af deres viden, når de opstiller handlemuligheder i forhold til dilemmaerne. Derfor kan spillet med fordel fungere som evaluering på et forløb, der også inkluderer nogle af de andre øvelser om sexsygdomme, prævention og abort. Kun få af spørgsmålene er ja/nej spørgsmål. Eleverne skal vide, at de ikke behøver bruge den samme ordlyd som på svarkortet, men at svaret skal være så præcist som muligt. Opstår der uenigheder, må underviseren vurdere, om der er givet rigtigt svar. Fortsættes på næste side... Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 29

8. SEXSYGDOMME, PRÆVENTION OG ABORT PÅ SPIL. BRÆTSPIL...Fortsat fra forrige side ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV Spillet kan med fordel spilles flere gange. Spillet kan benyttes som en del af evalueringen af elevernes udbytte af undervisningen. Spillet kan spilles samlet med hele gruppen, og underviseren kan eventuelt støtte eleverne ved at læse højt og hjælpe med forståelsen af reglerne samt spørgsmålene. TIPS TIL UNDERVISEREN Spillet kan spilles igen med andre spørgsmål og dilemmaer, som eleverne selv formulerer i grupper til hinanden, eller som underviseren formulerer. Spillepladen kan på den måde også bruges sammen med andre emner fra dette materiale. Øvelsen er velegnet til at indgå i en tværfaglig sammenhæng med biologi. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 30

8. SEXSYGDOMME, PRÆVENTION OG ABORT PÅ SPIL. BRÆTSPIL ARBEJDSARK SEXSYGDOMME, PRÆVENTION OG ABORT PÅ SPIL SPØRGSMÅLSKORT Hvilken præventionsform er den eneste, der beskytter en dreng og en pige, der har samleje, mod både sexsygdomme og uønsket graviditet Rigtigt svar: Kondom. Hvad er forskellen på den måde en medicinsk abort og en kirurgisk abort foregår Rigtigt svar: En medicinsk abort foregår ved, at man tager nogle piller. En kirurgisk abort er et indgreb, der foregår under fuld narkose. Hvad er nødprævention Rigtigt svar: Nødprævention er en pille, som en pige/kvinde kan tage for at undgå at blive gravid, hvis hun har haft ubeskyttet samleje med en dreng/mand. Pillen skal tages inden for 72 timer efter det ubeskyttede samleje. Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for piger/kvinder Rigtigt svar: Underlivsbetændelse og sterilitet. (Ét svar er nok til at give et korrekt svar). Hvad er en slikkelap Rigtigt svar: En slikkelap er et tyndt stykke latex på størrelse med et halvt A4-ark, som eventuelt kan være med smag. Slikkelappen kan bruges til at beskytte mod sexsygdomme i forbindelse med oralsex. Hvad kan følgerne af ubehandlet klamydia være for drenge/mænd Rigtigt svar: Betændelse i bitestiklerne og sterilitet. (Ét svar er nok til at give et korrekt svar). Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 31

8. SEXSYGDOMME, PRÆVENTION OG ABORT PÅ SPIL. BRÆTSPIL Hvad er herpes Rigtigt svar: Herpes er et virus, som kan give sår på hud og slimhinder. Der er to former for herpes: Forkølelsessår i ansigtet - især på læberne - og sår på kønsorganerne eller i endetarmen. Hvilke præventionsformer mod uønsket graviditet kender du Du skal nævne mindst fire, for at have et rigtigt svar. Mulige svar: Kondom, p-piller, minipiller, pessar, spiral, p-stav, p-plaster, p-ring, femidom. Hvordan bliver man almindeligvis testet for klamydia Rigtigt svar: Urinprøve (OBS! De fleste piger bliver også testet med podning fra livmoderhalsen). Hvor gammel skal man være for at få p-piller i Danmark Rigtigt svar: Der er ingen aldersgrænse, men man skal have en recept fra lægen. Hvor hurtig kan en graviditetstest afsløre, om man er gravid Rigtigt svar: En graviditetstest kan afsløre, om man er gravid et par dage efter man skulle have haft sin menstruation. (OBS! Er testen negativ, og menstruationen fortsat udebliver, skal man søge læge). Hvornår skal man senest have foretaget en abort for selv at kunne bestemme, at man vil have en abort Rigtigt svar: Senest ved udgangen af 12. graviditets uge. (OBS! Graviditetsugerne skal regnes fra den første dag i den sidste menstruation). Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 32

8. SEXSYGDOMME, PRÆVENTION OG ABORT PÅ SPIL. BRÆTSPIL Hvordan får man fat i almindelig nødprævention Rigtigt svar: Det kan købes i håndkøb uden recept på apoteket. Hvilken sexsygdom menes at være den mest udbredte i Danmark Rigtigt svar: Klamydia. Hvad er hiv Rigtigt svar: Hiv er et virus, der nedbryder kroppens immunforsvar. (OBS! Virusset findes i sperm, præsperm, skedesekret og blod.). Hvad er symptomerne på klamydia Rigtigt svar: Meget udflåd, eller at det gør ondt, når man tisser. (OBS! Det er kun omkring halvdelen af dem, der er smittet, som kan mærke det, så man kan godt have sygdommen, uden at man ved det). Kan man få foretaget en abort, hvis man er under 18 år, og ens forældre ikke giver tilladelse til det Rigtigt svar: Ja. (OBS! Et abortsamråd kan i særlige tilfælde give tilladelse. Som udgangspunkt skal man dog have forældrenes samtykke). Hvilke præventionsformer er de mest sikre mod uønsket graviditet Nævnt mindst to. Rigtigt svar: P-piller, p-stav, p-ring, p-plaster, hormonspiral. (OBS! Disse præventionsformer beskytter næsten 100 % under forudsætning af, at man bruger dem korrekt). Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 33

8. SEXSYGDOMME, PRÆVENTION OG ABORT PÅ SPIL. BRÆTSPIL Hvilken periode i en kvindes menstruationscyklus er sikker dvs. at hun helt sikkert ikke kan blive gravid i forbindelse med samleje Rigtigt svar: Der findes ikke en helt sikker periode, hvor kvinden ikke kan blive gravid. Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er en dreng og en pige der har sex Rigtigt svar: Man kan beskytte sig med kondom ved anal- og vaginalsex, ved oralsex på drengen, og hvis man deler redskaber. Man kan bruge slikkelap ved oralsex på pigen og handsker ved håndsex. Slikkelap kan også bruges, hvis man slikker hinanden ved endetarmsåbningen. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet). Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er to piger der har sex. Rigtigt svar: Man kan beskytte sig med slikkelap ved oralsex, handsker ved håndsex og kondom hvis man deler redskaber. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet) Hvordan beskytter man sig mod sexsygdomme, hvis man er to drenge, der har sex med hinanden Rigtigt svar: Rigtigt svar: Man kan beskytte sig med kondom ved analsex, oralsex og brug af dildo. Man kan bruge latexhandsker ved håndsex, og man kan bruge slikkelap, hvis man slikker hinanden ved endetarmsåbningen. (Det er ikke nødvendigt at nævne handsker for at besvare spørgsmålet). Hvad er kønsvorter Rigtigt svar: Kønsvorter er en sexsygdom, der skyldes smitte med virusset HPV. ( OBS! Kønsvorter smitter gennem kontakt mellem slimhinder på kønsdele, endetarm eller i mindre grad i munden. Kønsvorter er små vortelignende knopper, der kan ligne små blomkål). Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 34

8. SEXSYGDOMME, PRÆVENTION OG ABORT PÅ SPIL. BRÆTSPIL DILEMMAKORT Sara og Joakim har været kærester i fire måneder. Sara tager P-piller, og de bruger også kondom, når de har sex. Sara har ret meget lyst til at dyrke sex uden kondom, men Joakim synes, de skal bruge kondom, indtil de har kendt hinanden lidt længere. Sara mener, de har kendt hinanden længe nok, og hun føler sig usikker på, hvad Joakim egentlig mener med, at de skal kende hinanden lidt længere. Hun er helt klar til sex uden kondom, men hun vil jo heller ikke presse Joakim. Anne har fundet ud af, at hun er gravid. Hun er cirka syv uger henne i sin graviditet. Hun er lidt usikker på, hvem der er faren, fordi hun har været sammen med to mænd inden for den samme uge. Anne er lige blevet 18 år, og hun har mest lyst til at få en abort, men hun synes, at den mand, der er far til barnet også har ret til at være med til at tage beslutningen. Hvad skal Anne gøre Hvad skal Sara gøre Mads og Nazira er lige blevet kærester. En aften foreslår Nazira, de skal have oralsex. Det vil Mads gerne, men han kan fornemme, at han er på vej til at få et forkølelsessår, og han er bange for at smitte Nazira. Han synes, det er lidt pinligt at foreslå, at de skal bruge prævention, men han vil også nødig udsætte Nazira for smitterisiko. Hvad skal Mads gøre Jannick og Ali har været kærester i to måneder. De er begge 16 år. Ali har endnu ikke prøvet at have sex, mens Jannick har haft sex med andre kærester tidligere. De har besluttet, at de skal have sex med hinanden for første gang i den kommende weekend, hvor Ali er alene hjemme. Ali vil gerne have, de beskytter sig med kondom, men han tør ikke rigtig spørge, om Jannick tager kondomer med, fordi han er usikker på, om Jannick vil føle, at Ali ikke stoler på ham. Måske tænker Jannick, at Ali mistænker ham for at have en sexsygdom. Hvad skal Ali gøre Peter skal til fest, og der kommer en pige fra parallelklassen, som han har talt en del med. Han er ret vild med hende og tænker, at han hellere må tage kondomer til festen. Han er sent på den og kan ikke nå at købe kondomer, inden han skal med bussen. Han ved, at hans forældre har kondomer i sengeskuffen, men han tør ikke spørge dem, om han må få nogen, fordi det er for pinligt - og han er bange for, at de opdager det, hvis han tager dem uden at spørge. Omvendt vil han nødig stå i en situation til festen, hvor han har brug for kondomer og så ingen har. Hvad skal Peter gøre Kalima og Anton har været kærester i et år. De er holdt op med at bruge kondom, fordi de begge er blevet testet for sexsygdomme, mens de har været kærester og Kalima tager p-piller. Mens de en aften ligger og kæler fortæller Kalima, at hun har droppet p-pillerne, men at de sagtens kan have sex, fordi hun er i den sikre periode, hvor hun ikke kan blive gravid. Anton er ret bekymret for, om hun kan blive gravid alligevel, men han har også ret meget lyst til sex. Hvad skal Anton gøre Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 35

8. SEXSYGDOMME, PRÆVENTION OG ABORT PÅ SPIL. BRÆTSPIL Ronja har fået en pigekæreste, som hun er meget glad for. De har talt om, at de har lyst til at have sex med hinanden, men Ronja er i tvivl, om det er nødvendigt, at de beskytter sig mod sexsygdomme og hvad de eventuelt kan gøre for at beskytte sig. Hvad skal Ronja gøre Kristian og hans kæreste er alene hjemme. De ligger på sofaen og kysser og kæler. Ingen af dem har haft sex før, men de har talt om det. Kristian har ret meget lyst til sex lige nu, og han kan fornemme, at hans kæreste også er parat. Kristian ved, at han bør hente sine kondomer, men er bange for, at det bliver pinligt. Hvad skal Kristian gøre Reza er vild med en pige, men han har et problem. Hun vil kun have sex uden kondom, fordi hun synes, at det er mest dejligt. Reza ved ikke, om han bare skal droppe kondomet, eller om det er for dumt, hvis nu der sker noget. Hvad skal Reza gøre Camilla har for to uger siden haft sex med en fyr. De er ikke kærester, og de har ikke aftalt at ses igen, men de skriver lidt sammen på Facebook. Camilla håber, at de skal ses igen. Nu har hun lige fået besked fra lægen om, at hun har klamydia. Hun ved, at hun bør fortælle det til fyren, fordi hun kan have smittet ham, men hun er bange for, det skal ødelægge hendes chancer for at se ham igen. Hvad skal Camilla gøre Stephanie havde samleje med sin kæreste i går, men kondomet gled af, fordi han ikke holdt fast i det, da han trak sig ud. Hun er i tvivl, om det betyder noget i forhold til risikoen for at blive gravid eller få en sexsygdom eller om det er lige meget, fordi han havde kondomet på, da han fik udløsning. Hvad skal Stephanie gøre Casper bliver altid så nervøs, når han skal bruge kondom, og han mister rejsningen efter kort tid. Han har haft sex med flere kærester uden at bruge kondom, og det har fungeret fint. Nu har Casper fået en ny kæreste, og han er ret usikker på, hvad han skal gøre i forhold til sit problem med kondomet. Hvad skal Casper gøre Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 36

MÅL 8. SEXSYGDOMME, PRÆVENTION OG ABORT PÅ SPIL. BRÆTSPIL 36 35 33 32 31 30 Ryk to felter tilbage 34 29 28 23 24 25 Ryk tre felter frem 26 27 22 21 20 19 18 17 Slå et ekstra slag 11 12 13 14 15 16 Ryk to felter tilbage 10 9 8 7 6 Ryk to felter tilbage 5 Spørgsmål En af dine modspillere trækker et spørgsmålskort til dig. Kan du svare rigtigt, må du rykke to felter frem. Svarer du forkert, skal du vente en omgang. Brug ventetiden til at finde frem til det rigtige svar. Dilemma Træk et dilemmakort, og læs dilemmaet. Vent en omgang, som du bruger til: 1. At finde frem til en eller flere handlemuligheder i forhold til dilemmaet. 2. At overveje, hvilke fordele og ulemper der er ved de forskellige handlemuligheder, som du finder frem til. 4 3 2 1 START Slå om, hvem der skal starte Når det igen bliver din tur, skal du præsentere, hvad du har fundet frem til. Uge Sex Grundmateriale 7.-9. klasse 37