DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Transkript

1 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 21. september /10037 OMLÆGNING OG UDVIDELSE AF VEJ I brev af 23. juni 2011 har I klaget over Kommunens beslutning af 26. april ekspropriation af dele af jeres ejendom i forbindelse med omlægning og udvidelse af T vej. om I skriver bl.a., at: I savner det på åstedsforretningen lovede læhegn erstatningen i ekspropriationsbeslutningen kun er 1-årig og ikke omfatter tab af lævirkning vejudvidelsen bør flyttes af hensyn til læhegnet der bør etableres en cykelsti fra det skarpe sving til S vej 2, evt. på bekostning af kørebanen I savner en faglig begrundelse og dokumentation for, at der skal bruges penge på at rette svinget ud. Vores afgørelse Vi mener ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om at ekspropriere. Baggrund Kommunen har efter afholdelse af åstedsforretning den 1. og 2. juli 2010 besluttet at ekspropriere m 2 fra jeres ejendom, matr. nr. 5 e. Hertil kommer midlertidig erhvervelse af m 2 areal fra samme ejendom. Alt eksproprieret og midlertidigt erhvervet areal er agerjord (landbrugsjord), incl. læhegn. Ekspropriationen sker med henblik på forlægning og udvidelse af en del af den offentlige landevej, T vej. Hertil kommer, at en del af arealet skal benyttes til en fremtidig cykelsti mellem R og området ved den nedlagte jernbanes krydsning af T vej. Hvad Vejdirektoratet kan tage stilling til Vi kan tage stilling til klager over en ekspropriation og i forbindelse hermed tilsidesætte en kommunes beslutning om ekspropriation fra en ejendom. Dette fremgår af vejlovens 3 4, stk. 2. Vi kan derimod ikke pålægge en kommune at gennemføre et andet konkret vejprojekt. Vi kan endvidere tage stilling til, om kommunen har overholdt almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bestemmelser i forvaltningsloven 4, i forbindelse med en afgørelse truffet efter vejlovgivningen, men ikke til, om kommunen har iagttaget god forvaltningsskik. Vi kan heller ikke tage stilling til forhold, der er omfattet af andre myndigheder, ex. taksationsmyndighederne. 1 Meddelt i brev af 26. maj Jf. jeres høringssvar af 17. februar 2009 samt 7. august Lov om offentlige veje, jf. lovbekendtgørelse nr af 3. november Lovbekendtgørelse nr af 7. december Niels Juels Gade København K vd@vd.dk EAN Postboks 9018 Telefon vejdirektoratet.dk SE

2 2 af 5 Vejlovens bestemmelser om ekspropriation Vejlovens bestemmelser Det er kommunen, der beslutter, om en ekspropriation skal ske. Dette fremgår af vejlovens 49, stk. 1. Reglerne om i hvilke tilfælde, der kan ske ekspropriation, fremgår af vejlovens 43. Ekspropriation kan efter denne bestemmelse bl.a. ske til nyanlæg og udvidelse af eksisterende offentlige veje, når almenvellet kræver det, jf. 43, stk. 2. Udvidelse af en eksisterende offentlig vej i forbindelse med ombygning af vejen, herunder med en kommende offentlig cykelsti, vil derfor falde ind under anvendelsesområdet for lovens 43, stk. 2. Almenvellets interesse Kommunen har oplyst, at det gennem årene har været et ønske fra borgernes og kommunens side 5 at få forbedret trafikanternes forhold mellem D og rute Det er fra kommunens side vurderet, at en udvidet/forbedret T vej vil give flere fordele end en tilsvarende udvidet/forbedret To vej. D S har i den forbindelse fundet ideen så god, at den har tilkendegivet at ville støtte projektet økonomisk. Som følge af Vejdirektoratets etablering af et hankeanlæg 7 på rute 26 (ved B vej/v vej/s vej), er der i 2008 fra kommunens side konkret fremlagt planer om at forbinde T vej med hankeanlægget via en omfartsvej med forbindelse til V vej. Denne omfartsvej er imidlertid blevet opgivet, da projektet har vist sig for dyrt, trods støtten fra S. I stedet har kommunen besluttet alene at forbedre forholdene for trafikanterne på T vej. Det er således i 2009 blevet besluttet at foretage en række tiltag på T vej. Mellem D og B, T, forlægges vejen efter en sideudvidelse i et nyt tracé vest om T, og det skarpe sving ud for B vej rettes ud i en mere blød bue. Og før samt efter kurven ved B vej sker der en sideudvidelse af vejen ind til S vej. Langs strækningen fra området omkring den nedlagte jernbanes krydsning af T vej og ind til S vej har kommunen efter lodsejerønske endvidere eksproprieret til en kommende cykelsti, der er planlagt anlagt som en dobbeltrettet cykelsti. Cyklister længere ude ad T vej forventes ifølge kommunen at benytte den eksisterende cykelsti på det nedlagte jernbaneareal mellem T vej og D. I forbindelse med etableringen af cykelstien mellem B vej og S vej har kommunen oplyst, at der p.t. ikke er det fornødne økonomiske råderum i de budgetterede midler til anlæg af cykelstien 8. 5 Jf. debatoplæg af december 2008 fra Kommunen. 6 Der er en statsvej. 7 Hankeanlæg er kryds, hvor forbindelsesvejen (hanken) har ubetinget vigepligt i begge ender. 8 Prisen for en cykelsti er anslået til ca. 1,2-1,5 mio. kr.

3 3 af 5 Stien vil imidlertid blive optaget på kommunens cykelplan, som er under udarbejdelse. Denne cykelstiplan danner grundlag for en politisk prioritering af de fremtidige cykelstiprojekter. På den baggrund mener vi, at beslutningen om ekspropriation er truffet under hensyn til almenvellet, jf. vejlovens 43, stk. 1. Vi har i den forbindelse lagt vægt på, at om- og udbygning af det offentlige vejnet med henblik på en forbedring af de trafikale forhold, herunder de færdselssikkerhedsmæssige forhold, i forbindelse med et samtidigt ønske om styrke de fremtidige forhold for de cyklende i samme område er omfattet af almenvellets interesse. Og det også selvom cykelstien på T vej og frem til S vej først bliver etableret inden for en årrække. Det er i den forbindelse kommunens trafikfaglige vurdering som vejbestyrelse 9 hvilket ét af de to projekter (vej og cykelsti), der bør anlægges først. Omkring forståelse af offentligheden/almenvellet skal vi for god ordens skyld bemærke, at der i begrebet almenvellet ikke ligger nogen afgrænsning af hvem og hvor mange, der skal tilgodeses ved ekspropriationen 10. Linjeføring Det ligger inden for kommunens skøn at vælge mellem flere forskellige linjeføringer. Vejloven indeholder ikke nærmere regler om dette. I har foreslået, at jeres ejendom bliver friholdt for vejprojektet med at rette kurven ud, og I mener i den forbindelse endvidere, at projektet er overflødigt. Kommunen har i den forbindelse oplyst, at en ændret udretning af kurven så den ikke kræver areal fra matr. nr. 5 e vil kræve ekspropriation af henholdsvis haveareal nord for kurven samt ekspropriation af et stort areal efter T vej 92 for at kunne opnå det samme bløde kurveforløb. Dette vil samtidig medføre, at kurveprojektet vil blive 1,5 til 2 gange længere end det aktuelle projekt, hvilket igen vil medføre en væsentlig fordyrelse af projektet. Et sådant ændret linjeføringsforslag vil udover gener for de pågældende lodsejere tillige medføre, at der opstår afskårne arealer, der ikke rationelt vil kunne anvendes. Og dette skyldes, at disse i den ene side vil være begrænset af vejen, og i den anden side vil være begrænset af det levende hegn, bestående af sejlerøn. Kommunen fastholder på den baggrund linjeføringen. Vi må forstå, at planerne om en opgradering af T vej er affødt af et ønske om at skabe bedre trafikale forhold for trafikken mellem D og R og videre til rute Jf. vejlovens 2, stk. 5 og Jf. bl.a. UfR 1961, side 531 H og UfR 2006, side 330 H. 11 Ved hankeanlægget B vej/v vej/s vej.

4 4 af 5 Vi må i den forbindelse forstå, at T vej på grund af sin beliggenhed er bedst egnet til at skabe en mere direkte forbindelse til hankeanlægget på rute 26 end eksempelvis den parallelt løbende vejstrækning, T vej/b vej. Dette medfører bl.a., at svingene på T vej bliver rettet ud for at opnå en bedre og mere sikker trafikafvikling på landevejen 12. Samtidig bliver trafikken ledt uden om det lille bysamfund. Vi må tillige forstå, at den alternative linjeføring efter kommunens opfattelse er uhensigtsmæssig, både i ekspropriationsmæssig og økonomisk henseende. Vi forstår derfor kommunens valg af linjeføring, således at de samlede trafikale og økonomiske, herunder ekspropriationsmæssige, fordele vejer tungere end ulemperne som følge af den valgte linjeføring. Endvidere er den valgte løsning den mindst indgribende, jf. nedenfor. Vi mener ikke, at kommunen i forbindelse med ovennævnte vurderinger har lagt vægt på usaglige forhold. Selvom der med en ekspropriation må forventes at være et aktualitetskrav, det vil sige en forventning om, at etablering af et vej- eller stiforløb er nært forstående, indeholder vejloven omvendt heller ikke et forbud mod, at en kommune i forbindelse med en aktuel ekspropriation til ét projekt samtidig træffer forberedelser til et andet fremtidigt projekt. I dette tilfælde ekspropriation til en kommende cykelsti ved en samtidig ekspropriation til et ændret vejforløb. I den forbindelse har vi lagt vægt på, at selvom kommunen endnu ikke har anlagt cykelstien langs den sydlige del af T vej, og heller ikke kommer til det inden for en årrække, har kommunen sat stien på sin cykelstiplan, og som når denne er endeligt udarbejdet skal danne grundlag for de fremtidige prioriteringer af nye cykelstianlæg. Vi må således forstå, at cykelstien har en større prioritet, og at det alene er aktuelle økonomiske forhold, der p.t. forhindrer denne i at blive anlagt. Endvidere har vi lagt vægt på, at etablering af omfartsveje uden om mindre bysamfund for at undgå gennemkørende trafik samt udretning af skarpe kurver på et landevejsforløb for at undgå ulykker må anses for at være udtryk for en saglig trafikal vurdering. Spørgsmålet om, hvilken fart der i sidstnævnte forbindelse bør tillades på en landevej, er et spørgsmål, der er reguleret i færdselslovens m.fl. Proportionalitetsprincippet Proportionalitetsprincippet medfører, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende er tilstrækkelige. Indgrebet skal som middel skal stå i rimeligt forhold til målet. Vi har noteret os, at kommunen alene har eksproprieret det fornødne areal til udretning af kurveforløbet samt til sideudvidelse, herunder til den kommende cykelsti. 12 Også selvom der dermed vil kunne køres med højere fart på vejen. 13 Lovbekendtgørelse nr af 24. oktober 2011 (med senere ændringer).

5 5 af 5 Vi har tillige noteret os, at det eksproprierede areal dels ligger i randområdet af matr. nr. 5 e, dels ligger ca. 500 meter væk fra beboelsesbygningerne på ejendommen, matr. nr. 11 b. Vi har således ikke grundlag for at mene, at kommunen har eksproprieret til mere, end formålet tilsiger. På den baggrund mener vi ikke, at kommunen ved beslutningen har lagt vægt på usaglige hensyn. Procedurebestemmelserne ved ekspropriationen Når kommunen træffer beslutning om ekspropriation, skal kommunen følge den procedure, der er beskrevet i vejlovens 47 og 48. Proceduren skal bl.a. sikre, at de parter, der er berørt af ekspropriationen, får mulighed for at give deres mening til kende. Vi mener, at kommunen har fulgt de nævnte procedurer i denne sag. Vores afgørelse På den baggrund mener vi ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning om at ekspropriere. Erstatning Spørgsmålet om erstatning som følge af en ekspropriation, herunder gener og ulemper for den eksproprierede ejendom, er erstatningsspørgsmål, der hører under taksationskommissionen. Dette fremgår af vejlovens 52. Det er derfor spørgsmål, som vi ikke kan tage stilling til. Vi kan derfor heller ikke tage stilling til spørgsmålet om tab af et læhegn, herunder hvordan tab af et sådant eventuelt bør opgøres, og om læhegnet bør genopføres, herunder hvor, hvornår og hvordan. Dette gælder ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt læhegnet på matr. nr. 5 e kan antages at have en større dyrknings- og kulturhistorisk værdi for ejendommen, og om dette i bekræftende fald bør have indflydelse på en eventuel erstatning. Disse spørgsmål hører i stedet under taksationskommissionen, jf. ovenfor. Dette gælder også spørgsmålet om ekspropriationens konsekvenser for landbrugsdriften på matr. nr. 5 e. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at en domstol skal tage stilling til Vejdirektoratets afgørelse, skal I anlægge sagen inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse. Dette fremgår af vejlovens 65, stk. 1, 2. punktum.