Nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia Nr. 21 marts 2013 Indhold Side 1 Sport og sprog Om amerikansk fodbold og det at være med i en klub Side 4 Musik i sprogundervisningen Side 6 By og industri På byvandring i Horsens Side 7 To sprog i familien Side 8 Vi får så mange knus Om frivillige samtalevenner Her finder du os Adrian Teague - amerikansk fodboldspiller i Vejle Sport og sprog Af sproglærer Elise Kirkegaard Mau I september 2011 mødte jeg for første gang Adrian, som dette interview handler om. Han er 40 år gammel og flyttede her til Vejle pga. kærlighed og bor nu sammen med sin kæreste Mette. Han er et fantastisk menneske og et lysende eksempel på, hvorledes sport og sprog hånd i hånd kan give nye oplevelser og udfordringer i livet. Han lærer pt dansk på Sprogcenter Vejle. Da jeg spørger ham, hvor længe han har dyrket amerikansk fodbold, svarer han: Jeg har spillet siden jeg var 13 år gammel, og det er 27 år siden. I 1985 blev jeg medlem af Brighton B52s (senere Sussex Thunder), og i 1988 blev jeg den første britiske spiller, der fik et stipendium til en amerikansk high school. I løbet af min karriere har jeg spillet mod hold fra USA og Canada, de australske og sovjetiske landshold, hold fra Frankrig, Tyskland, Italien og Fortsættes side 2
(selvfølgelig) Danmark. Jeg har været med i det britiske mesterskab (Brit Bowl) 3 gange, det danske mesterskab (Mermaid Bowl) 2 gange, og EFAF Cup finalen (en europæisk konkurrence ligesom fodboldens UEFA Cup) 1 gang. Under denne lange remse holder jeg tungen lige i munden, mens jeg desperat prøver at holde styr på den lange række af holdnavne som han kan remse op på et syngende dansk med en blid engelsk accent. Jeg spørger ham, hvad sporten betyder for ham, og han tager en lille tænkepause, mens han klør sig i skægget og svarer derefter: Jeg kan ikke sige, at sporten har en specifik betydning for mig. Den har været en del af mit liv så længe, at man ikke kan dele mig fra sporten. En amerikansk fodboldspiller er bare den, jeg er. Han smiler med et varmt glimt i øjet, der fortæller, at det bestemt ikke var hvilken som helst kamp for holdet at vinde. Jeg drejer samtalen ind på sproget i sporten og dertil siger han: På grund af at de fleste af vores trænere er amerikanere (de fleste af dem forstår ikke dansk), og spillets terminologi er på engelsk, bruger vi engelsk under træning og i kampe. Vores chef-træner, amerikaneren Ken Suhl, har tidligere lært dansk på Sprogcenter Vejle. Spillerne taler selvfølgelig dansk med hinanden, og hvis jeg er den eneste udlænding i samtalen, bliver det mere og mere almindeligt, at de kun taler på dansk, fordi de godt ved, at jeg kan forstå en stor del, og de prøver at hjælpe mig. Da vores forsvarstræner er dansker, er næsten alle af forsvarets taktiske samtaler på dansk. Da jeg begyndte hos Razorbacks, var der nogen, der havde private samtaler med hinanden tæt på mig, fordi jeg ikke kunne forstå det. Men som tiden forsatte, indså de pludselig, at jeg kunne forstå en stor del. I løbet af sidste års Mermaid Bowl var jeg forbundet til vores forsvarstræner, Erik Nejsum via radio med øresnegl for at hjælpe med at se modstanderens taktikker. I halvlegen bad Erik mig om at sige, når der kun var fem minutter tilbage, før anden halvdel begyndte. På det tidspunkt havde jeg kun været i Danmark 3 måneder, og derfor talte vi Og netop det har jeg slet ikke svært ved at forestille mig, for med sine knap 2 meter og hænder på størrelse med min håndtaske ligner han en klippestærk viking, der er klar til kamp. Jeg spiller med Triangle Razorbacks her i Vejle. Vi træner ved Kirkebakkehallen i Bredballe og spiller på Vejles Gamle Stadion. Lige før jeg flyttede til Danmark, søgte jeg en amerikansk fodboldklub tæt på Vejle og fandt Razorbacks derinde. Det var bare heldigt, at klubben er Danmarks mest succesrige hold med 5 danske mesterskaber. Den seneste mesterskabssejr var i oktober, da vi slog Søllerød Gold Diggers, som er vores værste fjende og største konkurrent, 34-29 i en spændende kamp. Kolofon Redaktion: Anne-Marie Hatami-Rezania, Marian Jensen, Birger Sørensen og Dorthe Nielsen (ansvarshavende). Layout: Niels Dalager Tryk: JTO-ELBO Grafisk Oplag: 500 Abonnement: i dialog er et nyhedsbrev fra Sprogcenter Vejle og Fredericia, der informerer om sprogcentrets aktiviteter. i dialog udkommer fire gange om året. Du kan abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet ved at maile til sprogcentret@vejle.dk og komme på maillisten. Adrian Teague skriger glæden ud. 2
Jo mere vi snakker sammen, jo mere opdager jeg at denne mand ikke blot er en langhåret viking, der spiller amerikansk fodbold, men også et meget betænksomt, hjælpsomt og taknemmeligt menneske, og han fortsætter med at fortælle om det at være en del af en klub på engelsk. Jeg vidste dog ikke, at på det tidspunkt jeg talte, var Erik under interview med TV2 Zulu, og det var en direkte udsendelse. Til interviewerens overraskelse, og sandsynligvis også publikums, skiftede Erik pludselig fra dansk til engelsk i midten af sætning! Det er tydeligt at mærke, at Adrian er et meget vidende menneske med en bred kontaktflade og jeg spørger ham derfor om sporten og sproget har giver ham yderligere muligheder her i landet, og her svarer han helt uden tøven: Absolut! På grund af finanskrisen, er det rigtig svært at finde arbejde i Danmark lige nu, især hvis man ikke er dansker. Som udlænding kan man ikke få kontanthjælp eller andre slags økonomisk hjælp fra kommunen eller staten, og fordi jeg kommer fra et eu-medlemsland, er det kun undervisningen på sprogskolen, der er gratis. Holdets formand Thomas Christiansen og holdkammerat Kris Riis-Nielsen har hjulpet mig med at finde arbejde. Kris har brugt sine familiekontakter for at finde et job hos GLS til mig. Jeg er chauffør hos GLS, og derfor kører jeg i Trekantsområdet for at hente pakker og paller. Jobbet er kun deltid, imellem 20 og 25 timer om ugen. Det er lige nok til at leve rimelig komfortabelt uden luksus. Thomas har brugt sine kontakter fra holdets sponsorer til at finde et job til mig som vagt ved Jysk Kontrollør og Vagtservice. Jobbet er kun en eller to gange om måneden, og jeg arbejder ved koncerter, sportsbegivenheder og shows. Via jobbet har jeg mødt mange kendte personer og grupper, blandt andet Medina, Mikkel Hansen, Rammstein og Oh Land. I min tid som vagt har jeg mødt flere kendte danskere, end jeg har mødt kendte personer i livets løb. Jeg er utrolig taknemlig for, at Kris og Thomas har hjulpet mig. Jeg tror dog også, at hjælpen kom så hurtigt, fordi jeg har været meget aktiv i at fremme holdet på mange måder, for eksempel via en præsentation om holdet i sprogskolens emneuge, og jeg fører holdets Twitter side (@RzrbckDK). Jeg tror, at folk hjælper dem, der hjælper folk. Jeg tror, at der er mange fordele ved at blive medlem af en klub, især på et hold som Razorbacks. Jeg er heldig, fordi jeg er kommet fra et hold, der har et familieforhold med hinanden til et hold, der også har et familieforhold med hinanden. At have omkring 50 personer, der støtter hinanden, træner i al slags vejr to til tre gange om ugen, bruger fitnesscenteret tre til fem gange om ugen for at blive stærkere, ser videoer af modstandere for at lære deres taktikker, og arbejder sammen til at få et fælles mål, er et stærkt og sjældent fænomen. Selvom vi er fokuseret på at vinde, har holdet mange traditioner og fester. De, der har fødselsdag, skal købe en kasse øl til holdet. De, der har scoret for første gang, skal købe en kasse øl osv. Vi holder fester, og en gang imellem holder vi grillaftener efter træning. Jeg må dog ærligt sige, at vi hader at træne i snevejr og i mørke, og vi hader at løbe for at forbedre vores udholdenhed, men vi elsker at vinde og blive mestre. I Europa betaler spillerne for at spille, og i modsætning til spillerne i USA, er sporten ikke vores job, men bare en hobby. Vores amerikanske trænere respekterer, at vi har vores egne job, familier og ansvar, men stadigvæk bruger rigtig mange timer og energi på amerikansk fodbold. Vi spiller kun, fordi vi elsker sporten. Med Adrians entusiasme og indlevelse er det lige før jeg selv overvejer at blive amerikansk fodboldspiller, men må sande at min overarm ligner Adrians lillefinger og slutter derfor interviewet af med at spørge ham, om man skal være en særlig type for at spille? Ja, men ikke som man sikkert umiddelbart tror. Størrelsen er ikke så vigtigt, fordi sporten har mange forskellige positioner, der kræver forskellige slags mennesker. Nogle kræver de store og stærke, andre kræver de hurtige og behændige. De vigtigste ting, som man skal have, er evnen til at arbejde som en del af et hold, at kunne fokusere på ens specifikke ansvar og have tid nok til at træne. Alder er heller ikke vigtig, fordi udover førsteholdet har Razorbacks hold til juniorspillere under 19 år, under 16 år og under 14 år. Forleden dag kom der for eksempel en lille spinkel pige på omkring 14 år til én af vores rookie -dage, hvor vi viser eventuelle kommende medlemmer, hvordan man spiller. Sporten er en blanding af fysisk evne og taktikker. Det er en fantastisk måde at arbejde som et holdmedlem at dyrke fitness og finde faste venner. Gennem sporten og sproget har jeg fået rigtig mange kammerater, fra alle Jordens hjørner, fra alle slags baggrunde og nationaliteter. Venner der altid vil være bundet sammen - på grund af en sport, vi elsker. 3
Sang og musik i sprogundervisningen Af sproglærer Anne-Marie Hatami-Rezania På Sprogcentret anvender vi jævnligt sang og musik i undervisningen. Det gør vi ikke kun for afvekslingens skyld, men fordi musik og sang kan stimulere og understøtte sprogindlæringen. Musik kan aktivere mange forskellige dele af hjernen. Den påvirker os følelsesmæssigt og har effekt på vores energi og indlæringsparathed. Musikken hjælper én til at huske ord og sætninger, og den kan hjælpe til en mere korrekt udtale, især af enkeltlyde. I Danmark er jeg født P. Schierbeck, 1926 I Dan - mark er jeg født, dér har jeg du dan - ske sprog, du er min mo - ders hjem-me, dér har jeg rod, der - fra min ver - den stem - me, så sødt vel - sig - net du mit hjer - te går; når. Du dan - ske fri - ske strand, hvor old - tids kæm - pe - gra - ve stå mel - lem æb - le gård og hum - le ha - ve. Dig el - sker jeg! Dan - mark, mit fæd - re - land! Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg har hjemme, hvor jeg har rod, hvorfra min verden går. hvor sproget er min moders bløde stemme og som en sød musik mit hjerte når. Du danske, friske strand med vilde svaners rede. I grønne ø r, mit hjertes hjem hernede! Dig elsker jeg! Danmark, mit fædreland! H.C. Andersen, 1850 Bøgens Fædreland. I Danmark er jeg født kan bruges i mange sammenhænge. Den kan indgå i emnearbejde omkring fx nationalitet, hjemstavn, dansk natur og H. C. Andersen, der har skrevet teksten. Sangen kan suppleres med Sebastians og Isam Bs versioner for at give den et nutidigt perspektiv. Eksempel på vokallængde: vokallyden [a] i humlehave og [e] i hernede ligger på en lang tone (i Rungs melodi trækkes den oven i købet ud på to toner), hvilket giver den ekstra tyngde, når den høres og lagres i hjernen. Musik befordrer sprogindlæringen Det er almindeligt anerkendt, at følelser og motivation spiller en stor rolle, når man lærer sprog Hvis man er glad og motiveret, så lærer man bedre. Musik har vist sig at kunne nedsætte følelses- og motivationsmæssige blokeringer, fordi den skaber glæde og selvtillid og hæmmer nervøsitet. Når man synger sammen, opstår der en følelse af fællesskab og samhørighed, hvilket er med til at skabe et positivt miljø i klasselokalet. Alt sammen faktorer, der befordrer indlæringsparatheden.ª Hukommelsen er et vigtigt aspekt af sprogindlæringen, og mange studier har vist, at musikalsk støtte forbedrer evnen til at huske ord og strukturer. Jo flere forbindelser, der dannes i hjernen, jo mere integreret bliver det erfarede/det lærte i hukommelsen. Når man kombinerer musik og sprog, dannes der netop mange forbindelser, for selv om musik har mange fælles træk, så er de knyttet til hver sin hjernehalvdel, musik især til den venstre og sprog især til den højre. Man har lavet forsøg, hvor det er påvist, at et stykke tekst huskes bedre, hvis det har været indlejret i musik. Når vi lytter til og synger med på sange på et fremmedsprog, hjælper det os til at afkode og reproducere lyde og prosodi. I forhold til dansk er det især udtale af enkeltlyde, der kan have god gavn af musikalsk understøttelse. Det gælder især de mange vokallyde, som ofte høres tydeligt i sange, hvor enkeltlyde trækkes ud på lange toner. Også i forhold til konsonanter og halvvokaler som det bløde d er der hjælp at hente i musikken. De mange rim, der findes i sange, kan ligeledes hjælpe én til at mere præcist at opfatte og forstå, hvordan et ord skal udtales. Forskel på sproget i sang og tale Der er mange ligheder mellem musik og sprog. Begge består af fonologiske byggeklodser, små individuelle lyde, der tilsammen danner en meningsfuld struktur. I sproget er lydene fonemer, i musikken er de noder. Syntaksen ordner og strukturerer disse lyde, så der skabes genkendelige og meningsfulde mønstre af lyd. For mange sprog vil sang også have en positiv effekt på indlæring af prosodi, men da dansk er et trykrytmisk sprog og ikke et tonesprog, vil der ofte ikke være prosodisk overensstemmelse mellem sunget og talt sprog. Derudover er der mange andre forskelle. Fx vil de reducerede spiste lyde ofte blive udtalt fuldt ud i sang, ligesom det vokaliske r af og til udtales som et rigtigt r, og stødet bliver erstattet af længde. Der er dog også mange sange, hvor der netop er overensstemmelse i de fleste eller nogle af verselinjerne, og så kan man jo fokusere på dem. 4
til hhv. begyndere og viderekomne, sange der er velegnede i MC Einar: Jul, det cool, 1988 forbindelse med udtalemæssige eller grammatiske problemstillinger, og ikke mindst musik og sang, der relaterer til de forskellige emner vi kommer igennem på forskellige niveauer. Jul, det' cool sikke tiden den går, Det kan være alt fra basisemner som vejr, årstider, farver, bolig osv. til personlige, kulturelle og historiske emner, som fx der er intet lavet om siden sidste år det' de samme ting vi spiser, kærlighed, danskernes selvforståelse og besættelsestiden. det' de samme ting vi laver Endelig har vi prøvet at finde måder, hvorpå vi hurtigt kan inkorporere en sang, som kursisterne selv foreslår, i undervisningen. Når kursisterne selv har hørt noget dansk musik, som de samme ting i TV, de samme julegaver de synes godt om, er det dobbelt befordrende for motivationen, og ofte følge der gode aha-oplevelser med, når det bli- samme pengeproblemer, ver klart for dem, hvad der rent faktisk synges/siges i teksten. det' dyrt og hårdt udelukkende overtrukne kontokort overflod og fråds med familie og med venner samvittigheden klares med en ulandskalender. Rasmus Seebach: I mine øjne, 2011 Her er der fokus på prosodien i M C Einars Jul, det cool. Rap er særlig velegnet til dansk, som er et trykrytmisk sprog. Teksten overholder stort set reglerne for den danske rytmiske grammatik, bortset fra at det betydningssvage ting mister lidt tryk i farten. Desuden flytter trykket i julegaver fra første til tredje stavelse af hensyn til melodiens rytme. Sætningsstrukturen er også tit anderledes i sang, hvor ordene skal passe til tonelængder og rim. Det kan også forvirre lidt, når ordstillingen i det sprog i øvrigt er så fast og svær at tilegne sig. Det er vigtigt at kursisterne er bevidste/ bliver bevidstgjorte om dette forhold, og det er godt, hvis man kan tage hensyn til det i sit valg af sang, sådan at fx et omkvæd har rigtig syntaks og prosodi, så det kan bruges som huskemønster. Når det er sagt, så skal vi huske, at musik og sprog forarbejdes individuelt i hjernen og derfor først og fremmest læres hver for sig. Så man skader ikke indlæringen af dansk sætningsstruktur eller prosodi ved at høre eller synge sange, hvor der er byttet rundt på ordene, eller hvor trykket falder lidt anderledes. Popmusik er velegnet Der er forskel på musik i forskellige dele af verden, forskel på hvordan vi opfatter toner og tonegange. I moderne vestlig musik opfatter vi musik i dur som glad og befordrende. Det gælder også inden for popmusikken, som har internationale fællestræk. Derudover er popmusik ofte lettilgængelig, med forholdsvis enkle tekster og identiske omkvæd. På Sprogcenter Vejle og Fredericia har vi igennem en periode haft musik i undervisningen som fagligt udviklingsområde i en emnegruppe for lærere. Her har vi bl.a. udvekslet erfaringer og sange, som vi har haft succes med i undervisningen, og her viser Rasmus Seebach sig at være den helt store topscorer. Hans musik har de ovennævnte popmusikegenskaber, der er genkendelige elementer i teksterne, og kursisterne kender ham i forvejen og foreslår selv hans sange. Popmusik er godt, men mange andre typer af sange er velegnede, fordi de er simple, iørefaldende, smukke, traditionelle eller uomgængelige i arbejdet med dansk kultur. Vi har i emnearbejdet forsøgt at finde sange, der er velegnede Guderne skal vide, vi har kaldt hinanden lidt af hvert Med et temperament som dit og mit, kan det nogle gange være svært Jeg går mod mit barndomshjem, ned ad gaden som jeg kender så godt Engang var det hele verden, pludselig virker alting så småt Glem alt det jeg sagde til dig, det var bare ord Og lige meget hvor i verden du er, så er det der jeg bor Ser du verden er så stor, at det så nemt at fare vild Men når jeg ser på dig, ja så finder jeg vejen hjem igen Du kan se det dybt i mine øjne, selvom jeg ik' siger det ofte nok Du kan se at jeg altid står lige her til mit hjerte siger stop Mennesker kommer og går, men du vil altid være midt i mit liv Jeg vil elske dig for evigt og hvis du nogensinde var i tvivl Ja så ved du-uh, ja så ved du-uh Så ved du det i hvert fald nu Ja så ved du-uh, ja så ved du-uh Så ved du det i hvert fald nu Så ved du det i hvert fald nu Så ved du det i hvert fald nu Du kan se det dybt i mine øjne, selvom jeg ik' siger det ofte nok Du kan se at jeg altid står lige her til mit hjerte siger stop I Rasmus Seebachs populære sang I mine øjne finder vi eksempler på en varieret og korrekt sætningsstruktur: hovedsætninger med ligefrem ordstilling og med inversion, og hovedsætninger og ledsætninger med centraladverbiets forskellige placering i de to sætningstyper. Refrænet kan derfor tjene som huskemønster for sætningsstruktur. 5
By og industri Af sproglærer Birger Sørensen Vores opgave er ikke primært at lære kursisterne at gebærde sig på arbejdsmarkedet, men derimod at give dem en række redskaber og en baggrundsviden, der gør arbejdslivet lettere samt åbner flere døre. Mange har arbejdsmæssige erfaringer med i bagagen og kommer ind på det danske arbejdsmarked, hvor den udenlandske arbejdskraft trods krise har bidt sig fast og endog har øget sit antal noget i de senere år. I den forbindelse støtter sprogcentret op omkring jobfastholdelsen og karrieremulighederne ved at gå i dybden via en lang række undervisningsaktiviteter i form af projektarbejde, kursistoplæg, debatter, opdatering på arbejdsmarkedsområdet og jobsøgningstaktikker. Har en klosterkirke, en gammel skibskanon og en arbejderbolig noget til fælles? - Ja, det har de, nemlig som værende vigtige elementer i byernes udvikling. Med vore Danskuddannelse 3 kursister har vi lige forladt banegården i Horsens og begiver os gennem Horsens midtby for samtidig et få et lille indblik i en købstads udviklingshistorie. Klosterkirken, vi besøger, er en bevaret rest af det gamle munkekloster, der spillede en stor rolle i middelalderbyen, noget der også var tilfældet her i Vejle, hvor klosteret, der i øvrigt lå på sprogcenterets sted, desværre nu helt er borte. Vi får også lige et lille kig ind i fjordbyernes maritime tilknytning, da vi kommer gennem Vitus Bering Parken med den opstillede kanon fra Vitus Berings skib. Endemålet for byvandringen er Industrimuseet med sine udstillinger om industrialiseringen, der totalt ændrede Danmark til det, vi har i dag.. I 1800-tallet kom industrivirksomhederne til, og byerne tiltrak tusindvis af landboere, der fandt det attraktivt at søge mod byerne for at arbejde på fabrikkerne. Det er denne gamle virkelighed, der trods krise og globalisering i dag stadig gælder og tiltrækker arbejdskraft, dog i større grad fra udlandet end fra landet. Som led i dette indgår så også ekskursioner som en naturlig del af undervisningen. Ud over virksomhedsbesøg har vi nemlig med regelmæssige mellemrum aflagt besøg her på Industrimuseet i Horsens, der er et godt museum til belysning af industrialiseringen i Danmark, både med hensyn til udviklingen i teknikkens betydning, og hvad angår arbejdernes vilkår i det industrisamfund, som grundlagdes i 1800-tallets sidste halvdel. Her får kursisterne mulighed for at få et indblik i udviklingen fra 1870-erne og op mod vor egen tid, og det interesser dem, blandt andet fordi vi som en vigtig del af vor undervisning har arbejdet med emnet, der danner baggrund for den højteknologiske og globale nutid, kursisterne bevæger sig i.. Besøget i et par gamle huse med fem indrettede arbejderlejligheder, som de så ud med omkring 20 års mellemrum, vækker stor interesse, for her kan man følge udviklingen samt forbedringen i levevilkår og boligforhold. Rammerne for ens liv er jo altid blevet skabt gennem arbejdet og de økonomiske muligheder, som arbejdet fører med sig. De arbejdende og selvforsørgende udgør hovedparten af Sprogcenter Vejles kursister, og det er således naturligt, at netop arbejdslivet indtager en central placering i undervisningen. Det er jo arbejdet, der danner grundlag for at de kan klare sig, og derfor har emner i relation til arbejdsmarkedet stor interesse for vore kursister og udgør i øvrigt et ministerielt krav i sprogcenterets kerne - ydelse. Emnerne drejer sig eksempelvis om den historiske baggrund for industrialiseringen, arbejdsmarkedsforhold og ikke mindst det nuværende arbejdsmarked i forandring samt tacklingen heraf. 6
To sprog i familien Af sproglærer Birgitte Labech Pepin Hvem er mest tosproget, det lille barn fra en tysk-dansk familie som kan sige mor, far og hund på både tysk og dansk? Eller lingvistikprofessoren der behersker fremmedsprog på allerhøjeste niveau takket være grundige studier? For 26 år siden blev jeg mor - og det i en familie med to sprog: Mit modersmål er dansk, min mands er fransk. Nu behøvede begge sprog jo ikke nødvendigvis at blive bragt i spil, men min mands danske var dengang ikke særligt udviklet, så det faldt ham simpelt hen mest naturligt at tale fransk til vores lille Emil. På den måde var der altså to sprog i vores nyetablerede tværkulturelle familie. Min attitude hertil var positiv. Jeg tænkte, at det ville være godt og berigende for Emil at få mere end et sprog. Men alligevel var der en snert af samvittighedskval: Kunne det nu ikke, på en eller anden måde, mon samtidig være skadeligt for et barn at udsætte ham for sådan et eksperiment? En smule unaturligt mente jeg i hvert fald det var. Jeg var jo selv vokset op i en verden af etsprogede mennesker Som fænomen begyndte jeg for alvor at interessere mig for tosprogethed, da jeg i mit sprogstudium valgte tosprogede børn i tværkulturelle familier som specialeemne. Her støvsugede jeg forskningslitteraturen for alt hvad der kunne be- eller afkræfte denne intuitive bekymring. Denne artikelserie i tre dele handler om noget af det jeg fandt frem til i min søgen. Hvem er tosproget? Ægte tosprogethed? I et speciale måtte det være på sin plads, syntes jeg, at indlede med en kort og klar begrebsafklaring. Jeg skulle imidlertid blive overrasket: Det var overhovedet ikke nogen enkel sag at definere hvad tosprogethed var! Alt efter hvad der lægges i begrebet, kan tosprogethed defineres på en masse forskellige måder. Det opdager man, hvis man beder en forsamling om en definition: Et hyppigt bud er, at et tosproget barn er opvokset i en familie med en far og en mor med hver sit modersmål. Barnet behersker begge sprog ikke mindre end perfekt, både i skrift og tale eller, i det mindste, på et alderssvarende niveau. Og barnet er præcis lige god til begge sprog. I praksis viser det sig, at børn der svarer til denne beskrivelse er en uhyre sjældenhed. I tværkulturelle familier finder man mange børn med to modersmål (retfærdigvis burde man tale om et moders- og et fadersmål!). De fleste af disse børn vil vise sig at beherske det ene af sprogene noget eller betydeligt bedre end det andet proportionalt med diverse omstændigheder, fx hvor meget og hvordan barnet møder sprogene. Populærbetegnelsen ægte tosproget er udtryk for noget der så godt som ikke findes. Definition af tosprogethed eller mangel på samme Tosprogethed er søgt defineret på mange forskellige måder. Fx færdighedskriterier: Hvor meget og hvor fint beherskes sprogene? Eller sociologiske kriterier: I hvor høj grad konfronteres personen med sprogene? Læres sprogene naturligt som små børn lærer sprog, eller gennem struktureret (fremmedsprogs-)undervisning? Gælder det at studere sig til at blive tosproget? Skal man have lært begge sprog fra barn? Eller hvad hvis man først starter som voksen? Skal sprogene være indlært samtidigt (simultant) eller først det ene, så det andet (successivt)? Svaret er, at indenfor lingvistikken stiller man sig tilfreds med at konkludere, at for tosproget kan regnes en person hvis sproglige niveau ligger på et kontinuum fra, i den ene ende af spektret, begynderniveau i ét sprog ud over sit (ene), og ikke nødvendigvis fuldt udviklede, modersmål til, i den modsatte ende af spektret, perfekt beherskelse af to sprog på modersmålsniveau. De to følgende artikler vil omhandle: 1) konsekvenser forbundet med tosprogethed og 2) fremme af tosprogethed hos børn i tværkulturelle familier. 7
Vi får så mange knus Af jobguide Marian Jensen Det er mandag formiddag på sprogcentret på Prangervej i Fredericia. Jeg går en runde for at finde et ledigt lokale, men det viser sig hurtigt, at alt er optaget. Nogle steder sidder der kun to personer. Det er sprogcentrets frivillige samtalevenner, som er i gang med at snakke med kursister. Jeg bliver nysgerrig og sætter mig for at finde ud af, hvad det er, der driver dem til at komme uge efter uge, og de to samtalevenner Birthe og Ole stiller sig til rådighed for mine spørgsmål. Birthe og Ole - hvordan startede det for jer? Vores datter kendte en dame, som var frivillig, og hun var meget glad for det. Da vi så en annonce i avisen, netop som Birthe var gået på efterløn, blev vi nysgerrige og mødte op til informationsmødet. Det har vi ikke fortrudt. Det er nu 5½ år siden. Ole var hos DSB i 45 år, og jeg har været på kontor ved Told og Skat. Nu kommer vi her et par timer én gang om ugen. Hvad så hvis I pludselig får lyst til at stikke af til Thailand i denne mørke og kolde vinter? Ja, det er jo det dejlige. Vi er ikke bundet på samme måde, som dengang vi arbejdede. Hvis vi skal noget, aftaler vi det med skolen. Det er ikke noget problem. Men som regel tilpasser vi det, så det ikke går ud over mandagen. Hvad er det, der gør, at I troligt holder ved uge efter uge? Det er den glæde, vi mærker hos kursisterne. Vi får så mange knus. Og så dét at opleve, at vi gør en forskel. At se deres glæde, når de pludselig forstår det, de knokler med. Vi har god tid, og tager det igen og igen, indtil det sidder der. F.eks. det med datid og før nutid. Det er svært. Vi får lige så meget med hjem, som vi giver ud. Og det er også dejligt, at vi er sammen. Når vi kommer hjem, vender vi det og snakker både om det svære og det gode og sjove. Vi har et rigtig godt samarbejde med lærerne, de er så søde ved os. Birthe og Rojin fra Syrien snakker om alfabetet. Hvordan går sådan en formiddag? Vi snakker med lærerne, når vi kommer. De har som regel nogle kursister, der gerne vil snakke med os. Måske har de også nogle opgaver, vi skal arbejde med. Det er dejligt, når der er noget konkret. Men vi snakker også med kursisterne om almindelige dagligdags ting, om hvordan de har det, og hvad der sker i deres liv. De vil så gerne snakke. Mange af dem taler kun dansk, når de er til undervisning. De er glade for den opmærksomhed, vi giver dem. De snakker med os om deres tanker, og hvis der er noget, der er svært for dem. De snakker også om deres planer for fremtiden. Vi snakker også om vores kulturer, og vi bliver da budt hjem til dem indimellem. Vi har også haft besøg en gang. Vi læser og snakker om bøger, de har læst og emner, de skal snakke om, når de skal til test. Hvor længe bliver I ved som sprogtrænere? Lige så længe, som de gider have os! Fakta Sprogcenter Vejle og Fredericia har en lang tradition for at samarbejde med frivillige samtalevenner. De er et godt og værdifuldt supplement til den ordinære undervisning. De kommer, som dem de er, og det er netop dét, der er det værdifulde. Almindelige danskere med et almindeligt sprog. Kursisterne vænner sig til at høre og forstå det sprog, der tales uden for sprogcentrets vægge. Et sprog, hvor der ikke tages hensyn til, at modtageren ikke har dansk som modersmål. Sprogcentrets afdeling i Fredericia har ca. 200 kursister og 9 frivillige, som hver kommer én gang om ugen. Klostergade 4 7100 Vejle Tlf. 76 81 38 00 sprogcentret@vejle.dk www.sprogcentervejle.dk Åbningstid: mandag - torsdag 7.30-15.45 fredag 7.30-14.00 Prangervej 111 7000 Fredericia Tlf. 76 81 38 63 sprogcentret@vejle.dk www.sprogcenterfredericia.dk Åbningstid: mandag - fredag 8.00-14.00 SPROGETPÅARBEJDEDANSKICENTRUMKULTU RISPILINTERNATIONALTMILJØDIALOGOGBEVÆ GELSEVIDENOGUDVIKLINGMÅLOGRESULTATER