Til Høringsparterne Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 72218800 info@tbst.dk www.tbst.dk Journal TS2060604-8 Dato 09. november 2015 Sagsbehandler. HEWR HØRING herunder økonomisk høring om revision af slæbningsbekendtgørelsen Hermed fremsendes Trafik- og Byggestyrelsens udkast til revision af slæbningsbekendtgørelsen. Bekendtgørelsen fastlægger vilkår for slæbning af køretøjer på færdselslovens område. Et forslag til ændring af bekendtgørelsen har tidligere været i høring. De indkomne bemærkninger samt indhentning af ny viden har givet anledning til fornyede overvejelser, om hvorvidt det var muligt at forbedre rammevilkårene yderligere. På den baggrund sendes bekendtgørelsen hermed i fornyet høring. Trafik- og Byggestyrelsen anmoder om, at eventuelle bemærkninger sendes til vores hovedmailadresse info@tbst.dk senest den 7. december 2015 med cc til hewr@tbst.dk Mærk venligst journalnummer TS2060604-8. Formål Det nye udkast er udarbejdet med henblik på at facilitere branchen med henblik på at kunne anvende et redskab, som tilkoblet en bil kan slæbe en havareret bil med samme hastighed som gælder for almindelig lastbil. Ændringen i bekendtgørelsen omfatter: - Mulighed for at anvende et redskab, som kan kobles til en bil, og hvorpå et havareret køretøj delvist kan ophænges og bortslæbes med samme hastighed som gælder for almindelig lastbil, dvs. 80 km/h på motorvej. - Mulighed for at anvende en træktriangel, som kan anvendes mellem slæbningskøretøj og lastbil. I de tilfælde, hvor en delvis ophængning ikke er mulig, grundet tung belæsset havareret lastbil, vil træktrianglen i visse tilfælde kunne erstatte denne. Endvidere kræves der ikke fører i det havarerede køretøj, når træktriangel anvendes. Side 1 (6)
- Ved at tilkoble en havareret lastbils bremser til slæbningskøretøjets bremser tillades højere hastighed i forbindelse med slæbning end tidligere. - Tilladt hastighed i forbindelse med slæbning tilstræbes at følge den normale trafik i så stor udstrækning som det vurderes forsvarligt. 50 km/t er øget til 60 km/t som er almindelig hastighed for f.eks. særtransporter, og i andre tilfælde tillades samme hastighed som for almindelig lastbil. - For at øge overskueligheden er der til bekendtgørelsen indsat et bilag med en skematisk fremstilling af tilladt hastighed under slæbning. Der er endvidere foretaget redaktionelle justeringer i bekendtgørelsen, herunder er udtrykket bjærgning erstattet af slæbning. Endelig er der lavet forenklinger i forbindelse med slæbningskøretøjers slæbning af køretøjer og vogntog væk fra motor- og motortrafikvej. Forslaget er en løsning, som Trafik- og Byggestyrelsen finder vil øge mobiliteten og forbedre trafiksikkerheden. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Som led i Aftale om en vækstpakke 2014, skal ministerierne i forbindelse med ny regulering fra januar 2015 vurdere erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med ny regulering med henblik på, at væsentlige konsekvenser kvantificeres. De væsentlige ændringer i slæbningsbekendtgørelsen er introduktionen af muligheden for at slæbe ved hjælp af bil med slæbningsredskab, sammenkobling af slæbende køretøj og havarist ved hjælp af træktriangel og en opdatering af hastighedsbestemmelserne. På grund af den store bredde af berørte virksomheder, er der ikke konkret viden om i hvor stort omfang der i dag udføres slæbning. SAMMENFATNING Dette forslag vil ikke medføre, at der kommer flere slæbninger af køretøjer end hidtil, men det vil introducere nye muligheder, som skal sikre bedre rammebetingelser for operatører, der udfører slæbning. Der vil være mindre negative økonomiske konsekvenser af at udnytte nogle af mulighederne, men det vurderes ikke at overskride grænserne for at betegne dem som væsentlige. VURDERING For så vidt angår de nye slæbningsmetoder er der tale om nye muligheder og metoder. På indeværende tidspunkt er det muligt at slæbe en havarist med slæbningsredskab, som er uregistreret og må fremføres med maksimalt 30 km i timen. Der er således ikke registrerede oplysninger om, hvor mange slæbningsredskaber, der findes i dag. Det skal påpeges, at indførsel af bil med slæbningsredskab type 2 vil kunne erstatte en del af den nu- Side 2 (6)
værende vognpark bestående af større lastbiler med grill eller anden løfteanordning. Indførslen af muligheden for at anvende træktriangel vil reducere anvendelsen af delvis ophængning på slæbningskøretøj, og dermed reducere vejsliddet. Endvidere antages denne metode at reducere antallet af tilfælde, hvor det er nødvendigt at omlæsse havaristen for at sænke køretøjets vægt så meget, at det kan slæbes bort. For så vidt angår løftet af hastighedsgrænserne vil det, i det omfang disse udnyttes, på den ene side medføre et forøget brændstofforbrug, men på den anden side også medføre en tidsbesparelse, og dermed et potentiale for udførsel af et større antal slæbninger inden for et givent tidsrum. De løftede hastighedsgrænser antages imidlertid at have begrænset effekt på brændstofforbruget inden for bymæssig bebyggelse, hvor hastighedsgrænsen efter færdselslovens generelle regler er 50 km i timen. Direkte berørte virksomheder: - virksomheder, der udfører autohjælp - autoværksteder - vognmænd - maskinstationer - Forsvaret Skatter, afgifter mv. Se tabel nedenfor Administrative konsekvenser (hhv. omstilling og løbende) Se tabel nedenfor Øvrige efterlevelseskonsekvenser Konsekvenser på samfundsniveau Konsekvenser for væksten (BNP-effekter) Det er Trafik- og Byggestyrelsens vurdering, at de foreslåede ændringer ikke vil medføre et forøget antal slæbninger. I hvilket omfang de nye muligheder i praksis bliver udnyttet, er ikke kendt på indeværende tidspunkt. Det er Trafik- og Byggestyrelsens vurdering, at forslaget vil medføre, at mindre havarerede køretøjer personbiler og varebiler i øget omgang vil blive slæbt af biler tilkoblet et slæbningsredskab. Dette vil betyde en reduceret miljøbelastning i forhold til slæbning med lastbil. Det medfører ligeledes, at der kan anvendes billigere køretøjer. Side 3 (6)
Kvantificeringsskema for erhvervsøkonomiske konsekvenser Skemaer vedrører erhvervsøkonomiske konsekvenser for: 1. Bil med slæbningsredskab, 2. Træktriangel, og 3. Opdatering af hastighed. Det er ikke muligt på indeværende tidspunkt at estimere i hvilken udstrækning de nye muligheder vil blive benyttet, hvorfor de økonomiske konsekvenser ikke kan kvantificeres. Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Skatter, afgifter mv.: 1. Bil med slæbningsredskab. 2. Træktriangel. 3. Opdatering af hastighed. Ad 1. Mange person- og varebiler kan slæbes med bil tilkoblet et slæbningsredskab. Da der for køretøjer betales vejafgifter efter vægt, vil forslaget medføre en potentiel besparelse i vægtafgifter. Ad 2. I de tilfælde, hvor der ved slæbning af lastbiler anvendes træktriangel i stedet for anvendelse af almindelig trækstang eller tov, vil det ikke være nødvendigt at have en fører i det havarerede køretøj. Det medfører en potentiel besparelse. I de tilfælde hvor træktrianglen erstatter slæbning med et slæbningskøretøj, hvor lastbilen er ophængt i en grill eller anden anordning, som medfører at en del af havaristens vægt lægges over på slæbningskøretøjet, vil det i en del tilfælde medføre, at der kan køres en kortere rute, fordi akseltrykkene ikke overskrider de almindeligt gældende grænser i dimensionsbekendtgørelsen, ligesom det vil reducere antallet af tilfælde, hvor den virksomhed, som udfører slæbningen sparer administrationstid til at søge den eller de relevante vejmyndigheder om tilladelse til at overskride akseltryksbestemmelser. Muligheden for at anvende træktrianglen, vil give operatørerne større fleksibilitet og muliggøre bortslæbning fx af vogntog fra motorvej uden at skulle omlæsse ha- Skatter, afgifter mv.: De små køretøjer dvs. varevogne som fremover kan anvendes til at slæbe med, er pålagt registreringsafgift. Det er der ikke på lastbiler. Overgang til mindre køretøjer til slæbning, vil betyde en forøget afgiftsbyrde for køretøjsejer/bruger. Slæbningsredskab type 2, vil blive pålagt vægtafgift. Øvrig efterlevelse: Direkte omkostninger (omstilling): 1. Bil med slæbningsredskab. 2. Træktriangel. Ad 1. Det antages, at nogle operatører i forbindelse med den løbende udskiftning af vognparken vil overveje om det vil være en fordel at købe mindre køretøjer, dvs bil i stedet for lastbil eller bil og slæbningsredskab i stedet for lastbil, men det forventes ikke at operatørerne vil gennemføre en omstilling. Ad 2. De vil være anlægsomkostninger til træktriangeludstyr til de forskellige køretøjsfabrikater. Direkte omkostninger (løbende): Produktionsbegrænsninger: Der er ikke harmoniserede regler for slæbningsredskaber og træktriangler. Reglerne for disse er alene gældende i DK. Side 4 (6)
varisten. Ad 3. Den generelle opdatering af hastighedsgrænserne for slæbning medfører, at der i hovedparten af slæbningerne kan køres med højere hastighed, og dermed kan der gennemføres flere slæbninger pr. time i gennemsnit. Trafik- og Byggestyrelsen kan ikke vurdere hvordan markedet for disse produkter vil udvikle sig. Derfor kan styrelsen ikke kvantificere begrænsningen. Øvrig efterlevelse: Direkte besparelser (løbende): Den løbende brændstofudgift må antages at blive reduceret, i det omfang der konverteres fra lastbiler, til person-, eller varebiler ved slæbning af biler og varevogne. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Produktionsmuligheder: Afhængigt af udbredelsen af slæbningsredskaber og træktriangler, vil der komme et potentiale for produktion af sådanne anordninger. Løbende lettelser: Det antages at de direkte berørte virksomheder potentielt vil kunne spare ressourcer til ansøgning om dispensationer til overskridelse af aksel/bogietryk hos de relevante vejmyndigheder i de tilfælde, hvor lastbiler kan slæbes i træktriangel i stedet for at ophænge lastbilen i grillen på et slæbningskøretøj. Omstillingsbyrder: Afdækning at hvilke lastbiler, der af fabrikanten er erklæret egnede til at blive slæbt med træktriangel. Tilegnelse af den nødvendige tekniske indsigt for anvendelse af udstyret. Løbende byrder: Opdatering af faglig viden. Danske Regioner og Kommunernes Landsforening (KL) anmodes om vurdering af bekendtgørelsens eventuelle økonomiske konsekvenser i forhold til det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsen vurderer, at bekendtgørelsen ikke vil medføre økonomiske konsekvenser i forhold til DUT. Øvrig information Det foreslås at Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2016. Eventuelle spørgsmål til udkastet kan rettes til Henrik Wranér på hewr@tbst.dk eller til info@tbst.dk. Der vedlægges en liste over høringsparterne og udkast til bekendtgørelsen. Høringsmaterialet kan også ses på Høringsportalen på www.hoeringsportal.dk. Side 5 (6)
Det bemærkes, at Trafik- og Byggestyrelsen normalt ikke orienterer hørte parter, når en bekendtgørelse er blevet udstedt. De udstedte bekendtgørelser kan ses på Trafik- og Byggestyrelsens hjemmeside www.tbst.dk under Lovstof. Vores nyhedsbrev indeholder også information om de udstedte regler. Tilmelding til nyhedsbrevet kan også ske på vores hjemmeside www.tbst.dk. Med venlig hilsen Henrik Wranér Bilinspektør Side 6 (6)