Møde for skriftlige censorer i dansk 2hf juli 2007

Møde for skriftlige censorer i dansk 2hf juli 2007

Indhold: Forord s. 3 A-niveau efter reformen.... s. 4 Nye bedømmelseskriterier. s. 4 Nye karakterer s. 7 Fem eksempler på besvarelser... s. 8 Besvarelse A. s. 9 Besvarelse B s. 12 Besvarelse C s. 17 Besvarelse D s. 19 Besvarelse E. s. 23 Bedømmelse af de fem besvarelser... s. 25 Besvarelse A. s. 25 Besvarelse B. s. 27 Besvarelse C. s. 29 Besvarelse D. s. 31 Besvarelse E. s. 33 2 / 36

Forord Den 7. maj 2007 afholdt Undervisningsministeriet i samarbejde med opgavekommissionen et møde for censorerne i skriftlig dansk på hf. Her gennemgik fagkonsulenten den nye karakterskala og de nye bedømmelseskriterier efter reformen som oplæg til en drøftelse af styrker og svagheder ved fem forelagte autentiske besvarelser fra prøverne i skriftlig dansk i maj og december 2006. I det følgende gives et sammendrag af fagkonsulentens oplæg, herunder de vigtigste pointer og konklusioner fra mødet, samt konkrete vurderinger af de fem besvarelser. Formålet er at give censorer og lærere et ensartet og sikkert bedømmelsesgrundlag. Den netop afviklede prøve i skriftlig dansk (maj 2007), herunder mødet i Avedøre for de skriftlige censorer (juni 2007) gav ikke anledning til justerende udmeldinger i forhold til det bedømmelsesgrundlag, der blev fastlagt på mødet den 7. maj. Sammendraget er udarbejdet af: Ulrik Herskind (fagkonsulent) Peter Nyord (formand for opgavekommissionen) 3 / 36

A-niveauet efter reformen Med den nye gymnasie- og hf-reform er der foretaget nogle vigtige ændringer i prøven i skriftlig dansk. Ændringerne er for hf s vedkommende senest konkretiseret i de stillede opgaver ved ordinær hf-eksamen i maj, august og december 2006 samt maj 2007 og nærmere beskrevet i følgebrev af 3. april 2006, som ligger på ministeriets hjemmeside på adressen: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/eksamen/vejlopg-nyordning/da/danska2hf-brev2-vejlopg.pdf Baggrunden for ændringerne har været en udpræget forskel på den danske stil som hhv. intenderet og praktiseret genre. Ifølge de årlige tilbagemeldinger fra de skriftlige censorer har en relativ stor del af eksaminanderne udvist markante mangler med hensyn til centrale danskfaglige færdigheder som analyse og fortolkning, redegørelse og diskussion eller beherskelse af essaygenren. Mange kursister har ikke i tilstrækkelig grad vist evne til at skelne mellem, hvornår de på den ene side gengiver en teksts synspunkt på et emne og på den anden side fremlægger egne overvejelser. Når en opgave har stillet krav om at analysere eller redegøre, har mange kursister svaret med at referere. Når en opgave har stillet krav om at diskutere en række synspunkter, har svaret ofte været en erklæren sig enig eller uenig i disse. Censorer har endvidere vedholdende fremført den kritik, af hf-besvarelserne for så vidt angår den skriftlige fremstilling lå på et for lavt niveau med mange forstyrrende sprogfejl og med uklare genrer. Som det er fremgået af de publicerede evalueringer af prøven i skriftlig dansk på hf, har censortilbagemeldingerne gennem de senere år mere eller mindre direkte givet udtryk for, at hfkursisterne samlet set ikke lever op til et A-niveau i skriftlig dansk, og at dette niveau alene fastholdes gennem en vis fleksibel brug af karaktererne 6, 7 og 8. Ændringerne af opgaverne består først og fremmest i, at opgaveformuleringerne i højere grad end tidligere stiller ekspliciterede krav til genre og danskfagligt kernestof. Intentionen bag ændringerne er, at elevernes besvarelser skal kvalificeres ved i højere grad at være målrettede og fokuserede og ved, at det indhold, der formidles, den viden og de metodiske færdigheder, der demonstreres, i højere grad er danskfaglige, altså er udtryk for, at eksaminanden har gennemført et undervisningsforløb i dansk til A- niveau. Disse bestræbelser er fulgt op af en skærpelse af bedømmelseskriterierne ved den skriftlige prøve, idet der som noget nyt understreges vægten på eksaminandens færdighed i at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder. Den anden store fornyelse består i, at der nu skal demonstreres kommunikations- og mediebevidsthed i forbindelse med, at der skrives til en bestemt målgruppe som hfkursister, avis- eller tidsskriftslæsere. De skærpede krav er ikke udtryk for et højere fagligt niveau, end der tidligere har været krævet, men en sikring af, at dette niveau er klart formuleret gennem tydelige danskfaglige mål for form og indhold. Og kravene legitimeres af, at timetallet og omfanget af det skriftlige arbejde nu er på niveau med de øvrige gymnasiale danskfags, men også af, at det er i fagets, lærernes og ikke mindst kursisternes interesse, at det faglige A-niveau fremover vil stå uantastet. Nye bedømmelseskriterier De fire hovedkriterier kan opstilles således: - Skriftlig fremstilling: formulering, sprogrigtighed, tegnsætning, syntaks, genre, fokus, opbygning, sammenhæng, progression 4 / 36

- Formidling: kommunikation, mediebevidsthed, vinkling, modtagerrettethed - Emnebehandling: opgavebesvarelse, omfang, stof, indholdsmæssig tyngde, grundighed, relevans - Faglig tyngde: relevant teori, viden, metode, begreber Disse fire bedømmelseskriterier udpeger fire kategorier for vurderingen af en besvarelse: form, formidling, indhold og faglig tyngde, men der må altid foretages en samlet afvejning af alle fire kriterier, en helhedsvurdering af besvarelsen. Formidling Det er afgørende, at der i bedømmelsen tages hensyn til den konkrete formidlingssituation, og at sprog, opbygning, vinkling, indholdsmæssig tyngde, teori, metode og begreber hele tiden vurderes i forhold til, hvad der er relevant og rimeligt i fx en avisartikel. Eksempelvis bør sproget bedømmes ud fra, om formuleringerne er hensigtsmæssige i den givne kommunikationssituation. Det trækker fx ned, hvis man skriver: Jeg har valgt denne opgave, fordi jeg altid har interesseret mig for, fordi det hverken hører hjemme i et oplæg eller i en artikel. Hvis man skriver Bettelheims synspunkt linje 10 i tekst 3, kan det være relevant i et klasseoplæg, men ikke i en artikel. Smarte formuleringer med halve sætninger eller ordleg ( Kan Helle Helle skrive skrive? ) kan man jo finde i en del autentiske artikler, og det må afhænge af konteksten, om det trækker besvarelsen op eller ned. Det er jo udmærket med sproglig appel i den udstrækning, den nuancerer eller formidler indholdet, fx hvis man opfindsomt leger med sproget som pointe i en besvarelse om sproglige nydannelser. Det fjerde kriterium, den danskfaglige tyngde, spiller en stor rolle i fx det analyserende oplæg, hvor man må forvente en metodisk tekstanalyse og fortolkning med termer fra undervisningen, mens fx en introducerende artikel på dette punkt typisk vil have et mindre tekstanalytisk præg. Men da alle opgaveemnerne ligger inden for fagets stofområde, skal der altid demonstreres et danskfagligt niveau i form af fornøden viden, tekstlæsning og systematik mv. Der stilles ikke krav om anvendelse af bestemte litteraturteoretiske metoder, men om en metodisk struktureret tilgang til stoffet. Det er således muligt at demonstrere analytiske færdigheder gennem et prioriteret og kommenteret referat, mens de højeste karakterer normalt tillige kræver inddragelse af en faglig terminologi. Genre I bedømmelsen spiller det en central rolle, om kursisten har ramt den rigtige genre og dermed opfylder den grundlæggende hensigt med formidlingen. Man kan danne sig et overblik ved hjælp af disse stikord til de fire genrer: Analyserende oplæg Diskuterende artikel Kommenterende artikel Introducerende artikel Præsenterende Analyserende Fortolkende Dokumenterende Perspektiverende Præsenterende Redegørende Diskuterende Argumenterende Sammenfattende (uden personlig stillingtagen) Præsenterende Kommenterende Argumenterende Konkluderende Pointerende (med personlig stillingtagen) Informerende Formidlende med progression Problematiserende Vurderende Sammenfattende 5 / 36

De anvendte stikord skal tages med en del forbehold, men de kan bruges som en tommelfingerregel for de fire genrers grundpræg. Det analyserende oplæg skiller sig klart ud ved sit rapportpræg, hvor besvarelsen eksempelvis er bygget logisk op fra problemformulering til konklusion, og hvori der foretages analyse og fortolkning under anvendelse af relevant danskfaglig terminologi. Modtagerne er en hf-klasse, som i forvejen har gennemgået alle tekster og billeder i hæfte 1, så disse kan man inddrage uden den præsentation og begrundelse, som er naturlig i de tre andre genrer. Den diskuterende artikel forholder sig først og fremmest til andres synspunkter, mens den kommenterende artikel først og fremmest fremfører sit eget. Som nævnt i tidligere udsendt materiale er den diskuterende artikel således kendetegnet ved en nøgtern fremlæggelse af forskellige synspunkter, som stilles op over for hinanden, og i denne forbindelse er skribentens egen holdning ikke relevant. Den kommenterende artikel er derimod kendetegnet ved skribentens eget ståsted, hvorfra han kritisk vurderer og udtaler sig om en given sag. Hvor den diskuterende artikel tilstræbes at være neutral, er den kommenterende artikel styret af en (argumenteret) personlig stillingtagen. Når dette så er sagt, kan det imidlertid ikke udelukkes, at visse holdninger i den diskuterende artikels argumenterede afvejning af de forskellige synspunkter fremstår mere sympatiske eller velbegrundede end andre, og at skribentens egen holdning derved kan siges at skinne igennem. Det bør ej heller udelukkes, at skribenten i den afsluttende del foretager en konkluderende sammenfatning af sagens elementer og i forlængelse heraf, hvis det falder naturligt, knytter en mere personligt farvet bemærkning, men dette må under ingen omstændigheder anfægte artiklens neutralt diskuterende karakter. Den introducerende genre henvender sig til en modtagergruppe, der ikke kender noget til emnet i forvejen, og som hjælpes på vej med en artikel, der eksempelvis tager udgangspunkt i noget konkret, enkelt og interessant og derfra gradvist bevæger sig frem mod en mere abstrakt og sammensat oversigt over emnet. Undervejs kan det forventes, at skribenten ikke blot fremlægger emnet neutralt, men også forholder sig kritisk og eksempelvis kan udpege visse problematiske aspekter af emnet. Her kan der opstå visse ligheder med den kommenterende genre, men til forskel fra den er der i den introducerende genre ikke tale om en gennemført subjektiv stillingtagen til emnet fra start til slut, men om en interessevækkende problematisering af visse aspekter undervejs. Opgaveformuleringer Opgaveformuleringerne er bygget op, så der er en sammenhæng mellem emne, genre og medie. En redegørelse for eventyrgenren med særlig vægt på H.C. Andersens Springfyrene hører således naturligt sammen med et oplæg til en hf-klasse og den analyserende genre. Et indlæg om børns og unges brug af eventyr og computerspil kunne nærliggende optræde i en diskuterende artikel i en avis. En introducerende artikel om sproglige nydannelser i dansk er derimod mere oplagt til et almenkulturelt tidsskrift. Det betyder, at censorer og lærere ikke behøver at være specielt opmærksomme på, om kursisterne rammer rigtigt i fx forskellen på en avis- og en tidsskriftsartikel. Det vil primært være et spørgsmål om emnet, og grænserne er jo flydende: Selv om avisartiklen typisk er mere aktuel og udadvendt samfundsforandrende end tidsskriftsartiklen med dens mere tidløse og nuancerende præg, kan eksempelvis mange typiske tidsskriftsartikler om almenkulturelle emner i praksis optræde i en avissektion. 6 / 36

Af opgaveformuleringerne fremgår det, at besvarelserne skal omfatte dels en behandling af den respektive særtekst i hæfte 2, dels inddragelse af dele af materialet fra hæfte 1. Det forventes, at arbejdet med særteksten har forskellig vægt i de forskellige opgavetyper. Således vil behandlingen af særteksten i det analyserende oplæg og i den diskuterende artikel typisk optage hovedparten af besvarelsen i form af analyse og fortolkning hhv. redegørelse og diskussion, mens det i den introducerende og den kommenterende artikel som hovedregel vil udgøre en mindre (men dog vægtig) del. Når opgaveformuleringen kræver inddragelse af dele af materialet i hæfte 1, er det tilstrækkeligt, hvis kursisten nævner og bruger én tekst, ét billede eller et centralt citat fra fællesmaterialet. Det er ikke omfanget, der tæller, men om inddragelsen begrundes og bidrager væsentligt til emnebehandlingen. Nye karakterer I undervisningsvejledningen til dansk på hf finder man en angivelse af, hvilke krav der stilles i skriftlig dansk for at opnå tre af de syv nye karakterer, nemlig 12, 7 og 02: Karakteren 12: - Sproget er velformuleret, præcist, nuanceret og korrekt, med ingen eller uvæsentlige fejl. Fremstillingen er argumenterende, genrebevidst og velstruktureret med såvel fokus som progression. - Der demonstreres en høj grad af formidlings- og mediebevidsthed samt evne til at kommunikere hensigtsmæssigt. - Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, er udtømmende i forhold til kommunikationssituationen og tilstrækkeligt veldokumenteret med ingen eller kun uvæsentlige mangler. - Der demonstreres fremragende anvendelse af relevant danskfaglig viden, metode og terminologi samt stor sikkerhed i at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. Karakteren 7: - Sproget er præget af sikkerhed i syntaks, præcision og sprogrigtighed, men med flere mindre væsentlige fejl. Fremstillingen savner grundighed i argumentation og i nogen grad genrebevidsthed, men har i tilfredsstillende grad fokus og sammenhæng. - Der demonstreres i nogen grad formidlings- og mediebevidsthed samt evne til at kommunikere hensigtsmæssigt. - Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, har flere mangler og savner i nogen grad tilstrækkelig dokumentation. - Der demonstreres god anvendelse af relevant danskfaglig viden, metode og terminologi samt evne til at bevæge sig fra det konkrete til det abstrakte. Karakteren 02: - Sproget er præget af tilstrækkelig sikkerhed i syntaks og sprogrigtighed, men med adskillige tyngende fejl og manglende præcision. Fremstillingen savner argumentation og har kun i tilstrækkelig grad fokus og sammenhæng. - Der demonstreres i ringe grad formidlings- og mediebevidsthed samt evne til at kommunikere hensigtsmæssigt. - Emnebehandlingen, herunder behandlingen af det inddragne tekstmateriale, er meget mangelfuld, men dog tilstrækkelig. 7 / 36

- Der demonstreres usikkerhed i anvendelse af danskfaglig viden, metode og terminologi. 8 / 36

Man kan i praksis angive tre hovedområder for karakterer til beståede besvarelser med disse stikord vedrørende de fire bedømmelseskriterier: Karakterniveau 02 4 7 10 12 Skriftlig fremstilling Fungerende Sikker Nuanceret Formidling Fungerende Tilfredsstillende Målrettet Emnebehandling Tilstrækkelig Tilfredsstillende Omfattende/grundig Faglig tyngde Refererende Metodisk Nuanceret Der er nok tale om gummiord, som skal kunne dække en lang række forskellige besvarelser, men tilsammen kan de forhåbentlig give et indtryk af de grundlæggende forskelle på de 3 hovedområder. Alle fire bedømmelseskriterier indgår altid, og selv om de ofte følges ad, så eksempelvis en nuanceret og målrettet form typisk ledsages af et dybdegående og nuanceret indhold, er det i praksis langt fra altid tilfældet. Når et flydende og fejlfrit sprog ledsages af en misforstået eller overfladisk emnebehandling, må bedømmeren ud i en konkret helhedsbetragtning, som omhyggeligt vejer de positive elementer op mod de negative. Fem eksempler på besvarelser På de følgende sider gengives de fem besvarelser, som censorerne fik til opgave at bedømme på mødet. Der er tale om autentiske besvarelser fra eksamen i maj 2006 (A D) og december 2006 (E), idet de dog alle er anonymiserede. 9 / 36

Besvarelse A Dansk stil, opgave 1. 10. maj 2006 OPLÆG OM EVENTYRGENREN Analyse og fortolkning af H.C. Andersen: Springfyrene, 1845. I dette oplæg vil jeg først præsentere de to vigtigste eventyrgenrer, og derefter vil jeg analysere og fortolke H.C. Andersens eventyr Springfyrene (tekst 4). Her vil jeg give en personkarakteristik af de 3 hovedpersoner og nævne nogle typiske stilistiske træk. Gennem analysen vil jeg henvise til forskelle og ligheder i Slangen og den lille Pige. Formålet er at påvise nogle forskelle på folke- og kunsteventyr, hvor kunsteventyr i højere grad henvender sig til både børn og voksne. Kunst- og folkeeventyr Man skelner mellem to former for eventyr. Folkeeventyrene har rødder tilbage i middelalderen hvor de blev mundtligt overleveret fra generation til generation. De var brugslitteratur hvis hovedformål var rådgivning omkring de normer der var i samfundet, eller at være et socialt samlingspunkt. Sproget er enkelt og fortællende med faste vendinger. Folkeeventyr begynder gerne med Der var engang og de slutter ofte med: Og de levede lykkeligt til deres dages ende. Handlingen ligger som regel fast: Hovedpersonen starter hjemme, rejser ud og vender til sidst hjem igen. I udefasen udsættes han f.eks. for tre prøver, hvor han skal gøre sig fortjent til at opnå målet, at blive gift med prinsessen eller lignende. Han skal måske besejre en modstander i form af en drage eller trold, og han får til gengæld hjælp fra en gammel kone eller en tryllehat, så eventyret kan ende godt. Eksempler er Askepot, Prins Lindorm og Slangen og den lille pige (tekst 2). Kunsteventyr kendes bedst fra H.C. Andersen. I romantikken i 1800-tallet kastede han sig over eventyrgenren, han ændrede den væsentligt i forhold til folkeeventyrene. Han udgav sine eventyr, altså er de markedslitteratur og de er beregnet til at kunne læses af både børn og voksne. De er konstruerede eventyr og deraf navnet, kunsteventyr. De er kunstigt lavet og ikke overleveringer igennem mange generationer. Det er en mere kunstnerisk genre, hvor vi kender forfatterens navn, og han forholder sig frit til folkeeventyrets faste formler, f.eks. kan kunsteventyr ende sørgeligt. Forfatteren sætter et personligt præg på sit eventyr og benytter mange beskrivelser og andre stilistiske træk. Eksempler er Skyggen, Den standhaftige tinsoldat og Springfyrene. Analyse og fortolkning af Springfyrene Personkarakteristik Vi bliver præsenteret for hovedpersonerne lige med det samme, de har aftalt en konkurrence om hvem der kan springe højest, og vi er alle inviteret med det ses humoristisk i linje 2: hele verden og hvem der ellers ville komme. Stedet hvor det foregår er i stuen hos kongen, ergo er vi på et slot, et fornemt sted hvor selv prinsessen sidder på en skammel af guld (linje 36). Symbolsk er det kun en skammel da hun er lavere i hierarkiet end kongen, han sidder sikkert på en guldtrone, og han lover sin datter til vinderen. 10 / 36

Loppen har gode manerer, den er høflig og ved hvordan man gebærder sig i kongelige kredse. Det gør den fordi den kun omgås mennesker, den lever jo af vores blod, men denne lever af jomfrublod som sikkert er prinsessens. Loppen er symbol for en adelig, den er af samme blod. Efter konkurrencen som den selv mener at have vundet, bliver den fornærmet da de andre påstår at den snyder. Da han ikke kan få sin prinsesse, bliver han landsforræder og bliver slået ihjel. En delkonklusion på loppen, er at den er for ubetydelig til at kunne ægte prinsessen selvom den vandt konkurrencen. En prinsesse kan ikke gifte sig med en ubetydelig person, heller ikke hvis denne har blåt blod i årerne. Det modsatte ser vi i folkeeventyret Slangen og den lille Pige, her er det den lille pige fra de små kår der ender med at få prinsen på diamantslottet. I næste afsnit præsenteres vi for græshoppen, den har ikke så gode manere som loppen, men gør alligevel en god figur. Militærperson i sin grønne uniform som den er medfødt (linje 10), dvs. at den har arvet sin rang efter faderen eller familien. Den har et stamtræ der fører dens aner langt tilbage både i tid og i sted. Den er symbol på den militære magt. Den føler sig højt agtet i hvert fald her i landet. Den er stolt af at den bor i et treetagers korthus (linje 13). H.C. Andersens beskrivelse af korthuset er et af hans ironiske stiltræk der går igen i hans eventyr. Korthuset er lavet af kulørte herreblade, men de vender de frække billeder indad så de er skjult for omverdenen. Det temmelig ustabile hus kan vælte ved det mindste vindpust, men græshoppen er overmåde tilfreds. Der er nemlig både døre og vinduer i hjerte dame som græshoppen kan bevæge sig ind og ud af, her temmelig erotisk tænkt. Græshoppen er temmelig storskrydende og til grin: Jeg synger således, at sexten indfødte Faarkyllinger der have pebet fra Smaa af og dog ikke faaet Korthuus, have ved at høre mig ærgret sig endnu tyndere end de vare (linje 15-18). Den hopper lige i hovedet på kongen, han truer dermed kongens magtposition og det synes kongen er ækelt (linje 31). En delkonklusion på græshoppen er at militærmanden ikke skal true kongemagten. Hvis vi ser historisk på det så er Springfyrene skrevet i 1845, 4 år før vi fik Grundloven og kongen dermed mistede sin enevældige magt. H.C. Andersen har symbolsk også brugt korthuset som et tegn på at militæret skulle passe på de revolutionære tendenser i Europa ikke bredte sig. Uroen sydfra udløste 3 års krigen i 1848. Springgåsen som kun er et stykke hjemmelavet legetøj får vi kun beskrevet gennem et ydre syn ved det alle andre tænker om den. Loppen og græshoppen bliver beskrevet ved både indre og ydre syn, men her må vi selv tænke os til dens tanker. Springgåsen siges at have spådomskraft og at være den mest tænksomme, men vi ved det ikke. Måske er det bare held at den skubbes i gang af hunden og ryger skævt over i skødet på prinsessen og dermed får kongens velsignelse til at ægte hende. Delkonklusion på springgåsen må blive H.C. Andersens gøren grin med borgerskabet, ingen af de to andre sprang direkte på prinsessen, og vinderen var den der sprang lavest. Ironisk nok kunne kongen se at gåsen havde ben i panden. Den består faktisk mere af ben end af hjerne, og kongen virker heller ikke for kvik. Temaet bliver altså, at H.C. Andersen problematiserer den gængse opfattelse af magthaverne nogle år før enevældens ophør. Stilistiske træk H.C. Andersen bruger hele tiden ironi. Til slut fastslår fortælleren, at det hele gjerne kunde være Løgn (linje 49). Vi skal ikke tage noget for givet, det signalerer han til den voksne læser. Det er også et paradoks at kun et stykke legetøj kan få prinsessen. Prinsesser havde tilsyneladende kun brug for en mand til at lege med. Ikke en mand med krop som både loppen (linje 43) og græshoppen (linje 47): Krop skal der til! Krop skal der til!. Sådan bruger fortælleren ironi og humor og talesprog der er typisk for personerne i replikkerne. Ses i kongens replik l. 26 Ja, jeg siger nu ikke noget! men jeg går nu sådan altid og tænker mit!. På den måde gør han sproget levende og sjovt for børn. Han bruger besjælinger af loppen, l.6 nette manerer, hilsede til alle sider. Lopper kan ikke tale, hilser ikke og 11 / 36

har ikke manerer. Også loppen og hofhunden er besjælede og har fået replikker. H.C. Andersen bruger også metafor i grøn uniform og den var medfødt. Græshoppen er grøn, uniformen skal lede vores tanker hen på militæret og selvfølgelig er græshoppen født grøn, men militære rangpersoner var dengang også født til at gå i deres faders fodspor. Det er ligeledes ironisk at prinsessen får springgåsen der er lavet af et brystben, det leder tanken hen på Adam og Eva hvor Gud skabte Eva af Adams brystben (ribben). Sådan er H.C. Andersens kunsteventyr fuld af detaljer som er sjove for børnene og tankevækkende for voksne. Slangen og den lille Pige I dette folkeeventyr er formålet mest at fortælle om de almene erfaringer en pige skal gøre sig når hun bevæger sig fra barnestadiet over i voksenstadiet. Hun forlader sig far og følger en kæmpe slange, og hun gør hele tiden hvad hun får besked på så hun ender med at få en dejlig prins. Her fortælles historien kort og tørt, og der er ingen ironi, men H.C. Andersen er inspireret af folkeeventyrene og får hermed en masse forærende som befolkningen allerede kender. For eksempel det magiske tal 3, i Slangen og den lille pige skal pigen stå op på slangens ryg 3 gange og 3. gang er så den afgørende begivenhed hvor de er fremme. Folkeeventyr fungerede ofte i bondebefolkningen som en flugt fra virkeligheden. Derfor ender de altid godt (modsat den lidt blandede slutning i Springfyrene). I folkeeventyr kunne den fattige blive rig og få prinsessen og det halve kongerige. Der var som oftest en morale om hvordan god opførsel belønnes. Den lydige pige lod sig ikke afskrække af den store slange, og derfor blev hun prinsesse. Det er en enkel og lidt tvivlsom pointe, som ligger langt fra den ironiske anti-morale i Springfyrene. Eventyrligt H.C. Andersens kunsteventyr kan altså i modsætning til folkeeventyrene læses af både børn og voksne da der er et plan som børnene forstår og et mere underbevidst plan som de voksne læsere kan lære af. Dette kendes også i nyere kunsteventyr. I dagens samfund sluger vi Harry Potter, Ringenes Herre, Star Wars-film, diverse rollespil på computeren og ude i naturen hvor vi drømmer os væk og ønsker at vi kan være helte, prinsesser, skurke eller prinsen i slangeham. Men hvor vi også bliver klogere på livet. Som Christian Monggaard skriver i Fantasy (tekst 1) præsenteres vi for alternative, pirrende verdener fulde af magi og, ja, eventyr, samtidig med at de har tumlet med nogle af livets større spørgsmål: tro, kærlighed, seksualitet, det gode over for det onde etc. (l. 8-10) Der går en lige linje fra H.C. Andersen til vore dages mange forskellige kunsteventyr. J.R.R. Tolkien der har skrevet Ringenes herre skriver i essayet Om eventyr, at formålet med eventyr kan være satire, spænding, moral, fantasi (l. 59-60), og det gælder ikke kun hans egne bøger og mange nyere kunsteventyr. Det er samtidig en præcis beskrivelse af H.C. Andersens eventyr, ikke mindst Springfyrene. 12 / 36

Besvarelse B OPGAVE 2 Eventyr & Fantasy, godt eller skidt? -Eventyr Fantasy & - Massemordere Hvad er et eventyr? Vi ved alle hvad et eventyr er, men er et eventyr det samme nu som det var engang? Hvis vi tager de gamle folkeeventyr, blev de brugt til at underholde folket. Folkeeventyrene havde deres storhedstid i middelalderen, hvor det ofte var rejsende der fortalte eventyr når de kom igennem de forskellige landsbyer, og på den måde blev de givet videre. Folkeeventyrene blev først skrevet ned engang i romantikken, af fx Brødrene Grimm. Kunsteventyr kom først til senere, og var en ny bevidst og kunstnerisk måde at bruge genren på. Sproget blev mere nuanceret og personerne og miljøet blev mere udbygget. Hvis man tager H.C. Andersen som er en klassisk Kunsteventyrs-fortæller, så kan man også se at budskabet var tydeligere, og brugen af de psykologiske- og symbolske dimensioner havde større værdi. H.C. Andersen lagde, bogstaveligt talt, også sin sjæl i sine eventyr, da han kunne identificere sig med de karaktere han skrev om. Som Else Marie Nygaard skriver: "Engang var hekse kvinder med krogede næser og hæse slemmer, der kunne få børn til at gyse,, 1. Det betyder at eventyrene har ændret sig, nu er det ikke længere 1 Else Marie Nygaard: artikel i Kristeligt Dagblad, 16.okt. 2004 13 / 36

"skræmme" historier og underholdning, men fortæl1inger der skal inspirere børn og unge og sætte gang i deres fantasi. De fleste nymoderne eventyr overlader heller ikke noget til børnenes egen fantasi, da alle de nye store eventyr er filmatiseret, eller lavet til tegnefilm. Dette hjælper på børnenes opfattelse af de enkelte eventyr og historier, men det hæmmer også mange børns kreativitet, da bøger og fortællinger sætter gang i en tankestrøm hos alle der læser- eller hører dem. Når man filmatisere et eventyr eller en fortælling, kunne man lige så godt bare lave en pengemaskine, for jeg mener at der alt for sjældent bliver lagt sjæl i arbejdet. Et eksempel på et folkeeventyr kunne være Slangen og den lille pige 2, den handler om en lille pige der skulle hente sin faders trøje som lå ved et træ. Da hun kom derhen lå der en slange på den, og den ville ikke flytte sig, medmindre hun lovede at komme tilbage og ride på hans ryg. Det gjorde hun så, og de red ud i skoven og stødte på nogle forskellige ting, da de til sidst kom til et slot hvor slangen forvandlede sig til en prins. De bliver derefter lykkelig gift. Eventyret indeholder mange af de klassiske eventyrtræk, som "Der var engang...", slanger, prinser og store slotte. Det starter med at pigen må træffe et valg, om hun vil gå tilbage til slangen eller ej. Eventyr har det med at skulle udfordre hovedpersonen, og de skal gerne igennem en prøvelse eller to. Tre gange sagde slangen til den lille pige: " Lille Pige, staa op paa min Ryg og se, om du ser noget!" Tallet tre er også med i de magiske eventyrtræk, det hedder sig gerne 3-7-9 (13). Pigen ser både slotte af sølv, guld og diamant, noget der er med til at give det hele et lille ekstra pust af magi. Til sidst kysser slangen pigen, og han blev forvandlet til en smuk prins. Forvandlinger er der også meget med i eventyr, netop for at lave et overraskelsesmoment, og det slutter altid med at de levede lykkeligt til deres dages ende. Ved eventyr kan man som regel følge en model, aktantmodellen, den gør sig især gældende ved folkeeventyr. Aktantmodellen er en model der skal illustrere nogle indholdsmæssige fællestræk, der gør sig gældende for næsten alle fortællingerne. Aktantmodellen: Giver Objekt Modtager 14 / 36

Hjælper Subjekt Modstander Fantasy eller Eventyr? Er der forskel på fantasy og eventyr og i så fald, hvad er mest udbredt i det moderne samfund? Encyclopedia Britannica skriver således: "Fantaserende flktionsgenre, der opnår sine effekter i kraft af fremmedartethed i omgivelserne (såsom andre verdener eller tider) eller fremmedartethed i figurer (såsom overnaturlige eller ikke-naturlige væsener)". Ex. på fantasy-fortællinger: Harry Potter af Rowling, Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien og Star Wars af George Lucas. Eventyr er også en fantaserende fiktionsgenre, men det foregår i kontrollerede omgivelser, noget vi kan sætte ind i vores hverdag, fx skoven og landsbyerne. Dertil er der tilført lidt magi som gør at vi kan kalde det et eventyr. Ex. på Eventyr-fortællinger: Den grimme ælling af H.C. Andersen, folkeeventyr som fx Hans & Grethe. Fortryllelse eller paranoia? Bruno Bettelheim (1903-1990) skriver i Eventyrets fortryllelse fra 1975, om hvordan mange forældre har boykottet eventyr til børnene. Han skriver: "Nogle mennesker hævder, at eventyr ikke giver et»sandfærdigt«billede af livet, som det er, og derfor er usunde. At»sandhed«i et barns liv kunne være forskellig fra voksnes»sandhed«, falder ikke disse mennesker ind. " Han mener at nogle forældre, i frygt for at deres børn bliver til sindssyge seriemordere, er holdt op med at fortælle eventyr til deres børn, da forældrene ikke mener at børn kan skelne mellem virkelighed og fantasi. "Nogle forældre frygter, at deres børn kan blive revet med af deres 2 Folkeeventyr, udgivet af Svend Grundtvig i 1861 15 / 36

fantasier; at når de bliver udsat for eventyr, vil de komme til at tro på magi ", Bruno Bettelheim. Fantasi og eventyr skal opleves som en fortryllelse, man kommer ind i en helt ny verden, hvor konger og dronninger lever side om side med drager og trolde, en verden hvor alt det farlige har en lykkelig slutning. Det er derimod paranoia når forældre mener at deres børn bliver sindsforstyrret af at læse noget som man har læst igennem flere hundrede år. Det er bare et spørgsmål om opdragelse af børnene, hvis man bare snakker med dem om hvad der sker, så ved de også godt hvad der er virkelighed og fantasi. Børn skal have lov til at leve lidt i den trygge verden de har, med fantasivæsner, fred på jorden og magtkamp mellem venner, såvel rigtige levende venner som fantasi venner. Bruno Bettelheim mener at eventyr er livsnødvendige, for at børn kan klare sig i voksenlivet. Han taler om et indre uhyrer i barnet, som ved hjælp af eventyr kan blive tæmmet. Hvis barnet ikke får styr på dette uhyrer i tide, ender det med at man bliver overtaget af denne, og man vil ikke blive afklaret med sig selv. Hvis barnet derimod får talt om dette indre uhyre, lærer barnet at håndtere det fremmede, og ved hjælp af eventyr kan barnet sætte billede på uhyret, fx i form af en heks eller en trold, hvilket gør det nemmere at bekæmpe det. Ingen forældre kan beskytte deres børn fra alt ondt i verden, og det er en dårlig undskyldning når de siger at deres børn ikke lærer at skelne virkelighed fra fantasi. Det ville være bedre at beskytte børn imod stoffer og prostitution end mod drager og trolde i eventyr. De fleste børn ville også nemmere kunne håndtere eventyr og fantasy end virkelighedens strabadser. Det er virkeligheden man skal bekymre sig om at få børnene smertefrit igennem, i hvert fald så vidt som muligt. Jeg mener selv det er vigtigt at børn lærer eventyr at kende, det er en del af vores kultur. Mine børn skulle da også helst vide at Den lille Havfrue er H.C. Andersens og ikke Watt Disneys. Der er så mange af de gamle klassikere der er blevet lavet til tegnefilm, især af Disney, hvilket er synd, for børnene ved ikke hvem der har skrevet dem. Og igen, hvorfor må børn se tegnefilm, men ikke læse eventyr? Det giver da ikke nogen mening, tegnefilm er mere voldelige end eventyr. Efter min mening var det tegnefilmene der skulle afskaffes, og ikke eventyrene. 16 / 36

Moderne hekse og pige drømme. Hekse er ikke længere hvad de har været. Da man i de gamle eventyr så heksene som gamle koner med vorter på næsen, er de i dag skønhedsidealer med magiske kræfter. Else Marie Nygaard fortæller om det nye marked, hvor eventyr heksene er skiftet ud med piger der har overnaturlige kræfter. Denne nye trend har sat skub i mange yngre piger, de kan nemlig identificere sig med de nye hekse. Heksene går nu i modetøj (måske lidt for udfordrende), har forskellige frisure, snakker så man kan forstå det og det bedste af det hele, de har magiske kræfter. Det må siges at være de fleste pigers drøm, at kunne trylle og udføre lidt magi hist og her. Trine Flyvholm 3 siger: "De fem piger rummer en magisk dimension, der gør livet lidt mere spændende, og samtidig er de handlekraftige piger, som ikke venter på, at nogen kommer dem til undsætning. De kan selv, og med deres overnaturlige kræfter magter de meget og er langt fra de små fine prinsesse-agtige typer". Dette fortælle Trine Flyvholm om en tegneserie der udkom for to år siden, ved navn W.I.T.C.H, som handler om fem piger, der skal igennem en masse prøvelser. Det gode ved denne tegneserie, er at den er blevet lavet til tegnefilm, som bliver vist en gang om ugen på TV2. Det gør at de unge piger kan følge med i hvad der sker, og de kan få et andet indblik hvad der foregår, ikke kun i bladene men også i fjernsynet. Det er nok det der fanger de fleste, de er nemlig ikke afhængige af at købe bladene. Da vi var yngre var hekse som sagt noget man fandt i eventyr som Hans & Grethe og Fyrtøjet, men tiden går hurtigt og før vi ser os om, er alle hekse moderne kvinder, med uddannelse og familie, altså med en typisk, let stressende hverdag, men alligevel har de tid og overskud til at redde verden, fra dæmoner og fabeldyr. Der er virkelig noget at leve optil, nu er det nemlig ikke kun børn der har med hekse at gøre, nej der er både tegnefilm, ungdomsserier og voksenserier med hekse nu. Konklusion. Det er svært at konkludere på dette emne, da det er et holdningsspørgsmål, men jeg mener at eventyr er en del af vores kultur, som vi bør bevare. Vi må også acceptere at fantasy, er ved at overtage eventyrets plads en smule i det moderne samfund. I takt med at verden ændre sig, ændres vores holdning til eventyr sig også, men ligefrem at sige at 3 Trine Flyvholm: redaktør på en række bøger, der er fulgt efter bladene W.I.T.C.H 17 / 36

det går ud over vores børns opvækst, det synes jeg er lidt langt ude. Der skal være plads til alle holdninger og meninger, og jeg mener at den virkelige synder er tegnefilmen, og tv'et genneralt. Børn og unge ser alt for meget fjernsyn, det er det der forstyrre deres hoveder, de lære heller ikke noget af computerspil og internet. Nej, eventyr kan vi stole på, de har en værdi for os som mennesker, i hvert fald os der har læst dem, og kan se tilbage til barndomme og huske de gode gamle eventyr. Besvarelse C Opgave 2.. Heksen styre demonen. Kan man bebrejde nutidens forældre for ikke at læse eventyr højt for deres små guldklumper, eller kan for voldelige computerspil være skadeligt for børn og kan nutidens piger også være helte. Det er nogen af de overvejelser man gør sig som forældre. Piger som helte Som det giver sig til udtryk i Else Marie Nygaards artikkel i Kristligt Dagblad i 2004, drømmer nutidens piger om at være helte og det må gerne være som en del af en pigegruppe, hvor hver pige har deres helt unikke speciale med hvad de kan udrette af helte gerninger. farven pink er også en helt special farve som unge piger sværmer om, idet den er et symbol på kærlighed med fart, og romantik. Hvor det i 1970 var mere dominerene med barbi dukken, altså en lille pige uskyldighed der stammer tilbage fra midten af 1800 tallet, hvor det var folkeeventyr som var det alt dominerene. Tove Roed lærer på Danmarks Biblioteksskole i københavn mener at hvis børn og unge ikke får styrret deres interesser indenfor fantasy-genren, så vil de være fantasiløse. Hun mener i øvrigt også at børn let kan skelne imellem fantasi og virkelighed, og gør det flere gange om dagen. cand.theol. Birger Langkjer fra dialogcentret i århus syntes at man som forældre skal være opmærksomme på hvad vores børn læser og ser i tv, idet han syntes at vi er hoppet med på den amerikanske bølge med de mange serier fra hollywood om deres hekse hysteri, hvor de unge og smukke piger ofte har overnaturlige 18 / 36

evner, og hvor det ligger meget langt fra folkeeventyr. Dilemmaet Kan man skade sit barn ved at det høre om fantasi og eventyr, det har en Amerikansk psykoanalytiker og børnepsykolog Bruno Bettelheim, skrevent en hel del om i hans uddrag fra Eventyrets fortryllelse fra 1975. Hvor han blandt andet fortæller hvordan og ikke mindst hvorfor forældre ikke tør at lade sit barn høre om overnaturlige fortællinger, han skriver at nogle forældre er bange for at det skal skade barnet og barnet ikke kan skelne imellem fantasi og virkelighed, mens andre tror at de kun vil tro på det uvirkelige og glemmer at leve i den virkelige verden, ja kort sagt det er usundt. Men efter Bruno Betteiheims mening vil det både styrke børns fantasi, og give dem en bevist klarhed på virkeligheden. For som han skriver et barns fantasi er fyldet med angst, selv ødelæggene og ondskab, lige alle de elementer der er i eventyr, så også derfor er det godt at have et sted at ligge disse ting, når nu børn både hader og elsker deres forældre. Han mener også at hvis man ikke får hørt eventyr, kan ens indre demon eller ondskab ikke finde en plads, og det bliver som en slags tabu for barnet, et gabene hul. 19 / 36

2 Hvorfor spiller "Jeppe" Kristian Lindberg skriver i sit uddrag af artiklen fra Berlingske Tidende, 2005 om hvordan børn og unges brug af computer spil er, han mener at det de sidste tre årtiger har man kun fokuseret på de negative ting som er sløvhed,virkeligsfjem og gjort dem ufølsomme over for vold. Men han syntes at på computer spil kan man parodierer virkeligheden. han syntes også at man får de værdier som samarbejdsevne, værdier, og ansvarsfølgelse som jo er de elementer som der ligges meget vægt på i arbejdsmarkedet i dag..' hvad skal man vælge Som det ses af teksten fra Else Marie Nygaard har hun haft en del forskellige personer til at give deres mening til kende, men sammenligner vi de to tekster med hinanden kan man se at de begge har gode argumenter for at eventyr er både sundt og livsbekræftene for børn. Hvor man i 1850 havde folkeeventyrene har man i dag de nye W.i.t.c.h bøger for piger og Harry Potter for drenge, samt forskellige computer spil, der indeholder spænding og aktion. Alt sammen med til at gøre børn nysgerige og give dem lyst til at lære nye ting, gør man ikke det vil verden gå i stå, og man vil ikke have nogen fremgang at spore. Den sidste tekst handler om hvorvidt computer spil er for farlige eller ej, men hvor han får det vendt fra at det i årtiere kun har været focus på det negative for han det her vendt til at der er mange positive aspekter, så som samarbejde, ansvarsfølgelse altså mange af de værdier som der tilstræbes på arbejdsmarked. Børn har brug for appetit på livet, og disse former er nogle af del som skal til for at gøre det hele lidt sjovere, Børnene er jo vores fremtid.. 20 / 36